Tomt klasselokale på skole i Svendborg i marts 2020.

Tomt klasselokale på skole i Svendborg, d. 16. marts 2020.

large_Coronavirus_Faktalink light_20200316-181642-L-1920x1280we.jpg

medium_Coronavirus_Faktalink light_20200316-181642-L-1920x1280we.jpg

small_Coronavirus_Faktalink light_20200316-181642-L-1920x1280we.jpg

thumbnail_Coronavirus_Faktalink light_20200316-181642-L-1920x1280we.jpg

Coronavirus_Faktalink light_20200316-181642-L-1920x1280we.jpg

Danmark valgte en streng nedlukning, hvor alle offentlige arbejdspladser, skoler og institutioner blev lukket ned. Den første danske corona-nedlukning blev begrundet med behovet for at beskytte folkesundheden og undgå overbelastning af sundhedsvæsnet. Myndighederne frygtede, at smittespredningen kunne eskalere, så hospitalerne ikke kunne følge med, som man havde set det i Italien. Et andet vigtigt argument var at beskytte sårbare grupper som ældre og mennesker med anden sygdom, som ville være særligt udsatte i tilfælde af smitte. Man ville også forebygge en ny smittebølge, og strategien var at få smittekurven til at flade ud. Nedlukningen skulle således ”vinde tid” til at udvikle behandlinger og vacciner og sikre samfundets bærende funktioner og skulle være udtryk for rettidig forsigtighed, for at undgå både en sundhedsmæssig katastrofe og en økonomisk krise, kan man læse i statsminister Mette Frederiksens (S) tale fra pressemødet, hvor hun annoncerede den første nedlukning den 11. marts 2020 \[22\].

Danmarks nedlukning

Svenskere på udendørs cafe i Malmö under coronaepidemien i april 2020.

Svenskere på cafe i Malmö under coronaepidemien i april 2020.

large_Covid-19 -case-Johan NilssonTTRitzau Scanpix@20200424-145257-L-5937x3867ma.jpg

medium_Covid-19 -case-Johan NilssonTTRitzau Scanpix@20200424-145257-L-5937x3867ma.jpg

small_Covid-19 -case-Johan NilssonTTRitzau Scanpix@20200424-145257-L-5937x3867ma.jpg

thumbnail_Covid-19 -case-Johan NilssonTTRitzau Scanpix@20200424-145257-L-5937x3867ma.jpg

Covid-19 -case-Johan NilssonTTRitzau Scanpix@20200424-145257-L-5937x3867ma.jpg

I Sverige håndterede myndighederne COVID-19-pandemien anderledes end i mange andre lande ved at vælge en strategi, der lagde vægt på den enkeltes ansvarlighed og byggede på et mål om at opbygge såkaldt flokimmunitet, dvs. at befolkningen gradvist vil opbygge immunitet mod coronavirus. Sverige valgte at holde samfundet relativt åbent uden nedlukninger og mundbind, men med opfordring til at holde afstand. Skoler for børn under 16 år blev ikke lukket, og restauranter og caféer holdt åbent, mens større forsamlinger blev pålagt restriktioner, og mange offentlige arrangementer blev aflyst. Sveriges anderledes liberale håndtering af COVID-19-pandemien forklares blandt andet med, at myndighederne i Sverige generelt arbejder langt mere selvstændigt og uafhængigt af det politiske styre end i Danmark og de fleste andre lande i verden. Også Sveriges markant lavere befolkningstæthed bliver brugt som forklaring på den liberale coronastrategi, kan man læse i artiklen ”Derfor håndterer Sverige og Danmark coronakrisen så forskelligt” på Dr.dk \[23\], hvor det nævnes, at svenskerne har fem gange så meget plads at sprede sig på end danskerne.

Den svenske strategi

Indledning

COVID-19-pandemien ramte verden i 2020 og kom hurtigt til at ændre meget. Da de første sygdomstilfælde brød ud i den kinesiske by Wuhan i starten af januar, var det svært at forestille sig, hvordan sygdommen med rekordfart ville sprede sig, og hvilke konsekvenser virussen ville få for hele verden. Det stod hurtigt klart, at udbruddet formodentlig havde relation til et fiskemarked i den kinesiske millionby Wuhan i Hubei-provisen. Blot en lille måned senere, den 30. januar 2020, erklærede Verdenssundhedsorganisationen WHO COVID-19 for en global sundhedstrussel, og den 11. marts erklærede WHO den for en pandemi, det vil sige en hidtil ukendt virus, der spredes mellem mennesker som en verdensomspændende epidemi. Virussen ramte hele verden, kostede millioner af menneskeliv og mindede os om, hvad forskere havde advaret om i flere år: at pandemier er en af vores tids risici. Regeringer verden over gennemførte nedlukninger, vi lærte at bære mundbind, lade os corona-teste, holde online-møder og arbejde hjemmefra, mens børn og unge måtte hjemmeskoles og gå glip af efterskoleophold, udlandsrejser og sociale aktiviteter. COVID-19 mindede os om, at der er begivenheder, der ligger udenfor vores kontrol, og katastrofer, som kan sprede sig med stor hast i en globaliseret verden. COVID-19-pandemien rejste diskussioner om strategier for nedlukning, etiske dilemmaer om vacciner, grænser for statens magt og kontrol over den enkeltes frihed og digital opsporing af smitte. I dag er COVID-19 en almindelig virus, men pandemien har forandret vores opfattelse af stabilitet og tryghed og øget vores bevidsthed om civilisationens og vores menneskelige skrøbelighed.

Krav til lægerne: Brug mindre antibiotika, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby til Ritzau i 2017.

antibiotika_faktalink_20170705-105455-A-1000x667we.jpg

Antibiotika

Forskere undersøger virus, for at kunne udvikle en vaccine mod coronavirus/COVID-19.

Virus_Faktalink_20200326-215848-1-1920x1281we.jpg

Virus

Overflødige undersøgelser og operationer i sundhedsvæsenet skal findes og fjernes med et nyt projekt mellem patienter og læger, skriver Ritzau den 25. maj 2018.

det danske sundhedsvæsen_faktalink_20190525-185458-A-1920x1280we.jpg

Det danske sundhedsvæsen

En sundhedsmedarbejder sprøjter rundt om en baby som formodes at være smittet med Ebola.

ebola_faktalink_20190114-163920-6-1920x1279we.jpg

Ebola

Vaccination af sygdomme og børnesygdomme anbefales af Verdenssundhedsorganisationen WHO.

vacciner_faktalink_20000615-135436-1-1000x714we.jpg

Vacciner

Relaterede emner

Videoen forklarer, hvordan COVID-19 er i familie med og muteret fra andre SARS-vira, hvordan den smitter mellem mennesker og medfører symptomer, der kan ramme mennesker forskelligt. World Health Organization (WHO). 15-06-2020.

Coronavirus disease (COVID-19)

Definition

Definition af COVID-19

Hvad er COVID-19?

COVID-19 er en infektion, som er forårsaget af coronavirus, som også på fagsprog hedder SARS-VoV-2 – en forkortelse af servere acute respiratory syndrome coronavirus-2, som oversat til dansk betyder alvorligt åndedrætssyndrom coronavirus-2. Betegnelsen COVID-19 bruges med andre ord til at beskrive, når et menneske er blevet ramt af infektionen og blevet syg, mens coronavirus bruges om selve virussen. Coronavirus er en såkaldt zoonose, som er betegnelsen for en virus, der er sprunget fra et eller flere såkaldte værtsdyr til et menneske. Det er ikke med sikkerhed fastslået, hvilket dyr (hvilken vært) coronavirus er kommet fra. Almindeligvis fører coronavirus til forkølelse eller infektion i de øvre luftveje. Og da epidemien brød ud i månederne omkring foråret 2020, kom smitten hos mange til udtryk som lungebetændelse, som i mange tilfælde blev så alvorlig, at patienterne måtte have hjælp til at trække vejret af en respirator, et instrument, der blæser ilt ned i lungerne, fremgår det af Danmarks Nationalleksikon, LEX.dk \[1\]. COVID-19 bliver nogle gange sammenlignet med influenza. Men COVID-19 er ikke bare en influenza, slår videnskaben fast. COVID-19 er en ny sygdom, som sundhedsvæsnet over tid vil blive bedre og bedre til at forstå og behandle. Men at sammenligne den med influenza, f.eks. i diskussioner om, hvor alvorligt man bør tage sygdommen, giver ikke mening. COVID-19 er meget værre end influenza, kan man læse i artiklen ”Er COVID-19 ’bare en influenza’?” på Videnskab.dk \[2\].

Fakta

Fakta om COVID-19

Hvor og hvordan opstod COVID-19?

Der har været flere forskellige spekulationer om, hvor og hvordan COVID-19 opstod. Blandt teorierne er, at virusset skulle være sluppet ud af et laboratorie, fordi der i den kinesiske by, Wuhan, hvor coronavirus første gang blev påvist, ligger et stort laboratorie, hvor virologer eksperimenterer med forskellige typer af netop coronavira. Forskere, der har undersøgt sagen, har dog været af den opfattelse, at et dyr har været såkaldt vært for virusset, før det blev overført til mennesker. Og i sommeren 2022 konkluderede en undersøgelse, publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science, at der er meget stærke beviser for, at virusset er blevet overført til mennesker fra et dyr på et marked, hvor der bliver solgt mad og dyr. Forskerne har kortlagt spredningen af COVID-19 i de første måneder af pandemien og undersøgt data fra 174 af de første mennesker, der blev syge med COVID-19 i Wuhan, hvoraf langt de fleste boede i nærheden af markedet, kan man læse i artiklen ”Forskere finder stærke beviser på, at coronapandemien startede på dyremarked i Wuhan” \[3\].

Hvad er symptomerne på COVID-19?

Symptomerne på COVID-19 minder om symptomer på andre former for luftvejsinfektioner som fx influenza og forkølelse. De lettere symptomer er ofte, at næsen løber, ’kriller’ i halsen, hoste, som er forbigående. Symptomerne kan også være mere tydelige som feber, hoste, som bliver ved, nysen, vejrtrækningsproblemer og en tydelig følelse af at være syg. Det er varierende fra person til person, hvordan symptomerne kommer til udtryk, og man får ikke nødvendigvis alle symptomer. Derfor kan det være svært at afgøre eller udelukke, om man har COVID-19, alene på baggrund af symptomer, fremgår det under overskriften ”Symptomer på covid-19” på Sundhedsstyrelsens hjemmeside \[4\].

Hvordan spredes virussen?

Den nyeste forskning viser, at COVID-19 først og fremmest spredes via luften, vi ud- og indånder, som såkaldt aerosolsmitte. Under epidemien og i tiden umiddelbart efter var der ikke enighed om, hvordan smitten spredte sig. Selvom de nye undersøgelser af smitten viser, at luften er den vigtigste smittevej, kan virussen også smitte ved kontakt. Men de nye resultater er ret vigtige ift. fremtidig forebyggelse af smitte, kan man læse i artiklen ”Nu er der dansk konsensus: Coronavirus smitter via luften” på Ugeskriftet.dk \[5\]. I artiklen erkender Kåre Mølbak, faglig direktør for Statens Serum Institut under COVID-19 pandemien, at han set i bakspejlet, ville ønske, at han havde lyttet mere til de forskere, der tidligt i pandemiens forløb vurderede, at coronavirus var luftbåren. Så ville de danske myndigheder have været hurtigere til at gå ud med anbefalinger om at bære masker. Når det ikke var tilfældet, var det, fordi danske myndigheder lagde deres retningslinjer op ad de internationale fra Verdenssundhedsorganisationen WHO. Den nye viden har ført til, at udluftning og ventilation er blevet en del af anbefalingerne på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, og flere lande har besluttet at gøre en aktiv indsats for at forbedre ventilationen i skoler, virksomheder og offentlige bygninger, mens den amerikanske præsident, Joe Biden, i en plan for forebyggelse af COVID-19 har opfordret skoler og universiteter til at indføre planer for at forbedre luftkvaliteten.

Videoen forklarer udviklingen I spredningen af COVID-19 de første tre måneder. The Sydney Morning Herald and The Age, 10-04-2020.

COVID-19 – Timeline Of A Pandemic

Hvordan har virussen udviklet sig gennem mutationer?

Coronavirus har udviklet sig, siden den spredte sig til mennesker. Faktisk ser det ud som om, at coronavirus muterer, hver gang den smitter en ny person, viser analyser fra Aalborg Universitet og Statens Serum Institut. At en virus muterer betyder, at den ændrer sig en lille smule. Og når forskere finder det interessant at undersøge og kortlægge viras mutationer, skyldes det, at disse kan få indflydelse på, hvordan virussen påvirker de mennesker, den inficerer, og den måde, som vi med fx vacciner kan forebygge, at vi bliver syge af den. En mutation sker, når den såkaldte RNA-streng i coronavirus bliver kopieres med en lille afvigelse, f.eks. at to af baserne i RNA-strengen bytter plads, så der opstår nye typer af viruspartikler. Mutationerne kan påvirke de nye conoravira forskelligt, og derfor holder forskerne fx øje med, om en bestemt type virus er mere smitsom end andre, eller om en bestemt type virus har ramt dem, der er døde af sygdommen. Viras natur og ”interesse” er at sprede sig, uden at den smittede bliver så syg, at vedkommende dør af smitten, for hermed forsvinder værten for virussen, som da ikke kan leve videre og sprede sig yderligere. Derfor vil de viruspartikler, som spredes bedst, men gør værten mindst syg, blive de dominerende, kan man læse i artiklen ”Coronavirus muterer hele tiden: Hvorfor? Hvordan? Og er det godt eller farligt?” på Videnskab.dk \[6\], som forklarer, at Statens Serum Institut har fundet to varianter af coronavirus i Danmark, hvoraf den mest smitsomme logisk nok er den mest udbredte. Forskerne i artiklen er ikke bekymrede for, at mutationerne vil svække vaccinen mod coronavirus, fordi denne hovedsageligt er rettet mod s-proteinet, som coronavirus bruger til at binde sig til menneskers celler.

Hvor mange er døde af COVID-19?

Verdenssundhedsorganisationen WHO estimerer, at knap 14,9 millioner mennesker døde, som følge af COVID-19 i perioden 1. januar 2020 til 31. december 2021. Denne opgørelse dækker både over dem, som direkte døde af COVID-19, og de dødsfald, hvor COVID-19 blev den indirekte dødsårsag. F.eks. overbelægning på hospitaler, som gjorde, at mennesket bag dødstallet, ikke fik den nødvendige behandling. 84 procent af dødstilfældene har fundet sted I Sydøstasien, Europa og USA. 81 procent i middelindkomstlande. 53 procent i lavere middelindkomstlande og 28 procent i øvre middelindkomstlande. Mens 15 procent af dødsfaldene har fundet sted i højindkomstlande, og 4 procent i lavindkomstlande. Globalt set var dødstallene højere for mænd end for kvinder. 57 procent af dem, der døde af COVID-19 var mænd, mens 43 procent var kvinder, kan man læse i pressemeddelelsen ”14,9 million excess deaths associated with th COVID-19 pandemic in 2020 and 2021” på WHO’s hjemmeside \[7\]. 3550 danskere døde af COVID-19, viser tal fra Danmarks Statistik. Dødeligheden var næsten dobbelt så høj for mænd som for kvinder, mens også lavtlønnede og arbejdsløse var overrepræsenterede blandt de danskere, som døde af COVID-19, kan man læse i artiklen ”COVID-19: Næsten dobbelt så høj dødelighed blandt mænd” på Danmarks Statistiks hjemmeside \[8\].

Johns Hopkins COVID-19 Tracker: En vigtig ressource under pandemien

Billede af Johns Hopkins Universitys covid-tracker på en skærm. 

large_COVID-dashboard-story_bg-img (1).jpg

medium_COVID-dashboard-story_bg-img (1).jpg

small_COVID-dashboard-story_bg-img (1).jpg

thumbnail_COVID-dashboard-story_bg-img (1).jpg

COVID-dashboard-story_bg-img (1).jpg

Hvor stor en andel af smittede er døde af COVID-19 sammenlignet med andre pandemier?

Sammenlignet med andre pandemier, som har ramt verden gennem tiden, er COVID-pandemien ikke den værste. Den spanske syge, en influenza A, som i forbindelse med Første Verdenskrig nåede vidt omkring, slog op imod to procent af verdens befolkning ihjel. Til sammenligning ville dødstallet for COVID-19 skulle nå op omkring 60 millioner for at gøre den lige så dødelig. Det kan man læse i artiklen ”Dødelige pandemier – COVID-19 er hverken den første eller den sidste” på aktuelnaturvidenskab.dk \[9\]. Også pestepidemien, som ramte i midten af 1300-tallet og kaldes Den Sorte Død, kostede mange flere dødsfald – flere steder i Europa døde op imod 60 procent af befolkningen af sygdommen, som i alt kostede 26- 50 millioner mennesker livet. Det ville, hvis vi omregner til i dag, svare til, at mellem 230 og 440 millioner europæere døde, kan man læse i artiklen ”Her er verdenshistoriens 10 største pandemier” på Kristeligt-dagblad.dk \[10\], som beskriver, hvordan pestepidemier i middelalderen grundlæggende ændrede levevilkårene for de overlevende, som pludselig kunne kræve højere løn for deres arbejde, fordi der nu var mangel på arbejdskraft, og købe mere jord, fordi den var blevet billigere.

WHO erklærer udbruddet af conoravirus for en global sundhedskrise.

Den første dansker testes positiv for coronavirus.

Første pressemøde med statsminister Mette Frederiksen. Danskerne frarådes at give håndtryk og kram, og der opfordres til at aflyse arrangementer med mere end 1000 deltagere.

Andet pressemøde med statsminister Mette Frederiksen. Danmark lukkes ned i foreløbig to uger, og der indføres forbud mod forsamlinger på mere end 100 personer.

Grænserne i Danmark lukkes midlertidigt.

Dronning Margrethe holder tale til befolkningen.

Efter bl.a. flere tyverier af håndsprit og værnemidler gennemføres en ændring i straffeloven, som kan forhøje straf til det dobbelte, hvis lovovertrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med COVID-19-epidemien i Danmark.

Visse liberale erhverv som frisører og køreskoler genåbner. De yngste klassetrin kan komme tilbage i skole, og der må dyrkes sport uden kropskontakt udendørs.

Der genåbnes fitnesscentre og forlystelsesparker, og kort forinden er biografer, museer, teatre, indkøbscentre, kirker, restaurationer og biblioteker genåbnet. Det er nu tilladt at være forsamlet op til 50 personer.

Der konstateres coronavirus i en nordjysk minkbesætning.

Der indføres krav om mundbind i den kollektive trafik i Danmark for alle passagerer over 12 år.

Restaurationer skal lukke kl. 22, og både ansatte og gæster skal bære mundbind, hvis de ikke sidder ned.

Kravet om mundbind udvides til også at gælde i bl.a. butikker og biografer. Kort forinden er der indført forbud mod at forsamles mere end 10 personer.

Syv nordjyske kommunegrænser lukkes, og kommunegrænserne må ikke overskrides, med mindre at formålet er uopsætteligt.

Alle butikker lukker, med undtagelse af apoteker og dagligvareforretninger. Kort forinden er restaurationer og fritidstilbud blevet lukket ned. Samtlige skoleelever skal undervises digitalt hjemmefra.

Den første dansker vaccineres mod coronavirus.

Der frarådes udrejse til hele verden. Der er indført forbud mod at forsamles mere end fem personer, og der desuden skal holdes to meters afstand i stedet for en meters afstand.

Forsamlingsforbuddet hæves fra 5 personer til 10 personer.

Biblioteker og restaurationer, herunder værtshuse, genåbner. Forsamlingsforbuddet hæves til 25 personer ved udendørs forsamlinger.

Kravet om mundbind fjernes alle steder undtaget i kollektiv trafik.

I Danmark betegnes COVID-19 nu ikke længere som en samfundskritisk sygdom.

COVID-19 betegnes igen som en samfundskritisk sygdom.

Der indføres krav om gyldigt coronapas i fjerntog og -busser. Arealkrav i butikker genindføres, og bl.a. museer og teatre lukker.

Der registreres denne dag over 57.000 nye PCR-bekræftede tilfælde af COVID-19 i Danmark. I starten af januar 2022 udgøres mere end 90 % af alle COVID-19-tilfælde af virusvarianten omikron.

