Valg i Grønland

Seneste udvikling

Partierne Demokraatit (Demokraterne) og Naleraq blev de store vindere ved valget til Inatsisartut d. 11. marts. Det socialliberale parti Demokraatit fik 29,9 procent af stemmerne mod 9,1 procent ved valget i 2021. Selvstændighedspartiet Naleraq fik også et godt valg med 24,5 procent af stemmerne mod 12 procent ved valget i 2021. De to siddende regeringspartier Inuit Ataqatigiit og Siumut gik til gengæld tilbage og må nøjes med henholdsvis 21,4 og 14,7 procent af stemmerne. Før valget havde de to partier 22 mandater tilsammen, mens de efter valget kun har 11 mandater. Det liberale parti Atassut fik 7,3 procent af stemmerne, mens det nye parti Quelleq har fået 1,1 procent af stemmerne. Det er endnu ikke afklaret, hvem der kommer til at danne regering efter valget.

Resultatet af det grønlandske valg 2025

Indledning

Grønland – eller Kalaallit Nunaat (menneskenes land) – er verdens største ø. Landet har i flere århundreder været befolket af inuitter. Dertil kommer bosættelser af folk fra Norge, som begyndte at komme til landet for 1000 år siden, og fra 1721 også bosættelser af folk fra Danmark. I 1700-tallet, hvor Danmark og Norge var i union, begyndte en større missionsindsats i Grønland, ligesom store dansk-norske virksomheder så muligheder for at tjene penge i området. Herfra begyndte en egentlig kolonisering af Grønland. Det nuværende selvstyre i Grønland blev indført ved lov i 1979, hvor Grønlands parlament, Inatsisartut, blev etableret. 

Grønland er en del af det danske Rigsfællesskab, men et langvarigt ønske om selvstændighed har fået fornyet styrke i de senere år, hvor Danmarks rolle som kolonimagt er blevet kritisk belyst. Parallelt med denne udvikling har andre lande – heriblandt USA, Kina og Rusland – øget deres fokus på Grønland på grund af landets strategiske placering både geopolitisk og økonomisk. Grønland går til valg 11. marts 2025, hvor spørgsmålet om selvstændighed og forholdet til andre lande spiller en afgørende rolle.

Man kan følge udviklingen i valgkampen på DRs liveblog

Relaterede emner

Definition af Grønland

Hvad er Grønland?

Med et areal på over to mio. kvadratkilometer er Grønland verdens største ø. Kun 20 procent af landet er isfrit, men det svarer alligevel til et areal på størrelse med Sverige [1]. Landet ligger på det nordamerikanske kontinent i den polare klimazone, men er en del af det danske rigsfællesskab (se også faktalink om Rigsfællesskabet). Befolkningen i Grønland – eller Kalaallit Nunaat (menneskenes land) – er primært inuitter, som er fællesbetegnelse for de oprindelige folk i Grønland, det nordlige Canada, vestlige Alaska og Tjukotka-halvøen, som hører til Rusland.  

Med Lov om Hjemmestyre fra 1979 fik Grønland en vis grad af national autonomi, der senest blev udvidet i 2009 med Lov om Selvstyre. 

Landet har eget parlament og egen regering kaldet henholdsvis Inatsisartut og Naalakkersuisut. Det betyder ”dem, der laver love” og ”dem, der bestemmer” på grønlandsk. Det grønlandske sprog hedder kalaallissut. 

Ligesom regionerne i Danmark modtager Grønland bloktilskud fra den danske stat til at varetage lokale opgaver. Men Grønland har langt videre rammer for lokalt selvstyre end danske regioner og kommuner. De områder, som er undtaget grønlandsk selvbestemmelse i Selvstyreloven, er bl.a. forsvar og udenrigspolitik. 

Grønland meldte sig ud af EU i 1985, men har en aftale med EU angående fiskeripolitik. Grønland er repræsenteret i Arktisk Råd som en del af det danske Rigsfællesskab. Hidtil har det været Danmark, der har været toneangivende her, men når Danmark har værtskabet for Arktisk Råd i 2025-2027, bliver det Grønland, der står i spidsen [2].

Fakta om Grønland

Hvem bor i Grønland?

Der bor knap 56.000 indbyggere i Grønland, hvoraf flertallet er inuitter. Indbyggerne er fordelt på 17 byer og 55 bygder (landsbyer), og Grønland er det sted i verden med den laveste befolkningstæthed. Alle byer ligger ved kysten, primært den vestlige. I hovedstaden Nuuk bor over 18.000 mennesker, og Nuuk er i hastig vækst, først og fremmest på grund af arbejdsindvandring [3]. Grønlands befolkning har en overvægt af mænd, fordi den del af arbejdsstyrken, der er født uden for Grønland, består af 2/3 mænd og 1/3 kvinder [4]. Den største ikke-grønlandskfødte del af indbyggerne er fra Danmark. I 2024 indvandrede omkring 2000 til Grønland, heraf næsten 1700 fra Danmark. De to andre største grupper var fra Filippinerne og Thailand. Der er en lille netto befolkningstilvækst og antallet af indvandrede og udvandrede er næsten lige stort [5].

Hvor mange taler kalaallissut?

Det grønlandske sprog, kalaallissut, tales af omkring 50.000 mennesker i Grønland og 20.000 i Danmark. Kalaallissut er det eneste inuitiske sprog, som ikke er minoritetssprog i det område, hvor det primært tales, og med Selvstyreloven fra 2009 blev kalaallissut anerkendt som det officielle sprog i Grønland, selvom dansk stadig bruges i officielle anliggender. Kalaallisut er et inuitsprog i samme sprogfamilie som inuktitut og iñupiat i Canada og Alaska. I den sprogfamilie er kalaallisut det mest udbredte [6].

Hvad lever Grønland af?

Fiskeri er det dominerende erhverv i Grønland. I 2022 eksporterede landet for over fem mia. fisk og skaldyr. Eksportværdien af fiskeriet er steget nærmest uafbrudt det seneste årti. Det skyldes både øget fangst og højere priser [7]. Turisme er et andet stort erhverv, og med åbningen af en ny lufthavn i Nuuk i 2025 forventes denne del af økonomien af vokse yderligere. Mange af de største virksomheder i Grønland er ejet af selvstyret. F.eks. fiskerikoncernen Royal Greenland, dagligvarekoncernen KNI, flyselskabet Air Greenland, rederiet Royal Arctic Line, teleselskabet Tusass og lufthavnsselskabet Kalaallit Airports. Derudover kontrollerer selvstyret en række aktiviteter inden for energiforsyning i virksomhederne Nukissiorfiit og NunaGreen, som skal stå for milliardinvesteringer i vandkraftværker.

Hvilke naturressourcer har Grønland?

Foruden fiskeri og vandkraft har Grønland en stor forekomst af råstoffer som mineraler, ædelstene og malm (en bjergart, der indeholder metaller). Det er imidlertid vanskeligt at vurdere, præcist hvor store forekomsterne er, og hvad det vil kræve at udvinde dem – ligesom udvinding er forbundet med store risici for ødelæggelser af klima og natur. Naalakkersuisut besluttede i 2009 at hjemtage (altså overtage ansvaret og beslutningsretten for) råstofområdet fra Rigsfællesskabet. Virksomheder, der er interesserede i at udvinde råstoffer i Grønland, skal søge om licens – i første omgang en efterforskningslicens for at vurdere forekomst og muligheder for udvinding. Efterfølgende kan virksomhederne søge tilladelse til at udnytte påviste mineralforekomster. En udnyttelsestilladelse forudsætter, at der er gennemført grundige undersøgelser af de miljømæssige og samfundsmæssige konsekvenser, som minedriften ville kunne få [8].

Hvordan styres Grønland?

Grønlands selvstyre består af den lovgivende forsamling, parlamentet – Inatsisartut – med 31 medlemmer, der vælges for fire år ad gangen, og regeringen, Naalakkersuisut, der nedsættes af Inatsisartut [9]. Grønland har også to pladser i Folketinget i Danmark. 

Medlemmerne af Naalakkersuisut leder hver en række departementer med hver sine ressortområder. Inatsisartut lovgiver om de fleste forhold i Grønland med undtagelse af udenrigspolitik, sikkerhedspolitik og internationale aftaler. Grønland er inddelt i fem kommuner. 

Der er seks partier, som stiller op til valget i 2025 [10]: Det venstreorienterede Inuit Ataqatigiit (IA), stiftet i 1976, det socialdemokratiske Siumut, stiftet i 1977, det liberal-konservative Atassut, stiftet i 1977, og det socialliberale Demokratiit, stiftet i 2002, samt de to nyere partier Naleraq (2014) og Qulleq (2023), som begge har grønlandsk selvstændighed og selvbestemmelse som primært fokus. 

Den afgående regeringsleder i 2025 er Múte B. Egede fra IA, som ved valget i 2021 fik 37 % af stemmerne og dermed 12 mandater i Inatsisartut. Naalakkersuisut var mellem 2021 og valget i 2025 en koalition af IA og Siumut.

Grønlands betydning

Hvad indebærer national selvstændighed for Grønland?

Flere steder i verden har oprindelige folk forskellige former for selvstyre, men hvis Grønland bliver selvstændigt, vil det være det eneste sted i verden, hvor et oprindeligt folk har deres egen nationalstat. Juridisk er vejen til grønlandsk selvstændighed fastlagt i Selvstyreloven fra 2009. Her anerkendes det grønlandske folk i henhold til folkeretten som et folk med ret til selvbestemmelse, og derfor er det grønlænderne selv, der har ret til at beslutte evt. selvstændighed. Gør de det, skal de forhandle vilkårene for at træde ud af det danske rigsfællesskab. F.eks. om Danmark skal fortsætte med at betale tilskud til Grønland og i så fald hvor længe, om grønlændere fortsat skal have dansk statsborgerskab, hvad der skal ske med de ejendomme, den danske stat ejer i Grønland, og med aftalerne om uddannelsessystem og sociale rettigheder og med forsvaret af Grønlands område [10].

Hvilken betydning har Grønlands økonomiske relation til Danmark?

Grønlands bruttonationalprodukt var i 2021 på 20 mia. kr., mens Danmarks var på mere end 2500 mia. kr. Hvert år modtager Grønland omkring fire mia. kr. fra den danske stat i såkaldt bloktilskud. Derudover afholder den danske stat udgifter til forsvar, politi og fængselsvæsen. Grønland modtager også 350 mio. kr. årligt fra EU. Samlet betyder det, at seks mia. ud af et samlet statsligt budget på 14 mia. kr, i Grønland kommer udefra [11]. Samtidig er Grønlands økonomi i vid udstrækning bundet op på et enkelt erhverv, nemlig fiskeri, hvilket gør det til en af verdens mest sårbare økonomier. Minedrift og turisme er de to mest oplagte erhverv, som Grønland kan opskalere for at gøre sig økonomisk uafhængig af Danmark.

Hvilke sikkerhedspolitiske spørgsmål præger den politiske debat i Grønland?

I februar 2024 fremlagde den grønlandske regering en ny udenrigspolitisk strategi med titlen 'Grønland i verden - intet om os, uden os'. Den indebar blandt andet et ønske om større ansvar for egne anliggender og øget direkte deltagelse i suverænitetshævdelse, en mere prominent stemme i Arktisk Råd og at styrke samarbejdet i de arktiske områder i Nordamerika såvel som med lande som Kina og Japan. Ifølge forskere i international politik og udenrigs- og sikkerhedspolitik forsøger Grønland at balancere et pacifistisk ideal med en realistisk bevidsthed om sin egen geostrategiske position. Den grønlandske holdning har overordnet været skepsis mod oprustning ud fra en bekymring om, at det i sidste ende kan forringe sikkerheden [12].

