Søg
Menu
Menu

Hvad leder du efter?

Tallerken med tørrede linser, kikærter og bønner. Bælgfrugter bruges ofte som eksempel på plantebaseret mad med et relativt lavt klimaaftryk.

Bælgfrugter som linser og kikærter fremhæves ofte som et mere bæredygtigt alternativ til animalske proteinkilder

Foto: Katarina L/Maskot/Ritzau Scanpix

Bælgfrugter som linser og kikærter fremhæves ofte som et mere bæredygtigt alternativ til animalske proteinkilder Foto: Katarina L/Maskot/Ritzau Scanpix

Bæredygtig mad

Hovedforfatter

  • Maria Roslev, cand.mag., juni 2026

Læsetid: 17 min

Indhold

Indledning

Vi bliver flere og flere på kloden, og samtidig kalder klimaudfordringerne på handling. I den ligning spiller vores kost, og måske især produktionen af den en væsentlig rolle. Forskning viser, at forbrugerne, særligt i Vesten, skal spise markant mindre kød og meget mere frugt og grønt, hvis landbrugets klimaaftryk skal reduceres.

Ifølge FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation står fødevareproduktion fra jord-til-bord for ca. 30% af den totale CO2-udledning i Europa, men det kan reduceres, hvis vi producerer og spiser mere planterig mad.

Bæredygtig kost handler dog ikke kun om, hvordan vi kan spise klimavenligt – altså spise mad, der har et lavt CO2-aftryk. Bæredygtig mad skal ifølge FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation også være ernæringsrigtigt for den enkelte, være til at købe for alle og samtidig påvirke miljøet så lidt som muligt for f.eks. at beskytte biodiversiteten, grundvandet osv. For forbrugerne handler det derfor om at vælge de fødevarer, som tager mest hensyn til klimaet, ligesom det også handler om at mindske madspild både i fødevareindustrien og hjemme hos den enkelte forbruger. Bæredygtighed er altså et omfattende begreb, der handler om sundhed, klima og økonomi.

De fleste, både forskere og politikere, kan godt blive enige om, at klimakrisen og verdens sultproblemer kalder på, at vi producerer og spiser mere bæredygtigt, men hvordan vi skal gøre det, giver anledning til debat.

For skal vi droppe kødet helt og kun spise en plantebaseret kost for at spise bæredygtigt, og hvorfor er det så svært for danskerne ikke at spise kød? Og hvilken effekt har bæredygtig mad på vores sundhed og natur? Hvordan skal vi mindske madspild, og hvor stor en klimabelastning er vores svineproduktion?

Relaterede emner

Mæt i planter

Videoen forklarer, hvilke fordele, der er for både klimaet, miljøet og sundheden, hvis man spiser en mere plantebaseret kost.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold, derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Definition

FN’s Fødevare- og landbrugsorganisation, FAO, har udarbejdet en definition af, hvad bæredygtig kost er. Bæredygtig mad skal være sundt og nærende, økonomisk tilgængeligt for alle og passe til et lands kultur. Det vil sige, at mennesker i hele verden skal have råd til at købe sund og nærende mad, der passer til deres lands madkultur. Og sidst, men ikke mindst skal bæredygtig mad påvirke klimaet og miljøet mindst muligt. Det vil sige, at produktionen af mad skal udføres, så den belaster miljøet mindst muligt og tager hensyn til biodiversitet og økosystemer. Produktionen skal ikke belaste vandmiljøet, og man skal begrænse arealforbruget for at fremme biodiversitet. Det vil sige, at man skal forsøge at omlægge landbruget fra primært at producere kød til at producere mere grønt, især i verdens vestlige lande. FAO arbejder aktivt for at bidrage til, at verden når alle FN's Verdensmål, og det er i den sammenhæng, at bæredygtig mad er afgørende. [1].     I Danmark har Klimarådet spillet en rolle i vores opfattelse af, hvad bæredygtig mad er. Inspireret af FAO har Klimarådet lavet en analyse i 2021 med henblik på at undersøge og finde frem til, hvordan man kan få flere i Danmark til at leve af en mere klimavenlig kost, fordi det vil være mere bæredygtigt. I analysen kan man læse, at ”en gennemsnitlig borger i Danmark spiser mere end dobbelt så mange animalske fødevarer, som den gennemsnitlige verdensborger og også mere end det europæiske gennemsnit. Dermed har det danske fødevareforbrug et klimaaftryk, der overstiger det bæredygtige niveau i et globalt perspektiv”.

