Tre af de berørte kvinder i spiralsagen ved et arrangement i Nuuk den 24. september 2025, hovr den danske stat  undskyldte overfor ofrene-

Den danske stat undskyldte officielt overfor de berørte kvinder i spiralsagen ved et arrangement i Nuuk den 24. september 2025.

large_Folkedrab- case spiralsag - Mads Claus RasmussenRitzau Scanpix@20250925-003424-L-8535x5690ma.jpg

medium_Folkedrab- case spiralsag - Mads Claus RasmussenRitzau Scanpix@20250925-003424-L-8535x5690ma.jpg

small_Folkedrab- case spiralsag - Mads Claus RasmussenRitzau Scanpix@20250925-003424-L-8535x5690ma.jpg

thumbnail_Folkedrab- case spiralsag - Mads Claus RasmussenRitzau Scanpix@20250925-003424-L-8535x5690ma.jpg

Folkedrab- case spiralsag - Mads Claus RasmussenRitzau Scanpix@20250925-003424-L-8535x5690ma.jpg

I 1960’erne og 1970’erne fik et betydeligt antal grønlandske piger og kvinder ufrivilligt opsat spiral af Sundhedsvæsnet i Grønland. Spiral-kampagnen var et led i den danske stats indsats for at begrænse befolkningsvæksten i Grønland. \[33\]

I marts 2024 stævnede 143 grønlandske kvinder, der havde fået opsat spiral, den danske stat for at have krænket deres menneskerettigheder. Institut for Menneskerettigheder er i den forbindelse trådt ind i sagen. \[34\]

I forbindelse med sagen har flere fremtrædende grønlandske politikere, heriblandt tidligere regeringsleder i Grønland Mute B. Egede, sagt at sagen er et udtryk for at Danmark har begået folkedrab i Grønland ved ”at gennemføre forholdsregler, der tilsigter at hindre fødsler indenfor gruppen.” Derfor har Grønlands regering Naalakkersuisut igangsat undersøgelse af antikonceptionssagen, som den grønlandske regering kalder sagen. I undersøgelsen skal det vurderes om krænkelserne af de grønlandske kvinder falder ind under definitionen folkemord. \[34\]

Tidligere grønlandsminister Tom Høyen beskriver dog anklagen om folkedrab som både ”grotekst” og ”historieløs”. Han har derfor valgt at sagsøge Múte B. Egede for ærekrænkelse, da han finder at Egede udtalelser peger tilbage på ham som minister. \[35\]

Er spiralsagen et folkedrab? 

Et dronefoto viser et ødelagt boligkvarter i Gaza efter de israelske styrkers tilbagetrækning. 24. oktober 2025.

Et dronefoto viser ødelæggelserne i et boligkvarter i Gaza efter de israelske styrkers tilbagetrækning. 24. oktober 2025.

large_Folkedrab - Gaza -Dawoud Abu AlkasReutersRitzau Scanpix@20251024-113159-L-2866x1752ma.jpg

medium_Folkedrab - Gaza -Dawoud Abu AlkasReutersRitzau Scanpix@20251024-113159-L-2866x1752ma.jpg

small_Folkedrab - Gaza -Dawoud Abu AlkasReutersRitzau Scanpix@20251024-113159-L-2866x1752ma.jpg

thumbnail_Folkedrab - Gaza -Dawoud Abu AlkasReutersRitzau Scanpix@20251024-113159-L-2866x1752ma.jpg

Folkedrab - Gaza -Dawoud Abu AlkasReutersRitzau Scanpix@20251024-113159-L-2866x1752ma.jpg

Den 7. oktober begik den militante palæstinensiske organisation Hamas et terrorangreb på Israel, hvor 1200 israelere blev dræbt og 250 taget som gidsler. Den israelske regering reagerede ved at igangsætte en ny krig i Gaza-striben, som er palæstinensisk styret område på grænsen mellem Egypten og Israel. \[14\]

Israels fremfærd har fra begyndelsen været stærkt kritiseret for at være unødigt brutal mod den civile befolkning, og flere eksperter, NGO’er og andre nationer mener, at Israel begår folkedrab på den palæstinensiske befolkning. FN’s undersøgelsesgrupper har ligeledes erklæret, at der er tegn på folkedrab i Gaza. Israel og flere markante nationer, herunder USA afviser dog, at der bliver begået folkedrab. \[14\]

Krigen i Gaza 2023- 

Kranier fra ofre for folkedrabet i Rwanda udstillet på Gatwaro Genocide Memorial.

large_Folkedrab - case Rwanda - Simon WohlfahrtAFPRitzau Scanpix@20210127-091606-L-5000x3333ma.jpg

medium_Folkedrab - case Rwanda - Simon WohlfahrtAFPRitzau Scanpix@20210127-091606-L-5000x3333ma.jpg

small_Folkedrab - case Rwanda - Simon WohlfahrtAFPRitzau Scanpix@20210127-091606-L-5000x3333ma.jpg

thumbnail_Folkedrab - case Rwanda - Simon WohlfahrtAFPRitzau Scanpix@20210127-091606-L-5000x3333ma.jpg

Folkedrab - case Rwanda - Simon WohlfahrtAFPRitzau Scanpix@20210127-091606-L-5000x3333ma.jpg

I Rwanda fandt der fra den 6. april 1994 og cirka 100 dage frem et omfattende folkemord sted, hvor op mod en million mennesker blev dræbt og over 500.000 kvinder og piger udsat for seksuel vold. \[31\]

Folkemordet bundede i årelange spændinger mellem de to etniske grupper hutuer og tutsier. Men den begivenhed, der startede folkemordet, var, da et fly med Rwandas præsident Juvénal Habyarimana (der var hutu) og Burundis præsident Cyprien Ntaryamira den 6. april 1994 blev skudt ned. Herefter startede et koordineret folkemord, hvor hutuer nedslagtede tutsierne i hele landet. I folkemordet anden bølge nedslagtede den tutsi-ledede oprørsbevægelse civile hutuer. \[32\]

FN’s fredsbevarende styrker var ved folkemordets begyndelse tilstede i landet, og den øverstkommanderende i landet, Roméo Dallaire, anmodede indtrængende FN om flere tropper, så han kunne sikre civilbefolkningen. Dette blev afvist af FN’s sikkerhedsråd, der gav ordre om at FN’s tropper ikke måtte involvere sig. Den 21. april (15 dage efter folkemordets begyndelse) trak FN’s sikkerhedsråd 90 % af tropperne ud af landet. \[31\]

FN har i eftertiden modtaget stor kritik for sin passivitet under folkemordet. En kritik, som FN’s Sikkerhedsråd har erkendt, er berettiget. \[31\]

Folkemordet i Rwanda 1994

Indledning

Efter nazisternes systematiske og bevidste udryddelse af forskellige grupper under 2. verdenskrig var der et behov i den nye verdensorganisation FN for at etablere et fælles juridisk sprog for denne forbrydelse. I 1948 vedtog FN’s forsamling, derfor Folkedrabskonventionen, der definerede folkedrab, som en systematisk og bevidst tilintetgørelse af en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe af mennesker.

Folkedrabskonventionen forpligter medlemslandene til både at forebygge og straffe folkedrab og til at indføre den nødvendige lovgivning. Personer anklaget for folkemord skal stilles for en domstol i det territorium, hvor folkedrabet er sket eller alternativt for en international domstol. For at leve op til forpligtelserne i konventionen vedtog Danmark i 1955 en national lov om folkedrab.

Selvom folkedrab har sin egen konvention, indregnes den som en af forbrydelserne under kategorien forbrydelser mod menneskeheden. FN anslår, at mere end 100 millioner mennesker har mistet livet som følge af folkedrab inden for de seneste 100 år. \[1\]

Folkedrab er et omstridt begreb, og det er tit til heftig debat, hvornår noget kan karakteriseres som et folkedrab. Et eksempel er den igangværende diskussion i FN og i medierne om, hvorvidt Israels handlinger i Gaza-striben kan karakteriseres som et folkedrab.

Koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau nær Krakow i Polen.

