
Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan foran et billede af grundlæggeren og den første præsident for Republikken Tyrkiet, Mustafa Kemal Atatürk
Foto: Andrew Caballero-Reynolds/AFP/Ritzau Scanpix
Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan foran et billede af grundlæggeren og den første præsident for Republikken Tyrkiet, Mustafa Kemal Atatürk Foto: Andrew Caballero-Reynolds/AFP/Ritzau Scanpix
Det moderne Tyrkiets historie
Læsetid: 2 min
Cases
Hvordan er Tyrkiets forhold til Europa i dag?

Der er mange emner, der skaber problemer i forholdet med Europa og Tyrkiet. Der er f.eks. Cypern-spørgsmålet, hvor Tyrkiet støtter den tyrkiske udbryderrepublik på den nordlige del af øen, hvilket ikke er anerkendt af de europæiske lande. Der er også Tyrkiets krav på havområder i det østlige Middelhav, som bl.a. er i konflikt med Grækenlands krav (hvilket er vigtigt i forhold til evt. gasreserver i undergrunden). Derudover er der også menneskerettighedernes og demokratiets generelt dårlige tilstand i Tyrkiet, og nu og da dukker der også diplomatiske konflikter op omhandlende religion, som man så det i forbindelse med koranafbrændingerne i Sverige og Danmark.[1] Hvis man således kun kigger på avisoverskrifter, kan Tyrkiets forhold til Europa godt se ret konfliktfyldt ud, men i virkeligheden er både Tyrkiet og Europa afhængige af hinanden. På trods af at Erdogan har prøvet af styrke Tyrkiets samhandel med lande i Mellemøsten og Centralasien, så er det europæiske marked stadig det absolut vigtigste for Tyrkiet. 41 procent af landets eksport går til EU og 31 procent af landets import kommer fra EU. [2] Derudover er Tyrkiets NATO-medlemskab og forholdet til Europa vigtigt sikkerhedspolitisk i forhold til at afskrække Rusland. For Europa er et godt forhold til Tyrkiet ligeledes af stor betydning. I en situation, hvor USA ikke længere er til at stole på og med den konstante trussel fra Rusland, har Europa brug for Tyrkiet og landets stærke militær (Tyrkiet har NATO’s andenstørste hær). I forbindelse med fredsforhandlingerne mellem Rusland og Ukraine har det således været på tale med en europæisk styrke i Ukraine, hvor de europæiske lande gerne vil have Tyrkiet til at bidrage.[3] Derudover spiller Tyrkiet også en vigtig rolle ift. at bremse flygtningestrømme til Europa. EU og Tyrkiet indgik således i 2016 den såkaldte ”flygtningeaftale”, som giver Tyrkiet penge til gengæld for at holde flygtninge fra at søge mod EU.[4]
Tyrkiets rolle i Syrien

Da mange arabiske lande blev ramt af oprør i 2011, i det der blev kendt som ”det arabiske forår”, valgte Tyrkiet at støtte de folkelige protester og senere også støtte de Islamisk-orienterede partier, der kom til magten efterfølgende f.eks. i Egypten og Tunesien. Det samme gjorde Tyrkiet i Syrien, hvor oprøret hurtigt udviklede sig til en blodig borgerkrig. I den krig støttede Tyrkiet islamiske oprørsgrupper, der kæmpede mod Assad-regimet. Tyrkiet intervenerede også selv flere gange i det nordlige Syrien i alliance med lokale islamiske militser for at svække de kurdiske styrker, som Tyrkiet opfatter som en sikkerhedstrussel. Tyrkiet havde derfor meget tætte forbindelser til den islamiske Hayat Tahrir al-Sham (HTS) milits ledet af Ahmad al-Sharaa, der havde Idlib provinsen på grænsen til Tyrkiet som base. Da HTS i december 2024 lykkedes med at vælte Bashar al-Assads regime stillede det derfor Tyrkiet i en meget indflydelsesrig situation. Med landets tætte bånd til den nye syriske ledelse forventes det bl.a., at det bliver tyrkiske virksomheder, der skal stå for genopbygningen af landet.[5]
Citerede kilder
- Kopier link
- Kopier link
Türkiye: EU trade relations with Türkiye. Facts, figures and latest developments
FaktaarkEU-KommissionenGå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:
- Kopier link
French, Uk and Turkish forces could be deployed right after peace deal, says Macron
ArtikelKyiv Independeny, noevmber 2025Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:
- Kopier link
- Kopier link
Topple, tame, trade: How Turkey is rewriting Syria’s future
ArtikelEuropean Council on Foreign Relations, 6 februar 2025Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt: