PFAS

Det findes i havskummet på stranden, i drikkevandet, i fødevarer, emballage, dyrefoder, tøj, makeup og en række andre produkter. PFAS-kemikalier, også kaldet evighedskemikalier, bliver fundet stadigt flere steder og er blandt de største miljøproblemer i dag. Samtidig viser undersøgelser, at PFAS-kemikalierne er sundhedsskadelige. Forskning har bl.a. dokumenteret en sammenhæng mellem ophobning af PFAS-stoffer i kroppen og barnløshed samt kræft og andre sygdomme. Der er blevet konstateret PFAS-kemikalier i drikkevandsboringer over hele landet, og Foreningen Danske Vandværker forventer, at PFAS-forurening af grundvandet vil vokse sig større i de kommende år. Selv om myndighederne har kendt til PFAS-forureningen i drikkevandet i fem år, er der ikke kommet gang i rensning af vandet viser en afsløring, som DR har lavet. Der er stor sandsynlighed for, at vi kommer til at finde PFAS mange flere steder i de kommende år. Mens politikere er i gang med at lave en national PFAS-handleplan, og organisationer kræver et forbud mod kemikalierne, diskuteres det, om vi skal indføre tests og måling af PFAS – også på mennesker.

PFAS er en forkortelse for Per- og polyFluorAlkyl Substances. PFAS er ikke et kemikalie, men en fællesbetegnelse for flere tusinde kemiske fluor-stoffer, som er meget svære at nedbryde. Derfor bliver de også kaldt evighedsstoffer. Kemisk består PFAS af såkaldte alkylforbindelser (kulstofkæder), hvor flere hydrogenatomer er udskiftet med fluoratomer. Det er denne kemiske forbindelse, der gør, at PFAS ikke nedbrydes, men i stedet ophobes i natur og mennesker og hermed bliver sundhedsskadelig for både miljø og mennesker. PFAS blev opdaget i USA i 1938 ved et tilfælde af en forsker ved den amerikanske industrivirksomhed DuPont, der forsøgte at fremstille en ny gas, men i stedet endte med at fremstille det første PFAS-stof, som blev registreret under varemærket Teflon. Når PFAS-kemikalierne er blevet så udbredt, skyldes det især, at de har helt særlige egenskaber i forhold til at skabe smidighed og konsistens og danne lag, som lukker af for fx vand og snavs. Det kan man læse i artiklen ’Det ”fantastiske” PFAS’ på Eurofins Miljø – Danmarks største miljølaboratoriums hjemmeside

.

PFAS-stofferne findes i mange af de produkter, vi bruger i vores hverdag. De findes bl.a. i regntøj, skitøj, flyverdragter, børnevanter, friluftstøj, fodtøj, møbler, lak, voks, cykelolie, maling, stegepander, cremer og tandtråd, kan man læse på Forbrugerrådets hjemmeside

. Der er også fundet PFAS-kemikalier i drikkevand, græs, økologiske æg, oksekød og regnvand. Danske Regioner har vurderet, at 15.000 steder i landet kan være forurenet med PFAS, og det kan dermed sive ned og true drikkevandet

. Man kan måle PFAS i blodet og omgivelser. Vi har alle PFAS i blodet, da ingen fuldstændigt kan undgå kontakt med PFAS. Danske eksperter har sat en normalværdi for PFAS i blodet til 21,2 nanogram pr. milliliter blod, en slags tolerancegrænse, som ikke bør overstiges. Som beskrevet i case 2, har man fundet PFOS værdier op til 600 nanogram pr. milliliter blod hos mennesker, der har spist oksekød, der indeholdt PFOS.

Ofte beskrives de særlige egenskaber i PFAS, som har gjort kemikalierne så populære at anvende, som en særlig god smøreevne, der fx får cremer til at lægge sig særligt på huden, maling til at hæfte i et glat og jævnt lag, giver stegepandens overflade et ’slip let’-lag, så maden ikke brænder på, og teltet eller outdoor-tøjet en vandafvisende overflade, så det ikke bliver utæt og møblerne en smudsafvisende overflade, så de holder sig pæne i længere tid.

I 1950’erne begyndte man at bruge PFAS. PFAS-stofferne blev populære og blev oplevet som en slags mirakelmiddel pga. stoffernes særlige egenskaber. Bl.a. blev det brugt som såkaldt teflonbelægning i stegepander.  Man begyndte at bruge det til alt fra cykelkæder til tandtråd, imprægnering af sko og tøj, telte og møbler. Det var en af den amerikanske industrivirksomhed DuPons kemifabrikker i Kenya, der startede produktionen af PFAS. Allerede i 1990’erne opdagede forskere, at PFAS-stofferne havde sundhedsskadelige effekter. De så bl.a., at leveren voksede på de forsøgsdyr, de testede stofferne på. Fabriksarbejdere blev syge af kræft og døde, og sygdomme spredte sig til lokalmiljøet omkring fabrikken. Forskernes fund blev dengang dysset ned, da der var stærke økonomiske interesser i at frifinde PFAS-stofferne. I årevis pumpede fabrikken kemikalier direkte ud i Ohio-floden. I 1990’erne kom flere og flere vidneudsagn ud om, at dyr og mennesker var blevet syge af drikkevandet. Børn i området fik sorte tænder, et unaturligt stort antal mænd i området fik testikel- og endetarmskræft, og der blev målt forhøjet kolesterol i befolkningen, kan man høre i P1-podcasten ”Genstart”

.

PFAS-kemikalier spreder sig i naturen, fordi de ofte er mobile i vandmiljø, og fordi de ophobes i dyr og mennesker og bliver der, da de ikke kan nedbrydes. Det er derfor, forskerne kalder dem evighedskemikalier. Hermed er PFAS-kemikalier en trussel mod natur og miljø. Helt konkret har drikkevandet været så forurenet af PFAS, at borgerne på bl.a. Fanø måtte drikke flaskevand, fordi deres drikkevand var forurenet med PFAS. Der er også blevet målt forhøjede niveauer af PFAS i havskum langs store dele af vestkysten, som har medført forbud mod at bade – bl.a. i indsøerne ved Henne Strand. Borgere i Lemvig Kommune er blevet frarådet at dyrke egne grønsager, efter at man fandt PFAS i området. Og der er fundet PFAS i vildænder, så jægere er blevet frarådet at spise deres jagtbytte. Mens der er konstateret forhøjede PFAS-værdier i græsset i 60 ud af 67 undersøgte arealer langs vestkysten, hvor der også har græsset kvæg

.

PFAS medfører ikke akut sygdom, men stofferne kan påvirke vores helbred negativt på lang sigt, fremgår det på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

. Forskellige forsøg har nemlig vist, at PFAS-kemikalier har en række sundhedsskadelige effekter, fordi de ophober sig i kroppens organer. På Det Europæiske Miljøagenturs hjemmeside kan man læse, at PFAS-stofferne kan føre til sundhedsproblemer såsom leverskader, skjoldbruskirtelsygdom, fedme, fertilitetsproblemer og kræft

. Det er dokumenteret, at de mest velundersøgte stoffer, PFOS og PFOA, kan svække virkningen af vacciner, skade børn i fosterstadiet og give leverskader. De er også under mistanke for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende. Et hold forskere fra Syddansk Universitet har desuden fundet en sammenhæng mellem PFAS i blodet og overvægt

.

