Faktalink
Søg
Menu
Menu

Hvad leder du efter?

Billeder af ofre for folkedrabet i Rwanda i 1994 på Kigali Genocide Memorial.

Billeder af ofre for folkedrabet i Rwanda i 1994 på Kigali Genocide Memorial.

Foto: Pelle Rink/Ritzau Scanpix

Billeder af ofre for folkedrabet i Rwanda i 1994 på Kigali Genocide Memorial. Foto: Pelle Rink/Ritzau Scanpix

Folkedrab

Hovedforfatter

  • Astrid Elkjær Sørensen, Ph.d. i historie, nov. 2025

Læsetid: 2 min

Cases

Case 1

Er spiralsagen et folkedrab?

Tre af de berørte kvinder i spiralsagen ved et arrangement i Nuuk den 24. september 2025, hovr den danske stat undskyldte overfor ofrene-
Den danske stat undskyldte officielt overfor de berørte kvinder i spiralsagen ved et arrangement i Nuuk den 24. september 2025.Kilde: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I 1960’erne og 1970’erne fik et betydeligt antal grønlandske piger og kvinder ufrivilligt opsat spiral af Sundhedsvæsnet i Grønland. Spiral-kampagnen var et led i den danske stats indsats for at begrænse befolkningsvæksten i Grønland. [1]

I marts 2024 stævnede 143 grønlandske kvinder, der havde fået opsat spiral, den danske stat for at have krænket deres menneskerettigheder. Institut for Menneskerettigheder er i den forbindelse trådt ind i sagen. [2]

I forbindelse med sagen har flere fremtrædende grønlandske politikere, heriblandt tidligere regeringsleder i Grønland Mute B. Egede, sagt at sagen er et udtryk for at Danmark har begået folkedrab i Grønland ved ”at gennemføre forholdsregler, der tilsigter at hindre fødsler indenfor gruppen.” Derfor har Grønlands regering Naalakkersuisut igangsat undersøgelse af antikonceptionssagen, som den grønlandske regering kalder sagen. I undersøgelsen skal det vurderes om krænkelserne af de grønlandske kvinder falder ind under definitionen folkemord. [2]

Tidligere grønlandsminister Tom Høyen beskriver dog anklagen om folkedrab som både ”grotekst” og ”historieløs”. Han har derfor valgt at sagsøge Múte B. Egede for ærekrænkelse, da han finder at Egede udtalelser peger tilbage på ham som minister. [3]

Case 2

Krigen i Gaza 2023-

Et dronefoto viser et ødelagt boligkvarter i Gaza efter de israelske styrkers tilbagetrækning. 24. oktober 2025.
Et dronefoto viser ødelæggelserne i et boligkvarter i Gaza efter de israelske styrkers tilbagetrækning. 24. oktober 2025.Kilde: Dawoud Abu Alkas/Reuters/Ritzau Scanpix

Den 7. oktober begik den militante palæstinensiske organisation Hamas et terrorangreb på Israel, hvor 1200 israelere blev dræbt og 250 taget som gidsler. Den israelske regering reagerede ved at igangsætte en ny krig i Gaza-striben, som er palæstinensisk styret område på grænsen mellem Egypten og Israel. [4]

Israels fremfærd har fra begyndelsen været stærkt kritiseret for at være unødigt brutal mod den civile befolkning, og flere eksperter, NGO’er og andre nationer mener, at Israel begår folkedrab på den palæstinensiske befolkning. FN’s undersøgelsesgrupper har ligeledes erklæret, at der er tegn på folkedrab i Gaza. Israel og flere markante nationer, herunder USA afviser dog, at der bliver begået folkedrab. [4]

Case 3

Folkemordet i Rwanda 1994

Kranier fra ofre for folkedrabet i Rwanda udstillet på Gatwaro Genocide Memorial.
Kranier fra ofre for folkedrabet i Rwanda udstillet på Gatwaro Genocide Memorial.Kilde: Simon Wohlfahrt/AFP/Ritzau Scanpix

I Rwanda fandt der fra den 6. april 1994 og cirka 100 dage frem et omfattende folkemord sted, hvor op mod en million mennesker blev dræbt og over 500.000 kvinder og piger udsat for seksuel vold. [5]

Folkemordet bundede i årelange spændinger mellem de to etniske grupper hutuer og tutsier. Men den begivenhed, der startede folkemordet, var, da et fly med Rwandas præsident Juvénal Habyarimana (der var hutu) og Burundis præsident Cyprien Ntaryamira den 6. april 1994 blev skudt ned. Herefter startede et koordineret folkemord, hvor hutuer nedslagtede tutsierne i hele landet. I folkemordet anden bølge nedslagtede den tutsi-ledede oprørsbevægelse civile hutuer. [6]

FN’s fredsbevarende styrker var ved folkemordets begyndelse tilstede i landet, og den øverstkommanderende i landet, Roméo Dallaire, anmodede indtrængende FN om flere tropper, så han kunne sikre civilbefolkningen. Dette blev afvist af FN’s sikkerhedsråd, der gav ordre om at FN’s tropper ikke måtte involvere sig. Den 21. april (15 dage efter folkemordets begyndelse) trak FN’s sikkerhedsråd 90 % af tropperne ud af landet. [5]

FN har i eftertiden modtaget stor kritik for sin passivitet under folkemordet. En kritik, som FN’s Sikkerhedsråd har erkendt, er berettiget. [5]

Citerede kilder