Søg
Menu
Menu

Hvad leder du efter?

Vand fra vandhane fyldes i et glas

Danmark er kendt for sit rene drikkevand, men fund af pesticider og andre skadelige stoffer har de seneste år ført til lukning af flere vandboringer og sat beskyttelsen af grundvandet højt på den politiske dagsorden.

Foto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix

Danmark er kendt for sit rene drikkevand, men fund af pesticider og andre skadelige stoffer har de seneste år ført til lukning af flere vandboringer og sat beskyttelsen af grundvandet højt på den politiske dagsorden. Foto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix

Rent drikkevand

Hovedforfatter

  • Anne Anthon Andersen, journalist, apr. 2026

Læsetid: 18 min

Indhold

Indledning

Danmark er kendt for sit rene drikkevand, og vi danskere har i mange år betragtet det at kunne tappe rent vand fra hanen som en selvfølge. Danmark er et af de få lande i verden, hvor borgerne kan drikke næsten 100 % ubehandlet grundvand. Men de seneste år har vist, at vi ikke længere kan tage kvaliteten af vores drikkevand for givet, efter at kontrolprøver har fundet sundhedsskadelige stoffer, der overstiger grænseværdierne for skadelige stoffer i drikkevandet, mange steder i landet. Flere vandboringer er blevet lukket, fordi de ikke længere lever op til myndighedernes kvalitetskrav og overskrider grænseværdier for sundhedsskadelige bakterier, pesticider, kemikalier, tungmetaller osv. Forureningen af drikkevandet er i høj grad en konsekvens af landbrugets brug af sprøjtemidler. 60 % af Danmarks areal er landbrugsjord, og når jorden gødes og sprøjtes, siver pesticidrester og næringsstoffer gennem jordlagene og ned i grundvandet. Også industrikemikalier som f.eks. PFAS-stoffer ender i drikkevandet. I takt med at stadigt flere vandværker og boringer må lukke, er spørgsmålet om sikring af rent drikkevand rykket højere op på den politiske dagsorden. Senest ved folketingsvalget i marts 2026. Den grønne trepartsaftale, der skal sikre dansk natur, sikrer ikke i sin nuværende form nødvendigvis drikkevandet. Det rejser spørgsmålet, om det er tid til et nationalt sprøjteforbud og nye krav til industri og landbrug, sådan som det blev diskuteret i valgkampen op til folketingsvalget.

Relaterede emner

Grundvandet i Danmark. Science University of Copenhagen. 11-05-2021.

Videoen forklarer, hvorfor grundvandet i Danmark traditionelt har haft høj kvalitet, og hvordan det dannes ved at sive gennem jordlagene, hvor det filtreres, før det pumpes op til vandværkerne.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold, derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Hvad er rent drikkevand?

Rent drikkevand defineres i Danmark som vand, der opfylder kvalitetskravene i drikkevandsbekendtgørelsen og hermed er vurderet rent nok til, at mennesker kan drikke det. Det skal være rent og klart, uden lugt og have en smag, der lever op til danske standarder for drikkevandet. Desuden skal det være fri for sundhedsskadelige bakterier, pesticider, kemikalier, mikroplast, tungmetaller osv. Dvs. at de skal holde sig under de fastsatte grænseværdier. Danmark har nogle af de strengeste krav til drikkevandskvalitet i verden. Det er vandforsyningsloven, der fastsætter kravene til drikkevandets kvalitet med afsæt i bestemmelserne i EU’s grundvandsdirektiv, der fastsætter grænseværdier for, hvor meget nitrat og pesticider, der må være i grundvandet. ”For nitrat må niveauet ikke overstig 50 mg/l, og for aktive pesticidingredienser samt deres omdannelses- og reaktionsprodukter må niveauerne ikke overstige 0,1 ug/l for det enkelte pesticid og 0,5 ug/l for summen af alle målte pesticider,” kan man læse under overskriften Vandet på vores klode” på Økolariet.dk [1]. Vandværkerne, der står for iltning og rensning af vandet fra de offentlige grundvandsboringer, tester også løbende drikkevandet for de sundhedsskadelige kemiske fluorstoffer PFAS, der ikke kan nedbrydes. Hvis grænseværdierne overskrides, bliver vandboringen lukket, eller vandet bliver yderligere filtreret eller blandet op med rent vand, så niveauet af PFAS ikke overstiger grænseværdien, fremgår det på Sundhedsstyrelsens hjemmeside [2]. Verdenssundhedsorganisationen WHO laver også vejledninger til sikring af drikkevandskvaliteten. For det vand, vi drikker, har afgørende betydning for menneskers sundhed. Private og offentlige vandboringer, brønde og vandværker er underlagt de samme regler og krav til drikkevandets kvalitet, som dem myndighederne fører kontrol med.