Det er de danske myndigheders ansvar at håndtere PFAS forurening. Ansvaret er delt mellem mange forskellige aktører, og det kan være vanskeligt for de danske myndigheder at kontrollere, at varer, der produceres i andre lande og importeres til Danmark, ikke indeholder for meget PFAS. Det er kommuners og regioners ansvar at finde og undersøge steder, der er under mistanke om forurening, og at opspore kilden til forureningen. Miljøstyrelsen overvåger PFAS og andre miljøfarlige stoffer i grundvandet og overvåger rensningsanlægs udledning af PFAS. Fødevarestyrelsen overvåger forurening i fødevarer og straffer ulovligt salg og håndtering af forurenede fødevarer på markedet og hos forbrugerne. Sundhedsstyrelsen afdækker de helbredsmæssige konsekvenser og vejleder i behandling og undersøgelser til borgere, der har været udsat for høje mængder PFAS, fremgår det af Sundhedsstyrelsens hjemmeside

.

Det er umuligt helt at undgå PFAS, og alle mennesker er udsat for dem i et vist omfang. Men nogle mennesker er mere udsatte end andre, fx hvis de bor i nærheden af steder, hvor stofferne er blevet udledet fra en produktion. Vandværkerne tester løbende PFAS-niveauet i offentlige drikkevandsboringer. Hvis vandet i en boring overstiger grænseværdierne, bliver boringen lukket, eller vandet bliver blandet med rent vand eller filtreret, så niveauet kommer under grænseværdien. På Forbrugerrådet Tænks hjemmeside kan man finde en række råd til, hvad man kan gøre for at minimere kontakten med PFAS. Fx kan man vælge imprægneringsmidler uden PFAS, bruge APP’en Kemiluppen, der afslører, om cremer og kosmetik indeholder fluorstoffer og lufte ud og gøre rent i sit hjem ofte og hermed minimere partikler fra stofferne i luft og materialer i hjemmet

.

Allerede tilbage i 90’erne begyndte forskere og kritikere at rapportere om alvorlige sundhedsskader som følge af produktionen fra virksomheden DuPont i Kenya, og de senere år har en række konkrete fund af PFAS i vandboringer, havskum, regnvand, fødevarer og fødevareemballage m.m. skabt opmærksomhed i medierne. PFAS blev for alvor kendt i den brede offentlighed i 2020, da det kom frem, at borgere i Korsør, der havde spist PFAS-forurenet oksekød, fik målt et rekordhøjt indhold af PFAS i blodet (se case: PFAS i drikkevand – flere landsbyer måtte lukke drikkevandsboringer).       I efteråret 2022 kom det frem, at danske myndigheder i mere end 15 år har haft kendskab til fund af PFAS i dansk regnvand, men at Miljøstyrelsen ikke har undersøgt problemet nærmere

.   De mange sager har dog nu tvunget politikere og myndigheder til at tage PFAS-forurening alvorligt.

Politikere og myndigheder er meget forsigtige med at lave forbud, hvis ikke der foreligger forskningsmæssigt belæg på store befolkningsundersøgelser for, at et stof er skadeligt. Den form for dokumentation er vanskelig at skaffe, da det vil kræve forsøg, hvor man udsætter en stor gruppe mennesker for de kemikalier, man mistænker for at være skadelige, og det er naturligvis etisk uforsvarligt. Derfor bruger man celleforsøg eller dyreforsøg og forsøger herudfra at vurdere konsekvensen for mennesker. Der er også store økonomiske interesser, der kan give modstand mod yderligere forbud, idet mange virksomheder tjener penge på produkter, der indeholder PFAS.

Tolv forskere på Aarhus Universitet er i gang med forskning, der skal gøre det muligt at nedbryde PFAS. Ved hjælp af sollys og biomasse forsøger de at udvikle en metode, der kan nedbryde de ellers unedbrydelige stoffer i et enkelt trin. Forskernes mål er at skabe et filter, der konstant indfanger og nedbryder PFAS, og som kan installeres fx ved drikkevandsboringer og rensningsanlæg. Forskerne har allerede bevist forsøgets virkning i laboratoriet og arbejder nu på at skalere rensningen op ved at udvikle et filter af biokul, der kan rense et større overfladeareal. Tidshorisonten for pilotprojektet er tre-fire år – dvs. i 2026-2027, kan man læse i artiklen ’Danske forskere på vej med en løsning til at fjerne og nedbryde PFAS i ét trin’

.

Forbrugerrådet Tænk har sammen med seks forskere i folkesundhed og fødevarer lavet en underskriftindsamling for at samle folkelig opbakning til et nationalt forbud mod brug af PFAS. De mener, at det er nødvendigt for at sikre folkesundheden og vores miljø, fordi det er meget vanskeligt at rydde op efter PFAS-kemikalierne, og fordi sundhedskonsekvenserne er alvorlige. I sidste ende kan PFAS true vores evne til at reproducere os, lyder argumentationen. Det kan man læse i debatindlægget ’PFAS i mennesker og miljø bør udløse forbud mod evighedsstoffer i forbrugerprodukter’

. Også Danmarks Naturfredningsforening kræver et forbud, for at beskytte naturen. Fortalerne for strengere regulering af PFAS har også fremsat forslag om, at alle danskere skal kunne få testet deres PFAS-niveau på statens regning

.

Nogle aktører mener, at vi kan holde konsekvenserne af PFAS i skak ved at overholde de nuværende grænseværdier, og at virksomheder og forbrugere derfor skal fortsætte med at nyde godt af de gode egenskaber, PFAS-kemikalierne tilfører mange produkter. Blandt dem, der er imod en mere restriktiv dansk regulering nu, fremføres også det argument, at vi er nødt til først lægge pres på at få et europæisk forbud, fordi vi i Danmark er en del af EU’s indre marked. Det var det argument, regeringen brugte, da den stemte imod et forslag om forbud mod brug af PFAS-kemikalier, som en bred opposition fremsatte i Folketinget i foråret 2023, som man kan læse i artiklen ”Bred opposition ønsker nationalt PFAS-forbud: Regeringen hælder forslag ned af brættet”

.

Danmark, Tyskland, Nederlandene, Sverige og Norge indgik i juli 2021 en aftale om at samarbejde om at begrænse PFAS-forurening

. I april 2023 rettede statsrevisorerne skarp kritik af de danske myndigheders indsats mod PFAS i perioden 2007-2021. ”Indsatsen har været så utilstrækkelig og langsommelig, at miljøet og danskernes sundhed har været udsat for unødig risiko”, stod der i beretningen

. Regeringen har siden lovet at lave en national handleplan ”for at afværge, inddæmme og oprense PFAS-forureninger”. Regionerne har ansvaret for indsatsen mod jordforurening, og de vurderer, at det vil koste 4,5 milliarder kroner at komme i bund med PFAS-problematikken. Årligt bruges allerede 450 millioner kroner på at kortlægge og oprense, kan man læse i artiklen ’Partier vil have regeringen op i tempo og ind i kampen mod PFAS’ på DR.dk

.

De potentielle langtidskonsekvenser af fortsat PFAS-forurening er alvorlige. Flere kan blive syge, og flere kan få svært ved at få børn, lyder advarslerne. Nordisk Råds analyse anslår, at de årlige sundhedsrelaterede udgifter i forbindelse med PFAS-forurening løber op i 2,8-4,6 milliarder euro i de nordiske lande

. Derudover kan fortsat PFAS-forurening betyde, at det flere steder bliver sundhedsskadeligt at drikke postevandet, dyrke grøntsager og bade frit i havet. Jo længere man venter med at løse udfordringerne med PFAS, desto større bliver konsekvenserne og oprydningsarbejdet. Forurening med giftige PFAS-kemikalier er langt mere udbredt i vores grundvand end hidtil beskrevet. Men kun i én ud af de 104 største PFAS-forureninger er det forurenede grundvand ved at blive renset, dokumenterede en gennemgang af sagerne, som DR har lavet

.