Hvad leder du efter?

Billede af det et kinesiske skib Yi Peng 3, som  er mistænkt for sabotage af to datakabler i Østersøen i november 2024

Det kinesiske skib Yi Peng 3 er mistænkt for sabotage af to datakabler i Østersøen i november 2024

Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Det kinesiske skib Yi Peng 3 er mistænkt for sabotage af to datakabler i Østersøen i november 2024 Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Hybridkrig

Hovedforfatter

  • Anne Anthon Andersen, journalist, feb. 2025

Læsetid: 2 min

Cases

Case 1

Hybridangreb i Østersøen

Billede af gaslækagen ved Nord Stream 2 set fra Forsvarets F-16 afvisningsberedskab på Bornholm, september 2022
Gaslækagen ved Nord Stream 2 set fra Forsvarets F-16 afvisningsberedskab på Bornholm, september 2022Kilde: Forsvaret/Ritzau Scanpix

I september 2022 blev Nord Stream-rørledningerne i Østersøen sprængt i, hvad der er blevet kaldt bevidst sabotage. Siden har flere forskellige teorier om bagmændene og deres motiver været diskuteret. Både svensk, tysk og dansk politi har efterforsket sagen, men har indstillet efterforskningen uden opklaring, som det fremgår af artiklen ”Ukraine afviser involvering i Nord Stream-sabotage trods efterlyst dykker” på DR.dk [1]. Senere har journalister fra Sverige, Norge og Finland afsløret, hvordan Rusland ifølge eksperter og efterretningskilder forbereder sabotage mod kabler med internet, strøm, gas og anden infrastruktur, som man kan læse i artiklen ”Afsløring: Russiske spionskibe forbereder mulig sabotage mod havvindmøller, gasrør og strømkabler i Danmark og Norden” [2] og i januar 2025 præsenterede NATO en erklæring om, hvordan landene omkring Østersøen – Danmark, Estland, Finland, Letland, Litauen, Polen, Sverige og Tyskland – vil svare igen på hybridangreb i Østersøen. Erklæringen indeholder 15 punkter – blandt andet at NATO er klar til at svare igen på enhver form for sabotage, og at NATO-landene vil intensivere samarbejdet for at styrke sikkerheden, fremgår det af artiklen ”Nato-lande lover modsvar på hybridangreb i Østersøen” på EkstraBladet.dk [3] 

 á 700-800 anslag)

Case 2

Rusland og informationskrig

Pro-russisk valgplakat op til den omstridte og ulovlige folkeafstemning i 2014 om, hvorvidt befolkningen på Krim ønskede at blive en del af Rusland.
Pro-russisk valgplakat op til den omstridte og ulovlige folkeafstemning i 2014 om, hvorvidt befolkningen på Krim ønskede at blive en del af Rusland.Kilde: Viktor Drachev/AFP/Ritzau Scanpix

Forud for annekteringen af Krim-halvøen i 2014 anvendte Rusland en massiv informationskrig med det formål at retfærdiggøre annekteringen af Krim både internt i Rusland og internationalt. Russiske medier spredte for eksempel falske oplysninger om, at russisktalende borgere på Krim-halvøen var blevet udsat for vold og undertrykkelse af de ukrainske myndigheder, ligesom Rusland støttede pro-russiske grupper på Krim for at skabe politisk kaos og opmuntring til pro-russiske demonstrationer og sendte uidentificerbare russiske soldater til Krim for at tage kontrol over strategisk vigtige steder. Efter at have taget kontrol over Krim organiserede Rusland den 16. marts 2014 en omstridt og ulovlig folkeafstemning om hvorvidt befolkningen på Krim ønskede at blive indlemmet i Rusland. Folkeafstemningen blev mødt af fordømmelse af EU, statsledere fra USA, Canada, Tyskland og en række andre EU-lande, som man kan læse i artiklen ”Verdens ledere i kø for at fordømme Krim-folkeafstemning på DR.dk [4]

Citerede kilder