Analysens hovedfokus er på, hvordan vi kan ændre kostsammensætningen i Danmark. I stedet for en kost bestående mest af kød skal vi spise mere plantebaseret. Hvis vi alle spiser mere grønt, bælgfrugter og fuldkorn, vil det få stor effekt på både vores klima og sundhed.

Man kan læse i analysen, at det ville give en global klimagevinst på 2,6-3,9 mio. ton CO2 om året, hvis alle danskere fulgte de officielle kostråd. [2]. (side 2)

Fakta om bæredygtig mad

Hvad er de officielle kostråd?

På styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris hjemmeside findes syv officielle kostråd, der fortæller, hvordan danske forbrugere kan spise både sundt og klimavenligt. [3]. De officielle kostråd er en del af regeringens ambition om at reducere klimaaftrykket med 70 % frem mod 2030, og de syv råd erstatter de ti tidligere Kostråd fra 2013.

De officielle kostråd har eksisteret i Danmark i mange år, og de bliver løbende revideret, så de afspejler ny viden og forskning på fødevareområdet. De nye kostråd fra 2021 er blandt andet baseret på en rapport udgivet af DTU Fødevareinstituttet, hvor det beskrives, hvilke fødevarer der skal spises mere eller mindre af ved overgangen til en mere plantebaseret, sund og bæredygtig kost. [4]. De nye kostråd er også udviklet på baggrund af det fælles nordiske samarbejde mellem forskere og eksperter (De Nordiske Næringsstofanbefalinger), der giver anbefalinger og evidensbaserede retningslinjer for kostens indhold af næringsstoffer.

Kostrådene er altså ikke kun udviklet med henblik på at reducere udledningen af drivhusgasser. De er også udviklet for at vejlede i, hvordan man som dansker kan spise både sundt og varieret.    

De syv kostråd lyder således:

·         ”Spis planterigt, varieret og ikke for meget

·         Spis flere grøntsager og frugter

·         Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk

·         Spis mad med fuldkorn

·         Vælg planteolier og magre mejeriprodukter

·         Spis mindre af det søde, salte og fede

·         Sluk tørsten i vand.” [5].

Hvem skal følge de officielle kostråd?

De syv officielle kostråd kan følges af næsten alle danskere, men dog med undtagelse af nogle bestemte grupper i befolkningen. Spædbørn og små børn under 2 år har brug for fedt, derfor skal de ikke følge disse kostråd, men nogle andre. Gravide og kvinder, der ammer skal heller ikke, fordi de har brug for særlige næringsstoffer. Ældre mennesker over 70 år og syge, der har brug for en særlig kost for at blive rask, skal heller ikke spise efter de syv råd. De skal følge andre retningslinjer for at få en sund og nærende kost. [6].  

For alle andre gælder det, at man får dækket kroppens behov for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer, hvis man følger de syv kostråd. Derudover spiser man, så det er nemmere at holde en sund vægt og undgå livsstilssygdomme.

Hvad skal man spise ifølge kostrådene?

På styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris hjemmeside findes i forbindelse med de syv kostråd også anbefalinger til de mængder, vi bør spise af nogle udvalgte fødevaregrupper. Det gælder frugt, grønt, kød, fisk, fuldkorn, mejeriprodukter og sukkerholdige produkter. Kostrådscirklen er en visuel guide til, hvordan måltider skal sammensættes for at være grønne, sunde, varierede og klimarigtige. På hjemmesiden kan man også finde vejledning i, hvor meget eller hvor lidt man skal spise pr. dag eller uge af de udvalgte fødevaregrupper.

For at følge kostrådene skal man f.eks. spise mindst 600 gram frugt og grønt om dagen, hvor mindst halvdelen skal være grøntsager og helst grove grøntsager som kål, rodfrugter og bønner. Derimod skal man kun spise ca. 350 gram kød om ugen, og helst så lidt okse- og lammekød som muligt. Slik og chips skal man også helst spise så lidt af som muligt, og rådet lyder, at man skal forsøge at begrænse det til højst fem håndfulde om ugen. På samme måde kan man finde gode råd til, hvor meget man skal spise af de andre udvalgte fødevaregrupper.

Kostrådscirklen

Cirkelformet kostvejledning opdelt i farver med grøntsager og frugt til venstre, nødder og bælgfrugter øverst, fisk, æg og mejeri i midten samt brød, korn og pasta nederst. To glas vand og et glas mælk vises øverst.
Kilde: Fødevarestyrelsen

Kostrådscirklen giver et overblik over, hvor meget grøntsager og frugt fx skal fylde i forhold til kød og kornprodukter. Du kan også se den anbefalede mængde kød sammenlignet med bælgfrugter. [7].

For at følge kostrådene skal man f.eks. spise mindst 600 gram frugt og grønt om dagen, hvor mindst halvdelen skal være grøntsager og helst grove grøntsager som kål, rodfrugter og bønner. Derimod skal man kun spise ca. 350 gram kød om ugen, og helst så lidt okse- og lammekød som muligt. Slik og chips skal man også helst spise så lidt af som muligt, og rådet lyder, at man skal forsøge at begrænse det til højst fem håndfulde om ugen. På samme måde kan man finde gode råd til, hvor meget man skal spise af de andre udvalgte fødevaregrupper.

Følger danskerne de syv kostråd?

DTU Fødevareinstituttet har lavet en ny national kostundersøgelse (Den nationale kostundersøgelse DANSDA 2021-2024), der blev udgivet i februar 2026, hvor det blandt andet undersøges, hvordan danskernes kostvaner er, og om vi spiser, så vi følger de officielle kostråd. Undersøgelsen er baseret på data fra 3.824 deltagere i alderen fire til 80 år, og den viser, at ingen deltagere efterlevede alle syv kostråd. Undersøgelsen viser også, at danskerne generelt spiser mere end dobbelt så meget kød, i forhold til hvad de officielle kostråd anbefaler. I et interview til DR forklarer Frida Viple, der er videnskabelig assistent hos Fødevareinstituttet, at: ”Dem, der primært spiser fedtholdigt kød, er i høj grad mænd, personer med kortere uddannelser og som i større grad ryger end dem, der primært spiser magert kød”. [8]. Livsstil og sociale forhold spiller altså ind på vores kostvaner. Derudover viser undersøgelsen, at vi spiser langt mere slik og flere søde sager, end rådene anbefaler.

Ud fra undersøgelsen tegnes et samlet billede af, at danskernes kost er langt fra at følge de syv råd. Vi spiser for lidt frugt, grønt og bælgfrugter og for meget kød, søde sager og snacks. Vi drikker også for mange søde drikke som sodavand, saft og juice. I en pressemeddelelse på DTU Fødevareinstituttets hjemmeside, siger Sisse Fagt, seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstituttet og hovedforfatter til undersøgelsen, at der ”uden tvivl [er] plads til forbedringer i danskernes kost. Vi er meget langt fra målet med hensyn til indtaget af bælgfrugter, men noget tættere på, når det gælder indtaget af fuldkorn og fisk, hvor ca. en fjerdedel lever op til anbefalingerne i De officielle Kostråd. Det skaber rum for eftertanke i forhold til, hvad der skal til, hvis vi skal få flere til at spise sundt og bæredygtigt”. [9].

Konsekvenser af en bæredygtig kost for klima, natur og sundhed

Hvordan påvirker bæredygtig kost fødevareproduktionen?

Ifølge styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris hjemmeside ville det få stor effekt på dansk fødevareproduktion, hvis flere begyndte at følge kostrådene og spiste bæredygtigt. Der står: ”vi kan reducere det klimaaftryk, der kommer fra maden, med ca. 31-45%, hvis vi producerer og spiser mere planterig mad med mindre kød og samtidig vælger de fødevarer, som tager mest hensyn til klimaet.” [10].

