Dansk landbrug

Indledning

Dansk landbrug har historisk spillet en central rolle for Danmarks økonomi og samfund. Selv om landbruget i dag udgør en mindre del af Danmarks økonomi og beskæftiger relativt få mennesker, spiller det fortsat en vigtig rolle som eksportsektor, særligt når det kommer til svin og mejeriprodukter. Landbruget optager samtidig en stor del af Danmarks areal, og dyrkningen af markerne påvirker jorden, grundvandet, natur og miljø, hvilket gør landbruget til en afgørende aktør i debatten om klima, miljø, natur og arealanvendelse. Dansk landbrug er de seneste år blevet mere effektivt, specialiseret og præget af store investeringer i teknologi og udstyr. Antallet af bedrifter er faldet, mens de tilbageværende er blevet større. Mange landbrug er dog samtidig præget af høj gæld og afhængighed af globale markedsforhold. I valgkampen op til folketingsvalget i 2026 blev landbrugets fremtid et centralt politisk tema. Debatten handlede blandt andet om CO2-afgifter, pesticider, drikkevand, svineproduktion og klimaindsatser. De forskellige hensyn skal nu afvejes af et nyt folketing og en ny regering, og deres beslutninger kan få afgørende betydning for, hvordan balancen mellem økonomiske hensyn, fødevareproduktion og krav om klima- og miljøbeskyttelse og sikringen af rent drikkevand og dyrevelfærd udvikler sig i de kommende år.

Relaterede emner

Hvad er dansk landbrug?

Dansk landbrug er den del af dansk erhvervsliv, der producerer fødevarer og andre landbrugsprodukter ved at dyrke jorden og holde husdyr. Landbruget producerer blandt andet korn, raps, sukkerroer, kartofler, frø, grøntsager og græs og har en husdyrproduktion bestående af svin, malkekøer, kvæg og fjerkræ. En stor del af de afgrøder, som landbruget producerer, bruges som foder til landbrugsdyr, mens resten sælges som fødevarer eller råvarer til industrien. Landbrugserhvervet består både af de enkelte landbrugsbedrifter og virksomheder, der står for produktionen. Det kan f.eks. være mejerier, slagterier, foderstofvirksomheder og maskinproducenter. Den samlede landbrugsproduktion bliver kaldt ’den danske fødevareklynge’ og er en af Danmarks vigtigste eksportsektorer. I 1930’erne var 75 % af Danmarks areal landbrug. I dag omfatter landbruget cirka 61 % af Danmarks areal er opdyrket landbrugsareal. Det gør Danmark til et af de tættest dyrkede lande i Europa. Dansk landbrug er præget af relativt få store og specialiserede landbrug, hvis produktion er styret af moderne teknologi og stalde, der i høj grad styres af maskiner og digitale systemer.

Landbruget har fortsat betydning for dansk økonomi, særligt gennem eksporten og fødevareklyngen, og værdien af produktionen udgør omkring 90-100 milliarder kroner om året. Langt størstedelen af dansk landbrugsproduktion er animalske produkter. Svineproduktion og mælkeproduktion udgør over halvdelen, mens korn er den tredjestørste produktion, hvoraf størstedelen bliver brugt til foder, langt mindre til mel og øl. Plantebaserede fødevarer udgør en meget lille andel. Fra midten af 1980’erne er økologiske landbrugsbedrifter vokset frem, og i 2024 udgjorde de økologiske bedrifter omkring 14 % af det samlede landbrugsareal. De seneste årtier er landbrugsproduktionen blevet samlet på færre større landbrug. De 20 % største landbrug udgør cirka 75 % af det samlede danske landbrugsareal, kan man læse i artiklen ”Dansk landbrug” i opslagsværket lex.dk [1].

Landbruget i Danmark: Struktur, økonomi og udvikling

Hvor mange landbrug er der i Danmark, og hvordan har antallet udviklet sig over tid?

Ifølge Danmarks Statistik var der i 2023 6.247 heltidslandbrug i Danmark. Et markant fald på 5000 heltidslandbrug sammenlignet med bare 10 år tidligere, fremgår det under overskriften ”Landbrugets resultat næsten halveret i 2023” på Danmarks Statistiks hjemmeside [2]. I 2024 faldt andelen af heltidsbedrifter yderligere til 5.817, fremgår det af rapporten ”Fakta om fødevareklyngen” [3]. Kategorien af store landbrug er til gengæld vokset markant. Fra 2010 til 2024 er antallet af bedrifter på mere end 400 hektar mere end fordoblet fra 642 til 1.394. Landmændene på de 1.394 største landbrug ejer hermed over en million hektar af den samlede danske landbrugsjord på 2,6 millioner hektar, kan man læse i artiklen ”Professor advarer: Dansk landbrug mister lokal forankring og løber løbsk” på okonu.dk [4]. I artiklen forklarer Egon Noe, professor og leder af Center for Landdistriktsforskning ved SDU, hvordan denne udvikling medfører, at stadigt flere danske landbrug ender med at blive drevet af selskaber, hvor de tidligere var drevet af private familier. Fra 2020 til 2024 er der sket en femdobling af det danske landbrugsareal, der er drevet af selskaber, fra 66.277 hektar i 2020 til 327.514 hektar i 2024, fremgår det af artiklen. Stordriftslandbrugene drevet af selskaber drives ikke med den samme forankring og ansvarsfølelse overfor lokalsamfundet, vurderer Egon Noe: ”Mange steder bor landmændene ikke engang længere i det sogn eller det område, hvor de driver jorden”, siger han i artiklen.

Hvor stor en del af Danmarks økonomi udgør landbruget?

Landbruget og de virksomheder, der står for bearbejdning af landbrugsprodukter, understøtter 122.700 arbejdspladser og skaber hvert år et bidrag på 77 milliarder kroner, svarende til 2,6 % af det danske bruttonationalprodukt, fremgår det af rapporten ”Fakta om fødevareklyngen” [3]. I denne kan man også læse, at dansk landbrug i 2024 eksporterede varer for 203,6 milliarder kroner og hermed for første gang kom over 200 milliarder kroner i eksport. Eksporten går særligt til andre europæiske lande, der i 2024 købte 72 % af de eksporterede landbrugsvarer. Cirka halvdelen af de jobs, som landbruget skaber, findes i landbruget og i gartnerier, mens resten er arbejdspladser med jobfunktioner inden for forarbejdning, forsyning og service, fremgår det af rapporten.

Hvor stor en del af Danmarks areal bruges til landbrug, og hvilke typer af produktion fylder mest?

Omkring 61 % af det danske areal, svarende til det meste af Jylland, bruges til at drive landbrug. Størstedelen bruges til animalsk produktion. 68,2 % af landbrugsarealet bruges til landbrugsdyr, mens 31,8 % af landbruget producerer planter, korn, og raps. To tredjedele af det danske landbrug producerer med andre ord animalske produkter. 90 % af landbrugsjorden bliver dyrket konventionelt, mens 10 % bliver dyrket efter økologiske principper, som man kan læse i artiklen ”Se kortet: Sådan bruges Danmarks areal” på Altinget.dk [5].

Tal om dansk landbrug

Hos Danmarks Statistik kan du finde statistik om dansk landbrug, gartneri og skovbrug. Her er oplysninger om blandt andet landbrugets økonomi, ejerskab af landbrugsjord, antal bedrifter og beskæftigede, dyrkede arealer, husdyrhold, animalsk og vegetabilsk produktion samt brug af foder, gødning og pesticider.

Hvordan er danske landbrug organiseret – hvorfor bliver bedrifterne færre, men større?

