USA's konsulat i Nuuk, Grønland, med det amerikanske flag foran

large_Valg i Grønland - case -Sarah MeyssonnierReutersRitzau Scanpix@20250205-194249-L-3268x2179ma.jpg

medium_Valg i Grønland - case -Sarah MeyssonnierReutersRitzau Scanpix@20250205-194249-L-3268x2179ma.jpg

small_Valg i Grønland - case -Sarah MeyssonnierReutersRitzau Scanpix@20250205-194249-L-3268x2179ma.jpg

thumbnail_Valg i Grønland - case -Sarah MeyssonnierReutersRitzau Scanpix@20250205-194249-L-3268x2179ma.jpg

Valg i Grønland - case -Sarah MeyssonnierReutersRitzau Scanpix@20250205-194249-L-3268x2179ma.jpg

Allerede i 1917, hvor USA ”købte” kolonien Dansk Vestindien – i dag Virgin Islands – af Danmark, ønskede amerikanerne at købe Grønland. Det afviste den danske regering. Det amerikanske ønske om at ”købe” Grønland blev genopfundet af præsident Donald Trump i 2019 under hans første præsidentperiode og genfremsat, da han igen indtog Det Hvide Hus i 2025. 

Find ud af mere om, [hvorfor Trump er interesseret i Grønland her](https://videnskab.dk/kultur-samfund/tre-grunde-til-at-trump-vil-koebe-groenland/ ).

USA vil købe Grønland

Tomt hus i den lukkede grønlandske mineby Qullissat.

Den lukkede grønlandske mineby Qullissat.

large_Valg i Grønland - case -  Martin N JohansenBiofotoRitzau Scanpix@20141121-153439-2-4829x3198ma.jpg

medium_Valg i Grønland - case -  Martin N JohansenBiofotoRitzau Scanpix@20141121-153439-2-4829x3198ma.jpg

small_Valg i Grønland - case -  Martin N JohansenBiofotoRitzau Scanpix@20141121-153439-2-4829x3198ma.jpg

thumbnail_Valg i Grønland - case -  Martin N JohansenBiofotoRitzau Scanpix@20141121-153439-2-4829x3198ma.jpg

Valg i Grønland - case -  Martin N JohansenBiofotoRitzau Scanpix@20141121-153439-2-4829x3198ma.jpg

I 1972 lukkede de danske myndigheder den grønlandske mineby Qullissat og tvangsflyttede byens indbyggere. Det skete som led i den danske stats økonomiske strategi for Grønland, hvor befolkningen skulle koncentreres om de erhverv, man mente var mest rentable. Minedriften var ikke længere økonomisk interessant, og befolkningen skulle i stedet koncentreres i kystbyer med fokus på fiskeri. Qullissat var på det tidspunkt Grønlands fjerdestørste by, og tvangsflytningen af en hel by var et voldsomt overgreb. Lukningen af Qullissat blev en gnist, der antændte en selvstændighedsbevægelse, som sigtede på et opgør med Danmarks magt over Grønland.

Læs mere om [tvangsflytningen af indbyggerne i Qullissat her](https://marxist.dk/tvangsflytning-og-undertrykkelse-gronlands-kamp-mod-det-danske-kolonistyre/).

Tvangsflytning

Seneste

Seneste udvikling

Ny regering på plads

Grønland har fået en ny regering, bestående af en bred koalition af fire partier: Demokraatit, Inuit Ataqatigiit (IA), Siumut og Atassut.

Den nye regering blev præsenteret den 28. marts 2025 med Jens-Frederik Nielsen fra Demokraatit som regeringsleder.

Koalitionsaftalen, som partierne har underskrevet, har titlen "Vi står sammen om et trygt og frit Grønland, der er under udvikling".

 Med 23 ud af 31 pladser i det grønlandske parlament, Inatsisartut, har den nye koalition et solidt flertal. Naleraq, der blev det næststørste parti ved valget, er ikke en del af den nye regering, da de forlod regeringsforhandlingerne.

Læs mere hos [DR](https://www.dr.dk/nyheder/indland/groenland/groenlands-nye-regering-er-paa-plads-vi-staar-sammen-om-et-trygt-og-frit).

Nyt kontroversielt amerikansk besøg i Grønland

Forholdet mellem Grønland og USA er blevet yderligere anstrengt efter nyheden om, at vicepræsident J.D. Vances kone, Usha Vance, sammen med national sikkerhedsrådgiver Mike Waltz og energiminister Chris Wright, vil besøge Grønland den 27. marts. Besøget, som officielt beskrives som en kulturel og historisk udflugt, har skabt opstandelse både i Grønland og Danmark

Grønlands fungerende regeringschef, Múte B. Egede, har udtalt, at den grønlandske regering ikke vil mødes med den amerikanske delegation. Egede har påpeget, at besøget ikke kan ses som en privat rejse, men snarere som en del af USA's fortsatte pres for at overtage Grønland: "Det aggressive pres mod det grønlandske samfund er så alvorligt, at det ikke kan blive større," lyder det fra Egede.

Også bekymring i Danmark

Den danske statsminister, Mette Frederiksen, har også reageret skarpt på besøget. Hun har udtalt, at Danmark ønsker at samarbejde med USA, men at dette samarbejde skal baseres på respekt for suverænitet. Frederiksen ser alvorligt på turen og understreger, at den ikke kan adskilles fra de gentagne udtalelser fra præsident Donald Trump om at købe Grønland.

Det amerikanske besøg kommer i kølvandet på flere kontroversielle udtalelser fra præsident Trump og vicepræsident Vance om USA's interesse i at overtage Grønland. Trump har gentagne gange udtalt, at Grønland ville være en strategisk fordel for USA, både på grund af dets mineralressourcer og dets placering. Besøget kommer samtidig med, at der stadig er gang i forhandlingerne om at danne en ny grønlandsk regering. Derfor vil der heller ikke være officielle møder med medlemmer af den fungerende grønlandske regering.

Følg situationen på DRs [liveblog](https://www.dr.dk/nyheder/politik/live-storpolitisk-trekantsdrama-mellem-groenland-usa-og-danmark).

Valgresultat

Resultatet af det grønlandske valg 2025

Partierne Demokraatit (Demokraterne) og Naleraq blev de store vindere ved valget til Inatsisartut d. 11. marts. Det socialliberale parti Demokraatit fik 29,9 procent af stemmerne mod 9,1 procent ved valget i 2021. Selvstændighedspartiet Naleraq fik også et godt valg med 24,5 procent af stemmerne mod 12 procent ved valget i 2021. De to siddende regeringspartier Inuit Ataqatigiit og Siumut gik til gengæld tilbage og må nøjes med henholdsvis 21,4 og 14,7 procent af stemmerne. Før valget havde de to partier 22 mandater tilsammen, mens de efter valget kun har 11 mandater. Det liberale parti Atassut fik 7,3 procent af stemmerne, mens det nye parti Quelleq har fået 1,1 procent af stemmerne. Det er endnu ikke afklaret, hvem der kommer til at danne regering efter valget.

Grafisk opstilling af valgresultatet i Grønland.

large_Valgresultat Grønlandps.png

medium_Valgresultat Grønlandps.png

small_Valgresultat Grønlandps.png

thumbnail_Valgresultat Grønlandps.png

Valgresultat Grønlandps.png

Indledning

Grønland – eller Kalaallit Nunaat (menneskenes land) – er verdens største ø. Landet har i flere århundreder været befolket af inuitter. Dertil kommer bosættelser af folk fra Norge, som begyndte at komme til landet for 1000 år siden, og fra 1721 også bosættelser af folk fra Danmark. I 1700-tallet, hvor Danmark og Norge var i union, begyndte en større missionsindsats i Grønland, ligesom store dansk-norske virksomheder så muligheder for at tjene penge i området. Herfra begyndte en egentlig kolonisering af Grønland. Det nuværende selvstyre i Grønland blev indført ved lov i 1979, hvor Grønlands parlament, Inatsisartut, blev etableret. 

Grønland er en del af det danske Rigsfællesskab, men et langvarigt ønske om selvstændighed har fået fornyet styrke i de senere år, hvor Danmarks rolle som kolonimagt er blevet kritisk belyst. Parallelt med denne udvikling har andre lande – heriblandt USA, Kina og Rusland – øget deres fokus på Grønland på grund af landets strategiske placering både geopolitisk og økonomisk. Grønland går til valg 11. marts 2025, hvor spørgsmålet om selvstændighed og forholdet til andre lande spiller en afgørende rolle.

rigsfællesskabet_faktalink_20170112-021910-pf-1920x1279we.jpg

Rigsfællesskabet

Krisen omkring Nordkoreas missilaffyringer får i 2017 USA til at overveje at fremskynde planer om missilskjold på kysten til Stillehavet.

USA's missilskjold_faktalink_20171203-175818-L-1920x1244we.jpg

USA's missilskjold

Østtysk grænsevagt overvåger området omkring Berlinmuren i 1988.

Kolde krig topbillede.png

Den kolde krig

Grønland_FL_light_Johner Images_Johner_Ritzau Scanpix_20150519-191807-pf-1920x1281we.jpg

Grønland (Faktalink light)

Relaterede emner

Denne video gennemgår nogle af årsagerne til, at så mange lande er interesserede i at få kontrol over Grønland. P3 Essensen, 29-08-2019.

Hvorfor vil alle have en bid af Grønland?

Introduktion

Definition af Grønland

Hvad er Grønland?

Med et areal på over to mio. kvadratkilometer er Grønland verdens største ø. Kun 20 procent af landet er isfrit, men det svarer alligevel til et areal på størrelse med Sverige \[1\]. Landet ligger på det nordamerikanske kontinent i den polare klimazone, men er en del af det danske rigsfællesskab (se også faktalink om Rigsfællesskabet). Befolkningen i Grønland – eller Kalaallit Nunaat (menneskenes land) – er primært inuitter, som er fællesbetegnelse for de oprindelige folk i Grønland, det nordlige Canada, vestlige Alaska og Tjukotka-halvøen, som hører til Rusland.  

Med Lov om Hjemmestyre fra 1979 fik Grønland en vis grad af national autonomi, der senest blev udvidet i 2009 med Lov om Selvstyre. 

Landet har eget parlament og egen regering kaldet henholdsvis Inatsisartut og Naalakkersuisut. Det betyder ”dem, der laver love” og ”dem, der bestemmer” på grønlandsk. Det grønlandske sprog hedder kalaallissut. 

Ligesom regionerne i Danmark modtager Grønland bloktilskud fra den danske stat til at varetage lokale opgaver. Men Grønland har langt videre rammer for lokalt selvstyre end danske regioner og kommuner. De områder, som er undtaget grønlandsk selvbestemmelse i Selvstyreloven, er bl.a. forsvar og udenrigspolitik. 

Grønland meldte sig ud af EU i 1985, men har en aftale med EU angående fiskeripolitik. Grønland er repræsenteret i Arktisk Råd som en del af det danske Rigsfællesskab. Hidtil har det været Danmark, der har været toneangivende her, men når Danmark har værtskabet for Arktisk Råd i 2025-2027, bliver det Grønland, der står i spidsen \[2\].

Fakta

Fakta om Grønland

Hvem bor i Grønland?

Der bor knap 56.000 indbyggere i Grønland, hvoraf flertallet er inuitter. Indbyggerne er fordelt på 17 byer og 55 bygder (landsbyer), og Grønland er det sted i verden med den laveste befolkningstæthed. Alle byer ligger ved kysten, primært den vestlige. I hovedstaden Nuuk bor over 18.000 mennesker, og Nuuk er i hastig vækst, først og fremmest på grund af arbejdsindvandring \[3\]. Grønlands befolkning har en overvægt af mænd, fordi den del af arbejdsstyrken, der er født uden for Grønland, består af 2/3 mænd og 1/3 kvinder \[4\]. Den største ikke-grønlandskfødte del af indbyggerne er fra Danmark. I 2024 indvandrede omkring 2000 til Grønland, heraf næsten 1700 fra Danmark. De to andre største grupper var fra Filippinerne og Thailand. Der er en lille netto befolkningstilvækst og antallet af indvandrede og udvandrede er næsten lige stort \[5\].

Hvor mange taler kalaallissut?

Det grønlandske sprog, kalaallissut, tales af omkring 50.000 mennesker i Grønland og 20.000 i Danmark. Kalaallissut er det eneste inuitiske sprog, som ikke er minoritetssprog i det område, hvor det primært tales, og med Selvstyreloven fra 2009 blev kalaallissut anerkendt som det officielle sprog i Grønland, selvom dansk stadig bruges i officielle anliggender. Kalaallisut er et inuitsprog i samme sprogfamilie som inuktitut og iñupiat i Canada og Alaska. I den sprogfamilie er kalaallisut det mest udbredte \[6\].

Hvad lever Grønland af?

Fiskeri er det dominerende erhverv i Grønland. I 2022 eksporterede landet for over fem mia. fisk og skaldyr. Eksportværdien af fiskeriet er steget nærmest uafbrudt det seneste årti. Det skyldes både øget fangst og højere priser \[7\]. Turisme er et andet stort erhverv, og med åbningen af en ny lufthavn i Nuuk i 2025 forventes denne del af økonomien af vokse yderligere. Mange af de største virksomheder i Grønland er ejet af selvstyret. F.eks. fiskerikoncernen Royal Greenland, dagligvarekoncernen KNI, flyselskabet Air Greenland, rederiet Royal Arctic Line, teleselskabet Tusass og lufthavnsselskabet Kalaallit Airports. Derudover kontrollerer selvstyret en række aktiviteter inden for energiforsyning i virksomhederne Nukissiorfiit og NunaGreen, som skal stå for milliardinvesteringer i vandkraftværker.

Hvilke naturressourcer har Grønland?

Foruden fiskeri og vandkraft har Grønland en stor forekomst af råstoffer som mineraler, ædelstene og malm (en bjergart, der indeholder metaller). Det er imidlertid vanskeligt at vurdere, præcist hvor store forekomsterne er, og hvad det vil kræve at udvinde dem – ligesom udvinding er forbundet med store risici for ødelæggelser af klima og natur. Naalakkersuisut besluttede i 2009 at hjemtage (altså overtage ansvaret og beslutningsretten for) råstofområdet fra Rigsfællesskabet. Virksomheder, der er interesserede i at udvinde råstoffer i Grønland, skal søge om licens – i første omgang en efterforskningslicens for at vurdere forekomst og muligheder for udvinding. Efterfølgende kan virksomhederne søge tilladelse til at udnytte påviste mineralforekomster. En udnyttelsestilladelse forudsætter, at der er gennemført grundige undersøgelser af de miljømæssige og samfundsmæssige konsekvenser, som minedriften ville kunne få \[8\].

Fakta om Grønlands økonomi

Hvordan styres Grønland?

Grønlands selvstyre består af den lovgivende forsamling, parlamentet – Inatsisartut – med 31 medlemmer, der vælges for fire år ad gangen, og regeringen, Naalakkersuisut, der nedsættes af Inatsisartut \[9\]. Grønland har også to pladser i Folketinget i Danmark. 

Medlemmerne af Naalakkersuisut leder hver en række departementer med hver sine ressortområder. Inatsisartut lovgiver om de fleste forhold i Grønland med undtagelse af udenrigspolitik, sikkerhedspolitik og internationale aftaler. Grønland er inddelt i fem kommuner. 

Der er seks partier, som stiller op til valget i 2025 \[10\]: Det venstreorienterede Inuit Ataqatigiit (IA), stiftet i 1976, det socialdemokratiske Siumut, stiftet i 1977, det liberal-konservative Atassut, stiftet i 1977, og det socialliberale Demokratiit, stiftet i 2002, samt de to nyere partier Naleraq (2014) og Qulleq (2023), som begge har grønlandsk selvstændighed og selvbestemmelse som primært fokus. 

Den afgående regeringsleder i 2025 er Múte B. Egede fra IA, som ved valget i 2021 fik 37 % af stemmerne og dermed 12 mandater i Inatsisartut. Naalakkersuisut var mellem 2021 og valget i 2025 en koalition af IA og Siumut.

Analyse

Grønlands betydning

Hvad indebærer national selvstændighed for Grønland?

Flere steder i verden har oprindelige folk forskellige former for selvstyre, men hvis Grønland bliver selvstændigt, vil det være det eneste sted i verden, hvor et oprindeligt folk har deres egen nationalstat. Juridisk er vejen til grønlandsk selvstændighed fastlagt i Selvstyreloven fra 2009. Her anerkendes det grønlandske folk i henhold til folkeretten som et folk med ret til selvbestemmelse, og derfor er det grønlænderne selv, der har ret til at beslutte evt. selvstændighed. Gør de det, skal de forhandle vilkårene for at træde ud af det danske rigsfællesskab. F.eks. om Danmark skal fortsætte med at betale tilskud til Grønland og i så fald hvor længe, om grønlændere fortsat skal have dansk statsborgerskab, hvad der skal ske med de ejendomme, den danske stat ejer i Grønland, og med aftalerne om uddannelsessystem og sociale rettigheder og med forsvaret af Grønlands område \[10\].

Hvad siger loven

Hvilken betydning har Grønlands økonomiske relation til Danmark?

Grønlands bruttonationalprodukt var i 2021 på 20 mia. kr., mens Danmarks var på mere end 2500 mia. kr. Hvert år modtager Grønland omkring fire mia. kr. fra den danske stat i såkaldt bloktilskud. Derudover afholder den danske stat udgifter til forsvar, politi og fængselsvæsen. Grønland modtager også 350 mio. kr. årligt fra EU. Samlet betyder det, at seks mia. ud af et samlet statsligt budget på 14 mia. kr, i Grønland kommer udefra \[11\]. Samtidig er Grønlands økonomi i vid udstrækning bundet op på et enkelt erhverv, nemlig fiskeri, hvilket gør det til en af verdens mest sårbare økonomier. Minedrift og turisme er de to mest oplagte erhverv, som Grønland kan opskalere for at gøre sig økonomisk uafhængig af Danmark.

Hvilke sikkerhedspolitiske spørgsmål præger den politiske debat i Grønland?

I februar 2024 fremlagde den grønlandske regering en ny udenrigspolitisk strategi med titlen 'Grønland i verden - intet om os, uden os'. Den indebar blandt andet et ønske om større ansvar for egne anliggender og øget direkte deltagelse i suverænitetshævdelse, en mere prominent stemme i Arktisk Råd og at styrke samarbejdet i de arktiske områder i Nordamerika såvel som med lande som Kina og Japan. Ifølge forskere i international politik og udenrigs- og sikkerhedspolitik forsøger Grønland at balancere et pacifistisk ideal med en realistisk bevidsthed om sin egen geostrategiske position. Den grønlandske holdning har overordnet været skepsis mod oprustning ud fra en bekymring om, at det i sidste ende kan forringe sikkerheden \[12\].

Omvendt har USA i årtier, med skiftende danske regeringers accept, brugt Grønland til militære formål. Den amerikanske Thule Air Base – siden 2023 kaldet Pittufik Space Base – blev åbnet i 1952 under Den Kolde Krigs oprustning mellem USA og Rusland \[13\]. De fornyede spændinger mellem den vestlige militære alliance NATO og Rusland har igen gjort Grønland til centrum i oprustning, og det bliver et af de vanskelige områder, den kommende grønlandske regering skal navigere i.

Hvilken rolle spiller Grønland i Arktisk Råd?

Arktisk Råd er et samarbejde mellem otte stater: Kongeriget Danmark (herunder Grønland), Island, Finland, Norge, Sverige, Canada, USA og Rusland. Derudover er der seks permanente deltagere, nemlig repræsentanter for de oprindelige folk, som bebor det arktiske område: Aleut International Association, Arctic Athabaskan Council, Gwich’in Council International, Russian Association of Indigenous Peoples of the North, Saami Council og Inuit Circumpolar Council \[14\]. Befolkningen i Grønland er repræsenteret via Rigsfællesskabet og via Inuit Circumpolar Council. Men i tråd med Grønlands nye udenrigspolitiske strategi har den grønlandske regering ønsket at træde i forgrunden, i stedet for at den danske regering skal føre ordet på deres vegne i Arktisk Råd. Efter Ruslands invasion af Ukraine har samarbejdet i Arktisk Råd stået nærmest stille, indtil man i juni 2023 genoptog en begrænset del af samarbejdet. Det gjaldt dog kun projekter, hvor der ikke er russisk deltagelse. Grønlands udenrigspolitiske strategi fra 2024 udtrykker ønske om, at alle arktiske stater igen bliver en del af samarbejdet: “Arktisk Råd skal bevares med langsigtet deltagelse af hele Arktis og stadig friholdes for sikkerhedspolitik,” står der i strategien \[12\].

Problemstillinger

Problemstillinger for Grønland

Hvilke udfordringer har Grønland med minedrift?

Siden 1850 har der været minedrift i Grønland, hvilket har ført til store miljøproblemer. Forurening fra minedrift er ofte knyttet til det støv, der dannes ved transport og knusning af malm, til brugen af kemikalier, der anvendes under udvindingen (fx cyanid), og til frigivelse af tungmetaller fra restprodukterne. Der foregår efterforskning efter en lang række mineralske råstoffer i Grønland, herunder guld, bly, zink, jern, diamanter og andre ædelstene samt industrimineraler \[15\]. Desuden har Grønland historisk ikke selv fået andel i den økonomiske gevinst ved udvinding af råstofferne, da Danmark som kolonimagt har haft kontrollen. Først fra 1. januar 2010 blev råstofområdet ”hjemtaget” til det grønlandske selvstyre. 

Inatsisarsut har betinget potentielle udvindingstilladelser med, at der ikke sker skade på det omkringliggende miljø. Særligt er der bekymring for forurening fra uran, der findes i undergrunden. Det er omkostningsfyldt at efterforske undergrunden, og den grønlandske regering er flere gange blevet truet med sagsanlæg fra virksomheder, der mente at have ret til udvindingstilladelser efter at have investeret i de indledende faser. F.eks. i 2023, hvor et australsk mineselskab ville have 15 mia. kr. i erstatning fra Grønland, hvis det ikke fik tilladelse til at udvinde mineraler fra Kvanefjeld, hvilket regeringen nægtede på grund af fare for uranforurening \[16\]. 

