Sociale medier (Faktalink light)

Børn og unge bruger rigtig meget tid på de sociale medier. Over 80 % af de 9-16-årige har en profil på et af de sociale medier – f.eks. Facebook eller Snapchat. Livet på de sociale medier kan både være sjovt, spændende og en god måde at fastholde venskaber på. Men det kan også være rigtig ubehageligt hvis man f.eks. bliver udsat for digital mobning.

Sociale medier er medier, hvor brugerne kan skrive sammen online, og hvor de kan dele billeder, videoer og lyd. De sociale medier gør det muligt at skrive med både venner, klassekammerater, familie og folk fra hele verdenen. Det kræver bare en internetforbindelse og en profil på ét af de sociale medier. Du skal være fyldt 13 år, før du må blive medlem af sociale medier som Facebook, Instagram og Snapchat. Sådan er reglerne.
Hvilke sociale medier findes der?

I Danmark er Facebook det mest populære sociale medie. DR har lavet en undersøgelse (se kilder) som viser at 3,5 million danskere bruger Facebook hver måned. Men også Snapchat og Instagram er populære sociale medier – specielt blandt de unge. Twitter er et andet socialt medie, og det bruges meget af  politikere, sportsfolk, musikere og andre kendte mennesker.

På Facebook kan man oprette en profil hvor man kan lægge billeder op af sig selv og skrive hvem man er, og hvad man laver. Nogen skriver meget, mens andre slet ikke skriver noget – og måske ikke engang har et billede på deres profil. På Facebook kan man have rigtig mange ”venner”. Det er helt normalt at have 500 eller 1000 venner, og hvis man er en kendt person, kan man sagtens have flere tusinde venner. Når man er venner på Facebook, kan man bl.a. skrive til hinanden, se hinandens billeder, lægge små videoer op og invitere til fødselsdage eller andre arrangementer. Man kan også ”like” (det engelske ord for ”synes godt om”) hinandens billeder eller videoer.

Der er ikke nogen opskrift på hvordan en ”god” Facebookprofil ser ud. Det er helt op til den enkelte at sammensætte sin profil som man kan lide den. Nogen lægger en masse fjollede billeder op og skriver hvor de går i skole henne, og hvad deres fritidsinteresser er, mens andre vælger en mere neutral profil hvor de kun har et profilbillede. Man kan også bestemme om man vil have en åben profil eller en profil som kun kan ses af ens Facebook-venner. Vælger man en åben profil, så kan alle se ens billeder og oplysninger – også dem man ikke er venner med. Når man kigger på andres Facebookprofiler, kan det godt virke som om alle har et perfekt liv. De har måske en masse feriebilleder af fine hoteller, hvide palmestrande og sund morgenmad. Det betyder dog ikke at alle har et perfekt liv. På Facebook kan man nemlig selv vælge hvilke billeder man vil lægge op, og hvad man har lyst til at vise alle andre. Det er derfor op til dig selv at lave en profil, som du har det godt med, hvad enten du vælger at fremstille dig selv ”perfekt” eller lidt mere ”hverdagsagtig”.

De fleste bruger de sociale medier til gode ting som f.eks. at sende sjove videoer, skrive med venner og familie og sende fødselsdagshilsner. Men de sociale medier kan også blive et rigtig ubehageligt sted at være.

Mange børn og unge har f.eks. været udsat for digital mobning. Digital mobning er ligeså ubehagelig som mobning i skolen eller et andet sted. Det kan foregå på Facebook eller Snapchat ved at der bliver skrevet grimme ting og delt billeder eller videoer af den der bliver mobbet. Billeder og videoer kan være meget svære at slette når først de er blevet delt på de sociale medier. Konsekvenserne kan altså være meget store hvis man får et personligt billede eller en video delt på nettet imod sin vilje. Hvis man har en profil på Facebook, kan man også risikere at nogle af ens venner deler en voldsom video som man egentlig ikke har lyst til at se – f.eks. om krig, dyremishandling eller ulykker.

De sociale medier er samtidig et sted hvor alle mulige typer kan færdes. Derfor findes der også pædofile (de bliver også kaldt børnelokkere) som kan udgive sig for at være børn og på den måde forsøge at lokke børn og unge til at mødes med dem.

Man skal respektere reglerne om at være fyldt 13 år før man kan komme på de sociale medier. Man skal ikke være bange for at bruge de sociale medier, men det er en god ide at tænke sig godt om når man gør det. Det vigtigste er at man bruger sin sunde fornuft. Bliv kun venner med folk du kender, uanset om det er på Snapchat eller Facebook. Sig aldrig ja til at mødes med nogen som du ikke kender, og hvis du er i tvivl om noget, så tal med dine forældre eller en anden voksen du stoler på.

SoMe-ungepanelet er et panel der består af ni børn og unge mellem 12 og 17 år. De kommer med nogle anbefalinger til hvordan man færdes på de sociale medier i rapporten ”Børn og unges digitale liv set med unges øjne” (se kilder). Her anbefaler SoMe-ungepanelet bl.a. at man:

• tænker over, hvem man bliver venner med på de sociale medier.
• ikke skriver noget dårligt om en person på de sociale medier, selvom man måske er uvenner – tal hellere med personen.
• kun lægger noget op af andre personer, som hele verden må se, og at man altid har sikret sig at det ikke overskrider personens grænse.
• ikke deler private oplysninger med folk man ikke kender.
• ikke skriver noget til nogen som man ikke ville sige ansigt til ansigt.

Gode råd til forældre

I denne YouTube-video findes fire gode råd til forældre, så de bedre kan hjælpe deres børn, når de er på nettet.