Samtlige restriktioner ophæves, og COVID-19 betegnes ikke længere som en samfundskritisk sygdom. Der er dog fortsat krav om test ved indrejse til Danmark.

Kravet om mundbind i alle europæiske fly og lufthavne fjernes.

Isolation er ikke længere et krav ved en positiv test for COVID-19.

Kilde: Opslag om Covid-19 på lex.dk \[1\].

COVID-19-tidslinje

Analyse

Analyse af Covid 19

Hvordan har pandemien påvirket sundhedssystemet?

COVID-19-pandemien har demonstreret, at sundhedsvæsnet er i stand til at omstille sig hurtigt og samarbejde om at håndtere en krise. Men pandemien blev også et wake-up call for det danske sundhedsvæsen. Blandt andet stod det hurtigt klart, at Danmark på ingen måde var forberedt på at håndtere en pandemi som COVID-19. Beredskabsplaner var f.eks. ikke opdaterede, lagrene af værnemidler (f.eks. mundbind) var ikke tilstrækkelige, og sundhedsvæsnet manglede grundlæggende bevidsthed og såkaldt ”alertness og alarmering”, som formand for Dansk Akutmedicinsk Selskab, Henrik Ømark Petersen, formulerer det i kronikken ”Hvad har vi som sundhedsvæsen lært af COVID-19-pandemien” \[11\]. En læring og indsigt, som evalueringer af sundhedsvæsnets håndtering af pandemien har skabt, er også, at ”det helt generelt er vanskeligt at navigere i sundhedsvæsenet – selv for personer med høj uddannelse, og det kan synes som om sundhedsvæsnet er designet ud fra en systemlogik i stedet for en patientlogik”, som man kan læse i resuméet ”De afledte konsekvenser af COVID-19 pandemien på sundhedsområdet i Danmark: National kortlægning og analyse” \[12\]. Her fremgår det også, at sundhedssystemet kunne være bedre til at sikre socialt udsatte mennesker lige adgang til hjælp i sundhedsvæsnet, da de har været hårdest berørt af de omprioriteringer, sundhedsvæsnet måtte foretage i løbet af pandemien. Derfor er der brug for ekstra tydeliggørelse af, at man skal søge hjælp ved symptomer på sygdom – også under en pandemi,” konkluderer kortlægningen blandt andet \[12\].

Hvordan har forskellige lande håndteret coronakrisen, og hvad kan man lære af deres tilgange?

Det er meget forskelligt, hvordan verdens lande har håndteret coronakrisen. Lande som Sydkorea, Singapore og New Zealand reagerede hurtigt med strenge lockdowns (nedlukninger) og omfattende tests af befolkningen, sporing af, hvem der havde været i kontakt, og karantæner, som virkede effektivt til at bremse spredning af smitten. Sydkorea fremhæves ofte som et af de lande, der har været blandt verdens bedste til at stoppe spredningen af smitten. I artiklen ”Hvorfor har verdens lande vidt forskellige corona-strategier?” på Videnskab.dk \[13\] forklares det med, at Sydkorea har et ekstremt velfungerende epidemi-beredskab, fordi de tidligere har skullet håndtere virusser som SARS og MERS.

Lande som USA, Storbritannien og Frankrig var senere til at indføre restriktioner, end det blev anbefalet af WHO, og derfor nåede smitten at sprede sig hurtigt i de tidlige faser af pandemien, som det fremgår af forskningsartiklen ”Response to the COVID-19 Pandemic: Comparison of Strategies in Six Countries” på National Library of Medicine \[14\]. I Frankrig medførte de sene restriktioner, at smitten spredte sig så hurtigt, at franske sygehuse blev ekstremt pressede, og at Frankrig var nødt til at indføre udgangsforbud for at forhindre smittespredning, som det fremgår af artiklen ”’Vi er nødt til at reagere’: Frankrig indfører udgangsforbud i flere byer” på Dr.dk \[15\]. New Zealand er ifølge et studie udført af den australske tænketank Lowy Institute i Sydney det land i verden, der har håndteret coronavirussen bedst, kan man læse i artiklen ”New Zealand slog smitten ned – 10.000 samlet til festival” på nyheder.tv2.dk \[16\]. Artiklen beskriver, hvordan man via en streng og hurtig nedlukning af samfundet med lukkede grænser og fire uger, hvor kun supermarkeder, apoteker og læger måtte holde åbent, samt effektiv smitteopsporing lykkedes med at stoppe coronasmitten, så New Zealand allerede fra sommeren 2020 kunne genåbne samfundet stort set som vanligt.

Hvordan har COVID-19 påvirket mennesker på et eksistentielt og socialt niveau?

