Martin Luther King

Indledning

Martin Luther King er en helt central person i nyere amerikansk historie. Med en baggrund som præst i baptistkirken stod han fra midt i 1950’erne frem som en ledende borgerrettighedsforkæmper. Han kæmpede for den sorte befolknings rettigheder i et USA, der var præget af raceadskillelse og store sociale og økonomiske forskelle. Senere blev han aktiv i modstanden mod USA’s krig i Vietnam, og han blev fortaler for økonomiske og velfærdsmæssige ændringer i det amerikanske samfund. Hans protestmetoder var centreret omkring ikkevoldelige aktioner, f.eks. demonstrationer, marcher, strejker og boykot. Det blev en stor inspiration for både samtidige og senere bevægelser. I løbet af 1960’erne mødte han modstand, dels fra andre dele af den sorte borgerrettighedsbevægelse, dels fra politikere og myndigheder, der iværksatte en intens overvågning af ham og hans bevægelse. Han døde som 39-årig efter at være blevet ramt af riffelskud på en altan på et motel i Memphis, Tennessee. Drabet har – i lighed med drabene på præsident John F. Kennedy i 1963, borgerrettighedsforkæmperen Malcolm X i 1965 og den fremtrædende politiker Robert Kennedy i 1968 – dannet baggrund for mange teorier om, hvem der stod bag. I dag er Martin Luther King fortsat et forbillede for bevægelser, der arbejder for at afskaffe ulighed og racisme. Samtidig findes der også kritik af både hans strategier og personlighed.

Relaterede emner

Hvem var Martin Luther King Jr.?

Den sorte befolkning i USA har historisk set haft færre rettigheder og muligheder end den hvide befolkning. Gennem tiden har der været mange forsøg på at ændre dette, og der kom også løbende forbedringer, men i årtierne efter 2. verdenskrig skete der vigtige gennembrud. En af de helt centrale personer var Martin Luther King, der med en erklæret ikkevoldelig strategi fik stor gennemslagskraft hos både den sorte og den hvide befolkning. Hans karismatiske fremtoning og retoriske veltalenhed gjorde, at han også fik politisk opbakning og betydning. Flere racelove blev ændret på grund af hans kampagner, og han blev og er fortsat en inspiration for andre sociale bevægelser i hele verden. Medvirkende til denne status er utvivlsomt også, at han som kun 39-årig blev dræbt ved et attentat i 1968 og dermed af mange blev set som en martyr.

Martin Luther King var altså en central person, men strukturer i USA og i verden medvirkede også til, at han fik så stor gennemslagskraft. Efter 2. verdenskrig og nazismen var der større opmærksomhed på lige rettigheder for alle og bekæmpelse af racisme. Afkoloniseringen, hvor de tidligere kolonier i Afrika og Asien opnåede selvstændighed, var udtryk for et nyt syn på ikke-hvide befolkningsgrupper, dels i form af politisk organisering og stolthed hos befolkningsgrupperne, dels med en erkendelse og kritik af den historiske ulighed hos den hvide befolkning. Samtidig var der i den vestlige verden et kulturelt, socialt og politisk opbrud i gang. Det var et opgør med tidligere tiders normer og privilegier og kom blandt andet til udtryk ved ungdomsoprøret, men fik også betydning i andre sammenhænge, hvor der blev sat spørgsmålstegn ved sædvaner og regler [1].  Martin Luther King var altså en exceptionel agitator og en dygtig organisator, der forstod at samle opbakning til sin sag, samtidig med at tidsånden og den voksende kritik af de vestlige landes opførsel gennem historien bidrog til, at han og hans bevægelse fik så stor betydning.

Årsager til Martin Luther Kings betydning

Hvordan var forholdene for den sorte befolkning i USA?

Den sorte befolkning i USA har i mange århundreder været undertrykt og har ikke haft de samme rettigheder som den hvide befolkning. Fra begyndelsen af 1600-tallet blev flere millioner afrikanske slavegjorte under tvang fragtet til Amerika som led i den europæiske kolonisering. Slaveriet fortsatte efter USA’s uafhængighed i 1776, men blev formelt afskaffet efter den amerikanske borgerkrig i 1865. Efterkommerne af de slavegjorte havde dog ikke de samme rettigheder og muligheder som den hvide befolkning. Der var f.eks. regler for, hvor de måtte opholde sig og bo. Det indebar, at en stor del af den sorte befolknings levevilkår var præget af fattigdom, mangel på uddannelse, sygdom og dårlige boligforhold.

Sydstaterne var traditionelt den sorte befolknings hjemsted siden slavetiden pga. de mange store plantager. Lovgivningen var også her langt mere racistisk i forhold til f.eks. ophold i det offentlige rum, blandede ægteskaber og stemmeret. Fra begyndelsen af 1900-tallet flyttede mange sorte afrikanere derfor fra sydstaterne til det nordlige og østlige USA, hvor der lå flere større byer. De fik her bedre muligheder for uddannelse og arbejde og fik desuden en stor kulturel betydning f.eks. som jazzmusikere, sangere og skuespillere i den voksende filmindustri. Samtidig var disse områder ikke i samme grad præget af raceadskillelseslove, konservative værdier og racisme som sydstaterne, så her var der også i den hvide befolkning støtte til den stærkt voksende selvbevidsthed hos den sorte befolkning. Der opstod derfor efterhånden et miljø, der kæmpede for ligeberettigelse og protesterede mod de åbenlyse uretfærdigheder, der ramte den sorte befolkning.

Hvordan var det amerikanske samfund i 1950’erne?

USA var et meget sammensat land i 1950’erne, hvor borgerrettighedsbevægelsen slog igennem. Der var et stærkt konservativt miljø, der forsvarede traditionelle familieværdier, kristendom og raceadskillelse. Politisk kom dette især til udtryk i det republikanske parti, der i perioder op igennem 1950’erne og 1960’erne faktisk skærpede sin modstand og skepsis over for borgerrettighedsbevægelserne. På den ekstremistiske fløj befandt Ku Klux Klan sig. Denne organisation opstod i 1865 i sydstaterne efter borgerkrigen - som protest mod, at den sorte befolkning for første gang fik basale borgerrettigheder. Med hvide kutter, parader, vold og drab terroriserede de i flere perioder den sorte befolkning i sydstaterne med brandattentater, vold og drab. I 1950’erne og 1960’erne genopstod bevægelsen kortvarigt som små uafhængige grupper som reaktion på borgerrettighedsbevægelsen [2].

Samtidig var der i andre amerikanske miljøer en bevægelse mod mere liberale og demokratiske værdier, som blandt andet opstod som modreaktion til højrefløjens racepolitik og de voldelige angreb på de sorte borgerrettighedsforkæmpere. Mange hvide engagerede sig i bevægelsen. Og mange politikere bakkede op om, at forholdene skulle ændres. Det fandt efter nogen tøven især sted i det demokratiske parti, hvor først John F. Kennedy og senere hans bror Robert Kennedy støttede bevægelsen sammen med Lyndon B. Johnson, der blev præsident efter mordet på John F. Kennedy i 1963.

Hvordan kom sortes rettigheder på den politiske dagsorden?

Det blev fra ca. 1950 og frem tydeligt, at den sorte befolkning både var et politisk vigtigt emne, og at den havde politisk indflydelse. En vigtig faktor var her, at selvom den sorte befolkning formelt havde haft stemmeret i mange år, var der især i sydstaterne fortsat sat hindringer op for, at de reelt kunne bruge den, f.eks. i form af en læsetest eller opkrævning af en afgift. Gradvist blev disse begrænsninger afskaffet, og det sorte vælgerkorps blev derfor af større betydning. Det var især det demokratiske parti, der appellerede til de sorte vælgere, og her var Martin Luther King med sin udtrykkelige ikke-volds-strategi og veltalenhed for mange mere acceptabel end mere radikale personer og grupper som Malcolm X og De Sorte Pantere, der forsvarede brug af vold for at opnå ligestilling.

Hvilken betydning havde opfattelsen af menneskerettigheder og racisme?

Efter afslutningen af 2. verdenskrig opstod der et stort fokus på menneskerettigheder. Nazismen havde vist, hvad der kunne ske, når et politisk system diskriminerede personer, fordi de tilhørte en bestemt race, og senere sende dem i kz-lejre, hvor de blev myrdet. Det gjaldt især jøder, men også f.eks. sorte, romaer og personer med slavisk oprindelse blev forfulgt. I efterkrigstiden var der et stort ønske om at gøre op med dette menneskesyn og forhindre gentagelser. Det var en af baggrundene for oprettelsen af FN i 1945 og vedtagelsen af FN’s menneskerettighedserklæring i 1949[3]. USA var med til at oprette FN og fik derfor tiltagende svært ved at forsvare den hjemlige åbenlyse diskrimination af den sorte befolkning.

