Kvinde skjuler ansig i hænderne. Hendes skygge ses på væggen.

large_Psykisk vold - case1 -Mads Claus RasmussenRitzau Scanpix@20181021-181536-3-4928x3280ma.jpg

medium_Psykisk vold - case1 -Mads Claus RasmussenRitzau Scanpix@20181021-181536-3-4928x3280ma.jpg

small_Psykisk vold - case1 -Mads Claus RasmussenRitzau Scanpix@20181021-181536-3-4928x3280ma.jpg

thumbnail_Psykisk vold - case1 -Mads Claus RasmussenRitzau Scanpix@20181021-181536-3-4928x3280ma.jpg

Psykisk vold - case1 -Mads Claus RasmussenRitzau Scanpix@20181021-181536-3-4928x3280ma.jpg

Birgitte har oplevet psykisk vold på en måde, som adskiller sig fra den officielle definition af psykisk vold - som ”et stille regime”, som hun beskriver det. I debatartiklen ”Blev jeg udsat for psykisk vold? Det har jeg svært ved at finde ud af” på information.dk, argumenterer hun for, at psykisk vold også er en subjektiv oplevelse, der gør betegnelsen svær at bruge. Selvom ekskæresten hverken var udadreagerende eller kontrollerende, opretholdt han det ”stille regime” ved at fryse hende ude, hvis hun ikke holdt sig inden for de rammer, han satte, og ”der lå en implicit kritik i hans komplimenter”, mens ”latterliggørelse var en fast del af hans retorik”. Alligevel er Birgitte ikke sikker på, at hun ville have anmeldt sin kæreste, selv hvis psykisk vold havde været kriminelt dengang. Hvorfor? Fordi ”den psykiske vold gør, at jeg peger skylden tilbage på mig selv”, skriver hun \[22\].

Birgitte levede under "et stille regime"

large_Psykisk vold - case2-Paul MeylerMillennium ImagesRitzau Scanpix@20080419-224803-pf-4800x3753ma.jpg

medium_Psykisk vold - case2-Paul MeylerMillennium ImagesRitzau Scanpix@20080419-224803-pf-4800x3753ma.jpg

small_Psykisk vold - case2-Paul MeylerMillennium ImagesRitzau Scanpix@20080419-224803-pf-4800x3753ma.jpg

thumbnail_Psykisk vold - case2-Paul MeylerMillennium ImagesRitzau Scanpix@20080419-224803-pf-4800x3753ma.jpg

Psykisk vold - case2-Paul MeylerMillennium ImagesRitzau Scanpix@20080419-224803-pf-4800x3753ma.jpg

Jonas udsatte som 19-20-årig  sin ekskæreste for psykisk vold i form af stalking, trusler og intimiderende adfærd, truede med selvmord og forsøgte at nedbryde ekskæresten i et desperat forsøg på at få hende tilbage, efter at hun havde forladt ham for en anden. I kronikartiklen ”Jeg begik psykisk vold. Det virkede retfærdigt, men det var utilgiveligt” på information.dk, reflekterer Jonas over, hvordan hans barndoms oplevelser af sin fars krænkende adfærd og psykiske vold overfor moderen har været med til at normalisere og retfærdiggøre hans egen psykisk voldelige adfærd. Det på trods af at han godt vidste, at det var forkert, når faderen nedværdigede hans mor, da han var barn. Jonas argumenterer også for, at kriminalisering af psykisk vold er afgørende for at komme volden til livs, og at han ville ønske, at han selv var blevet mødt med mere konsekvens og sanktion fra myndighedernes side dengang (i 2012), syv år før psykisk vold blev kriminaliseret \[23\].

Jonas begik psykisk vold

Indledning

Psykisk vold er en skjult, men udbredt form for vold, som kan have lige så alvorlige konsekvenser som fysisk vold. Volden foregår ofte i nære relationer og er svær at opdage, fordi den ikke umiddelbart er til at se og ikke efterlader synlige mærker. Desuden kan det ofte være svært for dem, der bliver udsat for psykisk vold at forstå, hvad de er udsat for, fordi den psykiske vold er svær at opfatte og beskrive. Også fordi den voldsudsatte ofte bliver udsat for psykisk manipulation, også kaldet gaslighting, hvor voldsudøveren forvrænger den voldsudsattes virkelighedsopfattelse for at opnå magt og kontrol. Psykisk vold blev i 2019 kriminaliseret i Danmark, så psykisk vold siden har kunnet straffes med op til tre års fængsel. Siden har myndigheder, organisationer og medier arbejdet på at oplyse om, hvad psykisk vold består i, og hvor alvorlige konsekvenser psykisk vold kan få, mens politi og retsvæsen har arbejdet på at dygtiggøre sig i at opklare sager om psykisk vold. Selvom der er skabt øget bevidsthed om psykisk vold, er udfordringerne med at forebygge og retsforfølge stadig store.

