Datacentre

Indledning

Datacentre opbevarer og behandler enorme mængder data, som får internettet, cloud-tjenester, digitale myndigheder og virksomheder til at fungere. Når vi streamer en film, sender en besked, bruger sociale medier eller spørger kunstig intelligens om noget, er et datacenter involveret. Datacentre er således blevet en usynlig, men afgørende del af det moderne samfund. Behovet for datacentre vokser hurtigt, særligt efter implementeringen af kunstig intelligens, som kræver stadig mere computerkraft. Datacentre har et højt forbrug af elektricitet og vand og er med til at accelerere vores energiforbrug. 

I Danmark har flere internationale teknologivirksomheder investeret i store datacentre, som kan skabe økonomisk aktivitet og styrke den digitale udvikling. Men de kan også få konsekvenser for klima, miljø og planlægning af vores energiforsyning. Udbygningen af datacentre rejser en række spørgsmål og dilemmaer. Hvor mange naturressourcer skal vi bruge på at drive et stadigt mere digitaliseret samfund? Kan udbygningen af datacentre forenes med klimamål og hensyn til lokale miljøer? Og hvilke konsekvenser kan det få at blive afhængige af globale tech-virksomheder? Datacentrene spiller en afgørende rolle som kritisk infrastruktur i et højteknologiseret samfund og er med til at skabe vækst og innovation. Men spørgsmålet er, hvordan deres voksende rolle skal formes i fremtiden.

Relaterede emner

Hvad er et datacenter?

Et datacenter er en stor bygning, en form for anlæg, med plads til at rumme computere og massevis af servere og netværksudstyr til lagring, behandling og distribution af digitale data. Datacentre er nødvendige for, at vi kan bruge digitale tjenester som hjemmesider, streaming, sociale medier, gemme filer, billeder m.m. i ”skyen” i såkaldt ”cloud-lagring” og lave søgninger ved hjælpe af kunstig intelligens, som trækker på en masse data på internettet. Et datacenter består af mange servere, der er forbundet i netværk og placeret på rækker i store serverrum eller haller. Udstyret kræver store mængder af elektricitet, og danner varme, som køles ned af køleanlæg, som kræver store mængder vand. 

Der er mange sikkerhedsforanstaltninger omkring datacentrene, for at sikre, at data ikke går tabt. Datacentrene er derfor ofte beskyttet med hegn, overvågningskameraer, vagter og begrænset adgang, ligesom der er høj grad af beskyttelse mod brand, strømsvigt, oversvømmelser eller andet, der kan skade udstyret og afbryde driften. Også digitalt er datacentre omfattet af høj sikkerhed ved hjælp af firewalls, kryptering, adgangskontrol og systemer, der overvåger netværkstrafikken, og som kan forhindre hacking og cyberangreb. Høj sikkerhed er nødvendig, fordi et datacenter kan indeholde enorme mængder af data, som er afgørende for tjenester, som millioner af mennesker, myndigheder og virksomheder er afhængige af. Derfor kan et nedbrud eller et længerevarende driftsstop få store økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser. 

Datacentre findes i mange størrelser. Nogle er små og bruges af virksomheder til deres egne it-systemer, mens andre såkaldte hyperscale-datacentre kan rumme tusindvis eller hundredtusindvis af servere. Datacentre kan være private, offentlige eller ejet af globale teknologivirksomheder, som det fremgår under overskriften ”Hvad er et datacenter, og hvordan fungerer det? på virksomheden webcenters hjemmeside webcenter.dk [1].

Fakta om datacentre i Danmark

Hvor mange datacentre har vi i Danmark?

I juli stillede folketingsmedlem Lisbeth Torfing (EL) netop klima- energi- og forsyningsminister Samira Nawa (RV) dette spørgsmål, som det fremgår på Folketingets hjemmeside [2]. Det er svært at afgøre, præcis hvor mange datacentre der findes i Danmark, da der ikke findes et centralt officielt register over datacentre i Danmark. Men mediet Altinget har forsøgt at kortlægge de private datacentre, og ifølge artiklen ”Altinget har kortlagt alle private datacentre: Find dem her” på Altinget.dk kan man læse, at mediet har kortlagt 76 private datacentre i Danmark [3]. Journalisterne bag kortlægningen har forsøgt at hente informationer om, hvorvidt den danske stat også driver datacentre, men Statens IT har ikke ville svare på spørgsmålet ”af sikkerhedsmæssige grunde”, fremgår det i artiklen [3].

Hvem driver og finansierer datacentrene i Danmark?

Datacentrene i Danmark drives af både danske og, europæiske og amerikanske virksomheder. Ifølge kortlægningen, som mediet Altinget står bag, er det primært europæiske og danske virksomheder, der driver datacentrene i Danmark. Ud af de 76 private datacentre, som Altinget har kortlagt, drives 34 af europæiske virksomheder, mens 19 drives af danske virksomheder. Langt størstedelen af datacentrene ligger i hovedstadsområdet og i Vestjylland. De europæiske virksomheder bag datacentrene i Danmark er GlobalConnect, Cibicom og Kolo Data Centers, mens Microsoft er den største amerikanske virksomhed bag datacentre i Danmark, og danske Norlys driver 5 af de kortlagte datacentre, som det fremgår af artiklen ”Altinget har kortlagt alle private datacentre: Find dem her” på Altinget.dk [3].

Hvad betyder udviklingen af kunstig intelligens for udviklingen i antallet og størrelsen af datacentre?

Udviklingen af kunstig intelligens og stigende brug af tjenester, der anvender kunstig intelligens, vil både øge antallet af datacentre og størrelsen af dem. Træning og udvikling af modeller bag kunstig intelligens kræver store datacentre. ”Et typisk AI-fokuseret data center forbruger elektricitet svarende til 100 000 husholdninger. Men de største datacentre under udvikling i dag vil forbruge 20 gange så meget” kan man læse i sammenfatningen af rapporten ”Energy and AI” fra International Energy Agency IEA [4]. Det Internationale Energiagentur IEA vurderer, at det globale energiforbrug i datacentre vil fordobles frem mod 2030, netop pga. udviklingen af AI, som det fremgår under overskriften ”Energy demand from AI” på iea.org [5].

Hvor meget energi bruger datacentre, globalt og i Danmark?

Datacentre stod for omkring 1,5 % af verdens energiforbrug i 2024. Samtidig er det globale elforbrug til drift af datacentre steget med 12 % siden 2017. Det fremgår af sammenfatningen af rapporten ”Energy and AI” fra International Energy Agency (IEA) [3].

I Danmark brugte datacentre i 2025 omkring 2-3 TWh elektricitet (1 TWh = 1 milliard kWh). Det fremgår af debatindlægget ”Markant stigning i datacentres strømforbrug stiller krav til den grønne omstilling” på den uafhængige grønne tænketank CONCITOs hjemmeside [5]. Til sammenligning var det samlede danske elforbrug cirka 40,4 TWh, som det fremgår af pressemeddelelsen ”Fra fladt forbrug til rekordår: Danmarks elforbrug i opadgående trend” på danskindustri.dk [6].

Forventet elforbrug i datacentre i Danmark

Energistyrelsen lavede i 2024 en fremskrivning af datacentrenes elforbrug, som vurderede, at forbruget ville nå 17,1 TWh i 2030 og 29,0 TWh i 2050, fremgår det af baggrundsnotatet ”Analyseforudsætninger til Energinet 2024 – Datacentre” [7]. Samtidig understregede Energistyrelsen, at der er stor usikkerhed om udviklingen, blandt andet fordi det er uklart, hvor mange datacentre der vil blive bygget i Danmark, og fordi den teknologiske udvikling, herunder kunstig intelligens, kan få stor betydning for elforbruget. Denne usikkerhed blev tydelig allerede året efter, da Energistyrelsen i en ny fremskrivning opjusterede forventningen til datacentrenes elforbrug i 2050 til 35,9 TWh, som det fremgår af baggrundsnotatet ”Analyseforudsætninger til Energinet 2025 – Datacentre” [8].

Datacentrenes betydning for samfundet

Hvilken betydning har datacentrene for det moderne, digitaliserede samfund?

Datacentrene lagrer og behandler enorme mængder data, der gør, at vi kan bruge en række digitale tjenester, som er blevet en integreret del af samfundet, og som vi har gjort os afhængige af at bruge. Det gælder brug af alt fra mail, sociale medier, streaming, netdating, netbank, online indkøb, forsendelser til kunstig intelligens og offentlige tjenester som borger.dk, mm. Uden datacentre ville mange af de digitale tjenester, vi bruger til daglig ikke kunne fungere, fordi de trækker på data, som skal lagres. 

Danmark har i mange år været et land med en høj grad af digitalisering, og ifølge Danmarks Statistik er Danmark blandt de mest digitaliserede lande i Europa, men med den nyeste udvikling i brugen af data, særligt med brugen af kunstig intelligens, er behovet for datacentre blevet væsentligt større. De seneste ”syv år er danskernes brug af data tredoblet fra 6,5 millioner terabytes i 2018 til 20,0 millioner terabytes i 2025”, som man kan læse i temaet ”Digitalisering” på Danmarks Statistiks hjemmeside [9].

Hvilken betydning har datacentrenes stigende energiforbrug for planlægningen af samfundets energiforsyning?

Datacentrenes stigende energiforbrug presser elnettet. Strømforbruget fra datacentrene er så stort, at det f.eks. med det planlagte såkaldte hyperskala datacenter i Holbæk Kommune vil være svært at dække strømforbruget med grøn energi, og man vil være nødt til at supplere med energi produceret på gas, og hermed blive ”en trussel mod den grønne omstilling”, som Søren Bak Sommer, talsperson for ”Et grønt Holbæk” siger i artiklen ”På en sjællandsk mark skal et datacenter af gigantiske dimensioner rejse sig, men det enorme strømforbrug vækker bekymring” på dr.dk [10]. 

Datacentrenes stigende pres på elnettet har gjort det nødvendigt at prioritere, hvem der får adgang til den begrænsede kapacitet. Regeringen indgik derfor den 1. juli 2026 en politisk aftale om en akutplan, der gør det muligt for Energinet og el-leverandørerne at nedprioritere store og strømslugende datacentre til fordel for husstande, sundhed, forsvar, virksomheder og grøn omstilling, som man kan læse i pressemeddelelsen ”Bred politisk opbakning til akutplan for elnettet” på Regeringen.dk [11].  Det stigende antal datacentre har således gjort behovet for energilagring og udbygning af elnettet endnu vigtigere. Og udfordringen bliver kun større de kommende år. For mens datacentrene i dag bruger omkring 2-3 TWh, viser fremskrivninger, at forbruget forventes at stige med helt op til 35,9 TWh i 2050 kan man læse i baggrundsnotatet ”Analyseforudsætninger til Energinet 2025 – Datacentre på Energistyrelsens hjemmeside [12].

Hvilken betydning har datacentre for den enkeltes hverdag og brug af digitale tjenester?

Datacentrene spiller en usynlig, men nødvendig rolle for vores hverdag. Danskernes samlede internetforbrug er tredoblet siden 2018, 48% af danskerne bruger kunstig intelligens, 82% af danskerne bruger offentlige digitale tjenester minimum en gang om ugen, 90% af danskerne bruger sociale medier, 42% af de danske virksomheder med minimum 10 ansatte anvender kunstig intelligens, mens stadigt flere arbejdspladser ansætter it-specialister, ”cirka hver tredje virksomhed, der havde mindst 10 medarbejdere, beskæftigede it-specialister i 2024”, fremgår det af temaet ”Digitalisering” på Danmarks Statistik dst.dk [9]. Den stigende afhængighed af digitale tjenester gør, at stadigt flere på stadigt flere områder bliver afhængige af, at datacentrene fungerer.

Hvordan påvirker den enkeltes digitale forbrug behovet for datacentre og deres forbrug af energi og andre ressourcer?

Selvom den enkelte forbrugers forbrug virker lille, bidrager de mange millioner brugere af data til et betydeligt ressourceforbrug. Når vi f.eks. streamer, gemmer data i skyen eller bruger AI-tjenester, kræver det datacentre med servere, køling og store mængder af elektricitet. Den enkeltes digitale forbrug er hermed med til at øge behovet for udbygningen af datacentre. Det Internationale Energiagentur (IEA) estimerer, at datacentrenes samlede globale energiforbrug vil vokse fra 415 TWh i 2024 til omkring 945 TWh i 2030, som det fremgår i analysen under overskriften ”Energy demand from AI” på IEA.org [5]. Ai er den vigtigste drivkraft bag stigningen, men også den generelle vækst i antallet af digitale tjenester bidrager. Udviklingen demonstrerer, at vores digitale vaner har en fysisk og energimæssig konsekvens, selv om det er usynligt for os i det daglige, fordi vi ikke ser datacentrene.

Datacentrenes udfordringer og konsekvenser

Hvilke udfordringer er der forbundet med datacentrenes energiforbrug?

Datacentrenes stadigt stigende energiforbrug skaber en række udfordringer. Dels presser de, som tidligere nævnt i denne artikel, et i forvejen presset elnet og bruger en stor del af kapaciteten. Dernæst kan datacentrenes enorme energiforbrug øge udledningen af CO2, når forbruget bliver så stort, at elnettet ikke kan køre på grøn strøm alene, men er nødt til at producere ”nødstrøm”, som bliver lavet af fossile brændstoffer. Dermed kan datacentrene udfordre vores klimamål, som det pointeres i artiklen ”På en sjællandsk mark skal et datacenter af gigantiske dimensioner rejse sig, men det enorme strømforbrug vækker bekymring” på dr.dk [10]. 

Samtidig skaber datacentrene kø på energinettet, fordi forbruget er så højt. Datacentrenes energiforbrug og påvirkning af lokalsamfund vækker også frustrationer hos en række borgmestre i kommuner, som står overfor at skulle behandle ansøgninger fra virksomheder, der ønsker at opfører et datacenter i kommunen. I artiklen ”Datacentrene vælter op over hele landet og sluger strøm som storbyer: Nu vil borgmestre have en plan” på dr.dk [13] Her efterlyser blandt andre Mikkel Dam (LA), borgmester i Faxe Kommune en national strategi for, hvad staten ønsker med datacentrene og mener ikke, at det er kommunerne alene, der skal kunne beslutte, hvor der skal opføres datacentre. Mens borgmester i Varde Kommune Sarah Andersen (V) er bekymret for, hvordan de datacentre, der er på vej til at blive etableret i kommunen vil påvirke huspriserne.

Hvordan kan udbredelsen af datacentre få konsekvenser for klimaet?

Mens datacentrene energiforbrug som nævnt tidligere i denne artikel forventes at ville stige til det mere end det dobbelte fra 415 TWh i 2024 til 945 TWh i 2030, vurderer Det Internationale Energiagentur (IEA), at vedvarende energikilder, såkaldt grøn energi, kun vil kunne dække cirka halvdelen af forbruget, Datacentrenes CO2-udledning fra elforbrug kan således stige fra omkring 180 millioner ton i dag til 300 millioner ton i 2035, lyder vurderingen fra IEA, som det fremgår af sammenfatningen af rapporten ”Energy and AI” på IEA’s hjemmeside iea.org [4]. Datacentrenes påvirkning af klimaet målt i CO2-udledninger afhænger således af, hvor hurtigt udbygningen af datacentre følges af mere vedvarende energi. 

Datacentrene bruger også enorme mængder vand til at nedkøle servere, så de ikke bliver overophedede. I 2030 vurderes verdens datacentre at bruge 9,3 billioner liter vand, svarende til det årlige minimumsforbrug af vand til mad, drikke og hygiejne, som alle 1,3 milliarder afrikanere syd for Sahara, vurderer rapporten ”Environmental Cost of Artificial Intelligence: Carbon, Water and Land Footprints”, som United Nations University Institute for Water, Environment and Health, FN’s globale forsknings- og tænketank står bag, som man kan læse i artiklen ”Verdens datacentre bruger lige så meget strøm som Frankrig” på Videnskab.dk [14]. Forskere fra Cambridge University vurderer på baggrund af et studie af 6000 forskellige Ai-datacentre, at datacentrene frigiver varme, som fører til temperaturstigninger på gennemsnitligt 2 graders celcius i områder i en rækkevidde op til ti kilometer fra datacentrene et fænomen, som forskerne kalder ”varme øer”, som man kan læse i artiklen ”Nyt studie om datacentre viser alarmerende resultater, mener forskere bag” på tv2.dk [15].

Hvilke demokratiske problemstillinger opstår, når datacentrene konkurrerer med andre dele af samfundet om den grønne strøm?

