Hvad leder du efter?

Billeder af overvågningskameraer.

I Danmark var der i 2019 ca. 250.000 overvågningskameraer i private hjem, 1 mio. i virksomheder og 300.000 kameraer i f.eks. offentlig transport, på offentlige pladser og hos myndigheder.

Foto: Martin Fyhn Lykke Lladó/Biofoto/Ritzau Scanpi

I Danmark var der i 2019 ca. 250.000 overvågningskameraer i private hjem, 1 mio. i virksomheder og 300.000 kameraer i f.eks. offentlig transport, på offentlige pladser og hos myndigheder. Foto: Martin Fyhn Lykke Lladó/Biofoto/Ritzau Scanpi

Overvågning i samfundet

Hovedforfatter

  • Anne Anthon Andersen, journalist, sep. 2025

Læsetid: 1 min

Cases

Case 1

Forsøg med ansigtsgenkendelse

Kuppelformet overvågningskamera i loft på Rødovre Station
Kilde: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Rigspolitiet og Københavns Politi tager i en såkaldt pilotperiode tager objekt- og ansigtsteknologi i brug i efterforskningsarbejdet. Det er kun i sager om alvorlig personfarlig kriminalitet og sager, der kan have betydning for statens sikkerhed og i operationer, som politiet beskriver som ”manhunt”, at ansigtsgenkendelsesteknologien må bruges. Argumentet er, at den nye teknologi er tidsbesparende og kan sikre hurtighed i arbejdet, som kan være afgørende i opklaring af forbrydelser, kan man læse i pressemeddelelsen ”Politiet tager objekt- og ansigtsgenkendelsesteknologi i brug i et pilotforsøg” [1]. Institut for Menneskerettigheder har været stærkt kritiske overfor politiets brug af ansigtsgenkendelse i det offentlige rum og anbefaler, at brug af teknologien begrænses til situationer, ”hvor det er strengt nødvendigt og står mål med kriminalitetens alvor”, og at brugen ”ledsages af krav om retskendelse, et effektivt tilsyn og klageadgang for berørte borgere”, fremgår det i analysen ”Politiets brug af ansigtsgenkendelse” på menneskeret.dk [2].

Case 2

Kina tager overvågning til det ekstreme

Et overvågningskamera har udsyn over en gade, mens en kvinde går forbi, efter spredningen af den nye coronavirus (COVID-19) i Beijing.
Overvågningskamera i Beijing, Kina.Kilde: Thomas Peter/Reuters/Ritzau Scanpix

Ansigtsgenkendelse bliver stadigt mere udbredt, og der er steder, fx i Shanghai, hvor borgere, der går over for rødt lys, automatisk får en bøde, fordi kameraerne kan aflæse og fastslå deres identitet, som det beskrives i artiklen ”Virkelighedens Big Brother? I Kina får du plus og minuspoint efter din opførsel” på dr.dk, der beskriver, hvordan flere regioner i Kina tester forskellige pilotprojekter, som ved hjælp af overvågning giver kineserne point, der belønner deres adfærd. Særligt økonomiske forhold som ubetalte regninger kan gøre, at borgerne kan miste point. En lav score i pointsystemet kan begrænse deres adgang til at låne penge, bestride visse blive optaget på bestemte skoler eller få adgang til offentlige serviceydelser, kan man læse i artiklen [3].

Citerede kilder