March mod ensomhed. Patrick Cakirli går fra Kbh. til Aalborg. Turen har til formål at sætte nationalt fokus på ensomhed som sundheds- og samfundsproblem. I Danmark føler 350.000 mennesker sig svært ensomme.

ensomhed_faktalink_20190501-045956-6-1920x1280we(1).jpg

Ensomhed

Alberte Winding har skrevet bogen 'Kastevind', som bl.a. handler om sin sorg over morens selvmord.

selvmord_faktalink_20180923-181331-5-1920x1279we.jpg

Selvmord

Dreng i flyverdragt på legeplads foran højhuse

Forskning tyder på, at indsatsen for at bryde negativ social arv skal begynde allerede før folkeskolen.

Social arv og udstødelse_foto_Mads Jensen Ritzau Scanpix_top.jpg

Social arv og udstødelse

Relaterede emner

I filmen fortæller 19-årige Tara om, hvordan det var at leve med psykisk vold i familien, og om hvad der fik hendes mor til at flygte med hende til kvindekrisehjemmet Danner

Psykisk vold i familien

Definition

Definition af psykisk vold

Hvad er psykisk vold?

Psykisk vold er svær at definere helt entydigt, fordi den foregår subtilt og kan tage mange former og være kompleks, fordi mange handlinger, der hver for sig kan virke tilforladelige, tilsammen kan udgøre vold. Det er også derfor, at det for den voldsudsatte og omgivelserne kan være svært at afgøre, om der er tale om psykisk vold. Samtidig er grænserne for psykisk vold uklare med overlap til andre former for vold som økonomisk vold, digital vold, negativ social kontrol og stalking.    

En arbejdsgruppe af faglige eksperter på området har med afsæt i praksiserfaringer og forskning udarbejdet en socialfaglig definition af psykisk vold. Formålet med denne er at skabe et fælles udgangspunkt for, at fagpersoner, der arbejder med at hjælpe mennesker ud af psykisk vold, kan få øje på, bekæmpe og forebygge psykisk vold. Den socialfaglige definition af psykisk vold lyder som følger: ”Psykisk vold i nære relationer er gentagne handlinger, som nedgør, ydmyger, krænker, manipulerer, truer eller isolerer. Handlingerne kan ske i affekt eller være planlagt og have til formål at kontrollere eller begrænse den voldsudsattes livsudfoldelse”, som det fremgår i et notat fra Danmarks nationale enhed, der arbejder for at sikre mere og bedre hjælp til mennesker, der oplever vold i nære relationer, Lev Uden Vold \[1\].   
Straffelovens §243 definerer psykisk vold således: ”Den, som tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand eller tidligere har haft en sådan tilknytning til husstanden, og som gentagne gange over en periode udsætter den anden for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden, herunder ved udøvelse af negativ social kontrol”. Straffelovens §243 kriminaliserer psykisk vold i nære relationer med op til tre års fængsel, som det fremgår af pjecen ’Råd og vejledning’ udgivet af Anklagemyndigheden \[2\].   
  
Hos Lev Uden Vold skelner man mellem usunde relationer, ikke-strafbar psykisk vold og strafbar psykisk vold og understreger, at der ikke findes en tjekliste og enkle parametre, der kan afgøre, om der er tale om psykisk vold, men at volden består i det, at handlingerne er gentagende og har nedbrydende karakter.

Fakta

Fakta om psykisk vold

Hvordan genkender man psykisk vold?

Den socialfaglige definition af psykisk vold, som er beskrevet i artiklen her, har fokus på psykisk vold i nære relationer. Det vil sige kæreste-, omsorgs- eller familierelationer som f.eks. nuværende partner eller tidligere partner, forældre-barn-relationer, søskenderelationer, andre familierelationer eller andre relationer med nær tilknytning. Lev Uden Vold oplister en række handlinger, der kan være tegn på psykisk vold. Det kan f.eks. være, ”hvis din partner:

\-Er jaloux eller besidderisk  
\-Kontrollerer eller manipulerer dig  
\-Vil bestemme, hvad du har på, hvad du spiser, eller hvem du ser.  
\-Tjekker din mobil eller profiler på nettet.  
\-Forsøger at begrænse din kontakt til familie eller venner.  
\-Insisterer på altid at vide, hvor du er.  
\-Kalder dig øgenavne eller nedgør dig foran andre.  
\-Truer med at ødelægge dine ting.  
\-Ringer tit eller skriver mange beskeder og bliver sur, hvis du ikke svarer med det samme.  
\-Vil have sex med dig, selvom du ikke har lyst.  
\-Får dig til at føle dig utilstrækkelig.  
\-Bander eller råber ad dig.  
\-Nægter dig viden eller adgang til økonomiske ressourcer – også selvom du beder om det.

