
Demonstranter protesterer foran det skotske parlament i Edinburgh mod planerne om nye AI-datacentre. Modstanden mod de energikrævende datacentre vokser, fordi mange frygter større belastning af elnettet og negative konsekvenser for miljøet.
Foto: Cameron Scott/Zuma/Ritzau Scanpix
Demonstranter protesterer foran det skotske parlament i Edinburgh mod planerne om nye AI-datacentre. Modstanden mod de energikrævende datacentre vokser, fordi mange frygter større belastning af elnettet og negative konsekvenser for miljøet. Foto: Cameron Scott/Zuma/Ritzau Scanpix
Datacentre
Læsetid: 1 min
Cases
Grøn strøm eller datacenter?
Planlægningen af et stort nyt datacenter i Holbæk vækker bekymring for, at det enorme energiforbrug vil kollidere med politikernes løfter om grøn omstilling, fordi datacentret vil skulle bruge strøm svarende til kommunes nuværende forbrug ganget med seks, som man kan læse i artiklen ’På en sjællandsk mark skal et datacenter af gigantiske dimensioner rejse sig, men det enorme strømforbrug vækker bekymring’ på dr.dk [1]. Her kalder Søren Bak Sommer, som er talsperson for ”Ét grønt Holbæk”, datacentrene for en ”trussel mod den grønne omstilling”, fordi han frygter, at datacentret vil skulle bruge mere energi, end hvad der kan leveres fra vedvarende energikilder, hvorfor man vil være nødt til at bruge nødstrøm, som produceres af fossile brændsler. Også andre steder i landet er der lignende diskussioner om prioriteringen af den grønne strøm, forklarer professor Brit Ross Winthereik, som forsker i menneskecentreret digitalisering på DTU.
Irlands datacentre og klimaet

De Datacentre, der er opført i Irland fra 2017 til 2023, truer nu Irlands klimamæssige forpligtelser til at nedbringe landets udledning af CO2. Dels fordi Irland har opført mange datacentre, men også fordi de enkelte datacentres energiforbrug er vokset langt mere end andre branchers, kan man læse i artiklen ”Datacentre truer med at trække tæppet væk under Irlands klimamål” på Computerworld.dk [2]. Her kan man læse, at datacentrene i Irland har brugt samme mængde energi, som vindmøller og solceller i hele Irland har produceret fra 2017 til 2023. Og at hvert enkelt datacenter har haft en stigning i energiforbruget på 22,6 % siden 2015, hvor andre branchers energiforbrug er steget med 0,4 %. Fra at have stået for fem % af Irlands samlede energiforbrug i 2015, stod datacentrene i 2023 for 21 % af landets energiforbrug, fremgår det af artiklen.
Citerede kilder
- Kopier link
På en sjællandsk mark skal et datacenter af gigantiske dimensioner rejse sig, men det enorme strømforbrug vækker bekymring
Artikeldr.dk, 23-04-2026Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:
- Kopier link
Datacentre truer med at trække tæppet væk under Irlands klimamål
ArtikelComputerworld.dk, 12-12-2024Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt: