Hvad leder du efter?

Togpassagerer i den kinesiske by Nanjing får målt deres temperatur af sundhedspersonale i beskyttelsesdragter. 18. februar 2020.

Togpassagerer i den kinesiske by Nanjing får målt deres temperatur. 18. februar 2020.

Foto: AFP/Ritzau Scanpix

Togpassagerer i den kinesiske by Nanjing får målt deres temperatur. 18. februar 2020. Foto: AFP/Ritzau Scanpix

Covid-19

Hovedforfatter

  • Anne Anthon Andersen, journalist, dec. 2024

Læsetid: 1 min

Cases

Case 1

Danmarks nedlukning

Tomt klasselokale på skole i Svendborg i marts 2020.
Tomt klasselokale på skole i Svendborg, d. 16. marts 2020.Kilde: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Danmark valgte en streng nedlukning, hvor alle offentlige arbejdspladser, skoler og institutioner blev lukket ned. Den første danske corona-nedlukning blev begrundet med behovet for at beskytte folkesundheden og undgå overbelastning af sundhedsvæsnet. Myndighederne frygtede, at smittespredningen kunne eskalere, så hospitalerne ikke kunne følge med, som man havde set det i Italien. Et andet vigtigt argument var at beskytte sårbare grupper som ældre og mennesker med anden sygdom, som ville være særligt udsatte i tilfælde af smitte. Man ville også forebygge en ny smittebølge, og strategien var at få smittekurven til at flade ud. Nedlukningen skulle således ”vinde tid” til at udvikle behandlinger og vacciner og sikre samfundets bærende funktioner og skulle være udtryk for rettidig forsigtighed, for at undgå både en sundhedsmæssig katastrofe og en økonomisk krise, kan man læse i statsminister Mette Frederiksens (S) tale fra pressemødet, hvor hun annoncerede den første nedlukning den 11. marts 2020 [1].

Case 2

Den svenske strategi

Svenskere på udendørs cafe i Malmö under coronaepidemien i april 2020.
Svenskere på cafe i Malmö under coronaepidemien i april 2020.Kilde: Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix

I Sverige håndterede myndighederne COVID-19-pandemien anderledes end i mange andre lande ved at vælge en strategi, der lagde vægt på den enkeltes ansvarlighed og byggede på et mål om at opbygge såkaldt flokimmunitet, dvs. at befolkningen gradvist vil opbygge immunitet mod coronavirus. Sverige valgte at holde samfundet relativt åbent uden nedlukninger og mundbind, men med opfordring til at holde afstand. Skoler for børn under 16 år blev ikke lukket, og restauranter og caféer holdt åbent, mens større forsamlinger blev pålagt restriktioner, og mange offentlige arrangementer blev aflyst. Sveriges anderledes liberale håndtering af COVID-19-pandemien forklares blandt andet med, at myndighederne i Sverige generelt arbejder langt mere selvstændigt og uafhængigt af det politiske styre end i Danmark og de fleste andre lande i verden. Også Sveriges markant lavere befolkningstæthed bliver brugt som forklaring på den liberale coronastrategi, kan man læse i artiklen ”Derfor håndterer Sverige og Danmark coronakrisen så forskelligt” på Dr.dk [2], hvor det nævnes, at svenskerne har fem gange så meget plads at sprede sig på end danskerne.

Citerede kilder