Ifølge en ny rapport fra EAT-Lancet Kommissionen fra 2025 stammer cirka en tredjedel af de nuværende drivhusgasudledninger fra fødevaresystemet fra landbrugets udledninger af metan og lattergas, og hovedparten kommer fra produktionen af animalske fødevarer, som fx opdræt af kvæg. I et blogindlæg på CONCITO - Danmarks grønne tænketanks hjemmeside kan man i forbindelse med udgivelsen af rapporten læse, at: ”En fuld overgang til den anbefalede planetære sunde kost vurderes i sig selv at kunne reducere udledningen af metan og lattergas med 15 % i 2050. Hvis man dertil halverer madspild og sikrer et yderligere løft i den globale landbrugsproduktivitet på 7–10 % gennem agroøkologisk intensivering forventes indsatserne tilsammen at kunne reducere udledningen med 20 %.” [11].

Hvordan påvirker bæredygtig kost naturen?

En ny rapport fortaget af CONCITO med titlen ”Jordbrugets betydning for fremtidens arealanvendelse” viser, at en mere plantebaseret fødevareproduktion fremfor animalsk produktion ville frigive mere plads, og en af de mest effektive måder at hjælpe den pressede natur på er ved at give den mere plads. Mere plads til vild natur vil give mere plads til vilde dyr og planter og dermed styrke biodiversiteten. [12].  

I forbindelse med udgivelsen af rapporten siger seniorkonsulent Tage Duer: ”I lyset af de alvorlige og forbundne kriser indenfor klima, miljø og biodiversitet er det åbenlyst, at udviklingen af den plantebaserede fødevareproduktion spiller en afgørende rolle. Her ligger de helt store muligheder for, at vi kan finde de mange arealer, vi skal bruge i fremtiden, og det vil sikre, at landbruget også i fremtiden kan være en essentiel del af det danske samfund”. [13].

Med andre ord ville det give mulighed for at skære ned på den samlede husdyrproduktion i dansk landbrug, hvis mange flere begyndte at spise plantebaseret. Marker, hvor der i dag dyrkes foder til dyrene, ville kunne omlægges til vild natur. Det vil fremme økosystemer og bidrage til at bevare vores biodiversitet.

Hvordan påvirker bæredygtig kost sundheden?

Forskningen viser generelt, at en mere plantebaseret kost vil mindske de store livsstilssygdomme som type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og nogle typer af kræft. Det understreger lektor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet Daniel Ibsen i et interview til videnskab.dk. Han siger: ”Selvom det ikke lyder så sexet at sige, så er det sundeste, du kan gøre at leve efter kostrådene, for det er den mest underbyggede viden om sund kost, som vi har.” [14].

Ernæringsfaglig seniorkonsulent i Hjerteforeningen, Natasha Selberg, er enig i, at en plantebaseret kost er godt for sundheden og for hjertet, og hun understreger, at hvis man spiser efter de officielle kostråd, harmonerer det med en hjertesund kost. Hun fremhæver også, at et mindre indtag af kød er sundt. Hun siger: ”Vi skal begrænse, hvor meget kød vi spiser og i stedet spise fisk og bælgfrugter. Rødt kød bør skiftes ud med kylling, kalkun og fisk. Studier viser tendenser til, at et stort indtag af rødt og forarbejdet kød øger risikoen for hjerte-kar-sygdom.” [15].

På Kræften Bekæmpelses hjemmeside kan man også læse, at forskningen viser, at kosten har en betydning for udvikling af kræft. Kød fra okse, svin og lam – særligt hvis det er forarbejdet – øger risikoen for kræft i tyk- og endetarm. [16].

Hvilke udfordringer er der ved at skabe mere bæredygtige madvaner?

Hvorfor kan det være svært at spise grønt?

I Danmark har vi en stærk kultur for, at kødet spiller hovedrollen i vores måltider, og den kultur kan være svær at forandre, selvom det ifølge lektor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet Daniel Ibsen er den vej, vi skal: ”Traditionelt set har de danske kostvaner altid haft kødet som det centrale. Tænk på krebinetter og boller i karry. Navnet på retten er simpelthen bare det kød, der er i, mens alt tilbehøret er sekundært. Den måde at tænke kost på, bør vi vende på hovedet.” [17].

Et studie foretaget af ph.d.-studerende Ramya Rao fra Fødevareinstituttet ved Københavns Universitet og udgivet i det internationale, peer-reviewed tidsskrift Appetite viser, at der er flere grunde til, at danskerne ikke vælger at spise mere plantebaseret. Særligt tre ting står i vejen ifølge studiet; for lidt kendskab til plantebaserede måltider, en madkultur baseret på kød og frygt for mad, man ikke kender. [18]. 

Hvis danskerne skal ændre kostvaner, kan oplysning og større viden om, hvad et plantebaseret måltid består af, måske gøre en forskel, fortæller Ramya Rao til Sciencenews.dk. [19].

Er kød mest for mænd?

Danske mænd spiser væsentlig mere kød end danske kvinder, og især det fede kød er populært hos mændene. Det viser en undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet, der kortlægger danskernes kødindtag. [20]. Årsagen til det er ikke enkel, men historie og kultur spiller formentlig en rolle.

Ifølge Greenpeace, der udgav rapporten “Skåret ind til benet – 7 myter i reklamer for kød” i 2021 lever myten om, at “rigtige mænd spiser kød” i bedste velgående i reklamer i alle de lande, der var med i rapporten, også i lande, hvor der ellers er en høj grad af ligestilling mellem mænd og kvinder som f.eks. i Danmark. Greenpeace mener, at reklamerne vildleder os til at øge vores forbrug af klimaskadelige produkter som kød, og det bør politikere, virksomheder og medier gøre noget ved. Reklamebranchen skal droppe stereotypen om mænd og kød og i stedet melde sig ind i kampen for en mere bæredygtig kost, både for planetens og ligestillingens skyld. [21].

Hvordan kan bedre dyrevelfærd for grise kobles med grønne madvaner?

Dansk svineproduktion blev i valgkampen 2026 genstand for en intens debat om dyrevelfærd. Derudover gav det også anledning til at debattere både forurening af grundvand og døde fjorde. Men ifølge den grønne tænketank CONCITO er det vigtigt, ”at dyrevelfærdsdebatten kobles med debatten om, hvad det er vi spiser herhjemme og på eksportmarkerne, så det ikke kun er vores produktion som bliver mere etisk forsvarlig og klimavenlig, men også vores forbrug.”

Efterspørgslen på plantebaserede, sundere og mere klimavenlige fødevarer er stigende i verden ifølge CONCITO, og dansk landbrug kan styrke sin markedsposition, hvilket den nye regering bør have fokus på. Det er nødvendigt med en bredere tilgang til den grønne omstilling, som både omfatter skærpede krav til dyrevelfærd og miljø, hurtigere udvikling af plantebaserede fødevarer og nye politiske værktøjer, som kan hjælpe os alle med at spise mere frugt og grønt. [22].

Hvad er problemet med madspild i forhold til bæredygtig mad?

En anden problemstilling i forbindelse med bæredygtig mad er den mad, der ikke bliver spist. Bekæmpelse af madspild er derfor en vigtig faktor i kampen for at reducere klimaaftrykket fra danskernes madforbrug. Når man smider mad ud, er det ikke kun maden, der går til spilde. Landmandens arbejde er også spildt, og den energi og de ressourcer, der er brugt til at producere maden er spildt.

I Danmark er det Miljøstyrelsen, der måler madaffald og madspild. Madaffald er alle madrester, både spiselige og ikke-spiselige, mens madspild er den del af madaffaldet, som kunne være spist. Ifølge Miljøstyrelsen er den samlede årlige mængde madspild på 881.062 ton. [23].

For at mindske madspild og fremme genanvendelse af overskudsmad, har EU og Danmark lempet reglerne for, hvor meget overskudsmad supermarkeder og andre fødevarevirksomheder kan donere til velgørende organisationer og andre trængende. De har ændret på den såkaldte 1/3-regler. [24].

Hvad siger reglerne? Hvad er 1/3-reglen? – og hvad ændres der nu

1/3-reglen sætter rammerne for, hvor meget detailbutikker må sælge og donere af animalske fødevarer til andre fødevarevirksomheder eller velgørende organisationer. Rammerne har sat grænser for f.eks., hvor langt væk donationer eller leverancer måtte fragtes og for hvor stor mængden måtte være pr. uge.

De rammer er blevet lavet om, når der er tale om donationer. Donationer er dermed ikke længere underlagt 1/3-reglen – og butikker behøver ikke dokumentere værdi, mængde eller afstand for donerede fødevarer. [25].

Hvordan kan madaffald genanvendes på en bæredygtig måde?

Produktion af mad kræver vand, energi og jord, og når vi ikke udnytter madaffald, går disse ressourcer tabt. Derudover er det også dyrt for kommuner og husstande at komme af med affald. Madaffald indeholder også vigtige næringsstoffer, der kunne genanvendes som gødning eller energikilde i bæredygtige systemer. Der er altså mange gode grunde til at forbedre udnyttelsen af madaffald i Danmark.

Ifølge Danmarks Statistik sorterede danske husholdninger omtrent 220.000 ton madaffald til genanvendelse i 2021, og det indsamlede madaffald bliver typisk brugt til biogasproduktion. [26].     

Processen er bæredygtig, fordi madaffald, der bliver omdannet til bionaturgas, kan erstatte fossile brændstoffer, og det organiske restprodukt fra biogasproduktionen kan bruges som gødning på landbrugsjord, hvilket mindsker behovet for kunstgødning og recirkulerer vigtige stoffer som fosfor og kvælstof. [27].

Skal der en forbrugsafgift på kød?

Hvad siger tilhængerne?

Klimarådet har anbefalet, at regeringen skal pålægge særligt klimabelastende varer en forbrugsafgift, og i den sammenhæng fremhæver de fødevarer. Formålet med afgiften er at sænke Danmarks globale klimaaftryk, men rådet understreger også, at afgiften ikke kan stå alene. Her vil det være langt mere effektivt at ændre på den måde landbruget fungerer. På Klimarådets hjemmeside kan man læse, at ”forbrugsafgifter ikke er løsningen til at indfri Danmarks egne, nationale klimamål. Her er det langt mere målrettet at lægge en afgift direkte på udledningerne i produktionsleddet.” Det vil sige, at det er mere effektivt at lægge afgifterne hos landmanden. Klimarådet foreslår alligevel en forbrugsafgift på f.eks. kød for at undgå, at supermarkederne bare importerer billigere, udenlandsk kød med høj klimabelastning. [28].

Det argument bakkes op af Venstres tidligere formand Jakob Ellemann-Jensen. I et interview til DR siger han: ”Helt enig. Det er det, vi kalder at lægge afgiften i køledisken. Den kommer jo til at ramme os alle sammen som forbrugere uanset hvad. Og hvis du lægger en CO2-afgift i køledisken, så betyder det, at varer, som er blevet sejlet tværs over Atlanterhavet, ikke pludselig er blevet billigere, når den åbenlyst har en større klimaudledning end den, der er produceret rundt om hjørnet.” [29]. 

Det Etiske Råd har længe anbefalet, at vi bør spise færre klimabelastende fødevarer, og de har allerede i 2016 talt for, at man indfører en afgift på kød. Det skabte allerede debat dengang, hvor nogen mente, at klimabelastende kost ikke var et etisk spørgsmål. Det er rådet imidlertid ikke enig i, for som det lyder i en kronik på rådets hjemmeside: ”Vi er dog uenige i den kritik, der går på, at dette er et politisk, ikke et etisk spørgsmål. For klimaforandringerne vil skade andre alvorligt, og derfor udgør de måske vor tids største etiske problem.” [30].

Hvad siger modstanderne?

I en analyse på CEPOS – Danmarks uafhængige, borgerlig-liberale tænketanks hjemmeside kan man læse, at de ikke mener, at en forbrugsafgift på kød vil gavne klimaet ret meget. Ifølge deres udregninger vil en afgift, der hæver prisen på kød med 10 procent kun reducere de danske drivhusgasudledninger med 0,11 mio. ton CO2, hvilket svarer til 0,3 procent af Danmarks samlede udledninger. En forbrugsafgift vil ramme forbrugerne, altså den enkelte dansker – hårdt, mens landbruget ikke rammes. Det vil være mere effektivt med en direkte afgift på udledningerne, altså med en afgift på udledninger fra landbruget, for som man kan læse på hjemme siden: ”Forbrugsafgiften vil alene virke gennem mindre kvægproduktion, mens en afgift direkte på udledningerne også vil tilskynde til en mindre CO2-intensiv produktion. [31]. ”

Dansk Erhverv er enig i, at en forbrugsafgift ikke er en effektiv løsning til at nå klimamålene. Derudover kan man i en nyhed på Dansk Erhvervs hjemmeside læse, at de tilslutter sig Svarer-udvalgets konklusion om, at vurderingsarbejdet af forskellige varers klimaaftryk vil blive meget omfattende og i flere tilfælde være umuligt. Svarer-udvalget er et ekspertudvalg, der blev nedsat af S-regeringen i februar 2021. Deres opgave var at udarbejde et forslag til en grøn skattereform, som vil bidrage til at nedbringe udledningen af drivhusgasser i Danmark, herunder fra dansk landbrug. På dansk erhvervs hjemmeside kan man også læse, at de bakker op om ”en indsats, der påvirker forbrugernes indkøbsadfærd i en mere klimavenlig retning. Vi mener bare ikke, at en forbrugsafgift er en fornuftig måde at gribe den opgave an på. [32].”

Perspektiv på bæredygtig mad

Skal vi spise græs i fremtiden?

Ifølge en rapport fra 2025 fra EAT-Lancet Kommissionen skader verdens fødevaresystemer, som de er lige nu, klimaet og fastholder social ulighed.

Rapporten viser blandt andet, at verdens fødevaresystem står for ca. 30 % af den globale udledning af drivhusgasser, og det fremhæves, at en kostændring til en mere plantebaseret kost kan mere end halvere denne andel. Rapporten viser også, at det er de 30 % rigeste, der står for over 70 % af det fødevarerelaterede miljøaftryk, og at en kostændring kan forebygge op mod 15 mio. for tidlige dødsfald hvert år. Kommissionen foreslår otte løsninger, som kan transformere fødevaresystemet til gavn for folkesundheden og kloden. [33].

I Danmark har en række forskere også et bud på en mere bæredygtig, sund kost i fremtiden. Græs og kløver. Vi skal dog ikke til at lave kløversalater med græs i. Det er proteinet, vi skal spise. På Aalborg Universitet lykkedes det for flere år siden forskere, under ledelse af professor Mette Lübeck, at trække protein ud af græs og kløver ved at presse den grønne biomasse, og det er det, vi skal bruge i andre planteprodukter. Ifølge lektor på Københavns Universitet Vibeke Orlien, der blandt andet forsker i fødevarekemi, vil der være mange fordele ved at udskifte sojaprotein og ærteprotein, som i dag bruges i en lang række planteprodukter med protein fra græs og kløver. Først og fremmest findes det allerede i Danmark, og skal ikke fragtes hertil som soja for eksempel. Derudover er græs og kløver meget almindelige planter, der findes overalt på kloden, og hvis vi ikke skal dyrke ærter eller nær så meget foder til dyr, er det også godt for vores grundvand. Men der er stadig et stykke vej til, at græs og kløver bliver en del af vores kost. Smagen er ikke så god endnu. ”Det smager ikke rigtig af græs. Jeg synes mere, det smager af hø,” siger Vibeke Orlien. [34]

Citerede kilder

  3. De Officielle Kostråd

    Hjemmeside
    Styrelsen for fødevarer landbrug og fiskeri, 2021

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Fakta

  5. De Officielle Kostråd

    Hjemmeside
    Styrelsen for fødevarer landbrug og fiskeri, 2021

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Fakta

  7. Kostrådscirklen

    Hjemmeside
    Fødevarestyrelsen, 2022

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Fakta

  28. Forbrugsafgifter

    Hjemmeside
    Klimarådet, 2022/2024

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Debat

  30. Kronik: Kød, klima og etik

    Kronik
    Gorm Greisen, formand for Det Etiske Råd og Mickey Gjerris, formand for rådets arbejdsgruppe om etisk forbrug
    Det Etiske Råds hjemmeside, 6. juni 2016

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Debat

  35. Hovedresultater: Danskernes kostvaner 2021-2024

    Rapport
    Sisse Fagt, Tue Christensen, Anja Biltoft-Jensen, Jeppe Matthiessen, Camilla Christensen, Mette Rosenlund Sørensen, Kim Henriksen, Scott McClure, Ellen Trolle
    DTU Fødevareinstituttet, februar 2026