Nu, hvor de grønlandske selvstændighedsplaner har fået fornyet styrke op til valget i 2025, og Grønland dermed skal finde en måde at blive økonomisk uafhængig af Danmark, vejrer mineselskaberne atter morgenluft. Ejeren af mineselskabet ved Kvanefjeld har f.eks. direkte opfordret Grønlands selvstyre til at skrotte uranlovgivningen \[17\].

Hvilke sociale problemer står Grønland overfor?

I 2014 besluttede Naalakkersuisut at udbygge den sociale indsats, særligt rettet mod børn og unge. Grønland har i årtier haft høje selvmordsrater samt høj forekomst af seksuelle overgreb mod børn, af vold i familien, af alkoholproblemer og problemer med hjemløshed, særligt i Nuuk \[18\]. Der blev med strategien fra 2014 etableret bl.a. Saaffik (henvendelsesstedet) – et hus med tværfagligt udrednings- og behandlingsforløb for børn og unge, samt et rejsehold til hjælp for voksne \[19\]. Siden er der igangsat en lang række forskningsprojekter og behandlingsprojekter med base i både Grønland og Danmark, og med grønlandske eksperter i spidsen. F.eks. et forskningsprojekt om selvmord, som viste ”kompleksiteten af risikofaktorer og beskyttende faktorer for selvmord blandt grønlandske Inuit, og der er en klar kobling til konsekvenserne af kolonihistorien og de postkoloniale moderniseringsprocesser af samfundet” \[20\].

Hvilken rolle spiller kolonihistorien i Grønland?

At de sociale og økonomiske problemer i Grønland er forbundet til den danske stats kolonisering af landet, er der bred enighed om blandt forskere. Også FN’s særlige rapportør for oprindelige folks rettigheder har påpeget dette, bl.a. i en rapport fra 2023 \[21\]. Befolkningen i Grønland er bl.a. blevet udsat for tvangsflytninger – f.eks. i forbindelse med etableringen af Thule-basen – og der er også kommet fokus på overgreb i sundhedssektoren, bl.a. med den såkaldte spiralsag, som også FN’s særlige rapportør havde fokus på \[22\]. I marts 2024 stævnede 143 grønlandske kvinder – der i 1960’erne og 70’erne uden samtykke fik oplagt spiraler af danske læger – den danske stat for at have krænket deres menneskerettigheder. Spiraloplægningerne blev foretaget som led i en såkaldt familieplanlægningsindsats, hvor den danske stat ønskede at nedbringe fødselstallet i Grønland \[23\]. Der har også været sat kritisk lys på den danske stats behandling af grønlændere i Danmark i nyere tid, f.eks. i forbindelse med tvangsfjernelser af børn. Efter flere års diskussion om de test, sociale myndigheder bruger til at vurdere forældreegnethed, blev det i januar 2025 besluttet, at de ikke længere må bruges på grønlandske forældre. Testene blev kritiseret for ikke at være tilpasset grønlandsk kultur og derfor medvirke til, at børn blev tvangsfjernet på et forkert grundlag \[24\].

Hvordan undgik Danmark at lade Grønland blive selvstændigt under FN’s afkoloniseringspolitik?

Grønland havde siden 1721 været styret som dansk koloni, da FN i årene efter Anden Verdenskrig iværksatte en afkoloniseringsproces. Danmark havde i 1945 underskrevet FN-pagten, og ifølge den var medlemslandene forpligtet til at indberette, om de var i besiddelse af kolonier, og rapportere, hvad de havde tænkt sig at gøre for at forbedre forholdene her, samt redegøre for udsigterne til at disse kolonier kunne blive selvstændige nationer. Den danske regering ønskede på den ene side ikke at erkende, at Grønland var en koloni, men ville på den anden side også tydeliggøre, at landet tilhørte Danmark, fordi det gav Danmark en geostrategisk betydning internationalt. Derfor endte den danske regering med at rapportere Grønland som en koloni og vedtage en række love – de såkaldte Grønlandslove fra 1950 – som skulle forbedre de sociale og økonomiske forhold. Da Grønlands statsretlige stilling skulle til afstemning i FN, afgjorde tre faktorer, om et områdes kolonistatus kunne ophøre: Når området enten havde opnået uafhængighed fra, fri association med eller integration i moderlandet. Danmark havde foreslået, at integration i moderlandet kunne gælde som faktor. Med en grundlovsændring i 1953 blev Grønland kategoriseret som amt i Danmark, hvilket FN accepterede \[25\].

Debat

Debat: For og imod Grønlandsk selvstændighed

Hvad mener modstanderne af grønlandsk selvstændighed?

Det er først og fremmest i Danmark, man finder modstandere af grønlandsk selvstændighed. Særligt Dansk Folkeparti (DF) og Konservative har udtalt sig aktivt imod. DF’s grønlandsordfører, Alex Ahrendtsen, har udtalt, at grønlænderne ikke har mere ret til Grønland end danskerne. Hans argument er, at inuitter også engang er indvandret til Grønland. Han mener ikke, at Danmark er en kolonimagt, og siger, at grønlandske politikere er inspireret af ”den der woke ideologi” fra USA. DF vil stemme imod grønlandsk løsrivelse fra Danmark, hvis en aftale kommer til afstemning i Folketinget. Den mulighed har Rasmus Jarlov fra Konservative også luftet, fordi partiet ”ikke ønsker”, at Grønland skal være selvstændigt. Det ville være ”en historisk tragedie”, mener Jarlov. Også Danmarksdemokraterne er modstandere af grønlandsk selvstændighed \[26\].

Denne video undersøger, hvorfor mange i Grønland ønsker selvstændighed fra Danmark. P3 Essensen, 13-08-2020

Hvorfor vil grønlænderne løsrive sig fra Danmark?

Hvad mener fortalerne for grønlandsk selvstændighed?

Alle de partier, der er stillet op til valget i Grønland i 2025, går ind for overgang til selvstændighed, men med forskellige holdninger til, hvordan og hvornår det skal ske. I en artikel i Information \[27\] er det formuleret således: ”Gennem årtier har grønlandske parlamentsvalg været forudset til at handle om selvstændighed, men hver gang er spørgsmålet blevet overskygget af fisk, velfærd, sociale problemer eller uran. Denne gang er det anderledes. (…) Her opstår ofte en misforståelse i den danske debat: Spørgsmålet er nemlig ikke længere, om Grønland skal være selvstændigt. Det skib er sejlet, og alle fem partier i Inatsisartut går ind for selvstændighed. Det afgørende spørgsmål er hvordan.”

Partierne kommer til at skulle forholde sig til spørgsmål som landets relation til andre stater, økonomisk bæredygtighed – for hele landet og ikke kun hovedstaden – uddannelsesvæsnets opbygning, boligsituationen mm. 

Naleraqs formand, Pele Broberg, er fortaler for, at Grønland hurtigst muligt skal løsrives fra Danmark. Han afviser, at Grønland har brug for det danske rigsfællesskab, og argumenterer for, at det snarere er Danmark – og alle mulige andre lande – der har brug for Grønland. Grønland har brug for hjælp, støtte og samarbejde, præcis ligesom alle andre lande, men ikke for at ligge under nogen anden stat, forklarer han bl.a. i en radioudsendelse fra 23. januar 2025 \[28\].

De to grønlandske folketingsmedlemmer, Aki-Matilda Høegh-Dam (Naleraq) og Aaja Chemnitz (IA), går begge ind for grønlandsk selvstændighed. Høegh-Dam skiftede i begyndelsen af februar 2025 parti fra Siumut til Naleraq, fordi hun mener, at Siumuts kurs i forhold til selvstændighed er for svingende og for useriøs. Samtidig meddelte hun, at hun stiller op til Inatsisartut til marts og dermed ikke genopstiller til Folketinget \[29\]. Chemnitz mener, at noget af det vigtigste at få på plads i forbindelse med en overgang til selvstændighed, er en omstilling af den grønlandske økonomi for at sikre, at selvstændighed ikke kommer til at gå ud over velfærdsniveauet i Grønland \[30\].

Grønlændernes holdning til selvstændighed

Perspektiv

Perspektiv på Grønland

Hvad betyder det, hvis USA insisterer på at indlemme Grønland?

Den amerikanske præsident Donald Trump har siden sin tiltrædelse i januar 2025 vedvarende insisteret på, at USA skal overtage ”ejerskabet” af Grønland fra Danmark. Han har ikke villet afvise, at dette kunne gennemtvinges med militær magt. Så længe Grønland er en del af det danske rigsfællesskab, vil noget sådant i praksis være et brud på NATO-pagten om ikke at angribe et andet NATO-land, ligesom det uanset Grønlands status – en del af rigsfællesskabet eller selvstændig stat – vil være et brud på FN’s Folkeret.

”Det er uden fortilfælde, at den politiske og militære leder af NATO, og den stat, som ynder at kalde sig selv 'lederen af den frie verden', og Danmarks tætteste allierede 'ikke kan udelukke at bruge økonomisk eller militær magt' for at få kontrol med det grønlandske territorium,” skrev to forskere i international politik i januar 2025 \[31\].

Demonstranter i Nuuk med skilt med påskriften "We are not for sale".