Datacentrenes brug af energi rejser spørgsmål om, hvordan ressourcerne skal prioriteres. Skal strømmen f.eks. bruges på datacentre, industri, kollektiv transport eller almindelige husstandes elbiler og varmepumper? Det er spørgsmål om prioritering af samfundets energiressourcer, som er relevante i et demokrati, hvor de folkevalgte politikere er nødt til at tage stilling. Gennemsigtige kriterier og politisk demokratisk kontrol er derfor vigtigt. Det var sådanne kriterier og spørgsmål, Folketingets partier behandlede i drøftelsen af regeringens nye lovforslag om prioriteringen af kapaciteten i elnettet, som man kan læse på Folketingets hjemmeside under overskriften ”L23 Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om fremme af vedvarende energi”, hvor det blandt andet blev foreslået at prioritere datacentre, der understøtter og har betydning for samfundskritiske funktioner, højere end andre datacentre [16]. Det vil fortsat være en relevant politisk debat at tage stilling til, hvilke digitale tjenester der er så vigtige for samfundet, at de bør have fortrinsret til den begrænsede kapacitet i elnettet.

Hvordan kan europæiske datacentre hjælpe os med at bevare uafhængighed og demokratisk kontrol med digital infrastruktur?

Europæiske datacentre kan styrke Europas digitale uafhængighed ved at give EU større kontrol over den infrastruktur, hvor data lagres og behandles. Udviklingen inden for AI og digitalisering gør det stadigt vanskeligere for Europa at være afhængig af digital infrastruktur, som kontrolleres uden for Europa. Spørgsmålet om udbygningen af datacentre på europæisk grund er altså ikke alene et spørgsmål om datasikkerhed, men også om økonomisk, politisk og teknologisk suverænitet, som man kan læse under overskriften ”European Data Union Strategy” på Europa Kommissionens hjemmeside [17]. Et led i strategien er at EU sætter gang i at opføre såkaldte AI-gigafabrikker, en slags kæmpe datacentre, der kan analysere enorme mængder af data og bruges til at træne komplekse AI-modeller og hermed være med til at sikre, at Europa kan følge med udviklingen kan man læse i artiklen ”AI-gigafabrik kan sluge strøm svarende til to millioner husstande: ’Danmark har ikke grøn strøm nok på den korte bane’”, hvor det fremgår, at den danske virksomhed Danish Center for AI Innovation (DCAI) har ansøgt EU om, at en af AI-gigafabrikkerne opføres i Danmark [18].

Hvordan kan det at bo i nærheden af et datacenter påvirke den enkeltes sundhed og trivsel?

Der er ikke dokumenterede sundhedsskadelige konsekvenser af at bo i nærheden af et datacenter. Men køleanlæg, ventilatorer og anden teknisk drift kan skabe en vedvarende baggrundsstøj, som kan genere, særligt om natten. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har dokumenteret, at miljøstøj kan påvirke søvn og mental sundhed og være medvirkende årsag til fysisk og mental sygdom, som man kan læse under overskriften ”How much does environmental noise affect our health? WHO updates methods to assess health risks [19]. langvarig udsættelse for miljøstøj kan øge risikoen for stress og hjerte-kar-sygdomme. Derfor er placering og støjregulering vigtig, når datacentre etableres tæt på boligområder. 

Miljøstyrelsen har fastsat vejledende støjgrænser for virksomheder, netop for at begrænse gener og mulige helbredseffekter, kan man læse på Miljøministeriets hjemmeside under overskriften Støjgrænser [20]. I flere amerikanske stater har beboere, der bor i nærheden af datacentre demonstreret mod datacentrene, fordi de oplever kronisk søvnløshed, hovedpine og angst, som de forbinder med konstant at være udsat for støj fra datacentrenes køleanlæg, kan man læse i artiklen ”Beboere i udsat kvarter i USA gør oprør mod AI-datacenter på kristeligt-dagblad.dk [21].

Hvor stor er modstanden mod datacentre i USA?

I USA er modstanden mon datacentre blevet så massiv, at en Gallup-måling fra maj 2026 viste, at over 70 % af de amerikanere, der har svaret på undersøgelsen er modstandere af, at der opføres datacentre, hvor de bor. Mange er bekymrede for datacentrenes forbrug af strøm og vand, mens andre generelt er kritiske overfor AI teknologien, kan man læse i artiklen ”Datacenter-modstand spreder sig i USA: Tech-topfolk uenige om årsagen” på det uafhængige danske finansmedie netposten.dk [22].  I sommeren 2026 indførte New York som den første amerikanske delstat et midlertidigt stop for opførelse af såkaldte ”hyperscale-datacentre”. Samtidig igangsatte Departement of Public Service en offentlig høring, hvor borgere kan give deres bekymringer til kende, kan man læse i artiklen ”En af USA’s største stater sætter nu en stopper for nye datacentre” på computerworld.dk [23]. I artiklen kan man også læse, at den demokratiske guvernør Kathy Hochul har givet udtryk for, at hun mener, at virksomhederne, der driver datacentre, bør være forpligtet til at støtte de lokalsamfund, hvor de etableres. Artiklen er desuden udstyret med en grafik, der viser, hvor mange eksisterende og planlagte datacentre, der er i 15 amerikanske delstater.

Skal Danmark have flere datacentre?

Hvilke argumenter bruges for etableringen af flere datacentre?

De, der taler for, at det er vigtigt, at Danmark tiltrækker store datacentre, bruger ofte argumentet, at datacentre er blevet en vigtig og nødvendig del af den digitale infrastruktur, som danske virksomheder, forskere, den offentlige sektor og borgerne generelt er afhængige af. Datacenterindustrien mener også, at Danmark risikerer at sakke bagud, og at gå glip af investeringer i udbygning af digital infrastruktur, der så vil gå til andre lande, hvis udbygningen af datacentre bremses, som man kan læse i pressemeddelelsen ”Energinets melding kalder på en national strategi for digital infrastruktur og grøn omstilling” på datacenterindustrien.dk [24]  Det er også et argument i debatten, at datacentrene bidrager til den grønne omstilling og skaber arbejdspladser og økonomisk aktivitet, som blandt andre Dansk Industri fremhæver i rapporten ”Digitaliseringens rygrad” fra juli 2025 [25], ”Datacentre muliggør digitale teknologier, som kan understøtte reduktioner i CO2e-udledninger svarende til 20-25 % af Danmarks mål for 2030”, fremgår det blandt andet læse i rapporten, der også beskriver, hvordan overskudsvarmen fra datacentre leverer fjernvarme til omkring 15.000 husstande i Danmark.

Hvilke argumenter bruges imod etablering af flere datacentre?

De, der er skeptiske over for at Danmark intensiverer opførslen af datacentre, peger på, at datacentrene lægger beslag på store mængder elnetkapacitet og hermed konkurrerer med andre virksomheder om den grønne strøm og potentielt skubber grønne projekter bag sig i køen til energi og sætter et i forvejen belastet elnet under pres, skriver Danmarks Naturfredningsforening i pressemeddelelsen ”Akutplan: Datacentre må ikke bremse den grønne omstilling” på dn.dk [26].  Samtidig peger Energistyrelsen på, at der er store usikkerheder omkring, hvor meget datacentrenes energiforbrug vil stige i fremtiden, men at det kommer til at stige markant, blandt andet som følge af udviklingen i brugen af kunstig intelligens, som man kan læse i rapporten ”Temaanalyse om store datacentre og deres indvirkning på energisystemet” på Energistyrelsen.dk [27]. Mens Energinet, der står for tilslutninger, i foråret 2026 var nødt til at indføre en midlertidig pause for nye tilslutninger, fordi efterspørgslen på el er så stor, at elnettet ikke kan følge med og for at sikre, at der er strøm nok til de kunder, der allerede er tilsluttet elnettet, som man kan læse i pressemeddelelsen ”Energinet indfører midlertidig pause i nye nettilslutninger og sætter turbo på akutpakke”, som man kan læse på Energinet.dk [28].

Hvad siger loven?

Miljøbeskyttelsesloven Loven stiller krav om, at datacentre, som alle mulige andre bygninger og virksomheder ikke må give væsentlige gener af støj og forurening af omkringlæggende natur og miljø.

NIS 2 – loven Lov om foranstaltninger til sikring af et højt cybersikkerhedsniveau. Omfatter udbydere af datacentertjenester og stiller krav om cybersikkerhed, risikostyring og rapportering af hændelser.

EU’s energibeskyttelsesdirektiv Artikel 12-Datacentre stiller krav om at datacentre med et IT-effektforbrug over 500 kW offentliggør bestemte oplysninger om deres energiforbrug og effektivitet

Datacentre i fremtidens samfund

Hvordan kan udviklingen inden for kunstig intelligens og digitalisering komme til at ændre behovet for datacentre i fremtiden?

