Hybridkrig

Droner over Københavns Lufthavn

Den 22. september 2025 blev Københavns Lufthavn lukket i fire timer, efter at flere store droner blev observeret over og omkring lufthavnsområdet. Flytrafikken blev indstillet, og omkring 100 flyvninger blev aflyst eller omdirigeret, hvilket påvirkede cirka 20.000 passagerer[1]. 

Politiet og Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at der er tale om en bevidst og koordineret handling, udført af en aktør med betydelige tekniske ressourcer. Dronerne var fastvingede og fjernstyrede over lange afstande, hvilket udelukker almindelige hobbydroner [2]. 

Efterforskningen peger på, at hændelsen kan være et eksempel på hybrid krigsførelse, hvor en stat eller statslignende aktør anvender ikke-militære midler til at skabe usikkerhed og destabilisere et land. Mistanken retter sig mod russiske interesser, blandt andet fordi et sanktionsbelagt russisk fragtskib befandt sig i Øresund under hændelsen [3]. 

Statsminister Mette Frederiksen kaldte episoden for ”det hidtil mest alvorlige angreb mod dansk kritisk infrastruktur”.  Hændelsen føjer sig til en række lignende episoder i Norden, herunder droner over norske olieinstallationer og tidligere observationer i Køge Bugt, hvor op til 20 store droner blev set over Køge Havn i januar 2025[4].

Ifølge Forsvarets Efterretningstjenestes trusselsvurdering fra oktober 2025 befinder Danmark sig i en situation, hvor hybride trusler – herunder sabotage, cyberangreb og påvirkningsoperationer – udgør en reel risiko. Rapporten peger særligt på Rusland som en aktør, der anvender metoder under krigstærsklen for at destabilisere vestlige samfund og svække politisk sammenhold [5].

Rusland og informationskrig

Forud for annekteringen af Krim-halvøen i 2014 anvendte Rusland en massiv informationskrig med det formål at retfærdiggøre annekteringen af Krim både internt i Rusland og internationalt. Russiske medier spredte for eksempel falske oplysninger om, at russisktalende borgere på Krim-halvøen var blevet udsat for vold og undertrykkelse af de ukrainske myndigheder, ligesom Rusland støttede pro-russiske grupper på Krim for at skabe politisk kaos og opmuntring til pro-russiske demonstrationer og sendte uidentificerbare russiske soldater til Krim for at tage kontrol over strategisk vigtige steder. Efter at have taget kontrol over Krim organiserede Rusland den 16. marts 2014 en omstridt og ulovlig folkeafstemning om hvorvidt befolkningen på Krim ønskede at blive indlemmet i Rusland. Folkeafstemningen blev mødt af fordømmelse af EU, statsledere fra USA, Canada, Tyskland og en række andre EU-lande, som man kan læse i artiklen ”Verdens ledere i kø for at fordømme Krim-folkeafstemning på DR.dk [9]