Parallelt hermed fandt der en omfattende afkolonisering sted, især i Afrika og Asien. Områder, der havde været under europæisk herredømme, blev selvstændige nationer, nogle gange efter modstandskamp og krigshandlinger, men efterhånden ved mere fredelige overgange [4]. FN’s ideal om selvbestemmelsesret blev her til virkelighed, og kolonitidens opfattelser og normer blev forkastet. Det betød, at det blev problematisk at opfatte etniske grupper ud fra en racistisk forestilling om, at nogle racer var klogere eller bedre end andre. Og det betød, at man begyndte at diskutere etniske grupper og deres leveforhold internt i de vestlige lande. Samtidig medførte afkoloniseringen en større selvbevidsthed hos befolkningen og politikerne i de berørte lande, og det gav ideologisk og praktisk inspiration til blandt andet den sorte befolkning i USA.

Hvad var Martin Luther Kings rolle i borgerrettighedsbevægelsen?

Det er altid svært præcist at definere, hvilken rolle en enkeltperson har spillet i forbindelse med vigtige historiske begivenheder. Det gælder også Martin Luther King. Der er ingen tvivl om, at han var helt central for, at borgerrettighedsbevægelsen fik gennemslagskraft i USA i 1950’erne og 1960’erne. Men hvorfor var det især ham og ikke nogle af de mange andre sorte aktivister og grupper, der fik denne betydning?

For det første forstod King at gribe tidsånden og bruge international inspiration, især i forhold til kampen mod racisme og for menneskerettigheder. Han var i sin strategi om ikkevoldelige aktioner stærkt inspireret af Mahatma Gandhi, der med marcher, civil ulydighed og boykotter stod i spidsen for processen hen imod afkoloniseringen af den britiske koloni i Indien (1947). King var modstander af den militante kamp, som fandtes i andre dele af den sorte befolkning, og han så ikkevold som en forlængelse af et kristent etisk princip [5]. Hans strategi var dog ikke udtryk for passivitet, men var derimod en målrettet og til tider aggressiv og konfliktpræget aktionsform. Han fremførte ofte, at den hvide befolkning ikke var en fjende for ham: ”Vores ultimative mål er ikke at ydmyge den hvide mand, men at vinde hans forståelse”. Han var altså dygtig til at være brobygger mellem den sorte og hvide befolkning. Endelig var han opmærksom på mediernes rolle og forstod at bruge dem aktivt. Han sørgede for, at der var journalister og pressefotografer til stede ved demonstrationer, og dokumentation af f.eks. politivold ved disse begivenheder fik afgørende betydning for, at borgerrettighedsbevægelsen kom på den offentlige og politiske dagsorden. Kings eget udtryk for strategien var konfrontere den amerikanske befolkning med problemerne ved ”at dramatisere en skamfuld tilstand” [6].

Martin Luther Kings baggrund, virke og død

Hvad var Martin Luther Kings baggrund?

Martin Luther King blev født som Michael King, Jr. den 15. januar 1929 på et landbrug nær Atlanta i sydstaten Georgia [7]. To generationer tilbage var hans forfædre slaver på plantager i sydstaterne. Hans far, Michael King, Sr., blev i begyndelsen af 1930’erne en fremtrædende præst i baptistkirken. Efter en rejse til Tyskland i 1934 ændrede han sit og sin ældste søns navn til Martin Luther som en anerkendelse af Martin Luther, der var den centrale person i reformationen og opgøret med katolicismen i Europa i 1500-tallet.

Hjemmet var præget af modstand mod den udbredte racisme i sydstaterne. Det påvirkede King fra barnsben. I skolen var han dårlig til grammatik og retstavning, men havde en stor sproglig begavelse og fulgte i faderens fodspor og blev baptistpræst. Som 25-årig fik han embede i Montgomery, Alabama. Han blev i 1953 gift med Coretta Scott King, og de fik sammen fire børn. Hans hustru fik især efter hans død stor betydning for borgerrettighedsbevægelsen og varetagelsen af hans eftermæle.

Hvordan blev King politisk aktiv?

King havde oplevet racisme siden barndommen, og han havde af og til protesteret, når han oplevede racediskriminationen på egen krop. Som 15-årig vandt han en retorikkonkurrence med en tale, der påpegede de store modsætninger mellem USA’s forfatning, slaveforbuddet og den kristne tro på den ene side og behandlingen af den sorte amerikanske befolkning på den anden side. ”Det sorte Amerika bærer stadig lænker”, sagde han blandt andet. Kort efter fik han et sommerferiejob på en tobaksfarm i nordstaten Connecticut og oplevede for første gang, at der ikke var restriktioner for, hvor sorte måtte opholde sig på f.eks. cafeer og i biografer og kirker. Det gav ham inspiration til at kæmpe for, at de samme forhold blev indført i sydstaterne.

I 1950 var han sammen med en gruppe venner med til at lave en såkaldt sit-in på en cafe, der var kendt for ikke at ville servere for sorte. Ejeren overfusede dem og nægtede at servere for dem og endte med at affyre et skud op i luften. Han blev politianmeldt, men ikke dømt for racisme pga. manglende vidneudsagn, men episoden var central for Kings forståelse for betydningen af ikkevoldelige aktioner.

Hvilke aktioner stod han bag?

Kings engagement i ikkevoldelige aktioner tog for alvor fart fra 1955, da han var en af hovedkræfterne bag en boykot af de offentlige busser i Montgomery, Alabama. Boykotten varede i over et år og var en protest mod sydstatens lokale lovgivning, der gav hvide fortrinsret til sæderne. Aktionen var medvirkende til, at en domstol erklærede raceadskillelse i offentlig transport for ulovlig. Mediedækningen af sagen var stor, og bevægelsen fik opmærksomhed og vandt opbakning i hele USA. Boykotten etablerede også King som en central lederskikkelse i borgerrettighedsbevægelsen [8].

I 1957 dannede King sammen med andre præster organisationen Southern Christian Leadership Conference (SCLC), der skulle koordinere og støtte fremtidige ikkevoldelige aktioner. I de næste år blev især sydstaterne præget af mange protestaktioner. Kantiner, cafeer og restauranter var mål for sit-ins, hvor sorte ignorerede de raceadskilte områder. Det samme fandt sted i parker og andre offentlige steder, hvor der var adskilte områder for sortes og hvides ophold. Strejker og boykot af virksomheder, der praktiserede eller forsvarede raceadskillelse, var også en udbredt metode. Desuden blev der arrangeret store demonstrationer og marcher. I begyndelsen af 1963 var King en af lederne for en kampagne med store demonstrationer i Birmingham, Alabama. Senere på året var han også en af lederne bag en march til Washington, hvor ca. 250.000 mennesker, heraf ca. 80 % sorte, gik gennem Washington D.C. til endemålet Lincoln Memorial (en bygning og et mindesmærke for præsident Abraham Lincoln (1809-1865)). Formålet var at lægge pres på politikerne. Ved endemålet holdt King sin mest berømte tale, den 17 minutter lange ”I Have a Dream”, hvor han forlangte en ophævelse af raceadskillelse og de amerikanske racelove.

Politi og myndigheder gik ikke nænsomt frem over for borgerrettighedsbevægelsen, så mange gange endte det med massearrestationer. Et erklæret mål for bevægelsen var også at fremprovokere dette, så fængslerne var i perioder overfyldte med borgerrettighedsforkæmpere – heriblandt King selv, der mange gange kom nogle dage i fængsel under tvivlsomme påskud om lovovertrædelser. Der var talrige eksempler på, at politiet opførte sig voldeligt ved protestaktionerne. Demonstranter og marchdeltagere fik bank og blev fængslet. Politiets brutalitet gav stort bagslag, da pressefotos tydeligt viste, hvor voldeligt de opførte sig. Deres opførsel blev af mange set som udemokratisk og ude af proportioner med demonstranternes ikkevoldelige metoder. På den måde endte politivolden med at give større støtte og medvind til bevægelsen og til King, der fik massiv mediedækning, når han havnede i fængsel.

Hvilken modstand var der mod ham?

Overordnet set var der i 1950’erne og 1960’erne stærkt voksende opbakning til King og borgerrettighedsbevægelsen, både i USA og internationalt. Men der var også modstand og forsøg på at modarbejde bevægelsen og King som leder. Under busboykotten i 1955 blev Kings hus f.eks. udsat for et bombeattentat, og han modtog mange trusler. Myndighederne holdt et skarpt øje med King og bevægelsen, og især efterretningstjenesten FBI, under ledelse af den meget magtfulde J. Edgar Hoover, så det som en mission at kontrollere og modarbejde bevægelsen. Det førte blandt andet til, at der blev iværksat omfattende overvågning af King, blandt andet ved at aflytte hans telefon og hotelværelser. For at bringe ham i miskredit lækkede FBI også oplysninger til pressen, blandt andet om hans sexliv, og de sendte anonyme breve med trusler til ham og hans hustru.

