Hvad leder du efter?

Tre unge piger med mobiltelefoner i en sofa.

100 % af de unge mellem 16 og 19 år var brugere på mindst et socialt medie i viser en opgørelse fra starten af 2023. Halvdelen af de adspurgte brugte mindst fem medier.

Foto: Morten Stricker/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

100 % af de unge mellem 16 og 19 år var brugere på mindst et socialt medie i viser en opgørelse fra starten af 2023. Halvdelen af de adspurgte brugte mindst fem medier. Foto: Morten Stricker/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Unge og sociale medier

Hovedforfatter

  • Anne Anthon Andersen, journalist, aug. 2025

Læsetid: 1 min

Cases

Case 1

Laurids slettede sin Facebook-profil

Mobiltelefon med Facebook-logo på skærmen
Kilde: Imago/Ritzau Scanpix

Laurids Hvidberg Nielsen slettede efter lang tids overvejelse sin profil på Facebook. Selv om det krævede overvindelse af frygten for at gå glip af invitationer og miste kontakt med venner, har han ikke fortrudt. For han har fået det bedre, fået mere tid til bare at være, læse, få idéer og lave ingenting, inspireret af kunstneren og kritikeren Jenny Odells,som i bogen ”How to do nothing: Resisting the Attention Economy” argumenterer for, at vores opmærksomhed er en af vores mest dyrebare ressourcer. Laurids Hvidberg Nielsen har generobret magten over sin tid, sin opmærksomhed og sit liv ved at droppe Facebook og håber på, hvad han kalder ”en stille revolution”, kan man læse i artiklen ”Uden Facebook har jeg fået tid til at kigge ind i en væg og se, hvilke tanker der dukker op” på Information.dk [1].

Case 2

Sociale medier kan forstærke mistrivsel

Foto af influenceren Camilla Frederikke
Influenceren Camilla FrederikkeKilde: Carsten Snejbjerg/Ritzau Scanpix

Foreningen Spiseforstyrrelser og selvskade møder ofte mennesker i deres virke mennesker, der har oplevet, hvordan sociale medier har været med til at forstærke deres mistrivsel ved at give dem urealistiske kropsidealer og skade deres selvbillede. I artiklen ”Kan sociale medier både hjælpe og skade?” på foreningens hjemmeside kan man læse om influencer Camilla Frederikke, der har kæmpet med ortoreksi – en spiseforstyrrelse, hvor overdrevet fokus på sundhed kontrollerer livet. I artiklen forklarer hun, hvordan influencer-jobbet skabte konstant pres for at kunne vise en perfekt version af, hvem hun er, online. Og hun er ikke alene – en undersøgelse fra TrygFonden og Børns Vilkår viser, at sociale mediers promovering af urealistiske kropsidealer og polerede billeder og videoer skabe en følelse af utilstrækkelighed og dårligt selvværd hos mange [2].

Citerede kilder