Faktalink
Søg
Menu
Menu

Hvad leder du efter?

Vejskilt der viser mod Rødding Højskole

Højskolerne kom ind på førstepladsen i Kulturministeriets afstemning om dansk kulturarv. Rødding Højskole, der blev grundlagt i 1844, er Danmarks ældste højskole.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Højskolerne kom ind på førstepladsen i Kulturministeriets afstemning om dansk kulturarv. Rødding Højskole, der blev grundlagt i 1844, er Danmarks ældste højskole. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Immateriel kulturarv

Hovedforfatter

  • Helle Jørgensen, antropolog og kulturarvsforsker, ph.d., juni 2025

Læsetid: 1 min

Cases

Case 1

Pølsevognen – en kandidat til anerkendelse som immateriel kulturarv

Pølsevogn ved Hovedbanegården i København i aftenlys.
Kilde: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Den folkelige kultur omkring pølsevognen var blandt de eksempler, som kulturminister Jakob Engel-Schmidt brugte, da han i 2024 lancerede sin folkehøring for at identificere dansk immateriel kulturarv med potentiale for anerkendelse fra UNESCO. At han nævnte pølsevognskulturen, var ikke blot udtryk for, at han personligt sætter pris på pølser [1] [2] [3] [4]. Faktisk står kødproducenten Danish Crown Foods bag en årelang kampagne for at sikre officiel anerkendelse af pølsevognen som et vigtigt kulturelt fænomen. I 2021 blev pølsevognens 100-års jubilæum fejret, med henvisning til, at der engang var over 700 pølsevogne i Danmark, hvor der nu kun findes omkring 100 [5]. “Vi synes, at pølsevognskulturen bør bevares for evigt”, udtalte kommunikationsansvarlig hos Danish Crown Foods, Michael Ravn, dengang. Det har udmøntet sig i det, han beskrev som ”vores mission om at få den danske pølsevogn på UNESCO’s liste” [5].
Læs mere: Pølsevognen for evigt [6]

Case 2

Qilaatersorneq – grønlandsk trommedans og -sang

Trommesdans på kajen i Maniitsoq med kongeskibet Dannebrog i baggrunden.
Trommesdans på kajen i Maniitsoq med kongeskibet Dannebrog i baggrunden. Kilde: Leiff Josefsen/Ritzau Scanpix

Da Qilaatersorneq – grønlandsk trommedans og -sang – i 2021 blev optaget på UNESCO’s repræsentative liste over menneskehedens immaterielle kulturarv [7], vakte det glæde i Grønland. Kalaallit Nunaata Radioa (KNR, Grønlands Radio) meddelte f.eks.: “Det er i dag en stor dag for den grønlandske kulturarv”, og brugte i anledning af den internationale anerkendelse overskrifter som ”Genrejsning efter århundrede i skammekrogen”. Direktøren for Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, Daniel Thorleifsen, udtalte til KNR: ”Det er lidt skæbnens ironi, at det sker i 2021 i 300-året for kolonisationens indtog i Grønland, hvor trommedans og -sang af kristendommen blev [genstand for] bandlysning og efterhånden forsvandt i Vestgrønland” [8]. Udøvere af trommedansen glædede sig over, at anerkendelsen fra UNESCO kunne betyde, at trommedansen ikke går i glemmebogen, men også vil blive praktiseret af fremtidige generationer.

Citerede kilder