Viskinge & Omegns Andelsmejeri. I slutningen af 1930'erne var der 1339 andelsmejerier i Danmark.
Foto: Sven Türck/Det Kgl. Bibliotek
Viskinge & Omegns Andelsmejeri. I slutningen af 1930'erne var der 1339 andelsmejerier i Danmark. Foto: Sven Türck/Det Kgl. Bibliotek
Andelsbevægelsen
Læsetid: 2 min
Cases
Bryggeriet Stjernen
Bryggeriet Stjernen blev stiftet i 1902 som et arbejderejet kooperativ i København, med base på Dr. Olgas Vej på Frederiksberg. Alle aktier var ejet af arbejdere gennem deres organisationer og af Arbejdernes Fællesbageri og Arbejdernes Landsbank. Der er bevaret en række dokumentariske filmoptagelser af Stjernens historie, som er samlet i stumfilmen A/S Bryggeriet Stjernen fra 1934. Her kan man se, hvordan organisation og drift foregår, samt hele produktionsprocessen for ølbryggeriet, aftapningen samt udbringning med hestevogne og på lastbiler. Filmen er tilgængelig hos Danmark på film.
En ny andelsbevægelse?
I 2018 blev Foreningen Andelsgaarde stiftet som ”en ny andelsbevægelse med det formål at gennemføre et grønt generationsskifte i landbruget”. Andelsgaarde opkøbte sin første gård i 2019 og foreningen har nu flere end 3000 medlemmer. Deres strategi er at opkøbe landbrug og samarbejde med eksisterende landbrug for at dyrke jorden ”regenerativt” og for at ”mindske klima- og biodiversitetskrisen, for at producere flere sunde fødevarer og give naturen på gårdene plads”. Alle kan blive medlem af Foreningen Andelsgaarde med et månedligt bidrag. Som medlem har man en stemme på den årlige generalforsamling, mulighed for at lære om regenerativt landbrug og man kan deltage aktivt i arbejdet på gårdene, i sociale aktiviteter som foredrag, fællesspisning og høstfester, og så kan man købe grøntsager af forvalterne på de gårde, man som medlem er medejer af.
Læs mere om foreningen på https://www.andelsgaarde.dk/
Mejeriet Enighedens storhed og fald
En tidligere mælkedreng skriver i sine erindringer om det arbejderejede andelsmejeri Enigheden:
”Københavns Mejeriforsyning forbød i 1896 deres medarbejdere, at melde sig ind i Arbejdsmændenes Fagforening. […] Alle meldte sig ind i fagforeningen. Og reaktionen udeblev ikke. Indmeldelserne blev modsvaret af en lockout fra Mejeriforsyningens side. Herved opstod ideen om, at starte eget mejeri. Og som sagt, så gjort. Den 12. marts 1897 startede man med M.C. Lyngsie som formand. Det nye kooperative mejeri havde en meget svær start. Ikke alle ville handle med socialister. […] Et år før sin 100 års fødselsdag måtte firmaet bukke under. Det var nok en af de største virksomheder i den kooperative sammenslutning.”
Læs mere på: https://dengang.dk/en-maelkedreng-fra-enigheden/