Selvom alle vandværker i Danmark er underlagt samme krav til drikkevandets kvalitet, er kvaliteten, smagen og kemien i vandet imidlertid forskellig, blandt andet fordi jordforholdene og filtreringen af vandet, før det bliver til grundvand, varierer. I den østlige del af landet er vandet typisk ”hårdt”, fordi der siver gennem kalkaflejringer i jorden, mens det i Vestjylland er af en ’blødere’ kvalitet, fordi jorden her er mere sandholdig, som man kan læse under overskriften Drikkevand på Danmarks Nationalleksikon LEX [3].

Hvad siger loven?

Drikkevandsbekendtgørelsen Den danske lov, der har til formål at sikre, at danskerne har adgang til rent og sundt drikkevand fra hanen. Den fastsætter kravene til vandets kvalitet, udstikker rammer for, hvordan kontrol skal udføres, og hvad der skal ske, hvis kravene ikke overholdes.

EU’s drikkevandsdirektiv Europa-Parlamentets og Ministerrådets direktiv (EU 2020/2184 af 16. december 2020 om kvaliteten af drikkevand) EU-direktivet har til formål at sikre en høj kvalitet af drikkevand i alle EU’s medlemslande for at beskytte menneskers sundhed. Direktivet blev revideret i 2020, hvor der blev indført skærpede krav til overvågning af en række PFAS-stoffer.

Fakta om rent drikkevand

Hvor kommer drikkevandet fra?

Drikkevandet i Danmark er mestendels grundvand, omkring 99 %. Kun få steder på Sjælland bruges overfladevand som supplerende ressource. Her adskiller Danmark sig fra ”de fleste andre lande i Europa, hvor overfladevand i gennemsnit udgør cirka 35 % af vandindvindingen til drikkevand,” kan man læse under overskriften Drikkevand på Danmarks Nationalleksikon LEX [3]. 

Dansk lovgivning stiller strenge krav til det grundvand, der skal bruges som drikkevand. Det skal være af en kvalitet, så det kan gøres til drikkevand via simpel vandbehandling, som typisk består i iltning og filtrering gennem sandfiltre. Grundvandet, som bruges til drikkevand, må ikke indeholde helbredsskadelige stoffer.   Det vand, der ender med at komme ud af hanen som drikkevand, hentes op fra jorden fra såkaldte grundvandsmagasiner, der kan ligge i helt ned til 200 til 300 meters dybde, men mestendels hentes op fra et sted mellem 10 og 100 meters dybde. Her er vandet trængt ned til, efter at det er faldet som regn for mellem fem og 50 år siden, kan man læse under overskriften Vandet på vores klode” på Økolariet.dk [1].

Hvor meget vand bruger vi?

Årligt pumper vandforsyningerne i Danmark cirka 400 millioner m3 grundvand op, svarende til 400 milliarder liter drikkevand. Cirka 61 % af det bruges i private husholdninger, heraf kun cirka 5 % til at drikke og lave mad, resten til tøjvask, bad, mm. Cirka 26 % bruges til erhvervsformål og produktion, 6 % bruges i institutioner, og 7 % bruges til andet offentligt forbrug, f.eks. brandslukning, kan man læse under overskriften Drikkevand på Danmarks Nationalleksikon LEX [3].

