Boris Jeltsin taler til folkemængden fra en kampvogn under kupforsøget mod Sovjetunionens sidste leder, Mikhail Gorbatjov, den 19. august 1991.
Foto: Reuters/Ritzau Scanpix
Boris Jeltsin taler til folkemængden fra en kampvogn under kupforsøget mod Sovjetunionens sidste leder, Mikhail Gorbatjov, den 19. august 1991. Foto: Reuters/Ritzau Scanpix
Rusland under Boris Jeltsin – 1991-1999
Læsetid: 2 min
Cases
Hvorfor accepterede Rusland i 1990’erne, at Krim-halvøen og Donbas-regionen hørte under Ukraine?
I december 1991 er det strategisk vigtigt for Boris Jeltsin og hans kreds, at Ukraine underskriver Minskaftalen og dermed træder ud af Sovjetunionen sammen med Rusland og Belarus, da det vil føre til Sovjetunionens opløsning.
Men Ukraine er modvillig, da Ukraine med Minskaftalen også vil sige ja til at indgå et tæt økonomisk og udenrigspolitisk samarbejde med Rusland og Belarus – et samarbejde, som Ukraine frygter, at russerne vil komme til at dominere.
Samtidig stemmer et stort flertal af ukrainere 1. december 1991 for, at Ukraine skal være selvstændigt.
Derfor vælger Jeltsin til sidst modstræbende at acceptere Ukraines selvstændighed, hvorefter Ukraine går med til at underskrive Minskaftalen den 8. december 1991.
Mange russiske politikere mener dog, at Krim-halvøen og østlige Donbas-region bør hører under Rusland – ikke under det nye selvstændige Ukraine.
I 1994 overdrager Ukraine imidlertid sine atomvåben til Rusland, og i 1997 underskriver Rusland og Ukraine derfor Traktaten om Venskab, Samarbejde og Partnerskab mellem Rusland og Ukraine, hvor Rusland anerkender, at Donbas og Krim hører under Ukraine. [1]
Oligarken Mikhail Khordorkovskij
Mikhail Khordorkovskij er født i 1963 og er uddannet kemiingeniør. I 1980’erne gør han karriere i Sovjetunionens ungkommunist-organisation, Komsomol, og grundlægger sin formue under reformerne glasnost og perestrojka sidst i 1980’erne. Blandt andet ved at han etablerer en bank, hvis kapital kommer fra fonde og fra kommunistpartiet. Pengene er blandt andet øremærket til at fremme unge russeres videnskabelige og tekniske kreativitet, og snart sætter nyrige russere også deres penge i banken. Så selvom Khordorkovskij ikke selv har nogen personlig startkapital, ender han med at blive en af Ruslands rigeste mænd, da han i 1995 købte 45% af aktierne i Ruslands næststørste, statsejede olieselskab Yukos til spotpris.
Da Putin kommer til magten i 2000, går Khordorkovskij aktivt ind i politik og danner organisationen Open Russia i 2001, der skal arbejde for demokratiske reformer i Rusland ved at styrke civilsamfundet. I 2003 bliver han Ruslands rigeste mand med en formue på anslået 15 milliarder kroner. Et par måneder senere bliver han anholdt og sigtet for skattesvindel. Han idømmes 9 år fængsel, og staten overtager hans selskaber. I 2010 får han endnu en dom, og skal sidde i fængsel indtil 2014, men i 2013 bliver han pludselig løsladt. Dagen efter forlader han Rusland og bor i dag i London. Open Russia er stadig aktiv og arbejder for frie og fair valg, uafhængige medier og ytringsfrihed mm. og er modstander af krigen i Ukraine. [2] [1]
Citerede kilder
- Kopier link
- Kopier link