COVID-19 pandemien har mindet os om vores skrøbelighed. For nogle har den erkendelse fået dem til at værdsætte deres liv mere og genoverveje deres prioriteringer, fx at bruge mere tid med familie og nære relationer, leve i et roligere tempo, bruge mere tid i naturen, forbruge mindre og strukturere deres arbejde på en anden måde, kan man læse i artiklen ”Tusindvis af danskere fortæller: Sådan vil vi ændre vores liv efter corona” på Dr.dk \[17\], som er et resultat af en rundspørge, hvor over 9.000 danskere har svaret på, hvordan COVID-19-pandemien har skabt forandringer i deres liv. For andre har pandemien skabt ensomhed, stress, angst og depression. Særligt unge har oplevet, at nedlukninger og sociale restriktioner har skabt eksistentiel forvirring, fordi så mange af deres aktiviteter og muligheder for at leve et socialt og frit liv med deres kammerater og fritidsinteresser har været begrænsede over en lang og vigtig periode i dannelsen af deres identitet. Nedlukninger, hjemmeskole og restriktioner i forhold til sociale og fritidsaktiviteter gjorde det svært for unge at mødes, og det skabte ensomhed og mistrivsel. Også de unges arbejdsvilkår blev svækket, konkluderer en rapport fra Eurofond. De sektorer, der var hårdest ramt af nedlukningerne, var sektorer, hvor mange unge arbejdede – fx hotel- og restaurationsbranchen, engros og detailhandel. Mange unge i disse brancher mistede deres arbejde i perioden, mens også unge ansat på midlertidige kontrakter og deltidskontrakter var hårdt ramt. Også de unges psykiske helbred var ramt, kan man læse i resuméet af rapporten ”Covid-19’s konsekvenser for unge i EU” \[18\].

Hvad har pandemien lært os om værdien af fællesskaber?

Coronapandemien gjorde det tydeligt, hvor vigtige sociale fællesskaber er for menneskers trivsel. Mange begyndte at synge fællessang med DR’s dirigent Phillip Faber på landsdækkende tv, opfandt ord som hudsult, som dækkede over længsel efter berøring og kram, og fandt kreative krumspring til at ses på afstand. Pandemien blev også en demonstration af, hvordan vi i kraft af fællesskabet var i stand til at komme så godt igennem krisen. I debatartiklen ”Coronapandemien har vist værdien af stærke fællesskaber og gjort Thatchers ord til skamme” på Berlingske.dk \[19\] argumenterer Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, for, at vores stærke solidariske velfærdssamfund med hjælpepakker, tillid til staten og tryghed i, at vide at fællesskabet er der til at gribe, har gjort os i stand til at tage de nødvendige hensyn, blive hjemme og derved undgå at smitte hinanden. Coronapandemien mindede os også om, hvor vigtige fællesskaberne er i arbejdslivet, viser forskningsprojektet ”Mental Sundhed og Arbejdsfællesskaber under coronakrisen”. Flere af interviewpersonerne i studiet oplevede, at krisen havde styrket følelsen af fællesskab og delte et håb om, at krisen har styrket lysten og evnen til at stå sammen som kollegaer, hjælpe hinanden og kunne håndtere det uforudsigelige i fællesskab. Flere af interviewpersonerne fik under krisen en ny erkendelse af, hvor vigtigt fællesskabet er, også i arbejdslivet, kan man læse på Det Nationale Forskningscenter ofr Arbejdsmiljøs hjemmeside under overskriften ”Vores arbejdsliv – læring fra coronakrisen” \[20\].

Problemstillinger

Problemstillinger ved COVID-19

Hvilke demokratiske problemstillinger rejste COVID-19-pandemien?

Over hele verden medførte pandemien, at demokratiske rettigheder blev rullet tilbage. F.eks. indførte flere lande, heriblandt Frankrig og Italien, i perioder under pandemien decideret udgangsforbud og forbud mod at forsamles og afholde demonstrationer. Andre europæiske lande er gik endnu videre ved at indføre en kriselov, som muliggjorde, at man udskød valg og ignorerede eksisterende lovgivning, som det fx skete i Ungarn, som man kan læse i artiklen ”Frihedsrettigheder er blevet indskrænket under corona: Danmark er i liga med Polen, mener organisationer” på Information.dk \[21\]. Her vurderer juraprofessor Kristian Lauta , at Danmark og danskerne har været mere villige til uden modstand at give afkald på basale demokratiske rettigheder. Han nævner f.eks., at Folketinget på bare 24 timer vedtog en epidemilov, han kalder ”måske en af de mest vidtgående lov i grundlovshistorien”. Også indførelse af dobbelt straf for coronarelaterede forbrydelser, minkskandalen, hvor alle mink blev beordret slået ned uden lovhjemmel, og anholdelsen af flere personer i forbindelse med afbrændingen af en dukke af statsministeren nævnes i artiklen som eksempler på, at demokratiske rettigheder som ytringsfrihed er blevet indskrænket i forbindelse med coronakrisen. Også beføjelser til at overvåge, spore og identificere smittede personer og at pålægge borgere at blive vaccineret som forudsætning for at kunne rejse og deltage i samfundets sociale aktiviteter, kan beskrives som et demokratisk dilemma, fordi staten her griber ind i noget, vi normalt vil opfatte som omfattet af demokratiske frihedsrettigheder.

Hvilke identitetsmæssige problemstillinger rejste COVID-19-pandemien?

COVID-19-pandemien rejste en række identitetsmæssige problemstillinger. F.eks. tvang pandemien os til at forholde os til balancen mellem personlig frihed og ansvar for fællesskabet. Nedlukninger, krav til at lade sig teste og bære mundbind og stillingtagen til, om man ville lade sig vaccinere satte det på spidsen, at de beslutninger vi tager for vores eget liv, kan have store konsekvenser for andre. Samtidig blev vi opmærksomme på, hvor afhængige vi er af at spejle os i og forbinde os til hinanden, at vores identitetsdannelse i høj grad sker i vores relationer til andre. Mange måtte finde nye måder at definere sig selv på, fordi deres sociale liv, rolle i et arbejdsfællesskab eller fritidsinteresse blev sat på standby.