Vi henter drikkevand op fra flere hundrede tusinde boringer, som registreres i Jupiter, GEUS’ (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) landsdækkende database, fremgår det af GEUS’ hjemmeside under overskriften National boringsdatabase (Jupiter) [4]. Heraf fremgår det, at der er cirka 2.300 almene vandforsyningsanlæg, der forsyner cirka 98 % af befolkningen. Hertil er der i Danmark cirka 40.000 ikke-almene vandforsyningsanlæg, der hver især forsyner mindre end 10 ejendomme.

Hvem kontrollerer drikkevandkvaliteten i Danmark?

Den uafhængige forsknings- og rådgivningsinstitution GEUS står i samarbejde med Miljøstyrelsens grundvandsovervågning, GRUMO, for at overvåge, teste og undersøge grundvandet og har blandt andet et overvågningsprogram, der specifikt undersøger, hvordan næringsstoffer fra landbruget påvirker vandkvaliteten og undersøger, om godkendte pesticider udvaskes til grundvandet i større koncentrationer, end grænseværdierne tillader, kan man læse under overskriften ”Grundvandsovervågning” på geus.dk [5].

Hvad viser de seneste års kontroller om fund af PFAS, pesticidrester og næringsstoffer i drikkevandet?

De seneste år har GEUS’ kontrolmålinger vist en stigning i koncentrationen af pesticider. Den nationale overvågning af grundvand i perioden 2020 til 2022 fandt pesticider i 68 % af de 1049 analyserede prøver, mens der i en udvidelse af undersøgelsen blev fundet pesticider i halvdelen af de 7000 analyserede prøver af drikkevandet, kan man læse i artiklen ”Vi forurener drikkevand og grundvand”, skrevet af professor i ferskvandsøkologi ved Biologisk Institut, Københavns Universitet, Kaj Sand-Jensen på Aktuel Naturvidenskab.dk [6]. I artiklen beskriver han, hvordan forurening af grundvandet kommer fra gamle forurenede industrigrunde, lossepladser, virksomheders dumping af miljøskadelige stoffer. Test af drikkevandsboringer har vist PFAS-stoffer over de tilladte grænseværdier i 35 % af prøverne i det øvre grundvand (0-20 meters dybde), mens der er fundet PFAS-stoffer i 9 % af prøverne i de dybere grundvandslag (40-60 meters dybde). Det forklarer Kaj Sand-Jensen som en logisk konsekvens af, at det er de seneste 40 år, man har anvendt PFAS, kan man læse i artiklen [6].         

Men også landbruget bidrager til forurening af grundvandet, fordi nitrat og pesticider, som landbruget sprøjter med på markerne, siver ned gennem jordlagene og ender i grundvandet. Danmarks Naturfredningsforening har på baggrund af GEUS’ database Jupiter lavet en opgørelse, der viser, at der i perioden 2019-2024 er funder pesticidrester i grundvandet i 96 af landets 98 kommuner, kan man læse i pressemeddelelsen ”Ny opgørelse: Så ofte bliver der fundet pesticidrester i de enkelte kommuner”, som indeholder en oversigt over alle landets kommuner med fakta om boringer med fund af pesticidrester samt fund, der overskrider de tilladte grænseværdier [7].

Pesticider i drikkevandet – årsager og konsekvenser

Hvilke konsekvenser har det, at der registreres pesticidrester og industrikemikalier i drikkevandet?

Når der findes pesticidrester og industrikemikalier over de tilladte grænseværdier, har vandværket pligt til at handle ved enten at lukke boringen, rense vandet yderligere eller fortynde vandet, til vandet lever op til kvalitetskravene og holder sig under de tilladte grænseværdier. Det sker også, at vandboringer lukkes for en periode, indtil nye tests kan vise, at grænseværdierne overholdes. Det skete f.eks. i Svendborg, hvor flere boringer blev lukket over sommeren 2018, som man kan læse i artiklen ”Vandboringer lukket: Nu er vandet frikendt for pesticidrester” på Tv2fyn.dk [8].  Siden år 2000 er mindst 260 drikkevandsboringer blevet lukket permanent, efter at der var fundet pesticider i vandet, fremgår det på Dansk Miljøteknologis hjemmeside [9]. De seneste år har også fund af PFAS og PFOS gjort, at vandboringer har måttet lukke.

Hvilken rolle spiller landbruget i spørgsmålet om at sikre rent drikkevand?

Landbruget dækker 60 % af Danmarks samlede areal, og de sprøjtemidler og den gødning, der anvendes på markerne, siver ned gennem jorden og sender rester af pesticider, nitrat og andre miljøskadelige stoffer ned i grundvandet. Dagbladet Information har med afsæt i data fra myndigheder, vandselskaber og landmændenes selvrapportering lavet en kortlægning af områder ved Aalborg og Aarhus, i Hovedstadsområdet og på Fyn, der viser, at der bliver sprøjtet med pesticider på marker, der har overlap med de områder, hvor der dannes grundvand. 40 % af arealet, der ligger ovenover drikkevandsområder bliver sprøjtet med pesticider, kan man læse i artiklen ”Unik kortlægning: Oven på byernes drikkevand sprøjter landmænd med pesticider” på Information.dk [10], hvor seniorkonsulent i vandsektorens brancheorganisation DANVA, Claus Vangsgård, kalder kortlægningen banebrydende og giver udtryk for, at han i flere år har efterspurgt en sådan kortlægning som redskab til at kræve indsatser, der beskytter drikkevandet.

Hvilke sundhedsmæssige konsekvenser kan det få for den enkelte?

Pesticider og sprøjtemidler i drikkevandet kan få alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser, da de kemiske stoffer kan ophobes i kroppen og gøre os syge. Et dansk studie viste i 2024, at indtag af nitrat øger risikoen for at udvikle tarmkræft, og vurderede, at cirka 130 danske tilfælde af tarmkræft årligt skyldes nitrat i drikkevandet, som man kan læse i artiklen ” Health-economic valuation of lowering nitrate standards in drinking water related to colorectal cancer in Denmark” på Sciencedirect [11].

Den nye viden om sammenhængen mellem nitrat og kræft har fået en international ekspertgruppe nedsat af Miljøministeriet til at anbefale, at grænseværdierne for drikkevandets indhold af nitrat sænkes fra 50 milligram per liter til seks milligram per liter. Herved vurderer forskerne bag anbefalingerne, at man hvert år vil kunne forebygge 50 til 70 tilfælde af tarmkræft, kan man læse i artiklen ”Nitrat i drikkevandet kan give dig tarmkræft: Ekspertgruppe vil have grænseværdi sænket markant” på dr.dk, der beskriver, at der ”i 300 af landets 2.500 drikkevandsboringer er målt et højere indhold ens seks milligram per liter vand.” [12].

Et amerikansk studie fra 2024 viste desuden, at det at blive udsat for pesticider øger risikoen for at udvikle prostatakræft, som man kan læse i forskningsartiklen ”Pesticides and prostate cancer incidence and mortality: An environment-wide association study” på American Cancer Society Journals hjemmeside [13].   Mange sprøjtemidler indeholder PFAS-stoffer, som i 2025 blev gjort forbudt i Danmark, efter at en rapport fra GEUS i december 2024 vurderede, at stofferne kan være hormonforstyrrende og kan gøre det svært at få børn, som man kan læse i artiklen ”Miljøstyrelsen forbyder en lang række PFAS-pesticider: ’Vi har en pligt til at få det stoppet’” på Information.dk [14]. Ny forskning sandsynliggør også en sammenhæng mellem udsættelse for pesticider og udvikling af Parkinsons sygdom. Selvom den endelige årsagssammenhæng endnu ikke er kortlagt, arbejder forskere med en teori om, at pesticider over tid kan skabe sygdom i tarmens nervesystem, som kan sprede sig via vagusnerven ind hjernen, som man kan læse i artiklen ”Pesticider kan sætte gang i en ond cirkel” på ugeskriftet.dk [15].

Problemstilling omkring rent drikkevand

Hvilke demokratiske problemstillinger rejser det, at der bliver fundet pesticidrester fra både nye og gamle midler i grundvandet?

Stadigt flere fund af pesticider i vandboringer kan svække borgernes tillid til myndighederne og bidrage til en oplevelse af, at systemet ikke fungerer efter hensigten, og at man ikke kan regne med, at Miljøstyrelsen og politikerne beskytter miljøet og folkesundheden. Det er demokratisk set problematisk og har tidligere ført til kritik af Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af det danske drikkevand fra Statsrevisorerne, kan man læse i artiklen ”Ministerie får stor kritik for pesticidkontrol af vores vand: Se om dit drikkevand er berørt” på DR.dk [16]. Det er det også, at regningen for en forurening, som industri og landbrug har skabt, ender hos den enkelte borger og vandværkerne, der står med opgaven med at skulle investere i nye typer af rensning af vandet eller finde helt nye løsninger på, hvor de skal skaffe vand fra. En analyse fra Miljø- og Ligestillingsministeriet konkluderer, at ”Den eksisterende regulering har ikke været i stand til at sikre beskyttelsen af grundvandet, der bruges til drikkevand tilstrækkeligt”, som man kan læse i rapporten ”Analyse af Reguleringsmuligheder for Beskyttelse af Drikkevandet – Sårbare grundvandsdannende områder”- I rapporten vurderes det, at regningen for fortsat sprøjtning og gødskning kan ende på en årlig regning på mellem seks og 18 milliarder kroner i udgifter til rensning af vandet [17]. Det rejser et demokratisk spørgsmål om, hvorvidt forureneren betaler-princippet håndhæves effektivt.

Hvilke interessemodsætninger er der omkring sikring af rent drikkevand?

Der foregår en vedvarende kamp mellem landbrugets ønske om at anvende effektive sprøjtemidler (for at opretholde produktivitet) og samfundets krav om rent drikkevand uden rensning. Dette skaber en konflikt, hvor økonomiske særinteresser kan have for stor indflydelse på miljølovgivningen i forhold til folkesundheden. Mens både mange politikere og vandbranchens interesseorganisationer peger på et sprøjteforbud som eneste løsning, efter at erfaringen har vist, at godkendelsesordningen for pesticider ikke har været tilstrækkelig, står landbrugets interesseorganisation Landbrug & Fødevarer fast på, at de vil have lov til fortsat at sprøjte med de godkendte sprøjtemidler, som man kan læse i artiklen ”Sprøjteforbud ved drikkevandsområder sparer samfundet for milliarder, konkluderer Miljøministeriet” på Økologisk Landsforenings hjemmeside okonu.dk [18].

Hvilke udfordringer giver gamle forurenede grunde, der fortsat påvirker jord og vand?

Fund af gamle pesticider viser, at beslutninger truffet for årtier siden stadig påvirker grundvandet i dag. For eksempel viste et europæisk studie, hvor forskere havde testet 614 forskellige sprøjtemidler i 188 hvedemarker i otte europæiske lande inklusiv Danmark, at flere af de pesticider, der har været forbudt de seneste 40 år, endnu kan findes i jorden, som man kan læse i artiklen ”Forskere finder sprøjtemidler i jorden 40 år efter, at de er blevet forbudt” på Økologisk Landsforenings hjemmeside okonu.dk [19]. En undersøgelse fra Miljø- og Fødevareministeriet, som indgår i rapporten ”Analyse af reguleringsmuligheder for beskyttelse af drikkevandet – sårbare grundvandsdannende områder” konkluderede også, at de seneste års nye forbedrede målinger og analyser viser pesticider, som hidtil er gået under radaren [17]. Med andre ord: De regler for brug af sprøjtemidler, som fastsættes, kan meget hurtigt vise sig at være utilstrækkelige, fordi man senere finder ud af, at selv lovlige sprøjtemidler efterlader miljø- og sundhedsskadelige pesticider i jord og vand. Det rejser spørgsmål om, hvordan vi kan sikre os mod langtidssigtede negative konsekvenser af nutidens teknologier og kemikalier.