Selvom han i store dele af den amerikanske befolkning havde opbakning, var der også mange modstandere. Konservative hvide sydstatsfolk, der gik ind for raceadskillelse, var ikke tilhængere af hverken hans mål eller metoder. Og også mere moderate personer, både sorte og hvide, var kritiske over for ham, fordi aktionerne – selvom de var erklæret ikkevoldelige – blev anset for at være for provokerende og konfliktskabende.

Endelig var var der modstand mod ham i andre dele af den sorte borgerrettighedsbevægelse, blandt andet i mere radikale og militante grupper som Black Power og De Sorte Pantere, der var mere kompromisløse og revolutionære. De kritiserede den ikkevoldelige tilgang for at være for langsom og anså King for at være for kompromissøgende og for afhængig af den hvide befolknings opbakning.

Hvad skete der i de sidste år af hans liv (1965-1968)?

I begyndelsen fokuserede King i sin politik og aktivisme udelukkende på den sorte befolknings borgerrettigheder. I de senere år begyndte han at udvide sit politiske virke til også at omfatte modstand mod Vietnam-krigen. USA optrappede i løbet af 1960’erne sit engagement i den langvarige krig mellem Nord- og Sydvietnam. På grund af den kolde krig støttede USA Sydvietnam i konflikten med det kommunistiske Nordvietnam. Det indebar mange udsendte soldater, bomber mod civile vietnamesere og brug af giftstoffer i bomber og på marker [9]. Kritikken af USA voksede, også internationalt, og King gav i stadig højere grad udtryk for, at USA opførte sig forkert og som en kolonimagt. Samtidig blev han fortaler for, at hele det amerikanske samfund burde ændres, så der kom mere økonomisk lighed og velfærd for de svageste. King gav altså nu udtryk for en politisk kritik, hvor han koblede spørgsmålet om racisme sammen med kritik af krig og kapitalisme.

Hvad skete der ved drabet på King i 1968?

Den 29. marts 1968 tog Martin Luther King til Memphis i Tennessee for at støtte en strejke blandt byens sorte skraldemænd, der havde dårligere arbejdsvilkår og løn end deres hvide kolleger. Den 3. april holdt han sin sidste tale, hvor han nævnte, at han ikke var sikker på, at han ville få et langt liv [10]. Han var indlogeret på et motel, hvor han dagen efter – den 4. april 1968 –ved 18-tiden blev ramt af riffelskud, da han stod på værelsets altan. Han døde på hospitalet en time senere.

Attentatmanden var James Earl Ray, en 40-årig hvid amerikaner, der havde været dømt flere gange for røveri, tyveri og bedrageri. Han havde lejet et værelse over for motellet og affyrede riflen gennem et badeværelsesvindue. Efter drabet flygtede han og blev i juni 1968 anholdt i London. Han tilstod og blev idømt 99 års fængsel og døde i fængsel i 1998. Motivet var ikke tydeligt; han havde en aversion mod Martin Luther King, men hævdede senere, at han var blevet stillet penge i udsigt af en gruppe, der ønskede hvidt overherredømme.

Der har siden været mange spekulationer om, hvorvidt James Earl Ray var den virkelige morder eller en syndebuk for andre, og om hans tilståelse blev afgivet under pres. Der har også været konspirationsteorier om, at en sammensværgelse stod bag. Nogle mener, at drabet var bestilt af den amerikanske regering og/eller FBI og CIA og den amerikanske hær, andre, at mafiaen og lokale myndigheder og personer stod bag. Flere undersøgelseskommissioner har beskæftiget sig med drabet, dog uden at finde nye oplysninger, der kunne bekræfte teorierne om, at der stod andre end James Earl Ray bag [11].

Mordet medførte forfærdelse og opstande i mange større byer. Efterfølgende fik Kings død afgørende betydning for både hans eftermæle og borgerrettighedsbevægelsen. Da King døde, var han 39 år og blev til dels en martyr for både den sorte bevægelse og for mange andre protestbevægelser, der spredte sig i disse år. Mordet kom dog ikke ud af det blå. Jonathan Eig, der har skrevet en stor biografi om King, har kaldt det ”et forventeligt mord” [12], dels fordi King på trods af sin popularitet havde mange modstandere, dels fordi USA i 1960’erne var et kaotisk land, præget af politisk vold og mange politisk motiverede mord.

Betydningen af Martin Luther Kings arbejde

Hvilke konkrete ændringer var Martin Luther King medvirkende til?

King spillede en central rolle i at bringe raceuligheden frem i lyset og på den nationale dagsorden. Den offentlige debat førte til politisk stillingtagen og lovgivningsmæssige ændringer. Det skete gradvist i mindre skala, f.eks. da busboykotten i Montgomery medførte, at den amerikanske højesteret i 1956 erklærede, at de lokale love om raceadskillelse i busserne var forfatningsstridige. Og det skete i større og mere grundlæggende omfang, da Civil Rights Act (1964) og Voting Rights Act (1965) blev vedtaget i Kongressen. Civil Rights Act kom i kølvandet på marchen i Washington i 1963, der satte diskriminationen af den sorte befolkning øverst på dagsordenen. Lovgivningen var skelsættende, fordi den forbød raceadskillelse og diskrimination i forhold til f.eks. ophold i det offentlige rum, skolegang og arbejde. Et år senere vedtog Kongressen Voting Rights Act, der forbød valgpraksisser, der gjorde det besværligt eller umuligt for den sorte befolkning at afgive deres stemme. Det var især tilfældet i sydstaterne, hvor der nogle steder blev krævet en afgift eller beståelse af en læsetest for at få lov til at stemme. Loven medførte en markant stigning i stemmeberettigede og afgivne sorte stemmer og åbnede mulighed for valg af langt flere sorte politikere og embedsmænd i lokale og nationale sammenhænge.

Hvad betød ændringerne for det amerikanske samfund?

Især sydstaterne havde i mange år haft særlige love, der bevidst diskriminerede den sorte befolkning. At dette på højeste niveau blev dømt forfatningsstridigt, tvang sydstaterne til at følge den føderale regering og ikke fastholde særlige procedurer og love. Man kan også sige, at uafhængighedserklæringens (1776) og den amerikanske forfatnings (1787/88) indhold om, at alle mennesker er lige og har grundlæggende rettigheder, nu blev taget alvorligt og brugt som løftestang, så de gamle paragraffer ikke kun var tomme ord og løfter. Konflikterne mellem nord og syd og den politiske kamp om definitionen af USA's værdier har en lang historisk baggrund, og de blev her sat på spidsen, hvilket fortsat gør sig gældende i spørgsmål om fx retten til abort og til at bære våben.

Hvilken betydning fik King for senere bevægelser internationalt?

Kings succes med boykotter, marcher og sit-ins viste, at fredelig civil ulydighed kunne være et magtfuldt redskab til at skabe forandring. Hans metoder har inspireret senere bevægelser, der har kæmpet for fx menneskerettigheder, fred, miljøbeskyttelse og social retfærdighed. Ungdoms- og studenteroprøret, der fandt sted i slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne i store dele af Europa og USA, anvendte i høj grad utraditionelle metoder for at gøre opmærksom på forhold, de ville ændre. Et dansk eksempel er, da studerende i protest mod undervisningens indhold og professorernes magt iværksatte blokader og besættelse af universiteterne i København og Aarhus i 1968. Rødstrømpebevægelsen brugte på samme måde aktioner, der skabte medieopmærksomhed, f.eks. da de danske rødstrømper i kampen for ligeløn mellem mænd og kvinder i maj 1970 nægtede at betale fuld pris for busbilletter for at markere lønforskellen. Nationale bevægelser har også anvendt metoderne med reference til både Gandhi og Martin Luther King, blandt andet i kampen mod apartheid i Sydafrika. 
Nogle af de seneste eksempler kommer især fra klimabevægelsen, hvor Greta Thunberg med sin ”Skolstrejk för klimatet” har fået en meget stor gennemslagskraft. Her har de sociale medier igen været vigtige i forhold til at skabe opbakning og synlighed. Hendes eksempel viser som Martin Luther Kings, at det er muligt med ikkevoldelige metoder og brug af medier at komme højt op på den politiske og globale dagsorden, selvom man har få økonomiske ressourcer og ingen formel magt [14].

Hvilken betydning fik King for senere bevægelser i USA?