Det kan også være tegn på psykisk vold, hvis du:

\-Skal tage særligt hensyn, så han/hun ikke pludselig får et raserianfald eller bliver kold.  
\-Har en opfattelse af, at du er blevet svagere – at du engang var stærkere, end du er nu.  
\-Isolerer dig fra familie eller venner, fordi du synes, at det er lettere.  
\-Føler dig forvirret, ked af det og har svært ved at se klart, når du tænker på dit forhold.  
\-Gør ting, som du egentlig ikke har lyst til eller føler er rigtigt for at gøre din kæreste tilfreds”, kan man læse på Lev Uden Volds hjemmeside \[2\].

Hvordan virker psykisk vold, og hvilke konsekvenser har volden?

Psykisk vold virker gennem kontrol og dominans, som er svær at få øje på til at starte med, og som bliver ved med at være vanskelig at få øje på for den voldsudsatte. For den, der bliver udsat for psykisk vold, mister langsomt men gradvist sin dømmekraft som følge af volden og den nedgørende, krænkende og manipulerende behandling, som er den psykiske volds værktøjer. På Danners hjemmeside kan man under overskriften ’Psykisk vold’ \[3\] læse om modellen ’Voldsspiralen’, som beskriver, hvordan volden virker, og kan være med til at forklare, hvorfor dem, der udsættes for psykisk vold, ikke bare forlader volden og partneren, der udfører den. Voldsspiralen viser, hvordan den psykiske vold starter i det små og får den voldsudsatte til at fortrænge, normalisere, føle skyld og skam og tab af selvværd og selvtillid, miste sine grænser og sit indre kompas i en grad, så den voldsudsatte ender med selv at tage ansvar for volden og ofte endda føle sig skyldig i, at den finder sted. Samtidig er det en del af volden, at voldsudøveren isolerer den voldsudsatte fra omverdenen, så hun eller han mister kontakt med venner, familie og netværk, som hermed får sværere ved at gribe ind og standse volden. Dertil kommer, at den voldsudsatte, kan føle omsorg for voldsudøveren, fordi der i hvert fald til at starte med ofte har været en stærk forelskelse og kærlighed. Frygt for konsekvenserne af at bryde med partneren kan også afholde den voldsudsatte fra at gøre det, fordi voldsudøveren bruger trusler som en del af volden. Dertil kommer, at psykisk vold fortsat er både omgærdet af tabu og underbelyst.

Hvem bliver udsat for psykisk vold?

Psykisk vold rammer bredt, både mænd og kvinder og forekommer i alle sociale lag. Yngre kvinder er i størst risiko for at blive udsat for psykisk vold. 6,9 % af kvinder mellem 16 og 24 år har det seneste år været udsat for psykisk partnervold, ifølge rapporten ”Vold og overgreb i Danmark 2021”, og mere end halvdelen af alle kvinder på landets krisecentre har levet i et forhold med psykisk vold i over tre år, mens stort set dem alle har været udsat for psykisk vold \[4\]. Men også mange mænd bliver udsat for psykisk vold. ”Offerundersøgelsen 2005-2023”, som Justitsministeriet, Rigspolitiet og Det Kriminalpræventive Råd står bag, viser, at 2 % af de adspurgte mænd har oplevet at blive udsat for psykisk vold, mens det gælder 3,5 % af de adspurgte kvinder. 63% af ofrene for psykisk vold er kvinder, og enlige mødre er i markant større risiko for at blive udsat for psykisk vold end enlige kvinder uden børn, viser rapporten \[5\].

Psykisk vold i Danmark

Hvad gør politiet for at bekæmpe psykisk vold?

Politiets indsats i bekæmpelsen af psykisk vold består både i at tage imod anmeldelser, gribe ind ved akut fare, hvor politiet kan fjerne voldsudøveren, og efterforskning i sager om psykisk vold. Politiet kan også udstede tilhold, dvs. en kendelse, der forbyder en person at kontakte eller opsøge offeret, i sager, hvor der er tale om gentagen chikane eller stalking. Politiet kan også selv starte en sag, hvis de finder tydelige tegn på psykisk vold. I 2020 blev det besluttet at styrke politiets arbejde med støtte til ofre for vold i nære relationer. Og i 2021 blev der oprettet specialiserede teams i politiet, der arbejder med sager om vold i nære relationer i alle landets politikredse, kan man læse på Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside \[9\].

Analyse

Analyse af psykisk vold

Hvorfor er det er samfundsmæssigt ansvar at bekæmpe psykisk vold?