Udviklingen inden for AI og digitalisering vil med al sandsynlighed øge behovet for datacentre markant. Både fordi anvendelsen af AI bliver mere og mere udbredt, og der hermed vil være mere data, der skal lagres og behandles, og fordi træning af AI kræver store mængder computerkraft. Som nævnt tidligere i artiklen estimerer Det Internationale Energiagentur (IEA), at datacentrene vil skulle bruge mere end dobbelt så meget el frem mod 2030. samtidig kan mere energieffektiv hardware og software dæmpe væksten. Det er med andre ord svært at forudsige udviklingen præcist. Fremtidens datacentre vil blive flere og større, men også have større fokus på energieffektivitet og grøn strøm. Med målet at gøre Europas datacentre så energieffektive og bæredygtige som muligt overvåger og rater EU Kommissionen de europæiske datacentre og udgiver data om deres energiforbrug og brug af vand, som man kan læse under overskriften ”Energy performance of data centres” på EU Kommissionens hjemmeside [29].

Hvilke nye udfordringer kan den fortsatte vækst i datacentre skabe for samfundet i fremtiden?

Væksten i antallet og størrelsen af datacentre vil presse elnettet og kræve, at der bliver produceret mere energi, som kan lagres og distribueres i elnettet. Og hvis man vil fortsætte den grønne omstilling, kræver det, at der er nok vedvarende (grøn) energi til at drive datacentrene, så de ikke kommer til at kræve el produceret af fossile brændsler. Det stigende generelt elforbrug kan også føre til højere energipriser, fordi der bliver større konkurrence om elektriciteten. Væksten i antallet af datacentre vil også optage en del arealer, i nærheden af de større byer og trække på samfundets vandressourcer til køling af anlæggene. Derfor står samfundet overfor opgaven at finde en balance mellem ønsker om digital udvikling og hensyn til klima, natur, vandforsyning og en stabil og ikke for dyr energiforsyning.  

I en tid med geopolitiske spændinger, handelsrestriktioner, og mangel på råstoffer kan der let opstå forsinkelser i forsyningerne til de råstoffer, batterier og andre dele, som datacentrene er afhængige af. Kombineret med at datacentrene bliver en stadigt vigtigere del af vores samfunds kritiske infrastruktur, gør de os også sårbare. Det er et af de vigtige argumenter for, at EU har en strategi og målsætning for at gøre sig uafhængige ved at investere i at etablere datacentre på europæisk grund, som gør Europa globalt ledende i udviklingen af kunstig intelligens, som man kan læse i Europa Kommissionens ”AI Continent Action Plan” [30].

Citerede kilder

1. Kopier link

   1.

   Hvad er et Datacenter og hvordan fungerer det?

   Hjemmeside

   Webcenter.dk. 14-02-2026

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Definition
2. Kopier link

   2.

   Klima-, Energi-, og Forsyningsudvalget (KEF) Alm. del

   Udvalgsspørgsmål

   Lisbeth Torfing

   ft.dk. 01-07-2026

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Fakta
3. Kopier link

   3.

   Altinget har kortlagt alle private datacentre: Find dem her

   Artikel

   Caroline Brundle Bugge

   Altinget.dk, 04-03-2026

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Fakta
4. Kopier link

   4.

   Executive summary: Energy and AI

   Rapport

   IEA Publications

   iea.org. April 2025

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Fakta
   2. Problemstillinger
5. Kopier link

   5.

   Energy demand from AI

   Analyse

   IEA

   iea.org. April 2025

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Fakta
   2. Analyse
6. Kopier link

   6.

   Markant stigning i datacentres strømforbrug stiller krav til den grønne omstilling

   Debatindlæg

   Signe Christiansen, Torsten Hasforth

   Concito.dk, 15-05-2025

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Fakta
7. Kopier link

   7.

   Fra fladt forbrug til rekordår: Danmarks elforbrug i opadgående trend

   Pressemeddelelse

   Elliott Namensen

   danskindustri.dk, 02-06-2026

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Fakta
8. Kopier link

   8.

   Analyseforudsætninger til Energinet 2024 – Datacentre

   Baggrundsnotat

   Systemanalyse og Innovation

   Energistyrelsen, 09-10-2024

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Fakta
9. Kopier link

   9.

   Digitalisering

   Hjemmeside

   Danmarks Statistik

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Analyse
10. Kopier link

    10.

    På en sjællandsk mark skal et datacenter af gigantiske dimensioner rejse sig, men det enorme strømforbrug vækker bekymring

    Artikel

    Line Jenvall, Trine Warrer Juul

    dr.dk, 23-04-2026

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Analyse
    2. Problemstillinger
11. Kopier link

    11.

