Faktalink
Søg
Menu
Menu

Hvad leder du efter?

En kivnde tracker sin træning på et smartwatch

Selvoptimering er blevet en central del af hverdagen for mange, hvor måling, justering og teknologisk støtte bruges til at forme både krop og livsførelse i jagten på balance, præstation og kontrol.

Foto: Maskot/Ritzau Scanpix

Selvoptimering er blevet en central del af hverdagen for mange, hvor måling, justering og teknologisk støtte bruges til at forme både krop og livsførelse i jagten på balance, præstation og kontrol. Foto: Maskot/Ritzau Scanpix

Det selvoptimerende menneske

Hovedforfatter

  • Anne Anthon Andersen, journalist, feb. 2026

Læsetid: 14 min

Indhold

Indledning

Det selvoptimerende menneske betegner en tendens i det moderne samfund, hvor individet i stigende grad arbejder med at forbedre sin krop, sit sind og sin livsførelse. Viden, teknologiske muligheder og fokus på længere levetid samt forventninger om et længere arbejdsliv har gjort sundhedsoptimering til mere end blot motion og sunde kostvaner.

Biohacking, kosttilskud, mental træning, stressregulering og søvnregistrering er blevet udbredte praksisser på tværs af generationer. I en tid præget af præstationspres og teknologisk overvågning af kroppen er det selvoptimerende menneske blevet en central kulturel figur. Vi spiser, måler, tracker, justerer og forbedrer os selv – fysisk, mentalt og socialt. Fænomenet afspejler en samfundsudvikling, hvor individet i stigende grad forventes at tage ansvar for sin egen sundhed for at kunne yde optimalt og bidrage mest muligt til fællesskabet. Tilhængere ser selvoptimering som en naturlig udvidelse af menneskets muligheder for selvkontrol, livsforbedring og personlig frihed. Kritikere advarer mod øget kontrol, perfektionisme og risikoen for, at noget grundlæggende menneskeligt går tabt i jagten på det perfekte selv.

Relaterede emner

What is biohacking? Speaking with Melissa Young, MD

Interview med MD Melissa Young, som forklarer hvad biohacking er, og hvordan mennesker forsøger at forbedre deres liv ved hjælp af biohacking. Cleveland Clinic, 05.06.2024.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold, derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Definition

Hvad dækker begrebet det selvoptimerende menneske over?

Det selvoptimerende menneske er en person, der aktivt forsøger at forbedre sin krop, sit sind og sin livsstil gennem teknologi, data, kost, fysisk og mental træning. Begrebet er tæt knyttet til ”biohacking”, som handler om at skabe forandrende forbedringer i kroppen ved hjælp af teknologiske hjælpemidler – f.eks. ved at bruge gentest til at finde ud af, hvordan man kan optimere eller hacke sin biologi med målet at forbedre sundhed, præstationer og livskvalitet. Biohacking kan handle om både kropslige og mentale forbedringer eller om at tracke sin tid, så man bruger den, som man ønsker, eller ligefrem forlænge livet ved at spise, sove, træne og meditere optimalt. Selvoptimering i det moderne samfund er særligt kendetegnet ved at forbedre sine præstationer og optimere sit liv på en måde, så man oplever, at man kommer i større kontrol med livet.

Fakta om biohacking

Hvad er biohacking?

Ideen bag biohacking er at anskue kroppen, som var den en maskine, man kan tage kontrol over og optimere. Biohacking kan både handle om at optimere kroppens biologi og mentale tilstand ved at udsætte kroppen for forskellige metoder, f.eks. kuldebadning, styrketræning, meditation, særligt tilrettelagt kost, tilskud, stoffer med præstationsfremmende effekt eller mere ekstreme former som indsprøjtning af stamceller eller forandringer af gener. Begrebet biohacking er et moderne udtryk for en lang række forskellige metoder til selvoptimering, som ofte indebærer teknologi som hjælpemiddel – f.eks. i form af briller, der kan holde blåt skærmlys ude, ure eller apps, der tracker søvn, motion, humør, fordøjelse, vægt, inflammation, energi m.m. Biohacking kan dække over alt fra ekstrem optimering af kroppen med daglig krævende krops- og hjernetræning og kostprogrammer med mål om at forlænge livet optimalt til mere almindelige former for træning af krop og sind med henblik på at lave et meningsfuldt liv i balance. Det kan man læse i forskningsartiklen ”What are ’biohackers’ hacking? Identifying motivations and meaning-making frameworks” i BMJ Journals – Medical Humanities [1].

Hvilke former for biohacking er mest udbredte i dag?

De mest udbredte former for biohacking er kostjusteringer, periodisk faste, søvnoptimering og forskellige træningsrutiner som meditation, mindfulness, åndedrætsøvelser og andre strategier til at reducere stress og skabe kropslig og mental balance. Også brug af kosttilskud som vitaminer, mineraler, koffein- og energifremmende midler er udbredt, ligesom selvmonitorering som tracking af søvn, puls, hvile, stress ved hjælpe af apps, ure eller andre wearables (trackere, du kan have på, som registrerer kroppens rytme og oversætter den til data). Mere radikale former for selvoptimering som f.eks. implantater eller genmanipulerende indgreb fylder mest i medier og teoretiske forsøg, men er i praksis mindre udbredte.

Hvem bruger biohacking?

Der findes ikke officielle tal for, hvem og hvor mange der benytter biohacking. Selvoptimering i form af biohacking er dog en voksende tendens, som får stadig større opmærksomhed – også i Danmark. Medierne bringer blandt andet artikler om kendte danskere som Nickolai Damgaard, tidligere salgsansvarlig i virksomheden Bestseller, der fortæller, hvordan han har brugt biohacking til både at præstere bedre og komme ud af en depression. I dag lever han af at træne topatleter og medarbejdere i virksomheder, der ønsker at forbedre præstationsniveauet gennem biohacking. Det beskrives i artiklen ”Nickolais liv tog en dyster drejning. Nu er han biohacker” på Euroinvestor.dk [2].
Samtidig sælger event- og teambuildingfirmaer som Humanic Group kurser i biohacking til danske arbejdspladser, hvilket fremgår på virksomhedens hjemmeside, humanic.dk, under overskriften ”Biohacking til arbejdspladsen” [3].

Biohacking og kroppens hemmeligheder Ludvigs Podcast, 30.12.2024

I videoen beskriver biohacker, foredragsholder og ekspert i sundhedsoptimering Nickolai Damgaard, hvordan han rejste sig fra stress ved at tage kontrol over sin egen sundhed gennem biohacking.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold, derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Hvem har været med til at udbrede ideen om selvoptimering i form af biohacking?

Techgiganter som Google og Apple har været stærke drivkræfter til at promovere biohacking. Med produkter som fitness trackers og smartwatches eller smart rings (fingerringe, der kan monitorere bevægelse, søvnmønstre, hjerterytme, puls, smerte, kropstemperatur m.m.) har techfirmaerne været med til at motivere og inspirere til at tænke i optimering ved hjælp af tracking af sundhedsdata, som man kan læse i artiklen ”7 Types Of Wearable Biohacking Tech To Help You Take Control Of Your Health” på kineon.io [4]. Også influencere som f.eks. den amerikanske milliardær og techentreprenør Bryan Johnson der har mere end en million følgere, har været med til at udbrede biohacking. Bryan Johnson bruger angiveligt to millioner dollars om året på i samarbejde med et hold af 30 læger og sundhedseksperter at føre en såkaldt Blueprint-protokol over sine daglige bestræbelser på at selvoptimere sit liv gennem daglige rutiner, en planlagt diæt bestående af såkaldte superfoods, plantebaseret kost, periodisk faste, kosttilskud og et longevity mix, han selv har udviklet, og som han sælger. Det kan man læse i blogartiklen ”Biohacking: The basics and the top 5 influencers” på mynucleus.com, der også nævner Peter Attia, Rhonda Patrick, Mark Hyman og Andrew Huberman som de mest populære influencere indenfor biohacking [5].

Hvordan spiller teknologi og data en rolle i biohacking?

Biohacking handler helt grundlæggende om at få kontrol over kroppen og optimere sundhed og præstation ved at spore data som søvn, motion, ernæring, temperatur, hydrering osv. og de kortlagte data til at justere og sætte mål for, hvad du vil opnå. Teknologi som apps og wearables har givet mulighed for, at privatpersoner uafhængigt af sundhedssystemet kan tracke deres sundhed og følge med i sundhedsdata. Således er teknologi med til at motivere og inspirere til biohacking, fordi det at have adgang til at følge sine sundhedsdata kan gøre projektet med at fremme sine præstationer, søvnhygiejne, ernæring eller sænke sit stressniveau mere konkret og tydeligt, som man kan læse i artiklen ”Biohacking: Hvad er det, og hvordan kan det hjælpe dig med at præstere?” på myprotein.dk [6].

Brug af sundhedsapps i Danmark, 2024

Udbredelse 
-63 % af danskerne bruger sundhedsapps til forskellige formål. 
-56 % har inden for de seneste 6 måneder brugt apps, der måler fysisk aktivitet (skridt, løb m.m.). 
-Brugen af apps, der måler sundhedstilstand (puls, blodtryk), og apps, hvor man selv registrerer data (fx menstruationscyklus),  er steget med 6 procentpoint siden 2022. 
-Det er især kvinder og personer under 60 år, der bruger sundhedsapps. 

Type  
-Måler fysisk aktivitet: 56 %
-Måler sundhedstilstand: 27 %
-Hvor man selv registrerer data: 26 %
(Andel, der har brugt app‑typen inden for de seneste 6 måneder)

Kilde: Dansk Erhverv, analysenotat afsluttet 26. april 2024: Godt 6 ud af 10 danskere bruger sundhedsapps.

Analyse af selvoptimering

Hvorfor er selvoptimering blevet en trend?

Når biohacking er blevet populært, er det blandt andet, fordi biohacking giver mulighed for at opleve selv at tage kontrol med sin sundhed og søge alternativer til det etablerede sundhedssystem. Det taler til det moderne menneske, som hellere selv vil tage styringen og ikke ønsker at være afhængig af de etablerede systemer, og som i stigende grad søger hjælp og behandling andresteder, lyder vurderingen fra fremtidsforsker Anne Skare Nielsen i artiklen ”Biohackerne kommer: Nu er det nok at træne 10 minutter om ugen” på tv2kosmopol.dk [7].

Hvordan hænger selvoptimering sammen med det moderne præstationssamfund?

Selvoptimering og biohacking passer perfekt i vor tids præstationssamfund, som i høj grad har præstation, optimering, produktivitet og selvrealisering som mål, argumenterer debattør og underviser Jakob Kvist i debatartiklen ”Biohacking afspejler et præstationssamfund, hvor mennesket er i krig med sig selv” på Information.dk. Han peger på, at biohacking er en perfekt trend, set fra præstationssamfundets perspektiv, fordi biohacking lokker individer med frihed og kontrol over krop og sind, men på samme tid lokker og tvinger præstationsmennesket til at præstere sit ypperste i samfundets tjeneste og undertrykke egne naturlige behov i et samfund, som hylder acceleration, forbrug og produktion. Således kan biohacking og selvoptimering forstås som en del af en neoliberal samfundslogik, hvor individet forventes at være effektivt, præstere og søge konstant optimering og forbedring, som Jakob Kvist argumenterer i debatartiklen [8].

Hvordan kan biohacking styrke individets handlefrihed?

Biohacking kan give den enkelte viden, indsigt og redskaber til at selv at tage hånd om sin sundhed og mentale trivsel. Således kan biohacking gøre sundhed mere tilgængeligt og motiverende, fordi biohacking tilbyder relativt enkle og overskuelige teknikker og tiltag. Biohacking kan også skabe en oplevelse af frihed i og med, at træning og kost tilpasses den enkelte. Det er netop en pointe, at biohacks baseres på individuelle behov, mønstre og ønsker. Det gør biohacking mere alment tilgængeligt for mennesker med forskellige behov og muligheder, som det fremgår af blogartiklen ”Oplev biohacking: En ny metode til optimeret sundhed” på bono.dk [9].

Problemstillinger ved selvoptimering

Den norske professor, psykiater og forfatter Finn Skårderud betragter biohacking som et eksempel på, hvordan markedets nyttetænkning og optimeringslogikker er trængt ind i den måde, vi ser på os selv og hinanden. Som individer, der først og fremmest har værdi i kraft af det, vi præsterer, præsenterer og producerer. I artiklen ”Myten om det isolerede selv gør os ulykkelige” på Kristeligt-dagblad.dk deler han sin analyse af, hvordan han som psykiater ser, at præstationssamfundet, som bilder os ind, at alt er muligt, hvis vi bare siger ja og gør en indsats, gør mennesker syge. For hvis ikke vi lykkes inden for denne logik, er det jo os selv, vi retter kritikken imod, fordi vi i præstationssamfundet og selvoptimeringens tidsalder er blevet blinde for, at forskelle i vilkår som klasse, økonomi osv. er med til at skabe grænser for den enkeltes formåen. ”Systemkritikken er afløst af selvkritikken,” som Finn Skårderud siger i artiklen. Og det gør mennesker syge, vurderer han og taler for, at vi erstatter ideologien om, at alle kan og skal optimere sig selv, med, at det er et fælles ansvar at lykkes og skabe mening, som man kan læse i artiklen [10].

Hvordan kan forventninger om selvoptimering skabe øget pres og ulighed?

Selvoptimering skaber ulighed ved at favorisere dem, der allerede har overskud i form af viden, tid og økonomi til at investere i deres egen udvikling og sundhed. Selvoptimering kræver tid og overskud. Denne dynamik forstærker eksisterende uligheder, argumenterer blandt andre underviser og debattør Jakob Kvist i debatartiklen ”Biohacking afspejler et præstationssamfund, hvor mennesket er i krig med sig selv” [8]. Når selvoptimering bliver så udbredt et fænomen, at arbejdspladser, sundhedsvæsenet og samfundets institutioner begynder at forvente, at borgerne selvoptimerer, bliver de, der ikke har ressourcer til selv at biohacke eller på anden vis selvoptimere, endnu ringere stillet, mener Jakob Kvist, og formulerer blandt andet kritikken således: ”Skal man til en jobsamtale, og sandsynligheden er tilpas stor for, at modkandidaterne har benyttet sig af biohacking, giver det så overhovedet mening at dukke op pinligt ædru?”.

Hvordan kan selvoptimering bidrage til nye former for social kontrol eller selvkontrol?

Da et centralt led i biohacking er måling og registrering af data om kroppens fysiske og mentale sundhed i et forsøg på at få kontrol, kan biohacking føre til en intensivering af selvkontrol, som kan tage overhånd. Det skete f.eks. for fodboldspiller William Kvist, der tidligere praktiserede og prædikede selvoptimering for at forbedre sine præstationer, blev kaldt ’hjernen på landsholdet’ og ’Der Optimierungs Mann’, men som efter en nedtur erkendte, at selvoptimering kommer med en pris – den gav ham selv skylden, hvis han fejlede eller ikke lykkedes med at nå de mål, han havde sat, som man kan læse om i artiklen ”William Kvist er færdig med at prædike selvoptimering” på information.dk [11]. 

Desuden medfører tracking af data via forskellige digitale platforme en risiko for, at data bliver misbrugt af aktører, der kan have glæde af de private oplysninger om helbred og livsstil, biohacking efterlader som datafodspor. Den form for data er forsikringsselskaber interesserede i at bruge til at udregne risici og priser på deres produkter eller frasortering af bestemte kundetyper, som man kan læse i artiklen ”Forsikringsselskaber lurer på kunders personlige sundhedsdata” på Information.dk, der beskriver, hvordan schweiziske testpersoner går rundt med skridttællere, der informerer forsikringsselskabet CSS Insurance om, hvor mange skridt de går om dagen, en ordning som forsikringsselskabet forklarer som et forsøg på at belønne deres sundhedsbevidste kunder [12]Ligeledes kan man også forestille sig, at data fra biohacking kan føre til socialt pres på arbejdspladser, der beder deres ansatte om at tracke deres søvn, stress og andre private sundhedsdata.

Hvordan kan forventninger om selvoptimering og jagten på at blive perfekte fjerne os fra, hvad vi i dag betragter som menneskeligt?

Ekstrem fokus på selvoptimering og biohacking kan gøre os mindre tolerante og empatiske overfor os selv og vores medmennesker, argumenterer den svenske tegneserietegner Liv Strömquist. I bogen ”Oraklet” leverer hun en kritik af selvoptimeringstrenden. Strömquist undersøger i bogen med hjælp fra filosoffer, sociologer og poeter, hvad der sker, når målet med livet bliver selvudvikling og optimering med et ekstremt fokus på os selv, og stiller spørgsmålet: ”Har vi i forsøget på at finde os selv, glemt noget ret væsentligt – nemlig hinanden?”, som man kan læse i forlagsbeskrivelsen af bogen [13].

Hvilke etiske dilemmaer er forbundet med biohacking?

Biohacking rejser etiske dilemmaer, fordi det udfordrer grænserne mellem krop og teknologi ved at bruge teknologien til at kontrollere og forbedre kroppen. Når vi tager teknologi i brug for at optimere kroppen, kan det skabe nye standarder for, hvad vi forventer, at kroppen skal kunne – f.eks. hvor meget den skal kunne præstere, og hvor længe den skal kunne leve. Dernæst kan biohacking også være med til at forskyde ansvaret for vores sundhed fra læger og sundhedspersonale til det enkelte menneske, som i sagens natur ikke har samme faglighed og viden om sundhed. Nogle former for biohacks er ret ekstreme og indebærer f.eks. DIY-manipulation (gør det selv-manipulation)  af gener, implantater og eksperimentel medicin, som vi normalvis vil betragte som indgreb, der kræver sundhedsfaglig ekspertise, uden lægelig overvågning, og uden at man kender langtidskonsekvenserne. I artiklen ”Biohacker: ’Jeg vil hjælpe mennesker til at genmodificere sig selv’” på Information.dk kan man f.eks. læse om Josiah Zayner, der som den første i verden på egen hånd eksperimenterede med at ændre sine gener ved hjælp af biohacking [14]. Når biohacking foregår uden for lovgivningen og sundhedsvæsnet, er det svært at regulere og at placere ansvaret, hvis det går galt. Dernæst rejser biohacking også etiske dilemmaer om det pres, biohacking kan lægge på dem, der ikke har lyst til at selvoptimere deres krop, men som kan opleve at blive ringere stillet, fx i sport, uddannelse eller på arbejdsmarkedet, hvis de ikke hopper med på bølgen.

Debat om selvoptimering

Hvad mener tilhængere, at biohacking giver det enkelte menneske?

Tilhængere af biohacking argumenterer for, at biohacking hjælper individet til at optimere sin krop uden statens eller medicinsk kontrol. De ser biohacking som et virksomt redskab til, at den enkelte kan tage ansvar for og kontrol med sin sundhed og livskvalitet, og ser biohacking som en naturlig og positiv udvikling i et teknologisk samfund til gavn for både den enkelte og samfundet.

Tilhængere af biohacking ser også biohacking som et redskab til at overvinde naturlige begrænsninger som træthed, sygdom, aldring, manglende koncentration eller energi. Dernæst kan biohacking styrke den enkeltes selvindsigt og viden om kroppens aktuelle behov og sundhed, hvilket kan føre til bedre beslutninger om at leve sundt og præstere bedre, som biohacker og stifter af Danish Biohacker Community Martin Kremmer beskriver det i artiklen ”Do’s & don’ts med en biohacker: ”Søvn er nok menneskets største gave, og samtidig er vi i gang med at fucke fuldstændigt op” på heartbeats.dk [15].

Hvad peger de, der er kritiske over for biohacking på af udfordringer?

De, der er kritiske over for biohacking, peger på, at det kan føre til at øget præstationspres, som i forvejen er højt. Biohacking fører ikke nødvendigvis til frihed – men også til ufrihed, fordi udbredelsen af biohacking kan medføre, at mennesker føler sig tvunget til at optimere sig selv for at være i stand til at følge med i konkurrencen om job, uddannelse, sport mm., og hermed føre til en usund individualisering og et overdrevent fokus på sundhed efter komplekse systemer, som gør det svært at gennemskue den egentlige effekt af. Rigide regimer, som mange biohackere holder sig til for at få en følelse af kontrol over deres sundhed kan gøre det svært at finde balancen og skabe sunde naturlige vaner, som det er muligt at overholde, som man kan læse i debatartiklen ”The Problem with the Biohack Movement” på outsideonline.com [16].

Andre kritiske stemmer advarer imod, at biohacking kan øge uligheden, fordi det kræver overskud, viden og ressourcer at biohacke. Der er også skeptikere, som f.eks. Forbrugerrådet Tænk, der advarer imod, at de biologiske data, som indsamles, når man biohacker, kan blive udnyttet kommercielt og misbrugt.

Perspektiv på selvoptimering

Hvad er AI-coaches, og hvordan kan de komme til at spille en stadigt større rolle i selvoptimering?

AI-coaches er digitale personlige trænere, der ved hjælp af data leverer rådgivning i sundhed, præstation, læring og livsstil skræddersyet til den enkelte bruger. Fordi de er digitale, kan AI-coaches være til rådighed og give vejledning døgnet rundt og følge med i alle de data, brugeren giver dem adgang til. Selvom AI-coaches er billigere, konstant til rådighed og har adgang til en stor mængde detaljerede data om brugeren, kan de ikke erstatte menneskelige coaches, fordi de mangler empati, følelsesmæssig intelligens, evnen til at forstå og give feedback på komplekse problemstillinger, som man kan læse i artiklen ”The Rise of AI-Powered Personal Coaching: A New Era of Automated Tailored Guidance” på medium.com, som også advarer imod, at virksomheder og privatpersoner gør sig afhængige af AI-coaches som rådgivere, da de så risikerer at blive dårligere til at følge intuition, instinkter og forbundethed til andre mennesker [17].

Hvilke biohacking-tendenser kommer vi til at se flere af i fremtiden?

Biohackeres næste store fokus bliver at styrke hjernens evne til at tænke, planlægge, fokusere og huske blandt andet ved brug af særlige kosttilskud og såkaldt neuro-feedback, hvor man måler hjernens funktion med teknologi, der kan måle hjernebølger. Der er også både forskere og dedikerede biohackere, der eksperimenterer med at redigere deres gener ved såkaldt CRISP-teknologi for at forebygge genetisk disponeret sygdom, som man kan læse i artiklen ”Biohacker: ’Jeg vil hjælpe mennesker til at genmodificere sig selv’” på information.dk [14]. Også stemcellebehandling, dvs. indsprøjtning af stamceller, som giver kroppen et skud unge og friske stamceller med formålet at optimere kroppens evne til at præstere og forny sine celler, er en biohacking-trend, som man kan læse om på virksomheden Cellular Hope Institutes hjemmeside [12].

Citerede kilder