Kulturarv

Kulturarv og splittelse: Præsident Donald Trumps tilgang til amerikansk kulturarv

Donald Trumps anden præsidentperiode, som indledtes d. 20. januar 2025, har været præget af hans markante indblanding i formidlingen af USA’s historie og kulturarv, som er blevet yderligere aktualiseret af, at nationen under stor opmærksomhed fra både ind- og udland fejrede sin 250-års jubilæum d. 4. juli 2026. Trump er i den forbindelse blevet kendt – og fra mange sider kritiseret – for at udstede stærkt indgribende direktiver for, hvordan alt fra nationalparker til museer formidler nationens arv, ud fra hvad han selv beskriver som en patriotisk dagsorden [1].

The Smithsonian Institute, som omfatter 21 betydelige museer, bl.a. det nationalhistoriske Smithsonian National Museum of American History i hovedstaden, Washington D.C., har f.eks. været genstand for præsidentielle krav om at opsætte skiltning, der kan advare besøgende om, at museets formidling ikke afspejler USA’s historie korrekt og derfor bør renoveres [2] [3] [4]. Ifølge en 162 siders rapport fra Det Hvide Hus er museets arbejde problematisk, fordi det er gennemsyret af en ideologi, der forvansker nationens kulturarv ved at fremstille USA som præget af kulturinstitutioner, der formidler racisme og undertrykkelse, bl.a. gennem formidling af skamfulde forhold som slaveriets historie. Museer som Smithsonian bør ifølge rapporten i stedet formidle USA’s storhed og inspirere amerikanerne til stolthed – hvad der i rapporten beskrives som en genskabelse af både sandhed og fornuft i fortællingen om USA’s historie [5]. Tilsvarende er f.eks. skilte, der nævner slaveriet, blevet fjernet fra nationalparker i USA, hvortil kritikken lyder, at Trump skriver slaveriet ud af historien [6].

Trump-administrationen har reageret med hård hånd, herunder trusler om reducerede budgetter og udskiftning af ledelsen mod kulturinstitutioner der formidler USA’s kulturarv på en måde, som præsidenten anser for upatriotisk. Denne tilgang har fået protester til at rejse sig både i USA og internationalt, hvor den grad af politisk styring, som kulturinstitutioner i USA er blevet forsøgt underkastet, er blevet kritiseret som udemokratisk, politiserende og splittende – mens præsidenten altså netop hævder at ville samle nationen om at finde noget at være stolt af, frem for at skue kritisk indad.

Kan man lære af konflikten? I Danmark fremfører et debatindlæg fra en række forskere i Information, at uafhængighed er en vigtig dyd for de institutioner, der formidler et lands kulturarv – og måske tilmed noget, der bør sikres mere eksplicit gennem lovgivning. ”I Sveriges museumslov står, at myndighederne skal sikre det enkelte museums bestemmende indflydelse på dets indhold. I den norske folkebibliotekslov er bibliotekerne uafhængige mødepladser for offentlig samtale og debat. De tilsvarende danske love er slet ikke så eksplicitte”, lyder det fra seks forskere fra universiteterne i København, Lund og Malmö

der fremhæver, at kritisk debat om kulturarv på en saglig baggrund er vigtigt for et lands demokrati og erindringsinstitutioner [4].

Læs mere: [1] [2] [3] [4] [5] [6].