Omvendt har USA i årtier, med skiftende danske regeringers accept, brugt Grønland til militære formål. Den amerikanske Thule Air Base – siden 2023 kaldet Pittufik Space Base – blev åbnet i 1952 under Den Kolde Krigs oprustning mellem USA og Rusland [13]. De fornyede spændinger mellem den vestlige militære alliance NATO og Rusland har igen gjort Grønland til centrum i oprustning, og det bliver et af de vanskelige områder, den kommende grønlandske regering skal navigere i.

Hvilken rolle spiller Grønland i Arktisk Råd?

Arktisk Råd er et samarbejde mellem otte stater: Kongeriget Danmark (herunder Grønland), Island, Finland, Norge, Sverige, Canada, USA og Rusland. Derudover er der seks permanente deltagere, nemlig repræsentanter for de oprindelige folk, som bebor det arktiske område: Aleut International Association, Arctic Athabaskan Council, Gwich’in Council International, Russian Association of Indigenous Peoples of the North, Saami Council og Inuit Circumpolar Council [14]. Befolkningen i Grønland er repræsenteret via Rigsfællesskabet og via Inuit Circumpolar Council. Men i tråd med Grønlands nye udenrigspolitiske strategi har den grønlandske regering ønsket at træde i forgrunden, i stedet for at den danske regering skal føre ordet på deres vegne i Arktisk Råd. Efter Ruslands invasion af Ukraine har samarbejdet i Arktisk Råd stået nærmest stille, indtil man i juni 2023 genoptog en begrænset del af samarbejdet. Det gjaldt dog kun projekter, hvor der ikke er russisk deltagelse. Grønlands udenrigspolitiske strategi fra 2024 udtrykker ønske om, at alle arktiske stater igen bliver en del af samarbejdet: “Arktisk Råd skal bevares med langsigtet deltagelse af hele Arktis og stadig friholdes for sikkerhedspolitik,” står der i strategien [12].

Problemstillinger for Grønland

Hvilke udfordringer har Grønland med minedrift?

Siden 1850 har der været minedrift i Grønland, hvilket har ført til store miljøproblemer. Forurening fra minedrift er ofte knyttet til det støv, der dannes ved transport og knusning af malm, til brugen af kemikalier, der anvendes under udvindingen (fx cyanid), og til frigivelse af tungmetaller fra restprodukterne. Der foregår efterforskning efter en lang række mineralske råstoffer i Grønland, herunder guld, bly, zink, jern, diamanter og andre ædelstene samt industrimineraler [15]. Desuden har Grønland historisk ikke selv fået andel i den økonomiske gevinst ved udvinding af råstofferne, da Danmark som kolonimagt har haft kontrollen. Først fra 1. januar 2010 blev råstofområdet ”hjemtaget” til det grønlandske selvstyre. 

Inatsisarsut har betinget potentielle udvindingstilladelser med, at der ikke sker skade på det omkringliggende miljø. Særligt er der bekymring for forurening fra uran, der findes i undergrunden. Det er omkostningsfyldt at efterforske undergrunden, og den grønlandske regering er flere gange blevet truet med sagsanlæg fra virksomheder, der mente at have ret til udvindingstilladelser efter at have investeret i de indledende faser. F.eks. i 2023, hvor et australsk mineselskab ville have 15 mia. kr. i erstatning fra Grønland, hvis det ikke fik tilladelse til at udvinde mineraler fra Kvanefjeld, hvilket regeringen nægtede på grund af fare for uranforurening [16]. 

Nu, hvor de grønlandske selvstændighedsplaner har fået fornyet styrke op til valget i 2025, og Grønland dermed skal finde en måde at blive økonomisk uafhængig af Danmark, vejrer mineselskaberne atter morgenluft. Ejeren af mineselskabet ved Kvanefjeld har f.eks. direkte opfordret Grønlands selvstyre til at skrotte uranlovgivningen [17].

Hvilke sociale problemer står Grønland overfor?

I 2014 besluttede Naalakkersuisut at udbygge den sociale indsats, særligt rettet mod børn og unge. Grønland har i årtier haft høje selvmordsrater samt høj forekomst af seksuelle overgreb mod børn, af vold i familien, af alkoholproblemer og problemer med hjemløshed, særligt i Nuuk [18]. Der blev med strategien fra 2014 etableret bl.a. Saaffik (henvendelsesstedet) – et hus med tværfagligt udrednings- og behandlingsforløb for børn og unge, samt et rejsehold til hjælp for voksne [19]. Siden er der igangsat en lang række forskningsprojekter og behandlingsprojekter med base i både Grønland og Danmark, og med grønlandske eksperter i spidsen. F.eks. et forskningsprojekt om selvmord, som viste ”kompleksiteten af risikofaktorer og beskyttende faktorer for selvmord blandt grønlandske Inuit, og der er en klar kobling til konsekvenserne af kolonihistorien og de postkoloniale moderniseringsprocesser af samfundet” [20].

Hvilken rolle spiller kolonihistorien i Grønland?

At de sociale og økonomiske problemer i Grønland er forbundet til den danske stats kolonisering af landet, er der bred enighed om blandt forskere. Også FN’s særlige rapportør for oprindelige folks rettigheder har påpeget dette, bl.a. i en rapport fra 2023 [21]. Befolkningen i Grønland er bl.a. blevet udsat for tvangsflytninger – f.eks. i forbindelse med etableringen af Thule-basen – og der er også kommet fokus på overgreb i sundhedssektoren, bl.a. med den såkaldte spiralsag, som også FN’s særlige rapportør havde fokus på [22]. I marts 2024 stævnede 143 grønlandske kvinder – der i 1960’erne og 70’erne uden samtykke fik oplagt spiraler af danske læger – den danske stat for at have krænket deres menneskerettigheder. Spiraloplægningerne blev foretaget som led i en såkaldt familieplanlægningsindsats, hvor den danske stat ønskede at nedbringe fødselstallet i Grønland [23]. Der har også været sat kritisk lys på den danske stats behandling af grønlændere i Danmark i nyere tid, f.eks. i forbindelse med tvangsfjernelser af børn. Efter flere års diskussion om de test, sociale myndigheder bruger til at vurdere forældreegnethed, blev det i januar 2025 besluttet, at de ikke længere må bruges på grønlandske forældre. Testene blev kritiseret for ikke at være tilpasset grønlandsk kultur og derfor medvirke til, at børn blev tvangsfjernet på et forkert grundlag [24].

Hvordan undgik Danmark at lade Grønland blive selvstændigt under FN’s afkoloniseringspolitik?

Grønland havde siden 1721 været styret som dansk koloni, da FN i årene efter Anden Verdenskrig iværksatte en afkoloniseringsproces. Danmark havde i 1945 underskrevet FN-pagten, og ifølge den var medlemslandene forpligtet til at indberette, om de var i besiddelse af kolonier, og rapportere, hvad de havde tænkt sig at gøre for at forbedre forholdene her, samt redegøre for udsigterne til at disse kolonier kunne blive selvstændige nationer. Den danske regering ønskede på den ene side ikke at erkende, at Grønland var en koloni, men ville på den anden side også tydeliggøre, at landet tilhørte Danmark, fordi det gav Danmark en geostrategisk betydning internationalt. Derfor endte den danske regering med at rapportere Grønland som en koloni og vedtage en række love – de såkaldte Grønlandslove fra 1950 – som skulle forbedre de sociale og økonomiske forhold. Da Grønlands statsretlige stilling skulle til afstemning i FN, afgjorde tre faktorer, om et områdes kolonistatus kunne ophøre: Når området enten havde opnået uafhængighed fra, fri association med eller integration i moderlandet. Danmark havde foreslået, at integration i moderlandet kunne gælde som faktor. Med en grundlovsændring i 1953 blev Grønland kategoriseret som amt i Danmark, hvilket FN accepterede [25].

Debat: For og imod Grønlandsk selvstændighed

Hvad mener modstanderne af grønlandsk selvstændighed?

Det er først og fremmest i Danmark, man finder modstandere af grønlandsk selvstændighed. Særligt Dansk Folkeparti (DF) og Konservative har udtalt sig aktivt imod. DF’s grønlandsordfører, Alex Ahrendtsen, har udtalt, at grønlænderne ikke har mere ret til Grønland end danskerne. Hans argument er, at inuitter også engang er indvandret til Grønland. Han mener ikke, at Danmark er en kolonimagt, og siger, at grønlandske politikere er inspireret af ”den der woke ideologi” fra USA. DF vil stemme imod grønlandsk løsrivelse fra Danmark, hvis en aftale kommer til afstemning i Folketinget. Den mulighed har Rasmus Jarlov fra Konservative også luftet, fordi partiet ”ikke ønsker”, at Grønland skal være selvstændigt. Det ville være ”en historisk tragedie”, mener Jarlov. Også Danmarksdemokraterne er modstandere af grønlandsk selvstændighed [26].

Hvad mener fortalerne for grønlandsk selvstændighed?

Alle de partier, der er stillet op til valget i Grønland i 2025, går ind for overgang til selvstændighed, men med forskellige holdninger til, hvordan og hvornår det skal ske. I en artikel i Information [27] er det formuleret således: ”Gennem årtier har grønlandske parlamentsvalg været forudset til at handle om selvstændighed, men hver gang er spørgsmålet blevet overskygget af fisk, velfærd, sociale problemer eller uran. Denne gang er det anderledes. (…) Her opstår ofte en misforståelse i den danske debat: Spørgsmålet er nemlig ikke længere, om Grønland skal være selvstændigt. Det skib er sejlet, og alle fem partier i Inatsisartut går ind for selvstændighed. Det afgørende spørgsmål er hvordan.”

Partierne kommer til at skulle forholde sig til spørgsmål som landets relation til andre stater, økonomisk bæredygtighed – for hele landet og ikke kun hovedstaden – uddannelsesvæsnets opbygning, boligsituationen mm. 

Naleraqs formand, Pele Broberg, er fortaler for, at Grønland hurtigst muligt skal løsrives fra Danmark. Han afviser, at Grønland har brug for det danske rigsfællesskab, og argumenterer for, at det snarere er Danmark – og alle mulige andre lande – der har brug for Grønland. Grønland har brug for hjælp, støtte og samarbejde, præcis ligesom alle andre lande, men ikke for at ligge under nogen anden stat, forklarer han bl.a. i en radioudsendelse fra 23. januar 2025 [28].

De to grønlandske folketingsmedlemmer, Aki-Matilda Høegh-Dam (Naleraq) og Aaja Chemnitz (IA), går begge ind for grønlandsk selvstændighed. Høegh-Dam skiftede i begyndelsen af februar 2025 parti fra Siumut til Naleraq, fordi hun mener, at Siumuts kurs i forhold til selvstændighed er for svingende og for useriøs. Samtidig meddelte hun, at hun stiller op til Inatsisartut til marts og dermed ikke genopstiller til Folketinget [29]. Chemnitz mener, at noget af det vigtigste at få på plads i forbindelse med en overgang til selvstændighed, er en omstilling af den grønlandske økonomi for at sikre, at selvstændighed ikke kommer til at gå ud over velfærdsniveauet i Grønland [30].

Perspektiv på Grønland

Hvad betyder det, hvis USA insisterer på at indlemme Grønland?

Den amerikanske præsident Donald Trump har siden sin tiltrædelse i januar 2025 vedvarende insisteret på, at USA skal overtage ”ejerskabet” af Grønland fra Danmark. Han har ikke villet afvise, at dette kunne gennemtvinges med militær magt. Så længe Grønland er en del af det danske rigsfællesskab, vil noget sådant i praksis være et brud på NATO-pagten om ikke at angribe et andet NATO-land, ligesom det uanset Grønlands status – en del af rigsfællesskabet eller selvstændig stat – vil være et brud på FN’s Folkeret.

”Det er uden fortilfælde, at den politiske og militære leder af NATO, og den stat, som ynder at kalde sig selv 'lederen af den frie verden', og Danmarks tætteste allierede 'ikke kan udelukke at bruge økonomisk eller militær magt' for at få kontrol med det grønlandske territorium,” skrev to forskere i international politik i januar 2025 [31].

Citerede kilder

1. Kopier link

   1.

   Fakta om Grønland

   Hjemmeside

   Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Introduktion
2. Kopier link

   2.

   Ekspert: Grønland står med kæmpe opgave som værtsland for Arktisk Råd

   Artikel

   Helle Nørlund Sørensen

   KNR, 30-08-2024

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Introduktion
3. Kopier link

   3.

   Fakta om Grønland

   Hjemmeside

   Bullitt Film, Ánorâk Film, Det Grønlandske Hus i København og tekstforfatter Martine Lind Krebs

   Levende Grønland, 2024

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Fakta
4. Kopier link

   4.

   Befolkning

   Hjemmeside

   Grønlands Statistik, 2024

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Fakta
5. Kopier link

   5.

   Vandringer efter land, vandringer i tid

   Hjemmeside

   Grønlands Statistik, 2024

   Tabel: Vandringer efter land og statsborgerskab 1993-2024 [BEDBBIU6].

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Fakta
6. Kopier link

   6.

   Sprog i fokus: Kalaallisut (grønlandsk)

   Artikel

   Tikaajaat Kristensen

   Sprog i Norden, 49(1), 2021

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Fakta
7. Kopier link

   7.

   Mangel på arbejdskraft øger behovet for stram økonomisk politik i Grønland

   Analyse

   Søren Bjerregaard

   Nationalbanken, 01-11-2023

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Fakta
8. Kopier link

   8.

   Den geologiske baggrund for Grønlands naturressourcer

   Rapport

   Minik Rosing med bidrag fra Karen Hanghøj og Per Kalvig

   Udvalget for samfundsgavnlig udnyttelse af Grønlands naturressourcer, Københavns Universitet, 2014

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Fakta
9. Kopier link

   9.

   Inatsisartut. Det grønlandske parlament kort fortalt

   Pjece

   Bureau for Inatsisartut, juni 2019

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Fakta
10. Kopier link

    10.

    Regeringsparti kræver afstemning om løsrivelse. Her er Grønlands formelle vej til selvstændighed

    Artikel

    Ulrik Dahlin

    Information, 09-01-2025

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Fakta
    2. Analyse
11. Kopier link

    11.

    Grønland er dybt afhængig af Danmark – men én ting betyder mere for økonomien

    Artikel

    Mikkel Walentin Mortensen

    TV 2, 9-01-2025

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Analyse
12. Kopier link

    12.

    Eksperter om Grønlands ambitioner på udenrigs- og forsvarsområdet: Grønland definerer sig mere og mere i egen ret

    Artikel

    Anders Dall

    DR.dk, 21-02-2024

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Analyse
13. Kopier link

    13.

    Thule Air Base

    Leksikonopslag

    Ulrik Gad og Kjeld Hillingsø

    Danmarks Nationalleksikon lex.dk, 09-01-2025

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Analyse
14. Kopier link

    14.

