
Heste græsser ved Sanddobberne i Nordvestsjælland. Afgræsning er et vigtigt redskab til at bevare naturarven og biodiversiteten i det danske landskab.
Foto: Jakob Arnholtz/Biofoto/Ritzau Scanpix
Heste græsser ved Sanddobberne i Nordvestsjælland. Afgræsning er et vigtigt redskab til at bevare naturarven og biodiversiteten i det danske landskab. Foto: Jakob Arnholtz/Biofoto/Ritzau Scanpix
Naturarv
Læsetid: 3 min
Cases
Læs om hvilken rolle naturhistoriske museer spiller i naturforskning

Hvordan naturen og dens tilstand udvikler sig, kan undersøges ved videnskabelige feltstudier fx af gletsjere, geologiske forhold og forskellige økosystemer – men også de naturhistoriske museer er en uvurderlig kilde til viden og et vigtigt stykke global infrastruktur for forskningen. Danmarks nationale naturhistoriske samlinger omfatter fx genstande, som er indsamlet over 400 år [1]. Statens Naturhistoriske Museum rummer 14 millioner genstande, der omfatter alt fra mineraler og fossiler til dyreskeletter, tørrede insekter og planter – samt de levende planter i Botanisk Have. Samlingerne er et redskab til forskning og formidling, men fortæller også om den tid, de blev indsamlet på, fx om samtidens natursyn og konserveringsteknikker, og er dermed, som museet udtrykker det, ”også et stykke kulturarv” [2].
Verdens ældste naturhistoriske samlinger stammer fra de naturaliekabinetter med samlinger af naturgenstande, som blev populære blandt fyrster i 16- og 1700-tallet for at vise deres beherskelse af verden. I den europæiske Oplysningstid (se Faktalinkartikel om Oplysningstiden [https://faktalink.dk/emner/oplysningstiden]) blev særligt den svenske naturforsker Carl von Linnés studier i systematisk klassificering af naturen internationalt indflydelsesrig og kom til at forme naturhistoriske studier og museer, blandt andet ved at inspirere til omfattende indsamling [3] [4].
At tidligere generationer af forskere har foretaget systematisk indsamling af naturgenstande, som er bevaret på museer verden over, sætter forskerne i dag i stand til at undersøge, hvordan naturen udvikler sig over tid. Det gælder både evolution, biodiversitet og de miljømæssige konsekvenser af klimaforandring. Det omfatter ikke kun naturens egen evolution, men også menneskers påvirkning af udviklingen. Samlingerne kan, som Statens Naturhistoriske Museum formulerer det, betragtes som ”et fysisk arkiv over de ændringer af vores natur, der skete under Industrialiseringen fra midten af 1800-tallet til midten af 1900-tallet og helt op til i dag hvor vi oplever menneskeskabte globale klimaændringer” [5].
Natur- eller kulturarv? Læs om den grønlandske jernmeteorit Agpalilik

For omkring 10.000 år siden slog en byge af jernmeteoritter ned i det nuværende Savissivik i Nordvestgrønland. De otte store fragmenter på i alt ca. 58 ton, som kendes fra nedslaget, blev siden genstand for international naturvidenskabelig interesse og kendes i forskningen under betegnelsen ”Cape York-meteoritterne” [6]. Blandt andet blev et fragment på ca. 20 ton, som kaldes Agpalilik, ”klippen, hvor søkongerne bor”, fundet af den danske meteoritekspert Vagn Fabritius Buchwald i 1963 og efterfølgende fragtet til Danmark. Her blev det gennem næsten seks årtier udstillet foran det tidligere geologiske museum, der i dag er en del af Statens Naturhistoriske Museum i København.
At der var meteoritter i området, var ingen ny opdagelse for grønlænderne: Savissivik betyder ”stedet, hvor man finder jern”, og lokalbefolkningen havde gennem århundreder benyttet meteorjernet til fremstilling af redskaber, som var en del af deres livsgrundlag [7]. Om meteoritten hører til i København, er der blevet stillet spørgsmålstegn ved over flere år, og grønlandske politikere, herunder Aki-Matilda Høegh-Dam og Qarsoq Høegh-Dam (begge fra partiet Naleraq), har argumenteret for, at Agpalilik skal tilbageføres til Grønland, bl.a. på baggrund af ønsker herom blandt befolkningen i området, hvor den blev fundet [8] [9] [10]. ”Den tilhører det grønlandske folk, og den har stor kulturel betydning,” udtaler Aki-Matilda Høegh-Dam, som mener: ”Det kan ikke passe, at vi skal tage til Danmark og gå på museum for at se den. Den skal hjem, og det kan kun gå for langsomt” [8].
Statens Naturhistoriske Museum ville ikke forholde sig til ønsker fremsat af individuelle borgere, men da også Inatsisartut, Grønlands parlament, bakkede op om sagen, førte det i september 2026 til en beslutning om, at meteoritten skal tilbage til Grønland. Det skal gøres i samarbejde med Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu, Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, hvilket støttes af både Danmarks og Grønlands regering. ”Det er et fuldstændig fair og rimeligt ønske, at grønlænderne kan opleve meteoritten i deres eget land”, udtaler Christina Egelund (Moderaterne), Danmarks minister for forskning, uddannelse og digitalisering [9].
At meteoritten som led i denne diskussion anerkendes ikke bare som natur- men også kulturarv – noget, der har en kulturel værdi og tilknytning i Grønland – går igen i omtalen af sagen, der også må ses i forlængelse af mange års debat om oprindelige folks rettigheder på museumsområdet (se også Faktalinkartikel om tilbagelevering af kulturgenstande fra museer [https://faktalink.dk/emner/tilbagelevering-af-kulturgenstande-fra-museer]).
Citerede kilder
- Kopier link
Forskning og samlinger
HjemmesideStatens Naturhistoriske Museum, udateret.Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:
- Kopier link
- Kopier link
Naturhistoriske museer
LeksikonartikelLex.dk, senest opdateret 3. oktober 2024.Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:
- Kopier link
Carl von Linné
LeksikonartikelLex.dk, senest opdateret 25. juni 2026.Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:
- Kopier link
Om samlingerne
HjemmesideStatens Naturhistoriske Museum, udateret.Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:
- Kopier link
Cape York-meteoritterne
LeksikonartikelLex.dk, senest opdateret 9. september 2026.Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:
- Kopier link
Savissivik
LeksikonartikelLex.dk, senest opdateret 11.september 2026.Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:
- Kopier link
Danmark skal sende tonstung jernmeteorit tilbage til Grønland
ArtikelDR Indland, 7. september 2016Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:
- Kopier link
Grønland og Danmark er enige: Agpalilik skal hjem
ArtikelKalaallit Nunaata Radioa, 7. september 2026.Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:
- Kopier link
Tonstung jernmeteorit skal tilbage til Grønland
ArtikelTv2 Nyheder, 8. september 2016.Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt: