
Godthåbshallen hvor der kan stemmes i forbindelse med parlamentsvalg til Inatsisartut i Nuuk, Grønland, tirsdag den 11. marts 2025.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Godthåbshallen hvor der kan stemmes i forbindelse med parlamentsvalg til Inatsisartut i Nuuk, Grønland, tirsdag den 11. marts 2025. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Valg i Grønland
Anbefalede links
Originalkilder
H.C. Hansen-notatet til USA's ambassadør Val Peterson, 16. november 1957
Den 16. november 1957 skrev den daværende danske stats- og udenrigsminister, H.C. Hansen, fra Socialdemokratiet et notat til den amerikanske ambassadør i Danmark, Val Peterson, som havde luftet muligheden for at placere amerikanske atomvåben i Grønland.
Nytårstaler fra grønlandske regeringsledere gennem tiden
På den grønlandske regerings (Naalakkersuisut) hjemmeside ligger videoer fra regeringslederes nytårstaler fra 2001 og frem. Heriblandt Múte B. Egedes tale 1. januar 2025, der blev opfattet som et varsel om, at der snart bliver udskrevet afstemning om grønlandsk selvstændighed.
Baggrundskilder
Podcast
Spiralkampagnen
MonoMono for DR.dk, maj 2022
I denne podcast undersøger to journalister, hvad der skete i 1960erne og 1970erne, hvor op mod halvdelen af alle grønlandske kvinder i den fødedygtige alder fik opsat spiral, mange tilsyneladende uden at give samtykke.
Kolonien 1-3
DR, maj 2022
Over tre episoder i serien Bakspejl på DR Podcast fortælles historien om tvangsflytningen af befolkningen i den nordgrønlandske bygd Uummannaq i begyndelsen af 1950erne, som blev gennemført for at gøre plads til etableringen af den amerikanske militærbase Thule.
Undervisningsmaterialer
Levende Grønland
Et filmbaseret, gratis undervisningsmateriale målrettet fagene historie, dansk, mediefag og samfundsfag på de gymnasiale uddannelser.
Film
Grønlands hvide guld
DR, 2025
Omdiskuteret dokumentar med udgangspunkt i kryolitminen i Sydgrønland. Dokumentaren følger pengesporet fra et hul i den Grønlandske undergrund til finansmænd som C.F. Tietgen og den danske stat. DR har afpubliceret filmen 19-02-2025.
Sume – Lyden af en revolution
Anorak Film, 2014
I 1970'erne sætter et ungt, politisk rockband ord på grønlændernes længsel efter frihed og medbestemmelse, og snart er landet i gang med sit første store opgør med kolonimagten Danmark. Og med sin egen selvforståelse.
Lykkelænder
Kran Film Collective og Tambo Film, 2018
Fortællingen tager udgangspunkt i klichéen om grønlænderen, og som fortællingen skrider frem, åbenbares portrættet i en lyrisk rejse gennem film og mediers fremstilling og det grønlandske sind og virkelighed, hvor en anderledes identitet toner frem.
Håbets Ø
Blåst Film, 2019
Filmen følger tre personer i den grønlandske by Maniitsoq. Fra 2006, hvor nyheden om et gigantisk amerikansk erhvervsprojekt spreder glæde og optimisme i byen, og op gennem årene, hvor det gradvist står mere klart, at det nok aldrig bliver til noget.
Bøger
Imperiets børn: Da Danmark vildledte FN og Grønland for at beholde sin sidste koloni
Lindhardt og Ringhof, 2023
Bogen fortæller, hvad der skete, da danske politikere og embedsmænd besluttede at fordanske Grønland og gøre øen til en dansk landsdel. Det skete bl.a. ved at skjule sandheden om FN’s retningslinjer for grønlænderne, ved at gå imod danske topjuristers klare anbefalinger og ved at skabe en række reformer, der skulle gøre grønlænderne mere danske.
Tabita + Vittu
Politikens Forlag, 2020/2022
’Vittu’ er en selvstændig efterfølger til ’Tabita’, og begge romaner viser, hvor nemt det var for danskere at adoptere grønlandske børn for 50 år siden. Børnene blev i praksis stjålet og ofte med fatale konsekvenser.