Faktalink
Søg
Menu
Menu

Hvad leder du efter?

Politi og bandemedlemmer i København.

Politi og bandemedlemmer i København.

Foto: Ritzau/Scanpix

Politi og bandemedlemmer i København. Foto: Ritzau/Scanpix

Bandekrig i Danmark

Hovedforfatter

  • Anne Vindum, cand.mag., maj 2025

Læsetid: 14 min

Indhold

Indledning

Gennem mange år har forskellige bander i Danmark bekriget hinanden. Bandekrigen har trukket et blodigt spor efter sig med vold, drab og narkohandel, mens politikere, politi og forskere har diskuteret, hvilke tiltag der skal til for at stoppe bandernes organiserede kriminalitet.

I 1980’erne var det primært rockergrupperne Hells Angels og Bandidos, der bekrigede hinanden, og i 1990’erne udviklede det sig til det, der kaldes Den Store Nordiske Rockerkrig. I 00’erne taler man om den såkaldte bandekrig. Hvor det i første omgang var rockere, der sloges mod andre rockere, er det nu indvandrerbander mod både rockere og andre indvandrerbander, og ulovligheder og modangreb er taget kraftigt til. I slutningen af 2010’erne blussede bandekonflikten op og endte med, at banden Loyal to Familia blev erklæret ulovlig, og i 2025 skal det afgøres, om rockergruppen Bandidos skal forbydes og opløses. I 2023 blev bandekonflikten optrappet igen, efter at en mand blev skudt ved Christiania, og i en lang periode i 2024 var der interne opgør i det offentlige rum, bl.a. med skuddrab på en mand på Nørrebro. I de senere år har bandemedlemmer fra særligt Sverige været indblandet i bandeopgør i Danmark, hvilket gør det endnu sværere at bekæmpe banderne. Politi og politikere har gennem årene vedtaget flere bandepakker med redskaber som visitationszoner og hårdere straffe, men banderne har vist sig modstandsdygtige over for disse tiltag.

I denne artikel finder du bl.a. information om, hvad forskellen er på bander og rockere, hvordan bandekrigens historie tager sig ud, hvilke politiske tiltag der er sat i værk over for bandekrig, og hvilke effekter de har.

YouTube:

P3 Essensen: Derfor er bandekrigen næsten umulig at bekæmpe. DR, P3 Essensen, 15. september 2024.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold, derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Definition af bandekrig

Hvad er bandekrigen i Danmark?

Bandekrigen i Danmark er en igangværende konflikt mellem forskellige bander og rockergrupper i det kriminelle miljø. I årtier har byer og områder i Danmark dannet ramme om voldsepisoder, skuddrab og knivstikkerier, fordi grupperingerne bekriger hinanden, ofte som udslag af kamp om narkomarkeder, hævnaktioner og personlige opgør. Hævnaspektet gør, at konflikter kan fortsætte i en tilsyneladende endeløs spiral af vold og drab.

I medier og i den offentlige debat skelner man ofte mellem rockergrupper og bander. I et videointerview lavet af Fængselsmuseet i Horsens [1] sætter tidligere formand for Fængselsforbundet, Kim Østerbye, ord på forskellen mellem de to: ”Rockere er dem, der går med meget tydelige rygmærker, har en stærkt opbygget organisation med militærtitler”, siger han og fortsætter: ”Banderne er i virkeligheden noget, der er opstået i de udsatte boligområder som grupperinger af unge mennesker, som har haft behov for at slutte sig sammen. Både ved hjælp af pressen og politiet er vi begyndt at kalde dem bander, og så har de taget navne. Sådan har bandemiljøet – i hvert fald fra det etniske mindretal – bredt sig i Danmark.” Selvom bander og rockergrupper organiserer sig forskelligt og ser forskellige ud, er det stort set de samme former for kriminalitet, de tjener penge på: narkohandel, pengeafpresning, prostitution og lignende.

Der kan være lange perioder, hvor offentligheden ikke hører noget til banderne, men bandekrigen blusser op med jævne mellemrum med ekstra mange voldsepisoder, opgør og drab. Det gjaldt blandt andet under rockerkrigen i 1990’erne, den første bandekrig i 2008-09 samt tiden siden 2017, hvor der igen har været hævnaktioner, skud på åben gade og andre hændelser med tilknytning til rocker- og bandemiljøet.

Fakta om bandekrigen i Danmark

Hvilke bander og rockergrupper findes der i Danmark?

Det er svært at vurdere, hvor mange bande- og rockermedlemmer, der findes i Danmark, da der ikke er et offentligt tilgængeligt kartotek. Men i Politiets årlige sammenfatning af bandesituationen i Danmark kan man læse, at de har kendskab til 1.324 personer med tilknytning til forskellige rocker- og bandegrupperinger i slutningen af 2024, jf. ”Rocker og bandesituationen i Danmark – nøgletal 2024” [2].

Nogle af de største og mest kendte bander og rockergrupper i Danmark er:

AK81 (støttegruppe til rockergruppen Hells Angels)

Bandidos (rockergruppe)

Black Army (bande)

Black Cobra (bande)

Bloodz (bande)

Brothas (bande)

Comanches MC, tidligere Satudarah (rockergruppe)

Hells Angels (rockergruppe)

Loyal to Familia (bande)

NNV (bande)

Banden Loyal to Familia, der blev foreløbigt forbudt i 2018 og endeligt opløst af Højesteret i 2021, eksisterer stadig og er formentligt den største danske bande. Den blev angiveligt stiftet omkring 2012/13 i miljøet omkring Blågårds Plads på Nørrebro i København. Gruppen er vokset sig større med folk fra de københavnske forstæder som Ballerup, Skovlunde, Kokkedal, Nivå og Helsingør. Bandemedlemmerne bærer ofte sorte hættetrøjer med logo på ryggen.

Hvad er forskellen på rockergrupper og bander?

Bander er løsere organiseret end rockergrupper og typisk centreret om en eller flere centrale personer. Hvor rockerne er fordelt på ret få grupper, er bandemedlemmer fordelt over et større antal grupperinger, oftest knyttet til et lokalområde. Jf. bogen ”Fra drengestreger til bandekrig – perspektiver på kriminalitet” [3].

Rockergrupper har en veldefineret organisation med en hierarkisk struktur og er ofte involveret i grov og organiseret kriminalitet. Grupperne har ofte et navn, bærer rygmærke og holder til i klubhuse eller såkaldte rockerborge. Rockergrupper består hovedsagelig af hvide mænd, mens bander ofte består af indvandrere og efterkommere med anden etnisk herkomst. Dette er dog ikke et entydigt billede.

Fælles for bander og rockere er, at de udfører samme form for organiseret kriminalitet, særligt med narkohandel. Organiseret kriminalitet defineres som: ”… udtryk for kriminalitet begået af grupper, der systematisk forfølger sine mål med ulovlige midler”. Det kan være vold, afpresning, økonomisk bedrageri, narko- og våbenhandel og mord. Fælles for begge slags grupperinger er også, at de særlige fællesskaber kan have en stærk tiltrækningskraft.

Hvem søger ind i bandemiljøet?

Medlemmer af bander er oftest voksne, der har haft en opvækst som socialt udsatte og som voksne har begået alvorlig kriminalitet. Hyppige skoleskift, ustabile familieforhold og nærhed til kriminalitet øger sandsynligheden for at blive medlem af en bande. Bandemedlemmer er i gennemsnit 23 år ved første registrering – dette tal ligger på 30 år for rockere, jf. Det Kriminalpræventive Råds rapport ”Bander og rockere i tal” [4]. Der er i stigende grad tendens til at rekruttere helt unge medlemmer, helt ned til 11 år, ikke mindst som ”lillebror-rekruttering” fra bandemedlemmernes egne rækker. De unge bruges oftest til at holde udkig, køre med varer og gemme stoffer og våben.

Nogle kendetegn ved bandemedlemmers opvækstvilkår er blandt andet, at de ”fødes af yngre forældre, der har lavere uddannelse og lavere beskæftigelsesgrad og gennemsnitsindkomst”, at deres forældre har haft mere kontakt med det psykiatriske system end gennemsnittet og i højere grad er dømt for lovovertrædelser, samt at bandemedlemmer oftere har oplevet brud og dødsfald i familien, som set i Det Kriminalpræventive Råds rapport ”Bander og rockere” [5].

Der er stor variation i, hvor længe bandemedlemmer er medlemmer af deres kriminelle grupperinger, men bandemedlemmer er generelt registreret i kortere tid end rockere. Dem, der forlader bandemiljøerne, har i gennemsnit været medlem i knap tre år, og undersøgelser viser, at det kan være sværere at forlade gruppen, jo længere tid man har været medlem. Ni procent af dem, der forlader en gruppe, vender tilbage til den samme eller en anden gruppering [4].

Hvor meget og hvilken kriminalitet begås i bandemiljøet?

De 1.324 registrerede bandemedlemmer var ved udgangen af 2024 registreret med 2.884 overtrædelser af straffeloven, lov om euforiserende stoffer, våbenloven eller andre særlove i løbet af 2024. Af de 1.324 personer sad 369 personer gennemsnitligt fængslet i 2024 i følge ”Rocker og bandesituationen i Danmark – nøgletal 2024” [2]. Der var i 2024 registreret 24 skudepisoder i det offentlige rum med relation til rocker- og bandemiljøet.

Den gængse bandekriminalitet omfatter vold, skyderier, pengeafpresning, våbenbesiddelse, narkohandel og økonomisk svindel.

Hvilke store bandekonflikter har der været i Danmark?

I 1980’erne var der en langvarig konflikt mellem rockergrupperne Hells Angels og Bullshit. Efter det kom den første store bandekonflikt i Danmark, Den Store Nordiske Rockerkrig, der var en væbnet konflikt på tværs af de nordiske lande. Konflikten varede fra 1994-97 og involverede primært rockergrupperne Hells Angels og Bandidos. Der var i den periode ni drab og mindst 75 mordforsøg, og som følge af rockerkrigen blev 138 personer idømt tilsammen 240 års fængsel. I sommeren 1997 indgik de to parter en fredsaftale, som dog har været brudt og genforhandlet flere gange, bl.a. i 2011 og 2021.

I august 2008 brød den næste bandekonflikt ud, kendt som Bandekrigen. Et drab på en 19-årig mand med tilknytning til Tingbjerg var startskud til hævnaktioner og skyderier mod bl.a. restauranter og spilcaféer. De to parter i konflikten var på den ene side Hells Angels med støttegruppen AK81 og på den anden side indvandrerbander med tilknytning til Blågårds Plads på Nørrebro i København. I 2011 blev personer med tilknytning til konflikten idømt i alt 206 års fængsel, som det fremgår af politiets rapport om rockere og bander fra 2011 [6].

Der var en ny opblussen af bandekrigen i 2017, hvor Nørrebro-banderne Loyal to Familia og Brothas var i konflikt, ikke mindst om hashmarkedet i København. Loyal to Familia blev i 2018 foreløbig forbudt af Københavns Politi og gjort endelig ulovlig ved en dom i Højesteret i 2021.

Hvordan er bandesituationen i Danmark i 2025?

Siden efteråret 2023 har der været en konfliktoptrapning mellem Hells Angels og Loyal to Familia. I 2024 blev en mand skuddræbt på Christiania i København, hvilket sammen med et formodet tyveri af et større narkoparti fik bandekonflikten til at blusse gevaldigt op i sommeren 2024, ifølge artiklen ”Narkotyveri kan have været startskuddet til blodig bandekonflikt” [7]. Konflikten indebar eksplosioner, skyderier, drab på åben gade på Nørrebro i København, svenske lejemordere og kast med håndgranater i Hellerup. Svenske unge med tilknytning til bandemiljøet har været indblandet i flere af episoderne, og en tese er, at forbuddet mod Loyal to Familia har åbnet for, at svenske bandemedlemmer er blevet hvervet til at udføre kriminelle handlinger i Danmark.

Siden maj 2024 har Bandidos været foreløbigt forbudt, og 3. april 2025 døde Bandidos’ mangeårige præsident Michael ’Kokken’ Rosenvold. Ved udgangen af 2024 var der ifølge politiet samme år oprettet syv visitationszoner, registreret 24 skudepisoder i det offentlige rum, tre dræbte og 30 sårede og tre igangværende konflikter [2].

I januar 2025 vurderede politiet, at der ikke længere var en aktuel konflikt, fortalte politiinspektør i National enhed for Særlig Kriminalitet, Torben Svarrer (se kilde 8).

Analyse af bandekrigen

Hvilke konsekvenser har bandekrig for samfundet?

Bandekrig og afledt kriminalitet har enorme omkostninger for henholdsvis stat og samfund. For staten betyder det konkrete udgifter til fængsler, politi og domstole, mens det for samfundet har helhedsmæssige omkostninger i form af utryghed, lav grad af tillid, tab af livskvalitet og sorg [3].

Justitsministeriets Forskningskontor har undersøgt udvalgte samfundsøkonomiske omkostninger som følge af rocker- og bandekriminalitet. I 2016 kostede kriminelle grupperinger ifølge disse beregninger samfundet 314 mio. kr., hvoraf ca. 20 mio. kr. gik til resocialiserende indsatser. Det har vist sig, at det betaler sig for samfundet at investere i forebyggelse af kriminalitet [4].

Hvordan påvirker bandekrigen den almene borger?

Jo mere bandekrigen har flyttet sig ud i det offentlige rum med skyderier, eksplosioner m.m., desto større er utrygheden i den generelle befolkning blevet. En undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd (2014) viste, at 19 procent af de adspurgte ville overveje at flytte, hvis der var rockere eller bander i deres boligområde [3].

Når kriminelle grupperinger får kontrol med særlige geografiske områder eller opnår økonomisk gevinst ved illegale aktiviteter, udfordrer det vores retssamfund. Derfor har Folketinget siden 2009 vedtaget flere såkaldte bandepakker, der er lavet med henblik på skærpede straffe for bandekriminalitet, forebyggelsestiltag og forsøg på at højne den generelle tryghed i samfundet. Det er den såkaldte bandebestemmelse, § 81 a i straffeloven, der giver hjemmel til dette.

Hvilken betydning har bandekrig for individet – både for involverede og ofre?

Hvis et bandemedlem vælger at forlade en bande, kan denne føle sig truet af tidligere bandemedlemmer, der eventuelt vil hævne sig, fordi de mener, at det tidligere medlem har brudt loyaliteten mod gruppen. Der kan derfor være behov for hjælp til at blive fri af banden, og i 2011 vedtog myndighederne et såkaldt exit-program for at hjælpe rockere og bandemedlemmer ud af kriminalitet. Politi, Kriminalforsorg og kommuner tilbyder en mentor, der kan hjælpe med at stable et nyt liv på benene med for eksempel ny bolig et andet sted i landet, uddannelse og psykologhjælp og i yderste tilfælde en ny identitet [3].

Ti år efter indførelsen af exitprogrammer sagde Peter Steffensen, der er vicepolitiinspektør i Rigspolitiets forebyggelsescenter, til Ritzau, at det er en ”ubetinget succes”: ”For det kræver vilje, mod og styrke at gennemføre et exit-forløb. Man skal lægge hele sit liv om, sige farvel til hele sin omgangskreds og turde at stå fuldstændig på bar bund.” [8]. I 2024 var 95 personer i gang med et exit-forløb [2].

Se også case om Nedim Yasar, der talte åbent om at være medlem af og senere forlade en bande – og siden blev dræbt.

Problemstillinger ved bandekrig i Danmark

Hvilke tiltag tages i brug mod banderne?

I 2009 vedtog Folketinget den første såkaldte bandepakke, der indførte dobbelt straf for at begå voldskriminalitet og bryde våbenloven ved bandeopgør, fremgår det af tekst fra Justitsministeriet artikel fra Information [9]. Også greb som visitationszoner, nemmere adgang til at udvise udlændinge, der har begået kriminalitet, flere ressourcer til politiet og øget mulighed for telefonaflytning var en del af pakken.

Siden er der vedtaget yderligere fire bandepakker, senest i november 2023 med Bandepakke IV [10], der med 44 konkrete initiativer skal sikre, at ”de hårde tiltag skal gå hånd i hånd med forebyggelsen”. Hensigten har været dels at slå hårdere ned på bander, dels at skabe tryggere nabolag i hele landet. Pakkens seks fokusområder er:

Fødekæden (fokus på at forebygge ungdomskriminalitet og på resocialisering)

Strammere greb og større retfærdighed (opholdsforbud, øget straf ved vold og tvang,

økonomiske sanktioner, tryggere møde med retssystemet mm.)

Våben (større konsekvenser ved ulovlig besiddelse af kniv, knivoverfald, kontrol med

skytteforeninger mm.)

Forretningen (dobbelt straf for økonomisk kriminalitet, fokus på leasing, narkosalg,

kryptovaluta, formuegoder mm.)

Flere og bedre værktøjer til myndighederne (udvidelse af politiets muligheder for at

anvende civile agenter, telefonaflytning mm.)

Grænseoverskridende kriminalitet (styrket indsats hos politiet, rejseforbud mm.)

Bandepakken skønnes at være forbundet med udgifter på 132,5 mio. kr. i 2024.

Hvilke ekstra tiltag har Folketinget vedtaget i 2024?

Som en del af Bandepakke IV vedtog et flertal i Folketinget i juni 2024 at styrke indsatsen mod banderelateret økonomisk kriminalitet pr. 1. juli 2024. Det betyder, at den såkaldte ”bandebestemmelse” i straffelovens §81a udvides, så man kan idømmes dobbeltstraf ved visse former for banderelateret økonomisk kriminalitet. Samtidig blev der etableret en tværfaglig efterforskningsgruppe under National Enhed for Særlig Kriminalitets ledelse med deltagelse af Erhvervsstyrelsen samt told- og skatteforvaltningen [11].

Politiet etablerede i 2024 syv visitationszoner med tilknytning til rocker- og bandemiljøet i Danmark.

Hvilken effekt har tiltagene mod banderne?

Et centralt spørgsmål er, om strengere straffe i sig selv fører til mindre kriminalitet. Undersøgelser har vist både, at det virker, og at det ikke virker.

Blandt argumenterne for højere straffe er bl.a., at den almene retsfølelse i samfundet opretholdes, når den almindelige borger kan se, at der bliver slået hårdt ned på bandekriminalitet. Endvidere at det aldrig må kunne ”betale sig” at begå kriminalitet, og offerets retsfølelse skal respekteres.

Argumenter for lavere straffe er blandt andet, at det bliver sværere at resocialisere, jo længere tid en person sidder i fængsel; at man i fængslet møder andre kriminelle der kan føre en ud i yderligere kriminalitet, og at det er omkostningstungt at finansiere en indsat i fængsel [3]. Resocialisering, der har til formål at hjælpe den kriminelle med at skabe sig en ny hverdag og ikke falde tilbage i kriminalitet, kan ske ved uddannelse og ved at reducere social stigmatisering.

Tidslinje over bandekrige i Danmark

1980:

Hells Angels kommer til Danmark.

1984:

’Makrellen’ fra rockergruppen Bullshit bliver likvideret af Jørn ’Jønke’ Nielsen fra Hells Angels.

1993:

Bandidos MC bliver oprettet i Stenløse.

1994-97:

Den Store Nordiske Rockerkrig udspiller sig mellem Bandidos og Hells Angels. Konflikten handler om territorier, kriminelle markeder og personlige fjendskaber. I Danmark var der fem drab og 40 drabsforsøg. 138 personer blev idømt samlet 240 års fængsel.

2008: Osman Nuri Dogan bliver likvideret i Tingbjerg i København, hvilket bliver startskud på en årelang bandekrig mellem rockere ­– Hells Angels og støttegruppen AK81 – og bander fra Tingbjerg og Blågårds Plads.

2017:

Shuaib Khan, leder af Loyal to Familia, bliver løsladt, hvilket fører til optrapning af bandekonflikten i både København, Odense og Aarhus.

2021:

Højesteret gør Loyal to Familia ulovlig.

2023:

30-årig mand dræbes af skud på Christiania. Genopblusning af bandekrig mellem Hells Angels og Loyal to Familia. Der er i stigende grad tilfælde, hvor svenske håndlangere og lejemordere bidrager til volden i Danmark.

2024:

Pusher Street på Christiania lukker. En mand med tilknytning til bandemiljøet skydes på åben gade på Nørrebro i København.

2025:

Verserende sag om at gøre Bandidos forbudt.

Debat – for og imod forbud og bandepakker

Hvad siger modstandere?

Regeringen præsenterede i september 2023 den fjerde såkaldte bandepakke på 14 år. Mange af initiativerne er gentagelser fra tidligere bandepakker, heriblandt skærpede fængselsstraffe. Kriminolog David Sausdal fra Lunds Universitet stiller sig tvivlende over for, om Danmark har brug for endnu en bandepakke i Politikens artikel ”Bandepakke bruger hammerens logik” [12]. Sausdal henviser til, at de tre forrige bandepakker ikke er kommet problemerne med rocker- og bandekriminalitet til livs. Han så hellere, at man lavede en grundig evaluering af initiativerne i de foregående bandepakker, før man gik i gang med at indføre nye. Han bakkes op af tidligere bandemedlem Abud Mustafa, der i TV2-artiklen ”Tidligere bandemedlem ser stort problem i regeringens nye udspil” [13] vurderer, at der i det kriminelle broderskab er status i at begå en kriminel handling, som kan medføre en hård dom: ”Det var sådan: ’Jeg er klar til at tage 16 år for dig. Jeg er klar til at tage livstid for dig, fordi vi er brødre.’ Jo hårdere en straf, jo mere anerkendelse og respekt får du i det miljø.”.

Hvad siger tilhængerne?

Regeringens fjerde bandepakke fra september 2023 fik i medierne kritik for at have ensidigt fokus på straf. Men socialrådgiver og forfatter Ali Aminali bakker op om bandepakken i Altingets artikel ”Ali Aminali: Bandemiljøet er blevet så barskt, at den bedste forebyggelse sker gennem straf” [14]: ”faktum er, at bandemiljøet er blevet råt og barskt, og alle regler er blevet visket af bordet. Derfor giver det god mening at tænke straf ind i det forebyggende arbejde. Og derfor er der mange gode takter i regeringens bandepakke, selvom den har fået en hård medfart,” argumenterer han. Han mener, at et fokus på straf kombineret med forebyggende indsatser kan ”gøre en solid forskel fra dag ét.”

Perspektiv

Hvordan er situationen med banderelateret kriminalitet i Danmark og Sverige?

De seneste mange år har bandekonflikten i Sverige været ude af kontrol. I 2023 var der 363 skyderier med 53 døde [15]. I 2024 blev den danske og den svenske bandeverden knyttet tættere til hinanden, da en sag om stjålet narko optrappede en konflikt mellem Loyal to Familia – som i stadigt højere grad styres fra udlandet – og et unavngivet kriminelt netværk med forbindelser til Sverige. Det netværk ledes af Ismail Abdo, der under navnet Jordbærret styrer dele af det svenske bandemiljø fra sit hjem i Tyrkiet. En anden part i den konflikt er Rawa Majid med kaldenavnet Den Kurdiske Ræv, der som del af det kriminelle netværk Foxtrot kæmper mod Jordbærret. Unge svenske bandemedlemmer har flere gange udført drab og voldelige angreb i Danmark for rede penge. I september 2024 lavede den danske og svenske justitsminister en fælles erklæring for at lægge mere pres på lande med kriminelle bagmænd.

Hvad er fremtidsudsigterne for bandekrigen?

På trods af bandepakker med hårdere straffe, lukning af Pusher Street på Christiania (april 2024) og masser af forebyggelsestiltag er bandekrigen i Danmark langtfra slut. Måske er det, fordi vi bør se anderledes på bander, hvis vi skal forstå dem og dermed finde løsninger til at få dem stoppet. I magasinet The Conversation [16] skriver den skotske sociolog Alistair Fraser, som i mange år har lavet feltarbejde blandt bandemedlemmer over hele verden, at bander er vidt forskellige, fordi deres strukturer og sociale koder i høj grad defineres af lokale faktorer. Ifølge ham er det en afgørende pointe, fordi vi herhjemme konstant drøfter, hvordan vi skal løse problemet på landsplan. Lokale virkeligheder bør have større betydning end globale bandestereotyper, siger han.

Citerede kilder