Hvilke nye udfordringer rejser det, at klimaforandringer gør grundvandet mere udsat?

Klimaforandringer fører til mere ekstreme vejrforhold, som på forskellig vis kan øge risikoen for forurening af grundvandet, som bruges til drikkevand. For eksempel kan skybrud og mere intense regnskyl gøre, at jorden hurtigt bliver mættet med vand, så forurenet overfladevand søger ned gennem huller og sprækker i jorden og hermed hurtigere igennem de jordlag, hvor de ellers ville blive filtreret af jorden. Samtidig kan de større nedbørsmængder gøre, at grundvandet står højere og hermed er i større risiko for at komme i kontakt med forurenet jord, som man kan læse i artiklen ”Vådere klima skaber større risiko for forurening af drikkevand” på Ingeniøren ing.dk [20].

Ekstremt vejr som følge af klimaforandringer gør grundvandet yderligere udsat. For eksempel har tørre somre med meget lidt nedbør skabt pres på forsyningen og gjort det svært at sikre vand nok. Særligt hvis de tørre somre kommer efter en også nedbørsfattig vinter, som det var tilfældet i sommeren 2025, hvor vandværkerne forberedte sig på at komme til at mangle vand allerede i maj, som man kan læse i artiklen ”Vandværker forbereder sig på mulig vandmangel og rekordtørke” på Vejr.Tv2.dk [21].

Hvad betyder det, at der ikke er indsatser i den grønne trepartsaftale, som direkte beskytter drikkevandet?

Det betyder, at der fortsat skal findes løsninger, og at politikerne ikke kan bruge den grønne trepartsaftale (se Faktalink om Den grønne trepart) som argument for, at der bliver handlet for at sikre kvaliteten af dansk drikkevand. I valgkampen og debatten op til folketingsvalget i marts 2026 blev den grønne trepartsaftale, der skal sikre Danmarks natur, flere gange nævnt som et argument for, at der bliver handlet for at beskytte dansk drikkevand. Men den grønne trepart løser ikke problemet, lyder det fra både direktøren i Danske Vandværker, Lise Lotte Toft, der peger på, at det er tilfældigt, de steder hvor den grønne trepartsaftale kommer til at have gavnlig effekt på drikkevandet ved at udtage marker og omlægge til vild natur. For eksempel vil den grønne trepart kun dække 42,1 % af de grundvandsområder, der er sårbare grundvandsområder på Fyn, viser opgørelsen fra Danske Vandværker. I artiklen ”Drikkevand er blevet et kæmpe valgkampstema, men vandværker afviser løsning fra Venstre” på dr.dk [22] slår Lise Lotte Toft fast, at ”Der er brug for, at vi får beskyttet vores sårbare og udsatte områder med et sprøjteforbud. Og den beskyttelse ligger ikke i den grønne trepart lige nu,” mens lektor Martin Lehmann fra Aalborg Universitet, der har forsket i den grønne trepart, understreger, at den grønne trepart havde til mål at reducere CO2-udledninger og ikke havde fokus på sikring af drikkevand.

Hvilke konsekvenser får det for borgere, der ikke kan regne med rent drikkevand?