I USA har Martin Luther King siden sin død stået som et ikon og et forbillede for den fortsatte kamp for at afskaffe ulighed og racisme. Den sorte befolkning i USA er stadig udsat for diskrimination, fattigdom er udbredt, og uddannelsesmulighederne er generelt dårligere end for den hvide befolkning. Politivold rammer desuden fortsat i højere grad den sorte befolkning. Hashtagget #BlackLivesMatter blev skabt som reaktion på, at en politibetjent i 2012 skød og dræbte den 17-årige Trayvon Martin uden at blive retsforfulgt. Og da George Floyd i 2020 forbindelse med en voldsom anholdelse døde pga. iltmangel, medførte det massive protester, som fortsat sætter politivold og diskrimination på dagsordenen. Black Lives Matter er en decentral bevægelse, der i mange henseender kan ses som en videreførelse af Kings borgerrettighedsbevægelse, selvom den også inkorporerer andre strategier. Sociale medier har f.eks. ændret mulighederne for at skabe opmærksomhed udenom de etablerede medier, og dele af bevægelsen er også mere radikal og militant.

Kings betydning i eftertiden

Hvordan er Martin Luther King blevet husket og opfattet efter sin død?

I amerikansk historie står Martin Luther King fortsat som en meget betydningsfuld person. Han er en naturlig reference, når der tales om sortes rettigheder og den stadig eksisterende forskelsbehandling. Han mindes mange steder i form af skulpturer og mindeplader, og bygninger, veje, parker, skoler og museer er navngivet efter ham. Det er også tilfældet i andre dele af verden: En af vejene i det nye boligkvarter i Sydhavnen i København hedder f.eks. Martin Luther Kings Vej. Hans enke, Coretta King, grundlagde kort efter hans død The King Center i Atlanta, Georgia, der arbejder med forskning og uddannelse i ikkevoldelige principper og metoder ud fra en målsætning om at medvirke til sociale ændringer [15]. Og fra 1986 har den tredje mandag i januar været national helligdag i USA med navnet ”Martin Luther King Jr. Day”.

I mange sammenhænge huskes King mest for de holdninger, der kom til udtryk i ”I Have a Dream”-talen, og hans kritik af fx kapitalismen og militæret forbigås. Der er fortsat mange diskussioner om hans personlighed. Hans kvindesyn og ledelsesstil er blevet kritiseret, og det er alment kendt, at han havde affærer med andre kvinder end sin hustru. Han er også blevet anklaget for plagiat i sin ph.d.-afhandling (1955) og i sine taler.

Hvad betyder efterretningstjenesternes oplysninger for opfattelsen af King?

De amerikanske efterretningstjenester FBI og CIA samt andre tjenester holdt et skarpt øje med King og overvågede ham i perioder intenst. Årsagerne var flere. Den sorte borgerrettighedsbevægelse var i udgangspunktet genstand for overvågning, fordi der var en frygt for, at den var kommunistisk. Den blev opfattet som en regulær trussel under den kolde krig. Derudover var der et ønske om at forebygge uroligheder og oprør, og endelig var overvågningen også et resultat af en racistisk arv, hvor sorte blev set som truende og farlige [16]. King blev i stigende grad genstand for en meget intens personovervågning, fordi han blev set som en særlig trussel, og fordi der hos nogle embedsfolk og politikere var et stærkt ønske om at svække hans lederskab. Rapporter, der har været gemt i arkiver, er løbende blevet frigivet, de seneste i 2025, hvor Donald Trump som præsident beordrede frigivelse af cirka 200.000 sider, der var registreret i forbindelse med drabet i 1968 [17], selvom Kings familie protesterede [18].

Frigivelsen af dokumenterne har medført mange debatter. Når man vurderer efterretningskilderne, er det vigtigt at være opmærksom på, at rapporterne ikke nødvendigvis er sande på alle områder. De indeholder desuden meget personlige oplysninger om hans privatliv, herunder hans seksuelle forbindelser med kvinder og påstande om hans medvirken til en voldtægt, og det er blevet anvendt til at kritisere ham for ikke at være det moralske fyrtårn, mange har set ham som. Samtidig afslører de, hvordan efterretningstjenesterne manipulerede og gik til yderligheder over for King og borgerrettighedsbevægelsen, så kritikken har i lige så høj grad vendt sig mod de politikere og embedsmænd, der iværksatte og gennemførte overvågningen.

Perspektiv

Hvilken betydning har Martin Luther King haft samlet set?

Kings ”I Have a Dream-tale” er stadig et referencepunkt, både når det gælder den sorte befolknings vilkår i USA og når det gælder håb om andre samfundsændringer. Han er på samme tid et ikon, en slags helgen, en helt, en martyr - og for nogle en fjende. Det er nemt at fokusere på enten de imponerende ændringer, han var med til at få gennemført, eller på hans mindre sympatiske sider. Som med alle historiske personer er det vigtigt at huske, at King var et menneske. Intet menneske er perfekt, og på den måde er King endnu en helt, der var et sammensat menneske med fejl og ufuldstændigheder [19].