Hvad siger loven?

Debat

Debat: For og imod den danske strategi i forbindelse med COVID-19

Hvad siger tilhængerne af den strenge nedluknings- og vaccinestrategi, som Danmark valgte at følge?

Tilhængerne af den strenge nedluknings- og vaccinestrategi, som Danmark valgte at følge under COVID-19-pandemien, argumenterede blandt andet med, at denne tilgang var vigtig for at forebygge en overbelastning af hospitalerne, som i værste fald ville kunne betyde, at syge patienter ikke kunne få den nødvendige behandling. Dernæst var argumentet, at det var vigtigt at få smittekurven til at flade ud – det vil sige sprede smitten over en længere periode, så man undgik, at smitten på noget tidspunkt blev så massiv, at der ikke ville være kapacitet nok. Det var også et vigtigt argument, at den restriktive nedlukning ville beskytte de mest sårbare grupper af befolkningen og herved mindske antallet af dødsfald som følge af coronavirus. Tilhængerne af den gennemførte nedlukning argumenterede også med, at den samfundsøkonomisk var at foretrække. Fordi spredning af virus og en situation, hvor virussen kom ude af kontrol, kunne få alvorlige langvarige konsekvenser, både sundhedsmæssigt og samfundsøkonomisk, fordi vi da ville skulle igennem flere nedlukninger over en længere periode. Risikoen for at virussen ville mutere og udvikle sig til farligere varianter blev også bragt i spil som argument for den valgte nedlukningsstrategi.

Hvad siger modstanderne af denne?

En del af argumenterne mod den restriktive corona-nedlukning af Danmark gik på, at de økonomiske konsekvenser af at lukke samfundet ned var enorme. Virksomheder, særligt i service- og detailsektoren, led store tab, og mange mistede deres arbejdsplads. Også mange små og mellemstore virksomheder blev hårdt ramt af restriktionerne, og det kunne få alvorlige langsigtede konsekvenser for arbejdsmarkedet og Danmarks økonomiske vækst, mente de, der var skeptiske overfor nedlukningen. Andre argumenter var, at nedlukningen havde store konsekvenser for befolkningens mentale sundhed og trivsel. Kritikere af nedlukningen pegede på, at nedlukningen kunne skabe ensomhed, stress og øgede bekymringer, der kunne føre til, at flere udviklede angst, depression og alvorlige psykiske problemer. Der blev argumenteret for, at omfanget af nedlukningen var ude af proportioner, og at myndighederne derfor brude vælge en blødere model a la den svenske, som satsede mere på flokimmunitet. De danske myndigheder blev også kritiseret for at tage forhastede beslutninger uden tilstrækkelig gennemsigtighed for befolkningen.

Perspektiv

Perspektiv på COVID-19

Hvordan har COVID-19 påvirket os på længere sigt?

Selvom meget er tilbage ved det gamle efter COVID-19-pandemien, har pandemien på nogle områder ændret vores vaner og handlemønstre. F.eks. har erfaringerne med at arbejde hjemme under pandemien fået flere til at vælge at arbejde mere hjemme og lade den hjemmearbejdsplads, de etablerede under nedlukningen, blive permanent som supplement til at tage ind på deres arbejdsplads. Det viser rapporten ”Pandemiens Spor”, som foreningen Realdania og BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet står bag. Antallet af danskerne, der arbejder hjemmefra, er steget fra 18 procent før pandemien til 26 procent efter, svarende til en stigning på 44 procent, viser rapporten. Den viser også, at pandemien har ændret danskernes præferencer for, hvordan de ønsker at leve og bo. Flere har valgt at flytte til større boliger med bedre mulighed for hjemmearbejde og at bosætte sig tættere på venner og familie og tættere på naturen, viser rapporten, som slår fast, at hver 10. flytning i perioden med nedlukninger var foranlediget af COVID-19. Det kan man læse på Realdanias hjemmeside under overskriften ”Ny forskning afslører, hvordan COVID-19 har ændret vores byer og hjem” \[24\]. 

Danskernes tillid til myndighederne er flere gange blevet rost for at være stærk og være medvirkende til, at det lykkedes Danmark at komme så godt igennem pandemien. Hvor COVID-pandemien i andre lande, fx Frankrig, har vakt voldsomme protester, radikalisering, konspirationsteorier og mistillid til myndighederne, har danskernes tillid til myndighederne generelt overlevet pandemien godt, vurderer professor Michael Bang Petersen fra Aarhus Universitet, som i det såkaldte HOPE-projekt har kortlagt, hvordan pandemien har påvirket danskerne. Det kan man læse i artiklen ”Har corona forandret os? Pandemien får os til at se på gamle vaner med nye øjne” på Information.dk \[25\].

Hvordan kan vi som samfund forberede os på fremtidige pandemier?

Siden den spanske syge i starten af det 20. århundrede har der været pandemiudbrud med cirka 20-25 års mellemrum, og det er helt sikkert, at vi kommer til at opleve flere pandemier. Derfor er myndigheder og Verdenssundhedsorganisationen WHO optaget af at forberede sig, så vi er bedre rustet til at komme igennem fremtidens pandemier. Det er også sandsynligt, at pandemier vil opstå med kortere mellemrum i fremtiden, fordi vi bliver stadigt flere mennesker på Jorden, rejser mere på tværs af grænser og har en tættere kontakt med dyr, forklarer professor i epidemiologi og leder af forskningscentret PandemiX på Roskilde Universitet, Lone Simonsen, i artiklen ”Lone Simonsen: Der vil komme flere pandemier i fremtiden. Og det er nu, vi skal forberede os på dem” på Information.dk \[26\]. For at være bedre forberedt, næste gang en pandemi rammer, bør vi opbygge større lagre af værnemidler, respiratorer og tests. Det er også vigtigt, at vi internationalt bliver bedre til at håndtere og kontrollere kommende pandemier, fordi en pandemi jo per definition overskrider grænser, og derfor er det ikke tilstrækkeligt, at landene hver for sig håndterer pandemien, argumenterer hun. Vi er også nødt til at finde en måde at forstå vaccineskepsis og informere og skabe tryghed, så flere lader sig vaccinere, og man undgår scenarier, hvor en stor del af befolkningen ikke lader sig vaccinere, som vi f.eks. så det i Bulgarien, hvor kun 20 procent valgte at blive vaccineret pga. skepsis over for vaccinen, mener Lone Simonsen. Hvis spredning af en virus skal slås effektivt ned, kræver det styrket internationalt samarbejde. Derfor oprettede EU-Kommissionen i september 2021 instansen European Health Emergency Preparedness and Response Authority (HERA), som har til opgave at ”forebygge, opdage og hurtigt reagere på helbredsmæssige nødsituationer,” som det bliver beskrevet i artiklen. WHO har også skabt et nyt globalt instrument, der skal forbedre den globale forebyggelse af pandemier, som de 194 medlemslande er ved at behandle og vedtage, kan man læse på Det Europæiske Råds hjemmeside under overskriften ”Den globale pandemiaftale kort fortalt” \[27\].

Kan COVID-19 sammenlignes med epidemier tilbage i historien?

COVID-19-pandemien kan sammenlignes med tidligere pandemier som Den spanske syge, som hærgede i 1918-1919 og hurtigt spredte sig over hele verden. Den spanske syge er en af de alvorligste pandemier i nyere tid. I artiklen ”Jeanette Varberg om epidemier: Dansen med dæmonens ånd er ældgammel” på Altinget.dk \[28\] sammenligner arkæolog og museumsinspektør ved Nationalmuseet Jeanette Varberg COVID-19-pandemien med pesten, som spredte sig fra lopper og rotter til mennesker, som også ramte i bølger, og som fik enorme sociale og økonomiske konsekvenser, og minder om, at COVID-19-pandemien langt fra er blandt de værste, menneskeheden har oplevet.

Togpassagerer i den kinesiske by Nanjing får målt deres temperatur af sundhedspersonale i beskyttelsesdragter. 18. februar 2020.

Togpassagerer i den kinesiske by Nanjing får målt deres temperatur. 18. februar 2020.

large_Coronavirus_Faktalink_20200219-120620-5-1920x1280we.jpg

medium_Coronavirus_Faktalink_20200219-120620-5-1920x1280we.jpg

small_Coronavirus_Faktalink_20200219-120620-5-1920x1280we.jpg

thumbnail_Coronavirus_Faktalink_20200219-120620-5-1920x1280we.jpg

Coronavirus_Faktalink_20200219-120620-5-1920x1280we.jpg

Originalkilder

Statsminister Mette Frederiksens tale ved det historiske pressemøde, hvor nedlukningen af Danmark annonceredes.

Situationen kommer til at stille kæmpe krav til os alle sammen

Baggrundskilder

Undervisningsmaterialer

Tema om epidemier i Danmark gennem tiden.

Epidemier i Danmark

Film

Dansk dokumentar fra 2018. Corona-virus er ikke den første pandemi, der hærger Danmark. Dokumentarfilmen beskriver en epidemi, der ramte Danmark for 100 år siden.

Døden tager de unge – Historien om den spanske syge

Kortfilmen følger Penelope, der er blevet dumpet af kæresten Hugo, men som strander med ham på et hotelværelse i på deres rejse gennem Amazonas. Filmen er inspireret af instruktørens egne oplevelser på Samoa under COVID-19-pandemien.

Strandet

Bøger

Bogen fortæller hele historien, fra de første epidemier blandt de tidligste stenalderbønder, til hele verdens befolkning blev ramt af COVID-19.

Den fjerde rytter – 10.000 års epidemihistorie

Spændende personlig beretning fra Danmarks førende virolog om coronaepidemiens oprindelse. Henvender sig bredt til de utallige, som er berørt af COVID-19, og som derfor har fattet interesse for smittespredning og epidemier.

Virusdetektiven: jagten på pandemiens udspring

Om nogle af de mest almindelige og nogle af de farligste virus i historien koblet sammen med Anders Fomsgaards egne beretninger fra livet som læge og forsker i virus ved Statens Serum Institut.

Hvad leder du efter?

Covid-19

Anbefalede links