Holocaust - Agencja GazetaReutersRitzau Scanpix@20170127-115213-L-3499x2333ma.jpg

Holocaust

Frankrigs præsident Emmanuel Macron på talerstolen ved FN's Generalforsamling i 2025

FN generalforsmalin 2025 - Angela WeissAFPRitzau Scanpix@20250923-073415-L-5600x3733ma.jpg

Forenede Nationer (FN)

Røg stiger op, mens palæstinensere flygter fra et område ramt af et israelsk luftangreb i Gaza City den 22. september 2025.

Israel-Palestina - ny forside september - Mohammed SaberEPARitzau Scanpix@20250922-200335-7-5967x4154ma.jpg

Israel-Palæstina-konflikten

Relaterede emner

Hvordan blev konventionen om folkedrab til? Kort film produceret af FN, der forklarer, hvordan folkedrab blev en del af international lov. Produceret af FN, 2022.

How Genocide Became Part of International Law | United Nations

Definition

Definition af folkedrab

Folkedrab (i nogle tekster også betegnet som folkemord) er en bevidst og systematisk hel eller delvis udslettelse af en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe. Et folkedrab kan ske gennem direkte drab eller ved at fratage eller nægte gruppen livsnødvendige ting som mad og drikkevand. Et folkedrab kan også ske mere indirekte ved at forhindre gruppen i at fortsætte som folk ved at frarøve dem deres børn eller forhindre børnefødsler.

Juridisk hviler verdens forståelse af folkedrab på FN’s Folkedrabskonvention vedtaget i 1948. Det er i udgangspunktet op til den stat, hvis territorium folkedrabet er forgået på at forhindre og retsforfølge gerningsmændene. Hvis dette ikke er muligt, kan FN nedsætte en midlertidig domstol eller sagen kan rejses ved en af de faste internationale domstole.

En regering eller et regime kan være skyldige i folkedrab, men folkedrab kan også begås af andre aktører som f.eks. militser eller oprørsgrupper. Både stater og enkeltpersoner kan erklæres skyldige i folkedrab.

Fakta

Fakta om folkedrab

Hvad er folkedrab?

Internationalt hviler vores fælles forståelse af, hvad folkedrab er på FN’s folkedrabskonvention. Her defineres det, hvad folkedrab er og hvilke handlinger som hører under: ”,.. folkedrab \[forstås ved\] enhver af nedennævnte handlinger, der begås i den hensigt helt eller delvis at ødelægge en national, etnologisk, racemæssig eller religiøs gruppe som sådan:

**a)** at dræbe medlemmer af gruppen,

**b)** at tilføje medlemmer af gruppen betydelig legemlig eller åndelig skade,

**c)** med forsæt at påføre gruppen levevilkår, beregnede på at bevirke gruppens fuldstændige eller delvise fysiske ødelæggelse,

**d)** at gennemføre forholdsregler, der tilsigter at hindre fødsler indenfor gruppen,

**e)** med magt at overføre en gruppes børn til en anden gruppe” \[2\]

Et folkedrab handler altså ifølge konventionen ikke kun om, at gruppe er udsat for en bestemt handling – men også om at der hos gerningsmændene er en bevidst intentionen om at tilintetgøre denne gruppe helt eller delvist med handlingen.

Et folkedrab kan ifølge konventionen ske gennem massemord – men kan ifølge konventionen også foregå uden drab.  F.eks. kan et folkedrab kan bestå i at en gruppe får frataget deres børn eller udsættes for tvangssterilisationer – og altså hermed uden drab forhindres i at vedblive med at eksistere som folk. Et folkedrab er altså ikke nødvendigvis et massemord.

Hvordan blev folkedrab til et juridisk begreb? 

Folkedrab er ikke noget nyt historisk fænomen, men er sket løbende op gennem verdenshistorien. Men det var først med vedtagelsen af FN’s folkedrabskonvention i 1948, at verdenssamfundet fik et fælles sprog for fænomenet og en juridisk platform, hvorfra man internationalt kunne arbejde med at forbygge folkedrab og om nødvendigt retsforfølge gerningsmænd.

Ophavsmanden til begrebet var den polsk-jødiske jurist Raphael Lemkin (1900-1959). Lemkin havde hele sit liv været optaget af at definere og forhindre massedrab på befolkningsgrupper. Men efter 2. verdenskrig, hvor Lemkins mistede 49 familiemedlemmer i holocaust blev hans kamp sammenvævet med hans personlige liv. I 1944 skabte han termen ”Genocide” (det engelske ord for folkedrab) ved at kombinere det græske ord for folk ”genos” med det latinske ord for drab ”cide”. \[3\]

Med sin nye definition viede Raphael Lemkin sin tid til at påvirke den nystiftede verdensorganisation FN til at vedtage en konvention, der skulle medvirke til at forbygge folkedrab og om nødvendigt retsforfølge gerningsmændene. En indsats, der den 9. december 1948, kulminerede i den enstemmige vedtagelse af FN’s folkedrabskonvention. Konvention var første gang i verdenshistorien, at der blev vedtaget en international traktat om menneskerettigheder. \[4\]

Hvordan straffes et folkedrab?

Med vedtagelsen af FN’s Folkedrabskonvention i 1948 forpligtede verdens lande sig til at forhindre folkedrab og om nødvendigt at straffe gerningsmændene bag folkemord. Det er derfor i første omgang den stat, hvis område som folkedrabet er sket på, der skal retsforfølge gerningsmændene. For at kunne leve op til konventions forpligtelse har Danmark, derfor også i 1955 vedtaget en lov, hvori straffen for folkedrab fastsættes til fængsel indtil livstid.\[5\] EU har siden 2003 også haft et regelsæt, der skal gøre det nemmere på tværs af EU’s lande at efterforske og straffe personer, der har begået folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden eller krigsforbrydelse. \[6\]

Selvom verdens stater har pligt til selv at reagere på folkedrab, er det dog ikke altid, at en stat vil være i stand til at retsforfølge gerningsmændene. Ofte sker et folkedrab i krigsramte områder, hvor der ikke er en stabil statsmagt og et uafhængigt retssystem, og i flere tilfælde kan regeringen i landet være involveret i folkedrabet. I de tilfælde er det op til det internationale samfund og dets domstole at efterforske og retsforfølge folkedrabet.\[7\]

Det kan ske gennem tre forskellige instanser:

*   Midlertidige domstole også kaldet ad hoc domstole.
*   Den Internationale Straffedomstol (ICC)
*   Den Internationale Domstol (ICJ)

Hvad er midlertidige domstole?

Hvis verdenssamfundet vurderer at et folkedrab eller andre forbrydelser mod menneskeheden er fundet sted, men der ikke er en nationalstat til at retsforfølge gerningsmændene, kan en midlertidig domstol nedsættes af FN’s sikkerhedsråd. Et eksempel herpå, er den midlertidige og særlige domstol, som FN’s Sikkerhedsråd nedsatte i 1993 til at efterforske folkedrab og krigsforbrydelser, som skete i forbindelse med krigen i det tidligere Jugoslavien.

Midlertidige domstole er dog både besværlige og økonomisk dyre at drive – og deres midlertidighed kan betyde, at nogle sager ikke når at blive behandlet. Heraf, at mange menneskerettighedsforkæmpere så det som et fremskridt, da den internationale straffedomstol blev oprettet i 1998. \[7\]

Hvad er Den Internationale Domstol (ICJ)?

Den internationale Domstol (Engelsk: International Court of Justice/ICJ) er FN’s dømmende organ, som afgør stridigheder mellem stater. Domstolen kan beskrives som verdenssamfundets højeste dømmende myndighed. Den har eksisteret siden 1945 og er beliggende i Haag i Holland.

Alle stater kan indbringe retstvister for domstolen. Dens afgørelser er dog kun vejledende, medmindre en stat har givet samtykke til at være under dens jurisdiktion. Enkeltpersoner kan ikke bringe sager til ICJ, ligesom sager mod enkeltpersoner ikke kan afgøres af ICJ.\[8\]  
Det er kun fire gange i domstolens historie, at stater har bedt ICJ om at tage stilling til en anden stats potentielle folkedrab. Den første sag var i 1996, og omhandlede folkedrab i Eksjugoslavien. Domstolen erklærede her der serbiske stat skyldig i folkedrab.\[9\] De tre andre sager er stadig igangværende. I 2020 bad Gambia ICJ afgøre, hvorvidt Myanmar begår folkedrab på den etniske minoritetsgruppe rohingyaerne \[10\]. I 2022 anklagede Ukraine Rusland for folkedrab mod det ukrainske folk \[11\]. Senest har Sydafrika bedt ICJ afgøre om Israel begår folkedrab i Gaza \[12\].

I alle tre igangværende sager er det usandsynligt, at den anklagede stat vil anerkende en eventuelt dom om folkedrab. Formålet med at rejse sagerne er således snarere at skabe international opmærksomhed og harme omkring et potentielt folkedrab end at afgøre en retstvist.

Hvad er Den Internationale Straffedomstol (ICC)?

Hvor Den International Domstol (ICJ) behandler tvister mellem stater, er det ICC’s (Engelsk: International Criminal Court - ICC) opgave at retsforfølge enkeltpersoner anklaget for de mest alvorlige internationale forbrydelser, dvs. folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden eller krigsforbrydelser. ICC har kun kompetence i sager, hvor national retsforfølgelse ikke er mulig.   

ICC blev vedtaget oprettet i juli 1998 i forbindelse med FN-konferencen i Rom. Oprettelsen af en permanent domstol til at behandle alvorlige internationale forbrydelser, er FN’s forsøg på at oprette en institution, der kan håndtere de sager om forbrydelser om menneskeheden, som før har været lagt ud til midlertidige internationale domstole som det f.eks. var tilfældet i ex-Jugoslavien. \[13\]

ICC har dog kun myndighed i de lande, som har tiltrådt aftalen. I 2024 bakkede 124 af verdens lande op om domstolen bl.a. de nordiske lande og EU-landene. Flere stormagter som USA, Kina, Rusland og Indien har dog valgt ikke at tiltræde aftalen om ICC. Dette betyder bl.a. at disse lande ikke anerkende domstolens domme og heller ikke udleverer anklagede til domsforfølgelse.  \[13\]

Hvad er forskellen mellem forbrydelser mod menneskeheden, folkedrab og krigsforbrydelser?

Analyse

Analyse af folkedrab

Hvem afgør, hvornår noget er et folkedrab?

Selvom, at verdenssamfundet med FN’s folkedrabskonvention blev enige om en definition på folkedrab, hersker der tit uenighed om, hvorvidt et folkedrab har fundet sted eller finder sted. Et aktuelt eksempel er diskussion om, hvorvidt Israels igangværende militære kampagne i Gaza udgør et folkedrab. Lektor i folkeret ved Københavns Universitet Marc Schack udtaler til DR: ” Det er helt tydeligt, at der samler sig bevismateriale, som får flere og flere til at mene, at Israel begår folkedrab i Gaza. Men om det også betyder, at Israel rent juridisk vil blive dømt for folkedrab, er endnu ikke til at sige.” \[14\]

Mark Schack skelner her mellem den meningsdannelse, der foregår når verdens regeringsledere, forskere og ngo’er diskuterer et potentielt folkedrab, og så den potentielle juridiske dom som kan falde ved internationale domstole som ICJ.

Selv hvis ICJ afgør, at Israel har begået folkedrab i Gaza, betyder det dog ikke, at Israel og dets allierede, herunder USA, nødvendigvis vil anerkende dommens gyldighed. En juridisk dom ved en international institution betyder altså ikke, at der automatisk skabes en global konsensus om, hvorvidt et folkedrab har fundet sted og hvordan det skal håndteres.

Hvor mange mennesker har mistet livet som følge af folkedrab?