Kings liv og aktivisme begyndte i de raceadskilte sydstater. Senere blev hans aktivisme national, og han er stadig et internationalt ikon for retfærdighed og ligestilling. ”Den amerikanske Gandhi” bliver han nogle gange kaldt, og det er ikke mærkeligt, at USA’s første sorte præsident, Barack Obama, der sad i embedet fra 2009 til 2017, ofte refererede til ham og citerede ham. Noget lykkedes for King, noget lykkedes ikke. Han var med til at skabe store ændringer, men der findes fortsat racisme og forskelsbehandling i USA. Og det gør der også mange andre steder, hvor etniske minoriteter er udsat for diskrimination. Hans projekt er derfor ikke fuldført, men hans tanker, ideer og metoder spiller fortsat en rolle, når der tales om og protesteres mod uretfærdighed og forskelsbehandling i mange sammenhænge.

Citerede kilder

1. Kopier link

   1.

   Ungdomsoprøret

   Leksikonartikel

   Ole Grünbaum

   senest ændret 2024, lex.dk

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Indledning
2. Kopier link

   2.

   KKK: Ku Klux Klan - en amerikansk terrororganisation

   Bog

   John Christensen

   Forlaget Emil, 2014

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Årsager
3. Kopier link

   3.

   FN's Menneskerettighedserklæring, 10. december 1948

   Leksikonartikel

   senest ændret 2025, lex.dk

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Årsager
4. Kopier link

   4.

   Kolonialisme

   Leksikonartikel

   Jørgen Dige Pedersen; Niels Steensgaard

   senest ændret 2024, lex.dk

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Årsager
5. Kopier link

   5.

   Vejen hedder ikke-vold

   Bog

   Martin Luther King, 1963.

   Jespersen og Pio, 1968

   Dansk udgave 1968, oversat af Erik Jensen

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Årsager
6. Kopier link

   6.

   Et amerikansk ikon og en radikal samfundsfjende

   Avisartikel

   Rune Lykkeberg

   Information, 30-11-2024

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Årsager
7. Kopier link

   7.

   King: et liv

   Bog

   Jonathan Eig, oversat af Hans-Jørgen Birkmose

   Forlaget Klim, 2023

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Forløb
8. Kopier link

   8.

   Da Gud tog bussen : 382 dage der ændrede verden

   Bog

   Martin Luther King, 1958.

   Forlaget Alfa, 2012

   Dansk udgave, oversat af Liselotte Wiemer og Steffen Larsen

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Forløb
9. Kopier link

   9.

   Vietnamkrigen

   Leksikonartikel

   Niels Bjerre-Poulsen

   senest ændret 2025, lex.dk

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Forløb
10. Kopier link

    10.

    I've Been to the Mountaintop

    Tale og film

    Martin Luther King, 1968

    American Rhetoric

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Forløb
11. Kopier link

    11.

    Martin Luther King Jr assassination: Did James Earl Ray really kill the civil rights leader in Memphis?

    Avisartikel

    Adam Lusher

    The Independent, 04-04-2018

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Forløb
12. Kopier link

    12.

    Et amerikansk ikon og en radikal samfundsfjende

    Avisartikel

    Rune Lykkeberg

    Information, 30-11-2024

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Forløb
13. Kopier link

    13.

    Letter from a Birmingham Jail

    Webside

    Martin Luther King

    16-04-1963, African Studies Center, University og Pennsylvania

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Forløb
14. Kopier link

    14.

    Sådan bliver du et politisk ikon: Greta Thunberg-metoden

    Webartikel

    Ingrid Marie Fossum

    Aarhus BSS, 10-06-2021

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Betydning
15. Kopier link

    15.

    The King Center

    Webside

    Thekingcenter

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Historiebrug
16. Kopier link

    16.

    MLK/FBI

    Dokumentarfilm

    Sam Pollard

    2020

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Historiebrug
17. Kopier link

    17.

    Records Related to the Assassination of the Reverend Dr. Martin Luther King, Jr.

    Database

    National Archives, USA, 2025

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Historiebrug
18. Kopier link

    18.

    Trump officials release FBI records on MLK Jr despite his family’s opposition

    Avisartikel

    The Guardian, 22-7-2025

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Historiebrug
19. Kopier link

    19.

    King: et liv

    Bog

    Jonathan Eig

    Forlaget Klim, 2023

    oversat af Hans-Jørgen Birkmose

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Perspektiv