Søg
Menu
Menu

Hvad leder du efter?

Interiør fra SMK med flere klassiske skulpturer placeret i nicher mellem hvide søjler; både lyse marmorskulpturer og en mørk bronzestatue med armen løftet. To besøgende står i forgrunden og kigger på værkerne.

Statens Museum for Kunst

Foto: Kaare Smith/Ritzau Scanpix

Statens Museum for Kunst Foto: Kaare Smith/Ritzau Scanpix

Museers rolle i samfundet

Hovedforfatter

  • Helle Jørgensen, antropolog og kulturarvsforsker, ph.d., maj 2026

Læsetid: 3 min

Cases

Case 1

Hvordan opstod Nationalmuseet?

To høje bannere foran Statens Museum for Kunst med teksten “Nationalmuseet” og “National Museum of Denmark” samt en stor “N”-grafik. Bannere er monteret på en lygtepæl, med museumsbygninger i baggrunden.
Kilde: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Nationalmuseets ’fødselsdag’ regnes gerne for den 22. maj 1807 – dog ikke forstået på den måde, at museet dengang på nogen måde var klar til at slå dørene op for besøgende, for hvad der faktisk opstod på denne dag, var en "Kongelig Commission til Oldsagers Opbevaring". Kommissionens opgave var, foruden at etablere et statsligt museum, at understøtte bevaringen af monumenter og bygninger fra oldtiden og middelalder og formidle forståelsen af den værdi, fortiden og dens spor havde. [1]

Ifølge Nationalmuseet var målet bag det planlagte museum klart: ”Tanken om, at museet skulle være offentligt, og adgangen gratis, var i centrum fra begyndelsen. Med ideen om et Nationalmuseum fulgte håbet om, at den uvidende befolkning, der som bønder og tjenestepiger var blevet latterliggjort af Ludvig Holberg i århundredet før, kunne løftes op på et højere moralsk trin, og hjælpes til en bedre adfærd. Museet skulle altså både danne og uddanne, oplyse, men også opdrage.” [2]

En samling af oldsager, der skulle danne grundlag for det nye museum, begyndte at tage form, indledningsvis opbevaret under beskedne forhold på loftet under Trinitatis Kirke. Først i 1849 flyttede samlingerne til Nationalmuseets nuværende adresse i Prinsens Palæ. Ved folkestyrets indførelse i 1849 overtog staten også de tidligere kongelige samlinger, og en vigtig del af grundlaget for Nationalmuseets samlinger blev dermed genstande fra Det Kongelige Kunstkammer, som Frederik III i tråd med tendenserne i samtidens Europa havde oprettet i 1650, men som det tidligere ikke havde været enhver forundt at opleve.

 

Læs mere:

[3] [4]

Case 2

KØN - Museum for Kønnenes Kulturhistorie

Indgang til museet KØN (tidl. Kvindemuseet) i Aarhus i en rød murstensbygning. Skiltet “KVINDEMUSEET” står over døren, og bannere med “KØN” hænger på facaden. Flere personer går op ad trappen, og cykler står langs bygningen.
Kilde: KØN/Josefine Amalie

Museers redegørelse for deres mission, vision og værdier kan sige meget om, hvilken rolle museerne ønsker at spille i samfundet, og hvordan de ser på deres brugere. På sin hjemmeside forklarer KØN - Museum for Kønnenes Kulturhistorie f.eks. sin vision sådan:

”KØN er et moderne forsamlingshus, et samfundsengageret museum, der bruger sin samling, faglighed og forskning som afsæt for at styrke den demokratiske samtale om køn, ligestilling og mangfoldighed.

KØN giver ny viden, indsigt og inspiration og gør kønnenes kulturhistorie tilgængelig, værdifuld og relevant for et bredt publikum. Vi viser vedkommende og dagsordensættende udstillinger om væsentlige og aktuelle kønsproblematikker, som berører os alle. Vi tilbyder et fyldigt arrangementsprogram med folkelige events, tankevækkende dialoger, relationsskabende aktiviteter og tilbagevendende begivenheder. Vi udbyder læringsforløb til alle aldersgrupper – fra indskoling til videregående uddannelser.

 

KØN er et åbent og attraktivt mødested, som danner grobund for nye og eksisterende fællesskaber og tiltrækker mange forskellige mennesker. Vi inddrager publikum og er et sted, hvor man føler sig velkommen, hvor man gerne vil bruge tid, og som man glæder sig til at vende tilbage til.” [5]

 

At kunne se sig repræsenteret i museernes arbejde kan have stor betydning også for den enkelte. En muslimsk, homoseksuel mand har givet følgende vidnesbyrd om sit forhold til KØNs arbejde: ”Da jeg kom på museet for første gang, forstod jeg det ikke som mit eget, jeg kom ind som besøgende, som fremmed i et nyt hjem. Det var, før jeg forstod mig selv og forstod, hvordan museet også fortalte min historie, mine kampe og mine sejre (...) I dag er jeg ikke i tvivl om, at museets formidling og behandling af min historie, mit liv og min kamp var med til at bygge modet til, at jeg kunne stå ved mig selv, samt bruge min stemme, give synlighed og spejling til andre i samme situation." [6]

 

Læs mere: [5] [7]

Citerede kilder