Det er meget vanskeligt at opgøre, hvor mange mennesker, der har mistet livet som følge af folkedrab de sidste 100 år. Særligt fordi, at der kan være stor uenighed om, hvornår noget kan betegnes som decideret folkedrab.   
FN’s eget estimat er, at over 100 millioner mennesker har mistet livet som følge af folkedrab de sidste 100 år. \[1\] Flere forskere peger ligeledes på 20. århundrede som præget af  historisk mange folkedrab. Ud af de mange potentielle folkedrab udpeget af forskere, er det dog kun en lille håndfuld, som ved en domstol er blevet erklæret som sådan. \[15\]

For befolkningsgrupper kan det betyde meget, at få verdenssamfundets ord for at de har været udsat for et folkedrab. Dels fordi det for mange ses som en anerkendelse af gruppens lidelse, og dels fordi der med en sådan anerkendelse ofte følger muligheder for retsopgør og forskellige former for erstatning og hjælp. \[16\] \[17\]

Problemstillinger

Problemstillinger ved folkedrab

Er alle gruppe tilstrækkelig beskyttet under FN’s folkedrabskonvention?

I FN’s nuværende Folkedrabskonventionens kan der begås folkedrab mod fire definerede grupper ”national, etnologisk, racemæssig eller religiøse grupper”.  Men i det oprindelig, aldrig vedtagne forslag indgik sociale og politiske grupper også i teksten. Disse blev dog taget ud, bl.a. fordi Sovjetunionen frygtede at landet med denne formulering ville kunne anklages for folkedrab. \[18\]

Op gennem årene har det været diskuteret om andre gruppetilhørsforhold såsom køn, seksuel orientering eller politisk overbevisning skal inkluderes i definitionen.

Argumentet mod at udbygge konventionen er, at inklusionen af flere af grupperne vil være meget svær at få et samlet FN til at stå bag, hvorfor opbakningen til konventionen risikerer at blive udvandet. Andre mener, at de internationale domstole faktisk har mulighed for med den nuværende konvention at fortolke mere bredt. \[19\]

Gør verden nok for at forbygge og stoppe folkedrab?

FN’s Folkedrabskonvention handler ikke kun om at gerningsmændene bag folkedrab skal retsforfølges.  Lige så centralt i konventionen er forpligtelsen til at forebygge og stoppe folkedrab. Om dette skriver Vibe Klarup, generalsekretær i Amnesty International Danmark og Dina Hashem, seniorjurist, Amnesty International Danmark følgende i et debatindlæg i Berlingske den 6. august 2025:

”Når vi taler om folkedrab, er der oftest fokus på, at de skyldige skal straffes efterfølgende. Og i samme omgang insisteres der på, at vi skal vente på domstolens afgørelse, før vi skal handle. Men det er en misforstået udlægning af FNs folkedrabskonvention.

Forebyggelse er lige så centralt som straf, hvilket er beskrevet allerede i konventionens artikel 1.

Og man kan ikke forebygge et folkedrab på bagkant.” \[20\]

Indlægget handler konkret om, at verden ikke skal vente på en afgørelse i ICJ om hvorvidt Israel begår folkedrab i Gaza – men skal foretage sig noget nu. Selvom indlægget handler om en nuværende begivenhed er det pointe om forholdet mellem forebyggelse og retsopgør dog mere almengyldig.

Verdenssamfundet har nemlig typisk først handlet på et folkedrab efter at det sket. Typisk ved at bistå med retsforfølgelse. Dette var f.eks. tilfældet med Ghana i 1994 og i forbindelse med krigene i Eksjugoslavien. \[21\]

Årsagerne til, at verdenssamfundet ofte ikke handler mere forebyggende, er flere. Men en af de mest afgørende er nok, at FN ikke har en egen hær, men er afhængig af konsensus i sikkerhedsrådet for at kunne gribe militært ind og beskytte civilbefolkningen. Her kan forskellige nationale interesser hurtigt afføde en modvilje mod at gribe ind, hvis der ikke foreligger overvældende beviser for et folkedrab.   
Ydermere kan det være svært for verdens nationer at gribe ind overfor militært og økonomisk stærke nationer. F.eks. har flere menneskerettighedsorganisationer beskyldt Kina for at begå folkedrab på det muslimske mindretal uighurerne. En beskyldning, som FN reelt er magtesløse i forhold til at reagere på. \[21\] \[22\]

Debart

Debart om folkedrab

Hvordan kommer et samfund bedst videre efter et folkedrab?