    Bred politisk opbakning til akutplan for elnettet

    Politisk aftale

    Regeringen, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

    Regeringen.dk, 01-07-2026

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Analyse
12. Kopier link

    12.

    Analyseforudsætninger til Energinet 2025 – Datacentre

    Baggrundsnotat

    Energistyrelsen, november 2025

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Analyse
13. Kopier link

    13.

    Datacentrene vælter op over hele landet og sluger strøm som storbyer: Nu vil borgmestre have en plan

    Artikel

    Lene Jenvall

    dr.dk, 28-05-2026

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
14. Kopier link

    14.

    Verdens datacentre bruger lige så meget strøm som Frankrig

    Artikel

    Kristoffer Lottrup

    Videnskab.dk, 03-06-2026

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
15. Kopier link

    15.

    Nyt studie om datacentre viser alarmerende resultater, mener forskere bag

    Artikel

    Lasse Bisgaard Jensen

    Tv2.dk, 02-04-2026

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
16. Kopier link

    16.

    L 23 Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om fremme af vedvarende energi (Prioritering af kapacitet i elnettet og hensigtsmæssig tilslutning til elnettet m.v.)

    Folketingsdebat

    Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa

    (RV), 2025-26 (2. samling)

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
17. Kopier link

    17.

    European Data Union Strategy

    Hjemmeside

    Europa Kommissionen

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
18. Kopier link

    18.

    AI-gigafabrik kan sluge strøm svarende til to millioner husstande: ’Danmark har ikke grøn strøm nok på den korte bane’

    Artikel

    Simon Andersen Nielsen, Allan Nisgaard

    dr.dk, 28-05-2025

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
19. Kopier link

    19.

    How much does environmental noise affect our health? WHO updates methods to access health risks

    Pressemeddelelse

    WHO

    who.int, 04-08-2024

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
20. Kopier link

    20.

    Støjgrænser

    Hjemmeside

    Miljøministeriet.dk

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
21. Kopier link

    21.

    Beboere i udsat kvarter i USA gør oprør mod AI-datacenter

    Artikel

    Ritzau

    Kristeligt-Dagblad.dk, 14-08-2026

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
22. Kopier link

    22.

    Datacenter-modstand spreder sig i USA: Tech-topfolk uenige om årsagen

    Artikel

    Sofie Bang

    netposten.dk, 22-08-2026

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
23. Kopier link

    23.

    En af USA’s største stater sætter nu en stopper for nye datacentre

    Artikel

    Anders Bruun

    Computerworld.dk, 16-07-2026

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
24. Kopier link

    24.

    Energinets melding kalder på en national strategi for digital infrastruktur og grøn omstilling

    Pressemeddelelse

    Christine Kjær Jacobsen

    datacenterindustrien.dk, 27-05-2026

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Debat
25. Kopier link

    25.

    https://www.datacenterindustrien.dk/energinets-melding-kalder-pa-en-national-strategi-for-digital-infrastruktur-og-grn-omstilling?

    Rapport

    DI Digital og Datacenter Industrien

    danskindustri.dk, juni, 2025

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Debat
26. Kopier link

    26.

    Akutplan: Datacentre må ikke bremse den grønne omstilling

    Pressemeddelelse

    Danmarks Naturfredningsforening

    DN.dk, 19-06-2026

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Debat
27. Kopier link

    27.

    Udviklingen af datacentre og deres indvirkning på energisystemet

    Analyse

    Energistyrelsen og COWI, januar 2021

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Debat
28. Kopier link

    28.

    Energinet indfører midlertidig pause i nye nettilslutninger og sætter turbo på akutpakke

    Pressemeddelelse

    Energinet

    energinet.dk, 02-03-2026

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Debat
29. Kopier link

    29.

    Energy performance of data centres

    Hjemmeside

    Europa Kommissionen

    energy.ec.europa.eu

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Perspektiv
30. Kopier link

    30.

    AI Continent Action Plan

    Action Plan

    European Commission, 09-04-2025

    Europa-Kommissionens plan for, hvordan Europa skal blive globalt ledende i udviklingen af kunstig intelligens.

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Perspektiv
31. Kopier link

    31.

    Datacentre truer med at trække tæppet væk under Irlands klimamål

    Artikel

    Jacob Ø. Wittorff

    Computerworld.dk, 12-12-2024