Psykisk vold går ligesom fysisk vold ofte i arv i generationer og har store konsekvenser for både de voldsudsatte og deres pårørende, heriblandt de mange børn, der vokser op med vold i hjemmet og de psykiske livsvarige men, det giver. Vold er et samfundsansvar, fordi vi som samfund har besluttet, at psykisk såvel som fysisk vold er ulovligt. ”Der ligger et særligt ansvar hos myndighederne. Men der er også et ansvar hos alle os andre – naboer, familie, venner – for at spørge ind, støtte op og hjælpe til”, som det beskrives i ”Handlingsplan mod partnervold og partnerdrab”, som understreger, at vi som samfund ”skal blive endnu bedre til at hjælpe den voldsudsatte og børnene effektivt og tidligt, inden der bliver behov for et krisecenterophold \[10\].

Hvilke udfordringer er der med at håndhæve loven?

Der er udfordringer med at håndhæve loven på flere planer. Dels er det et problem, at mange sager ikke bliver anmeldt, fordi den voldsudsatte ikke selv tør anmelde loven, eller endnu ikke har erkendt, at der er psykisk vold, han eller hun bliver udsat for. Men der er også helt konkret udfordringer med at føre i bevis i de sager, der faktisk bliver anmeldt. En del sager bliver henlagt, alene fordi det ikke har været muligt at finde tilstrækkelige beviser for, at det er psykisk vold, der har fundet sted. For at fælde dom i sager om psykisk vold skal man kunne dokumentere gentagende krænkende handlinger og et såkaldt uligevægtigt magtforhold mellem voldsudøver og den, der udsættes for volden. Dernæst skal det kunne dokumenteres, at der er et mønster i volden, og at den har været grov og målrettet for at styre den voldsudsattes adfærd. Og det kan være svært for politiet at identificere og dokumentere sådanne mønstre, da det kræver nye efterforskningsmetoder. Samtidig kan det være en udfordring i efterforskningen og bevisførelsen, at de voldsudsatte har svært ved at huske detaljer og kronologi, der kan være afgørende, simpelthen fordi deres hjerner og evne til at huske forløbet er skadet som følge af traumereaktioner, kan man læse i artiklen ”Kriminalisering af psykisk vold udfordrer politiets måde at tænke efterforskning på” på Socialt-Indblik.dk \[11\].

Hvilken betydning har det for ofrene, at psykisk vold er blevet strafbart?

At psykisk vold er blevet kriminaliseret og hermed strafbart har afgørende betydning for ofrene, fordi det understreger, at samfundet anerkender volden som en alvorlig forbrydelse. Helt konkret har kriminaliseringen også den virkning, at den giver ofrene mulighed for og ret til at anmelde psykisk vold til politiet og juridisk mulighed for at få beskyttelse og forfølge sagen med hjælp fra politi og anklagemyndighed. Lovgivningen har også den normdannende virkning, at den på sigt er med til at skærpe opmærksomheden om, at psykisk vold er kriminelt. Det skærpede fokus på psykisk vold kan få flere voldsudsatte til at bryde ud af volden, stå frem og dele deres oplevelser og herved være med til at hjælpe andre ud af volden ved at bryde tavsheden. Kriminaliseringen af psykisk vold er også vigtig for at forebygge partnervold og kvindedrab – for 75 % af alle partnerdrab i Danmark er startet med psykisk vold, trusler og stalking, som man kan læse under overskriften ”5 år med kriminalisering af psykisk vold: Kalder på et eftersyn af loven” på danner.dk \[12\].

Hvorfor er det også vigtigt at sætte ind med hjælp til dem, der udøver psykisk vold?

Hvis man vil bekæmpe psykisk vold, er man nødt til også at hjælpe dem, der udøver volden, for ellers vil udøveren typisk fortsætte volden i et nyt forhold, forklarer direktør for organisationen Dialog Mod Vold, Jesper Rønn-Simonsen, i artiklen ”Sådan bekæmpes psykisk vold: Stop kontakten” på eb.dk, der beskriver, hvordan organisationen i 20 år har arbejdet med at hjælpe voldsudøvere og har erfaret, at psykologbehandling i mange tilfælde kan hjælpe voldsudøverne med at stoppe volden \[13\]. "Måden, fagpersoner møder voldsudøveren på, har afgørende betydning. Ifølge et norsk studie er det en forudsætning for forandring, at fagpersoner både anerkender voldsudøverens sårbarhed og samtidig påpeger voldsudøvelsen. Det fremgår af rapporten _'Veje mod et liv uden vold'_, som Lev Uden Vold udgav i 2020 \[14\]. Blandt anbefalingerne i rapporten er, at fagpersoner, der møder voldsudøver og voldsudsatte i sager efter parforholdsbrud, øger opmærksomheden på at spørge ind til vold og får viden til at spotte tegn på vold, som kan fortsætte efter bruddet.

Problemstillinger

Problemstillinger ved psykisk vold

Hvilke konsekvenser har det at være udsat for psykisk vold?

Psykisk vold har alvorlige konsekvenser for den voldsudsattes trivsel, både psykisk, fysisk og socialt. Blandt reaktionerne på psykisk vold er angst, depression og posttraumatisk stress fordi den psykiske vold har nedbrudt den voldsudsattes oplevelse af tryghed og værdighed. Psykisk vold kan også give fysiske stressreaktioner, som efterlader fysiske skader i kroppen. Dernæst påvirker psykisk vold den voldsudsattes mulighed for at fungere i hverdagen og passe et arbejde eller have overskud til at være en god forælder.

Psykisk vold sætter også ar på den voldsudsattes selvforståelse og kan gøre det vanskeligt at etablere relationer, fordi evnen til at sætte grænser overfor andre kan være svækket længe efter, at volden stoppet, kan man læse under overskriften ”Fakta om psykisk vold” på Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside \[15\].

Psykisk vold kan skabe skyldfølelse, forvirring, identitetsforvirring, en følelse af at have mistet sig selv, tab af selvværd og tvivl, frygt og utryghed, blandede følelser af vrede og medfølelse, afmagt og fastlåsthed, mistillid og problemer med at stole på andre, kan man læse under overskriften ”Følgevirkninger efter vold” på Mødrehjælpens hjemmeside \[16\].

Hvordan beviser man psykisk vold, når den ofte foregår i de private rum?

Hvis en sag om psykisk vold skal udløse straf, er det et krav, at der findes beviser på, at volden har fundet sted over en længere periode, og det kan dokumenteres, at der er tale om et mønster, der styrer den, der udsættes for volden. Derfor opfordres dem, der udsættes for volden, til at indsamle beviser i en længere periode, som man kan læse på Mødrehjælpens hjemmeside under overskriften ”Udsat for vold? Sådan kan du anmelde og dokumentere volden” \[17\]. Det kan f.eks. være ved at skrive alle voldsepisoder ned i den logbog, Mødrehjælpen har lavet til formålet. Skriftligt materiale som sms’er og andre beskeder med trusler eller andet ubehageligt indhold kan også fungere som bevis, ligesom lydoptagelser eller videoer af voldelige situationer kan bruges som bevismateriale. Dernæst kan vidneforklaringer fra personer, der har overværet volden mod den voldudsatte, være med til at dokumentere volden i en sag, ligesom en erklæring fra et krisecenter, som beskriver volden, kan bruges som led i dokumentationen.

På Anklagemyndighedens hjemmeside under overskriften ”Udsat for psykisk vold - Vidne, offer eller sigtet” findes en samlet guide til, hvad man kan gøre, hvis man bliver involveret i en sag om psykisk vold, enten som voldsudsat, pårørende, vidne eller anklaget \[28\].

Hvordan beskytter loven børn, der udsættes for eller overværer psykisk vold?

Straffelovens §243, der kriminaliserer psykisk vold, gælder ikke alene partnere, men alle nære relationer i husstanden. Dernæst er der flere forskellige paragraffer i dansk lov, der har til hensigt at beskytte børn mod psykisk vold. Det gælder blandt andet forældreansvarsloven (§2, stk. 2), der giver børn retskrav på omsorg, tryghed og respekt. Straffeloven (§213), som skal sikre børn mod vanrøgt, nedværdigende behandling eller krænkelser, og Barnets Lov (§135), som fastslår, at alle borgere har underretningspligt til at underrette de sociale myndigheder, hvis de får kendskab til, ”at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare”. Dernæst fastslår § 133 i Barnets Lov, ”at personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentlige hverv”, har såkaldt skærpet underretningspligt, dvs. at de har et særligt ansvar for at underrette, hvis de bliver bekendt med, at et barn udsættes for vanrøgt og fare for barnets sundhed og udvikling, som det fremgår af opslagsartiklen ”Omsorgssvigt og overgreb mod børn og unge, lovgivning” på Sundhed.dk \[18\].

Hvilken støtte er der til udøvere af psykisk vold?

Der findes en række rådgivnings- og behandlingstilbud til udøvere af psykisk vold, bl.a. hos Lev Uden Vold, der har en national hotline, hvor man kan ringe og få anonym og gratis rådgivning døgnet rundt. Også det landsdækkende behandlingstilbud Dialog Mod Vold, med afdelinger i København, Aarhus og Odense, giver psykologbehandling til både voldsudsatte og voldsudøvere, som man kan læse på Social- og Boligministeriets hjemmeside under overskriften ”Initiativer og indsatser til personer der lever med vold i nære relationer” \[19\].

Hvordan er systemet med til at fastholde magtrelationen i sager om psykisk vold?

Undersøgelser viser, at de systemer og rettigheder, de sociale myndigheder virker efter, ofte er med til at understøtte, at psykisk vold fortsætter, efter at den voldsudsatte har brudt med voldsudøveren. Det kaldes fortsættervold. I artiklen ”Systemet er ofte medvirkende, når partnervolden fortsætter efter bruddet” på Socialt-indblik.dk kan man læse om den norske professor i sociologi Margunn Bjørnholts forskningsprojekt, der kortlægger, hvordan de sociale systemer og retssystemet er med til at fastholde den psykiske vold, fordi voldsudøveren bevidst faciliterer den psykiske vold gennem systemet, så volden fortsætter efter bruddet. Det kan f.eks. være ved, at voldsudøveren fortæller de fælles børn grimme ting om den voldsudsatte og således forsøger at vinde barnets sympati og vække antipati fra den voldsudsatte forældre, det kan være ved at fremsætte anklager og starte retssager om samvær, bopæl, børnebidrag. ”Nogle af de kvinder, jeg interviewede, oplevede også, at voldsudøveren mobiliserede skolen, børnehaven eller familien og fortalte, at hun var psykisk syg, og at han kæmpede for at redde barnet”, siger hun i artiklen \[20\], der også beskriver, hvordan man hos Lev Uden Vold oplever, at voldsudsatte ofte ikke oplever at blive mødt af systemet eller troet på, og hvor sager kan ende med, at den voldsudsatte mister forældremyndigheden, fordi det lykkes voldsudøveren at overbevise systemet om sine påstande. Danners årsstatistik viser også, at kvinder med børn oplever lavere sikkerhedsfølelse end kvinder uden børn, fordi de fælles børn fastholder voldsudøver og voldsudsat i en relation, hvor voldsudøveren kan fortsætte volden gennem børnene. Det faktum, at systemet i sager om samværsbrud er fokuseret på samarbejde mellem forældrene, tvinger ofte den voldsudsatte til at samarbejde på voldsudøverens præmisser, for ikke at risikere at de sociale myndigheder ser dem som usamarbejdsvillige, kan man læse under overskriften ”Systemet har fokus på forældrerettigheder frem for børnerettigheder” På Danners hjemmeside \[21\].

Debat

Er loven tilstrækkelig?

Hvordan og hvorfor er loven blevet rost for at være skelsættende?

Alle partier i Folketinget stemte for forslaget om at kriminalisere psykisk vold i marts 2019, og loven trådte i kraft den 1. april 2019 og blev af organisationer og fagfolk, der arbejder med at forebygge og bekæmpe fysisk og psykisk vold, rost for at være skelsættende, fordi det var den første officielle markering af, at psykisk vold er strafbart. Hermed var lovændringen og kriminaliseringen af psykisk vold et vigtigt skridt imod at beskytte ofre for psykisk vold og sætte fokus på de skadelige konsekvenser af volden. Hos Lev Uden Vold kaldte man loven ”et afgørende skridt i forhold til at vise, at vi som samfund ikke acceptere den psykiske vold” og ”en klar erkendelse af, at psykisk vold er mindst lige så skadelig som fysisk vold”, som man kan læse i Lev Uden Volds bemærkning til lovforslaget, da det blev fremsat under overskriften ”Det synes vi om lovforslaget om kriminaliseringen af psykisk vold \[29\].

Hvad siger loven?

Hvilke mangler peger kritikerne af loven og håndhævelsen af den på?

Flere organisationer peger på udfordringer i loven, bl.a. at det er svært at dokumentere og rejse sager. Fem år efter lovens ikrafttræden er antallet af sager lavt og antallet af sager, hvor der er faldet dom endnu lavere. I artiklen ”Ny lov skulle slå ned på psykisk vold, men den virker slet ikke efter hensigten” på kristeligt-dagblad.dk, kan man læse, at tal fra Rigsadvokaten viser, at 98 personer er blevet dømt for psykisk vold til og med 2023, og at 102 ud af 200 retssager er endt med frifindelse. Mens Rigspolitiet i perioden fra loven trådte i kraft til og med 2023, har modtaget 2119 anmeldelser. Det skal ses i sammenhæng med, at den såkaldte Offerundersøgelse fra Justitsministeriet har vist, at mellem 100.000 og 126.000 danskere mellem 16 og 74 år hvert år udsættes for psykisk vold. I artiklen vurderer professor i strafferet Birgit Feldtmann fra Aalborg Universitet, at det lave antal anmeldelser og sager er udtryk for, at loven ikke fungerer efter intentionen, fordi det er ”svært at løfte bevisbyrden” i, hvad hun kalder en ”temmelig kompliceret straffebestemmelse”, mens retsordfører for Moderaterne, Tobias Grotkjær Elstrøm, der er uddannet jurist, ikke mener, at paragraffen er formuleret godt nok \[24\].   

Flere organisationer og fagfolk efterlyser flere ressourcer til oplysning, forebyggelse og retshåndhævelse. Blandt andre peger organisationen Danner på det problem, at langt de fleste (95 %) af de personer, der har været udsat for psykisk partnervold, undlader at anmelde volden. Det kan skyldes, at de er i tvivl om, hvorvidt det, de har været udsat for, er strafbar psykisk vold. Det kan også handle om hensyn til voldsudøveren, frygt for konsekvenserne – eller manglende tro på, at en anmeldelse vil gøre en forskel. Danner, som er er krisecenter, rådgivningscenter og videnscenter, efterlyser, at Justitsministeriet laver en større evaluering af loven, kan man læse på organisationens hjemmeside under overskriften ”5 år med kriminalisering af psykisk vold: Kalder på et eftersyn af loven” \[25\].

Perspektiv

Hvordan kan man forebygge yderligere?

Organisationer og fagfolk, der arbejder med forebyggelse og behandling af psykisk vold, foreslår, at indsatsen styrkes på flere måder. De peger blandt andet på, at fagpersoner får mere viden på området og bedre redskaber til at opspore psykisk vold. Samtidig argumenterer de for, at videndeling og oplysning om psykisk vold både til børn og unge og mere generelt er afgørende, fordi grundlaget for at stoppe volden er, at flere får viden om, hvad psykisk vold er, og at det er strafbart.

Hvilken tilgang har lande, vi sammenligner os med, til bekæmpelse af psykisk vold?

Både i Norge og Sverige er man gået skridtet videre i kriminaliseringen af psykisk vold ved at gøre det ulovligt og strafbart at udsætte børn for at være vidne til vold i hjemmet. Helt konkret betyder det, at norske børn, som er vidne til vold, bliver betragtet som selvstændigt forurettede. §282 i den norske straffelov beskriver ”Mishandling i nære relasjoner”: Denne paragraf beskriver, at den, som ”ved trusler, tvang, frihetsberøvelse, vold eller andre krenkelser, alvorlig eller gjentatt mishandler” straffes med fængsel i op til 6 år. Også i den svenske lovgivning har det siden juli 2021 været selvstændigt kriminaliseret at udsætte børn for det at være vidner til vold, trusler og seksuelle overgreb i nære relationer. Helt konkret betyder det, ”at barnet skal have set eller hørt væsentlige dele af overtrædelsen ”og hermed ”været direkte vidne til lovbruddet”. Straffen for at gøre børn til vidner af vold er normalt to års fængsel, men kan forhøjes til fire år ved grove lovbrud, som det fremgår under overskriften ”Erfaringer fra andre nordiske lande” på Danners hjemmeside \[26\].

Hvilke konkrete eksempler på forebyggelse og opsporing af psykisk vold kan vi lære af fra andre lande?

I latinske lande som Ecuador og Spanien er man begyndt at forholde sig til og forstå, at den traditionelle opfattelse af manden som overlegen, som det ligger i begrebet ”machismo”, er medvirkende årsag til vold mod kvinder. Her er man i høj grad begyndt at forebygge og bekæmpe fysisk og psykisk vold gennem bevidstgørelse omkring at forandre mændenes rolle og selvforståelse, kulturelt og socialt. I debatartiklen ”Ngo: Hvis man vil bekæmpe vold mod kvinder i Danmark, bør man gå i Ecuador og Spaniens fodspor” på altinget.dk kan man læse om, hvordan organisationen Nunca Más, hvis mission er at forebygge og bekæmpe vold, arbejder med psykosocialt arbejde i grupper og større fællesskaber for at skabe forståelse og forandre kønsroller. Formålet er at løsne op for den magtkamp, der ligger bag erkendelserne af de sårbare og svære følelser, der er de udløsende mekanismer bag psykisk vold.  

Det er et grundlæggende første skridt at slippe forestillingen om, at vi er ligestillede, og turde indse, at reel ligestilling også kræver, at vi arbejder med de forestillinger om køn, vi er formet af gennem generationer, argumenterer Nunca Más’ sekretariatschef, Jan Ole Haagesen, i debatartiklen:

”Kampen mod partnervold er en kulturel og psykosocial opgave, ikke en individuel øvelse” \[27\].

Psykisk vold er strafbart i Danmark – siden 2019 har det kunnet give op til tre års fængsel. Modelfoto.

large_Psykisk vold - Mads Claus Rasmussen - Ritzau Scanpix@20181021-181526-7-4928x3280ma.jpg

medium_Psykisk vold - Mads Claus Rasmussen - Ritzau Scanpix@20181021-181526-7-4928x3280ma.jpg

small_Psykisk vold - Mads Claus Rasmussen - Ritzau Scanpix@20181021-181526-7-4928x3280ma.jpg

thumbnail_Psykisk vold - Mads Claus Rasmussen - Ritzau Scanpix@20181021-181526-7-4928x3280ma.jpg

Psykisk vold - Mads Claus Rasmussen - Ritzau Scanpix@20181021-181526-7-4928x3280ma.jpg

Originalkilder

Handlingsplan til bekæmpelse af psykisk og fysisk vold i nære relationer

Den henvender sig til både ofre, pårørende, fagpersoner og den brede befolkning og skaber opmærksomhed omkring, hvordan man får øje på tegn på psykisk vold, og hvad vi som samfund og medmennesker kan gøre for at bryde volden og sikre bedre hjælp.