Når der er sket et folkedrab, efterlader det et stort traume i samfundet.  Ofte vil der være flygtningestrømme, ødelagte områder, ofre med ønsker om hævn og erstatning, og ustraffede gerningsmænd. Her er der stor diskussion om, hvordan man sikrer både forsoning og retfærdighed, og et retsopgør efter et folkedrab er derfor en kompliceret ting.

Et godt eksempel er forløbet efter folkedrabet i Rwanda i 1994.  Det internationale samfund nedsatte midlertidige domstole, men her var det kun personer med høj rang, dvs. f.eks. generaler og regeringsledere, som blev retsforfulgt. Folkedrabenes gerningsmænd var langt flere, og bestod bl.a. officerer, menige soldater og civile som i en blodrus vendte sig mod deres naboer. I forbindelse med folkemordet i Rwanda estimeres det, at hvert 10. borger på forskellig vis tog del i folkedrabet. Gerningsmænd, som det var op Rwanda selv at håndtere. \[23\]

Hvad er argumenterne for Gacaca-landsbydomstole?

”En afrikansk løsning til et afrikansk problem” \[24\] kaldte Rwandas præsident Paul Kagama oprettelsen af Gacaca-domstolene.  Han og de andre fortalerne for Gacaca-modellen fremhæver, hvordan denne løsning gav en skrøbelig nation mulighed for selv at håndtere og bearbejde folkedrabet med en løsning forankret i nationens egen kultur. De fremhæver, hvordan Gacaca har givet lokalsamfundene mulighed for i fællesskab at bearbejde traumerne fra folkedrabet ved at høre ofrenes historie, og ved at skulle konfrontere sine egne gerningsmænd. At Gacaca har åbnet døren til forsoning og dialog mellem de forskellige etniske grupper. \[24\]\[25\]

Blandt menneskerettighedseksperter antager flere et mere pragmatisk standpunkt – nemlig at Gacaca var Rwandas eneste alternativ til reelt at lade en stor del af gerningsmændene gå fri. Fergus Kerrigan og Antranik Handoyan begge ansat ved Institut for Menneskerettigheder i Kigali, Rwanda, skriver: ”\[Amnesti vil\] være en overtrædelse af forpligtelsen til at retsforfølge folkedrabsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Men hvad kan Rwanda ellers gøre? Det er præcis derfor, at Gacaca-strukturen blev lavet: så man har et alternativ, som lokalbefolkningen lettere kan relatere sig til.” \[26\]

Hvad er argumenterne imod gacaca?

Det er en almen juridisk opfattelse i jura, at for at en retssag kan være fair, kræver det en uvildig dommer og et uvilligt retssystem. Kritikerne af Gacaca-modellen fremhæver, at det sjældent vil være tilfældet, når retssagen holdes lokalt og afgøres af lægdommere, der ofte vil kende både ofrene og de tiltalte. Den tiltaltes manglende adgang til juridisk rådgivning har ligeledes vakt bekymring hos menneskerettighedsorganisationer. \[27\]

Både nationale og internationale kritikerne fremhæver også, hvordan Gacaca indeholder en risiko for, at status og befolkningssammensætning i lokalsamfundet bliver afgørende for hvem der tiltales og hvordan disse dømmes. De fremhæver, hvordan ofre kan være angste for at anklage gerningsmænd med høj status. Mens tiltalte med lav status og dårligt netværk risikerer en ringere behandling i den lokale Gacaca: "En række personer fortalte os, at de forblev tavse under Gacaca-retssagerne, selvom de mente, at de tiltalte var uskyldige. De følte, at det simpelthen var for risikabelt at stå frem og forsvare personer, der var blevet uretmæssigt anklaget for forbrydelser relateret til folkedrab," fortæller Daniel Bekele, Afrika-direktør i Human Rights Watch (_egen oversættelse_).\[24\]

Perspektiv

Perspektiv på folkedrab

Det 20. århundrede er flere gange blevet kaldt folkedrabets århundrede. Desværre synes det internationale samfund lige nu ikke at have succes med at sikre, at vi i det 21. århundrede vil have nemmere ved at forhindre, stoppe og retsforfølge denne særlige forbrydelse mod menneskeheden.

Indsatsen mod folkedrab kræver en global enighed om fortolkning af konventionerne og en villighed fra verdens lande til støtte op om og underlægge sig fælles internationale regelsæt og institutioner. Når verdens største lande som Kina, USA, Indien og Rusland f.eks. ikke vil tilslutte sig institutioner, som den internationale Straffedomstol (ICC) gør det retsforfølgelse af gerningsmænd svær. Herudover understreger det en verdensorden, hvor magtfulde lande reelt er undtaget fra international lov. \[28\]

USA og de vestlige lande tøven omkring at gribe ind overfor Israel i Gaza, eller erklære Israels handlinger for et folkedrab har medført en stærk utilfredshed i det globale syd. Her føler flere lande, at Vestens høje standard for menneskerettigheder kun gælder, når der ikke er tale om USA’s tætte allierede. En splittelse, der kan vanskeliggøre fælles globalt samarbejde om internationale retsinstanser.  \[29\]

Billeder af ofre for folkedrabet i Rwanda i 1994 på Kigali Genocide Memorial.

large_Folkedrab - Pelle RinkRitzau Scanpix@20131211-151728-5-4212x2808ma.jpg

medium_Folkedrab - Pelle RinkRitzau Scanpix@20131211-151728-5-4212x2808ma.jpg

small_Folkedrab - Pelle RinkRitzau Scanpix@20131211-151728-5-4212x2808ma.jpg

thumbnail_Folkedrab - Pelle RinkRitzau Scanpix@20131211-151728-5-4212x2808ma.jpg

Folkedrab - Pelle RinkRitzau Scanpix@20131211-151728-5-4212x2808ma.jpg

Originalkilder

FN’s folkedrabskonvention (dansk tekst)

På en international pressekonference den 16. september 2025 fremlagde FN's uafhængige internationale undersøgelseskommission om menneskerettighedssituationen i de besatte palæstinensiske områder deres rapport. Komiteen konkluderede, at Israel har begået folkemord i Gaza.
Flere lande, heriblandt USA og Storbritanien, er kritiske overfor undersøgelses-komiteen og dens arbejde, som de finder har en bias mod Israel. Mange prominente forskere har dog erklæret rapporten for valid.   


Pressekonference: FN-efterforskere erklærer Israels fremfærd i Gaza 2023-25 for folkedrab (video engelsk)

Baggrundskilder

Bøger

Raphael Lemkin and the Struggle for the Genocide Convention

Hjemmesider

 Resources - International Association of Genocide Scholars

Undervisningsmateriale

Hjemmeside drevet af DIIS - Dansk Institut for Internationale Studier. Siden indeholder forskelligt undervisningsmateriale om Holocaust og andre folkedrab

Folkedrab.dk

Podcast/artikelserie

Artikel/podcast i fire dele af Zetland, der fortæller om Raphael Lemkins kamp for at få folkedrab anerkendt som en international forbrydelse, og konventions betydning for eftertiden

Ordets Magt

Indhold

Cases

Anbefalede links

Hvad er Folkedrab


FN'S Folkedrabskonvention (1948)


Raphael Lemkin – the man who defined genocide


The first human rights treaty


Folkedrab


Folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser: efterforskning og strafforfølgning

Folkedrab og internationale domstole


Den Internationale Domstol


Application of the Convention on the Prevention and Punishment of the Crime of Genocide (Bosnia and Herzegovina v. Serbia and Montenegro)


Application of the Convention on the Prevention and Punishment of the Crime of Genocide (The Gambia v. Myanmar: 11 States intervening)


Allegations of Genocide under the Convention on the Prevention and Punishment of the Crime of Genocide (Ukraine v. Russian Federation)


Application of the Convention on the Prevention and Punishment of the Crime of Genocide in the Gaza Strip (South Africa v. Israel)


Den Internationale Straffedomstol


Har du mistet overblikket?: Så mange anklager nu Israel for at begå folkedrab


Question of intent makes genocide hardest crime to prove


Why Genocide Recognition Matters


Del 4: Munira ser slagteren i øjnene. Er Lemkins lov noget værd?


Fra bogen Genocide in International Law The Crime of Crimes

Hvad leder du efter?