Hvad leder du efter?

Røg stiger til vejrs efter et israelsk luftangreb i Rafah i den sydlige del af Gaza-stribe, 24. maj 2024

Røg stiger til vejrs efter et israelsk luftangreb i Rafah i den sydlige del af Gaza-stribe, 24. maj 2024

Foto: Haitham Imad/EPA/Ritzau Scanpix

Røg stiger til vejrs efter et israelsk luftangreb i Rafah i den sydlige del af Gaza-stribe, 24. maj 2024 Foto: Haitham Imad/EPA/Ritzau Scanpix

Israel-Palæstina-konflikten

Hovedforfatter

  • Kasper Ly Netterstrøn, journalist, ph.d, jan. 2025

Læsetid: 2 min

Cases

Case 1

De jødiske bosættelser

To mænd fra det israelske grænsepoliti bevogter den israelske bosættelse Ofra på Vestbredden, som ses i baggrunden. Februar 2017.
Israelsk grænsepoliti bevogter den israelske bosættelse Ofra på Vestbredden, februar 2017.Kilde: Abir Sultan/EPA/Ritzau Scanpix

Bosættelserne er israelske byer, der er blevet bygget på det israelsk besatte Vestbredden (tidligere var der også enkelte bosættelser i Gaza, men de blev fjernet i 2005). De første bosættelser blev etableret umiddelbart efter Israels besættelse af Vestbredden i 1967, men de første mange år efter krigen var bosættelserne forholdsvis små i antal og indbyggertal. Det har langsomt ændret sig i takt med, art forskellige israelske regeringer har støttet bosætterbevægelsen ved at give israelske borgere økonomiske goder til gengæld for at flytte til Vestbredden, ligesom den israelske hær også beskytter områderne. For at sikre områderne og etablere veje mellem bosættelserne og Israel har den israelske stat bygget en sikkerhedsmur gennem området og etableret mange checkpoints, som palæstinensere skal krydse for at rejse fra en by til en anden, ligesom de ofte også skal køre store omveje. Bosættelsernes ekspansion har derfor gjort det meget vanskeligt for palæstinensere at rejse i deres eget land. Derudover er mange bønder blevet afskåret fra adgangen til deres jord. Det har ført til sammenstød mellem bosættere og den oprindelige palæstinensiske befolkning. Nogle gange har bosætterne også umotiveret angrebet palæstinensiske landsbyer fx i kølvandet på Hamas’ terrorangreb d. 7. oktober 2023

[1]

. Den Internationale Domstol under FN har i en afgørelse i juli 2024 fastslået, at Israels besættelse og bosættelserne strider mod international lov

[2]

. Det er værd at minde om, at selvom den israelske befolkning generelt er rykket længere til højre siden terrorangrebet d. 7. oktober, så er der fortsat en relativ stor andel af den israelske befolkning, som er modstander er bosættelsespolitikken.

[3]
Case 2

Raketangreb mod israelske byer

Raketter affyret mod Israel fra Gaza By tegner streger på en tidlig aftenhimmel. , maj 2021.
Raketter affyres mod Israel fra Gaza By, maj 2021.Kilde: Mahmud Hams/AFP/Ritzau Scanpix

Siden 2001 har flere israelske byer gentagne gange oplevet at være mål for raketangreb fra Hamas i Gaza eller Hizbollah i Libanon. Angrebene er kommet i bølger og i forbindelse med en eskalation i den generelle konflikt

[4]

. Siden angrebet den 7. oktober 2023 og den efterfølgende krig er der blevet affyret mange tusind raketter mod Israel (tallene varierer ift. hvilket kilder, man kigger på). Ifølge den israelske avis Haaretz er omkring 135.000 israelere blevet nødsaget til at flytte fra deres hjem pga. faren for raketangreb. Det drejer sig om områderne i det nordlige Israel tæt på grænsen til Libanon, som kan blive ramt af raketter fra Hizbollah, og områder i det sydlige Israel, der grænser op til Gaza-striben, og som ofte er mål for Hamas’ raketter

[5]

.

Citerede kilder