Oplysningskampagnen, som Socialt Indblik og Lev Uden Vold står bag, støttet af Offerfonden, har til formål at skabe øget bevidsthed om psykisk vold i nære relationer og konsekvenserne af volden. 

Miljø- og Ligestillingsministeriets kampagne, udviklet med råd og sparring fra Lev Uden Vold, Danner, LOKK, Mandecentret, Dialog mod Vold og Dansk Stalking Center.
Kampagnen sætter fokus på, hvordan vidner og pårørende kan få øje på tegn på psykisk vold og hermed hjælpe den voldsudsatte ud af volden.

Ser du, når kærlighed er voldelig?

Undervisningsmaterialer

Undervisningsmaterialet henvender sig til børn i indskolingen og hjælper børn til at forstå, hvad psykisk vold er, og hvad det ikke er. Formålet er at gøre eleverne i stand til at reagere og søge hjælp, hvis de oplever at blive udsat for psykisk vold eller bliver vidne til, at andre bliver det.

Psykisk vold

Dokumentarfilmen følger en gruppe kvinder, der har været udsat for fysisk og psykisk vold, og som har søgt tilflugt på krisecenter, hvor de forsøger at samle kræfter og bearbejde deres oplevelser og få den hjælp, det kræver at bryde ud af de voldelige forhold. 

Vold – I kærlighedens navn

Dokumentaren følger en række kvinder, der lever eller har levet i forhold med psykisk eller fysisk vold og undersøger spørgsmålet, hvorfor de ikke forlader deres voldelige mænd.

Fanget i et farligt forhold

Kortfilmen handler om den 14-årige pige Julia, der lever i en familie, som faderen kontrollerer med fysisk og psykisk vold, og fortæller om den modstand i hverdagen, volden skaber, oplevet fra hendes perspektiv.

Jeg, Julia

Film

Filmen handler om Blanche, der møder den charmerende mand Greg, som hun forelsker sig i, overbevist om, at hun har fundet sit livs kærlighed. Men langsomt opdager Blanche, at hun er fanget i et forhold med en besidderisk og uforudsigelig mand.

Kun os to

Filmen handler om den unge kvinde Sascha, som er Michaels elskerinde. Da de sammen er på luksusferie med hans slæng af venner i Tyrkiet, og Sascha møder en venlig sejler, Thomas, eksploderer Michaels jalousi og forvandler ferien til et mareridt for Sascha.

Holiday

Bøger

Forfatteren er psykolog og deler med afsæt i egne erfaringer med at leve i et ægteskab med psykisk vold, råd og viden til voldsudsatte og pårørende.

Psykisk vold: Sådan kommer du videre

Romanen handler om parret Leah og Neo og den psykiske vold, som får Leah til at forlade Neo. Leah må manifestere alle sine kræfter for at forlade ham, fordi han straffer både hende og deres børn. Fortællingen beskriver også, hvordan systemet, de sociale myndigheder, bliver en modstander.

Gaslighting

Bogen er en fagbog, der gennemgår de typiske former for psykisk vold og de destruktive mønstre i et parforhold med psykisk vold og beskriver det at leve med og blive skilt fra en psykisk voldelig partner.  

Partner, løgner, elsker, krænker: om psykisk vold i parforholdet

Romanen handler om en mors desperate kamp for frihed fra et forhold, hvor hun bliver udsat for fysisk og psykisk vold. Kampen bliver også en kamp mod systemet, da den voldelige ekspartner vender hendes sårbarhed mod hende og manipulerer systemet til at tage hans parti.

Ustabil

Bogen beskriver, hvordan man kan etablere en tryg hverdag ved - med afsæt i de traumer, som den psykiske vold har skabt - at gennemgå et program med ti konkrete trin.

Ti trin ud af psykisk vold: før, under, efter

Indhold

Cases

Anbefalede links

Socialfaglig definition af psykisk vold i nære relationer

Råd og vejledning – Til dig der arbejder med ofre for psykisk vold

https://www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2022/vold_og_overgreb_i_danmark_2021

Hvad leder du efter?

Psykisk vold

Cases

Birgitte levede under "et stille regime"

Jonas begik psykisk vold

Citerede kilder

Blev jeg udsat for psykisk vold? Det har jeg svært ved at finde ud af

Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

Jeg begik psykisk vold. Det virkede retfærdigt, men det var utilgiveligt

Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

Tvangsægteskaber