Protestdemonstration i Nuuk den 15. marts 2025 mod Donald Trumps gentagne udtalelser om, at USA ønsker at overtage Grønland. Et forestående  besøg fra bl.a. vicepræsident J.D. Vances kone har fået konflikten til at blusse op igen.

large_Valg i Grønland - Christian Klindt SølbeckRitzau Scanpix@20250315-175119-L-8192x5464ma.jpg

medium_Valg i Grønland - Christian Klindt SølbeckRitzau Scanpix@20250315-175119-L-8192x5464ma.jpg

small_Valg i Grønland - Christian Klindt SølbeckRitzau Scanpix@20250315-175119-L-8192x5464ma.jpg

thumbnail_Valg i Grønland - Christian Klindt SølbeckRitzau Scanpix@20250315-175119-L-8192x5464ma.jpg

Valg i Grønland - Christian Klindt SølbeckRitzau Scanpix@20250315-175119-L-8192x5464ma.jpg

Originalkilder

Den 16. november 1957 skrev den daværende danske stats- og udenrigsminister, H.C. Hansen, fra Socialdemokratiet et notat til den amerikanske ambassadør i Danmark, Val Peterson, som havde luftet muligheden for at placere amerikanske atomvåben i Grønland.

H.C. Hansen-notatet til USA's ambassadør Val Peterson, 16. november 1957

På den grønlandske regerings (Naalakkersuisut) hjemmeside ligger videoer fra regeringslederes nytårstaler fra 2001 og frem. Heriblandt Múte B. Egedes tale 1. januar 2025, der blev opfattet som et varsel om, at der snart bliver udskrevet afstemning om grønlandsk selvstændighed.

Nytårstaler fra grønlandske regeringsledere gennem tiden

Baggrundskilder

Podcast

I denne podcast undersøger to journalister, hvad der skete i 1960erne og 1970erne, hvor op mod halvdelen af alle grønlandske kvinder i den fødedygtige alder fik opsat spiral, mange tilsyneladende uden at give samtykke.

Spiralkampagnen

Over tre episoder i serien Bakspejl på DR Podcast fortælles historien om tvangsflytningen af befolkningen i den nordgrønlandske bygd Uummannaq i begyndelsen af 1950erne, som blev gennemført for at gøre plads til etableringen af den amerikanske militærbase Thule.

Kolonien 1-3

Undervisningsmaterialer

Et filmbaseret, gratis undervisningsmateriale målrettet fagene historie, dansk, mediefag og samfundsfag på de gymnasiale uddannelser.

Levende Grønland

Film

Omdiskuteret dokumentar med udgangspunkt i kryolitminen i Sydgrønland. Dokumentaren følger pengesporet fra et hul i den Grønlandske undergrund til finansmænd som C.F. Tietgen og den danske stat. DR har afpubliceret filmen 19-02-2025.

Grønlands hvide guld

I 1970'erne sætter et ungt, politisk rockband ord på grønlændernes længsel efter frihed og medbestemmelse, og snart er landet i gang med sit første store opgør med kolonimagten Danmark. Og med sin egen selvforståelse.

Sume – Lyden af en revolution

Fortællingen tager udgangspunkt i klichéen om grønlænderen, og som fortællingen skrider frem, åbenbares portrættet i en lyrisk rejse gennem film og mediers fremstilling og det grønlandske sind og virkelighed, hvor en anderledes identitet toner frem.

Lykkelænder

Filmen følger tre personer i den grønlandske by Maniitsoq. Fra 2006, hvor nyheden om et gigantisk amerikansk erhvervsprojekt spreder glæde og optimisme i byen, og op gennem årene, hvor det gradvist står mere klart, at det nok aldrig bliver til noget.

Håbets Ø

Bøger

Bogen fortæller, hvad der skete, da danske politikere og embedsmænd besluttede at fordanske Grønland og gøre øen til en dansk landsdel. Det skete bl.a. ved at skjule sandheden om FN’s retningslinjer for grønlænderne, ved at gå imod danske topjuristers klare anbefalinger og ved at skabe en række reformer, der skulle gøre grønlænderne mere danske.

Imperiets børn: Da Danmark vildledte FN og Grønland for at beholde sin sidste koloni

’Vittu’ er en selvstændig efterfølger til ’Tabita’, og begge romaner viser, hvor nemt det var for danskere at adoptere grønlandske børn for 50 år siden. Børnene blev i praksis stjålet og ofte med fatale konsekvenser.

Tabita + Vittu

Indhold

Cases

Anbefalede links

Ekspert: Grønland står med kæmpe opgave som værtsland for Arktisk Råd

Befolkning

Tabel: Vandringer efter land og statsborgerskab 1993-2024 [BEDBBIU6].