Arktis

Kampen om råstoffer

Råstoffer i Grønland og Arktis spiller en afgørende rolle i kampen om Arktis. Under isen i Grønlands undergrund findes en række såkaldt kritiske råstoffer og sjældne jordarter, som bruges til fremstilling af grøn energi. F.eks. litium, der bruges til fremstilling af batterier. Og jordarterne dysprosium og neodym, der bruges i vindkraft, elektriske motorer og magneter i atomreaktorer og efter sigende skulle kunne dække over en fjerdedel af det forventede fremtidige behov i verden. Det anslås, at mængden af sjældne jordarter i Grønlands undergrund er blandt verdens største. Grønlands natur er også rig på en bjergart, som indeholder diamanter, som endnu ikke er udvundet, fordi islandskabet hidtil har gjort det vanskeligt at drive miner. Herudover gemmer Grønlands undergrund på ekstremt store mængder olie og gas, ifølge den amerikanske forskningsinstitution US Geological Survey (USGS), findes der i det nordøstlige Grønland i omegnen af 31 milliarder tønder olieækvivalenter, svarende til USA’s samlede forråd af råolie, og vurderer, at der hertil, at isen gemmer på endnu flere naturressourcer, som endnu ikke er opdaget, kan man læse i artiklen ”Geolog: Derfor er Grønland så rigt på naturressourcer” på Videnskab.dk [1]. Særligt USA, EU og Kina kæmper om adgang til at udvinde råstoffer, en kamp som er aktualiseret af smeltende havis og geopolitiske kampe om en ny verdensorden som følge af kamp om verdens ressourcer i en æra præget af nye trusler som klimaforandringer, pandemi og krig i Europa.