Fund af pesticider i drikkevandsboringer har i flere tilfælde inden for de seneste år tvunget borgere til at købe flaskevand. Samtidig kan det skabe frygt for at blive syg af at drikke forurenet vand. Forskning har dokumenteret, at det at drikke vand med pesticidrester kan øge risikoen for at udvikle en række sygdomme, som beskrevet tidligere i artiklen. Dernæst kan forureningen af grundvandet give borgerne ekstra udgifter til rensning, hvis det vandværk, man får vand fra, er nødt til at investere i ny teknologi og systemer til rensning af vandet. En undersøgelse, som Epinion har lavet, viser, at syv ud af 10 danskere er bekymrede for pesticider i drikkevandet, kan man læse i pressemeddelelsen ”7 ud af 10 danskere er bekymrede for pesticider i drikkevandet” [23].

Skal vi have et nationalt sprøjteforbud?

Hvad siger tilhængerne?

De, der taler for, at der indføres et nationalt sprøjteforbud, mener, at det er den eneste måde at bremse forureningen af grundvandet på. For selv hvis landbruget holder sig til at bruge de lovlige sprøjtemidler, siver såkaldte evighedskemikalier (det vil sige kemikalier, der ikke kan nedbrydes og derfor for evigt vil forurene) ned i grundvandet og ender i drikkevandet, argumenterer de. De peger også på, at forskning viser, at pesticider og nitrat har sundhedsskadelige konsekvenser, og at indtagelse af nitrat kan give tarmkræft. Men et sprøjteforbud løser ikke problemet alene. Selv hvis vi standser al sprøjtning nu, vil vi stadig være nødt til at udvikle nye og bedre teknologier til rensning af vandet, fordi rester fra de seneste mange års sprøjtning allerede er på vej ned gennem jorden og i fuld gang med at forurene grundvandet, som man kan læse i artiklen ”Disse 3 ønsker fra forskere kan sikre os rent drikkevand” på Videnskab.dk [24]. Fortalerne for sprøjteforbud peger også på, at det økonomisk set vil være billigere at indføre et nationalt sprøjteforbud end at lade være. Indføres der ikke et sprøjteforbud, vil regningen for rensning af drikkevandet ifølge analysen fra Miljø- og Ligestillingsministeriet ”Analyse af reguleringsmuligheder for beskyttelse af drikkevandet – sårbare grundvandsdannende områder” kunne løbe op i seks til 18 milliarder kroner, mens et sprøjteforbud vurderes at komme til at koste landbruget omkring 360 millioner kroner, som man kan læse i artiklen ”Sprøjteforbud ved drikkevandsområder sparer samfundet for milliarder, konkluderer Miljøministeriet” på okonu.dk [18].

Hvad siger modstanderne?

De, der taler imod indførelsen af et nationalt sprøjteforbud, bruger først og fremmest argumentet, at det vil føre til store omkostninger for landbruget og forhindre landmænd i få drive deres landbrug optimalt. Blandt modargumenterne er også advarslen om, at et nationalt sprøjteforbud vil kunne udløse krav på erstatning, fordi et nationalt sprøjteforbud vil kunne betragtes som et indgreb i landmændenes ejendomsret, som advokat og EU-retsekspert Hans Sønderby Christensen vurderer i artiklen ”Advokat: Et nationalt sprøjteforbud udløser erstatning ved internationale domstole” på effektivtlandbrug.landbrugnet.dk [25]. Et tredje argument er, at et sprøjteforbud i Danmark vil skabe uligevægt i den internationale konkurrence, fordi danske landmænd vil få højere udgifter og lavere udbytte. Landmændenes interesseorganisation Landbrug & Fødevarer kritiserer også det politiske forslag om et nationalt sprøjteforbud, som kom på bordet i valgkampen til op til folketingsvalget i 2026, for at skabe uoverskuelig økonomisk usikkerhed for landbruget og reducere fødevareproduktionen og dermed føre til yderligere prisstigninger på fødevarer, kan man læse under overskriften ”Grundvandsanalyse skaber massiv usikkerhed i landbruget” på Landbrug & Fødevarers hjemmeside [26].

Rent drikkevand i fremtiden

Hvordan vurderer eksperter fremtiden for dansk drikkevand?

Hvis vi skal sikre rent drikkevand i fremtiden, kommer vi ikke udenom at skulle indføre markante begrænsninger af landbrugets sprøjtning med pesticider, lyder vurderingen fra professor i ferskvandsøkologi ved Københavns Universitet, Kaj Sand-Jensen, som har forsket i vandmiljø, og hvordan det påvirkes af næringsstoffer og forurening, i over 50 år. Kaj Sand-Jensen mener, at det vil kræve en omlægning af landbruget til mindre intensiv drift. Men selv hvis den nuværende forurening af grundvandet standses med et forbud mod brug af pesticider og andre miljøskadelige stoffer, er vi stadig nødt til at rense grundvandet for at sikre rent drikkevand i fremtiden, lyder vurderingen fra Martin Hansen, som forsker i grundvand og drikkevandskvalitet på Danmarks Tekniske Universitet. Og vi vil skulle bruge mange forskellige teknologier og vil også få brug for at udvikle nye, lyder hans vurdering, fordi der er mange stoffer, for eksempel medicinrester, som den overvågning af drikkevandet, vi laver i dag, endnu ikke fanger, kan man læse i artiklen ”Disse 3 ønsker fra forskere kan sikre os rent drikkevand” på Videnskab.dk [24].

Hvilke teknologiske løsninger findes der til at rense drikkevandet, hvis naturlig beskyttelse ikke længere er tilstrækkelig?

Der findes en række metoder til rensning af drikkevandet, for eksempel filtrering gennem såkaldte kulfiltre, tilsætning af kemikalier eller rensning af vandet via UV-lys, som man kan læse på Miljø- og Ligestillingsministeriets hjemmeside under overskriften ”Rensning af drikkevand” [27]. Forskere arbejder også med at udvikle nye teknologiske rensningsmetoder, for eksempel en såkaldt biologisk rensningsmetode, der virker ved, at bakterier spiser det uønskede i vandet, hvorefter man fjerner bakterierne igen. Til rensning for PFAS-stoffer arbejder forskere på at udvikle en metode, hvor filtre med plastperler binder sig til PFAS-stofferne og herved trækker dem ud af drikkevandet, kan man læse i pressemeddelelsen ”Rent drikkevand, ja tak. Men hvilke tekniske løsninger ligger først for?” på Danskindustri.dk [28].

Hvilke muligheder er der i en eventuel ny grøn trepart, der indtænker rent drikkevand?

Hovedfokus i den grønne trepartsaftale har været at reducere udledning af CO2. Men den tilgang er ikke tilstrækkelig til at sikre fremtidens drikkevand, og det gør, at man kan komme til at prioritere indsatser, der måske nok reducerer udledning af CO2, men ender med at forurene grundvandet. Men den grønne trepartsaftale kan sagtens bruges som afsæt til at lave en mere helhedsorienteret omlægning af landbrugs- og naturarealer, hvor drikkevand gøres til et lige så vigtigt kriterium som reduktion af CO2. Det kan man gøre ved at planlægge omlægning af landbrugsarealer ud fra en tilgang, hvor man ser på, hvor drikkevandet dannes, forholder sig til, hvilke arealer der er mest sårbare, og tager stilling til, hvordan man bruger jorden mest skånsomt for både grundvand og udledning af CO2, kan man læse i artiklen ”Drikkevandsbeskyttelse kan optimere gevinsterne i Grøn Trepart” på dm.dk. I artiklen præsenteres en model, som forskere fra Roskilde Universitet har udviklet, og som samler viden om jord, vand og natur og viser, hvad hvert område egner sig bedst til og dermed gør det muligt at planlægge arealanvendelse, så flere udfordringer, herunder drikkevandsbeskyttelse, håndteres [29].

Citerede kilder

  2. PFAS

    Hjemmeside
    Sundhedsstyrelsen

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Definition

  3. Drikkevand

    Opslagsartikel
    Anders Buur Bækgaard:
    lex.dk, 01-08-2025

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Definition
    2. Fakta

  9. Drikkevand

    Hjemmeside
    Dansk Miljøteknologi

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Analyse