    Arctic Council. Who we are

    Hjemmeside

    Arctic-council.org

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Analyse
15. Kopier link

    15.

    Minedrift og miljø i Grønland

    Hjemmeside

    Peter Astrup

    Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
16. Kopier link

    16.

    Mineselskab stiller Grønland ultimatum: Grønt lys til kontroversiel mine eller 15 milliarder i erstatning

    Artikel

    Louise Voller

    Danwatch, 13-05-2023

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
17. Kopier link

    17.

    Mineejer: »Indtægterne fra Kvanefjeld vil være en massiv støtte for Grønland på vejen mod selvstændighed«

    Artikel

    Jacob Svendsen

    Politiken, 07-02-2025

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
18. Kopier link

    18.

    Hjemløshed og alkoholmisbrug i et grønlandsk socialpolitiske perspektiv

    Artikel

    Steven Arnfjordstof

    STOF-bladet nr. 33, 2019

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
19. Kopier link

    19.

    Udfordringer i Grønland

    Artikel

    Upaluk Poppel

    Stofbladet 24, 2014

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
20. Kopier link

    20.

    Min forskning: En Ph.d. fortæller - Ivalu Katajavaara Seidler

    Artikel

    SDU, 2024

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
21. Kopier link

    21.

    UNITED NATIONS SPECIAL RAPPORTEUR ON THE RIGHTS OF INDIGENOUS PEOPLES, Visit to Denmark and Greenland 1-10 February 2023

    Rapport

    Francisco Cali-Tzay

    United Nations Human Rights Special Procedures, 2023

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
22. Kopier link

    22.

    Danmark og Grønland må forholde sig til kolonialismens negative sider

    Artikel

    FN’s Regionale Informationscenter, 13-02-2023

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
23. Kopier link

    23.

    Institut for Menneskerettigheder indtræder i retssagen om spiralsagen

    Artikel

    Institut for Menneskerettigheder, 16-01-2025

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
24. Kopier link

    24.

    Regeringen stopper kontroversielle test af grønlandske forældre

    Artikel

    Emil Eller

    DR.dk, 17-01-2025

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
25. Kopier link

    25.

    Grønlands afkolonisering

    Leksikonopslag

    Simon Mølholm Olesen

    Danmarkshistorien.dk, 17-03-2017

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
26. Kopier link

    26.

    Borgerlig skepsis over for selvstændighed: »Grønlænderne har ikke mere ret til Grønland end danskerne«

    Artikel

    Sebastian Abrahamsen og Mikkel Vuorela

    Information, 07-01-2025

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Debat
27. Kopier link

    27.

    Grønland står over for et skæbnevalg. Information klæder dig på til at følge med

    Artikel

    Nicolas Adserballe og Johanne Breum Jacobsen

    Information, 08-02-2015

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Debat
28. Kopier link

    28.

    Pele Broberg: Grønland har ikke brug for Danmark - eller nogen anden kolonimagt

    Radioudsendelse

    RADIO IIII, 23-01-2025

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Debat
29. Kopier link

    29.

    Aki-Matilda Høegh-Dam melder sig ind i Naleraq

    Artikel

    Christine Hyldal og Andres Wille

    Sermitsiaq, 10-02-2025

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Debat
30. Kopier link

    30.

    Aaja: Hult og useriøst at diskutere selvstændighed som udelukkende et juridisk spørgsmål

    Artikel

    Thomas Munk Veirum

    Sermitsiaq, 04-10-2024

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Debat
31. Kopier link

    31.

    Trumps Grønlands-stunt afslører hans kommende præsidentstil og syn på NATO

    Kommentar

    Lise Wiederholt Christensen & Lin Alexandra Mortensgaard

    DIIS (oprindeligt bragt på Altinget.dk), 09-01-2025

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Perspektiv