Hvad leder du efter?

Politiafspærring efter skudepisode i Mjølnerparken i København, hvor en 22-årig blev dræbt torsdag den 9. november 2017.

Politiafspærring efter skudepisode i Mjølnerparken i København, hvor en 22-årig blev dræbt torsdag den 9. november 2017. Bandekrigen har kostet flere menneskeliv gennem årene.

Foto: Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix

Politiafspærring efter skudepisode i Mjølnerparken i København, hvor en 22-årig blev dræbt torsdag den 9. november 2017. Bandekrigen har kostet flere menneskeliv gennem årene. Foto: Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix

Bandekrig i Danmark

Hovedforfatter

  • Anne Vindum, cand.mag., maj 2025

Læsetid: 2 min

Cases

Case 1

Historisk afgørelse, da Højesteret opløste LTF

Politi og bandemedlemmer i København.
Kilde:

Efter optrapningen af bandekrigen i 2017 satte myndighederne ind for at få gjort banden Loyal to Familia ulovlig, og i 2021 besluttede Højesteret, hvad Byretten og Landsretten allerede havde afgjort: Loyal to Familia er ulovlig og skal opløses. Det var første gang i grundlovens historie, at der blev ført en sag om opløsning af en bandegruppering, fremgår det af Jyllands-Postens artikel ”Højesteret opløser banden Loyal To Familia” [1]. Begrundelsen for afgørelsen var, at Loyal to Familia er en forening, der virker ved vold og derfor skal være forbudt. I de efterfølgende år har banden dog fortsat været aktiv i det kriminelle miljø, også i de seneste års eskalering fra 2023 og frem. Det skriver Berlingske i artiklen ”Trods et historisk forbud fortsætter Loyal To Familia voldsspiralen” [2], hvor kriminolog ved Lunds Universitet David Sausdal påpeger, at man kan forbyde Loyal to Familia (LTF), men ikke forhindre dens eksistens: ”Den æstetiske og brandingmæssige værdi, som LTF har repræsenteret, har nok spillet en rolle for rekrutteringen, men det er for at være helt ærlig naivt at tro, at et forbud mod den slags markeringer skulle forebygge kriminalitet.”

Case 2

Tidligere bandemedlem blev dræbt for at tale om sin fortid

Bogforsiden af bogen "Rødder - en gangsters udvej".
Kilde: People's Press

Nedim Yasar var tidligere bandekriminel og blev efter sit exit fra bandemiljøet vært på Radio24syv. Han var en af få stemmer i debatten, der med udgangspunkt i egne erfaringer turde fortælle, hvordan det er at være i bandemiljøet, og hvad det kræver og koster at forlade det. Den 20. november 2018 blev han skuddræbt i Københavns Nordvestkvarter, 31 år gammel og på vej væk fra bogreception på bogen ”Rødder – en gangsters udvej”, som han netop havde udgivet. I Informations artikel efter hans død [3] refereres det, at Nedim Yasar var umiddelbart positiv, men samtidig bekymret for, hvilke konsekvenser det kunne få at udgive bogen, fordi han stadig levede med en ”reel risiko for hævn og straf fra sit gamle miljø”, som der står i forordet til bogen. Trods exit-programmer, skiftende beskyttede adresser og mange år væk fra miljøet var Nedim Yasar altid bange for, at fortiden ville indhente ham.

Citerede kilder