Kildekritik (Faktalink light)

Du bør ikke tro på alt hvad du ser og læser på nettet, i bøgerne, på tv eller i aviserne. Meget af det, der bliver fortalt, kan sagtens være rigtigt, men det er godt at bruge sin kritiske sans og tænke ”kan det nu være rigtigt?” Gennem historien har der været masser eksempler på at magtfulde mennesker, som konger eller politikere, med vilje har fået lavet forkerte beskrivelser af virkeligheden der gav dem mere magt. Men også i dag er der mange eksempler på at viden og fakta tilsidesættes og der laves falske nyheder (Fake News) og spredes forkerte informationer. Derfor er det mere nødvendig end nogensinde at stille kritiske spørgsmål til kilderne.

Det vi læser i bøger, aviser og på nettet påvirker vores opfattelse af verden. Hvis en avisartikel beskriver at riskiks er kræftfremkaldende, vil de fleste vælge ikke at spise dem. Denne avisartikel er et eksempel på at journalisten ikke havde været kildekritisk. For det var ikke korrekt at riskiksene var kræftfremkaldende. Derfor er det så vigtigt at tjekke kilderne. Ikke kun når man er journalist, men også som almindelig læser, borger og skoleelev. Kun hvis du lære at være er kritisk over for den viden du møder, har du mulighed for at tage ordentlig stilling til forskellige samfundsspørgsmål og stemme ved politiske valg.

Falske nyheder kan få alvorlige konsekvenser, fordi de er med til at påvirke mange menneskers holdninger. Det ved dem, der står bag, godt. Det er derfor de skaber dem. F.eks. for at skade en bestemt politiker, virksomhed eller andet. Falske nyheder kan på længere sigt være med til at skabe mistillid til myndigheder og medier. På den måde får de borgerne til at miste troen på medier og nyheder. Det er et stort demokratisk problem. For det er svært at deltage i samfundet hvis du ikke kan stole på den viden du bliver præsenteret for.

Kildekritikkens Ordbog

Gyldendal

Hjemmeside om historie målrettet undervisning af elever fra 7.-9. klasse.

Skriftlige kilder

Undersøgelse: Tre ud af fire amerikanere faldt for falske nyheder

Maya Nissen og Dines Boertmann, Dr.dk, 2016-12-08.

At lave kildekritik handler om at stille kritiske spørgsmål til kilderne for at kunne vurdere dem. Kildekritik handler blandt andet om at kigge på hvem der har skabt kilden, og finde ud af om du kan stole på kilden.

Når du skal forholde dig kritisk til en kilde, er der en række spørgsmål du kan stille. Her er nogle af dem:

• Hvad er det for en slags kilde (f.eks. et brev, et uddrag fra en roman, en avisartikel, et debatindlæg fra nettet)?
• Hvem er ophavsmanden (den der har skrevet det)?
• Har ophavsmanden selv oplevet begivenheden, eller fået det fortalt af en anden?
• Hvilke konkrete oplysninger giver kilden?
• Hvilken holdninger har ophavsmanden til den begivenheden der fortælles om?
• Hvor lang tid er der gået fra begivenheden fandt sted til ophavsmanden skrev om den?
• Hvor troværdige er tekstens oplysninger? Er der andre kilder der fortæller det samme?

Kildekritikkens Ordbog

Gyldendal

Hjemmeside om historie målrettet undervisning af elever fra 7.-9. klasse.

Skriftlige kilder

Rigsarkivet

Om kildekritik.

EMU – Danmarks Læringsportal

Kildekritik på nettet.

Undersøgelse: Tre ud af fire amerikanere faldt for falske nyheder

Maya Nissen og Dines Boertmann, Dr.dk, 2016-12-08.