Det danske landbrug er organiseret i forskellige produktionsgrene f.eks. planteavl, mælkeproduktion, svineproduktion og fjerkræproduktion. Mange landmænd er medlemmer af andelsselskaber, hvor de i fællesskab ejer og leverer varer til virksomheder, der forarbejder og sælger deres produkter. Andelsmodellen har historisk set været en vigtig del af dansk landbrug og bidrager stadig til at sikre dansk landbrugseksport og konkurrenceevne.

Det danske landbrug har de seneste årtier undergået en udvikling, hvor antallet af landbrug er faldet, mens flere landbrug er blevet markant større. Fra 1979 til 2019 faldt antallet af jordbrugsbedrifter således med hele 70 %, som man kan læse i pressemeddelelsen ”70 pct. færre jordbrugsbedrifter på 40 år” på Danmarks Statistiks hjemmeside [6] Det skyldes primært, at mindre bedrifter er blevet opkøbt eller lagt sammen, og at mekanisering og digitalisering har gjort det muligt at holde flere dyr med færre ansatte. Samtidig er lovgivningen blevet ændret, så det ikke længere er et krav, at landmænd bor det sted, hvor de driver landbrug. Det har også været med til at skabe mulighed for større landbrugsbedrifter, drevet af selskaber, fremfor landbrugsfamilier, som levede på gården. De 20 % største landbrug står således i dag for cirka 75 % af det samlede landbrugsareal, kan man læse under overskriften ”Dansk landbrug” i opslagsværket lex.dk [1].

Konkurrenceevne, økonomi og grøn omstilling

Hvordan kan landbruget både være et effektivt eksporterhverv med høj produktivitet og samtidig spille en mindre rolle i beskæftigelsen i Danmark?

Digitalisering og teknologiske fremskridt som f.eks. udvikling af GPS-styring, automatiske fodrings- og overvågningssystemer og malkerobotter, har gjort det muligt at producere langt flere fødevarer med langt færre ansatte end tidligere. Dernæst har udviklingen i retning mod færre, men større og mere specialiserede landbrug gjort det muligt at udnytte stordriftsfordele og investere i teknologi, der kan optimere produktionen yderligere. Samtidig eksporteres en stor del af den danske landbrugsproduktion til udlandet, og en del, f.eks. mange grise, slagtes og forarbejdes først, når de har forladt Danmark, hvilket gør, at jobs inden for slagteri og forarbejdning flytter til udlandet. I 2023 blev over halvdelen af alle smågrise, 16, millioner således eksporteret. Mens antallet af slagtninger i Danmark faldt fra 22 millioner om året for 20 år siden til 14 millioner i 2023. I april 2023 måtte Danish Crowns slagteri i Sæby med 800 ansatte lukke, og i 2024 måtte samme virksomheds slagteri i Ringsted med 1200 ansatte også lukke, som man kan læse under overskriften ”Danish Crown” på opslagsværket lex.dk [7].

Hvordan påvirker stigende krav om klima- og miljøhensyn samt politiske beslutninger landbrugets udviklingsmuligheder?

Nationale og internationale klimamål og EU-regler stiller en række krav til landbruget om at reducere udledningen af drivhusgasser, begrænse udledningen af kvælstof, pesticider mm. for at sikre vandmiljøet og beskytte biodiversiteten. Samtidig har politiske aftaler sat konkrete mål for landbrugets bidrag til den grønne omstilling, blandt andet gennem krav om lavere CO2-udledning, udtagning af lavbundsjorde og investeringer i ny teknologi, der kan gøre dansk landbrug mere bæredygtigt og samtidig sikre, at landbruget fortsat kan skabe arbejdspladser og producere sunde og mere klima- og miljøvenlige fødevarer, som man kan læse i ”Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug” [8]. De nye krav betyder, at landbrugene er nødt til at investere i klimavenlige produktionsformer, ny teknologi og ændrede dyrkningsmetoder. Det kan være økonomisk krævende, særligt for mindre landbrug. Og derfor kan omstillingen af landbruget være med til at bidrage til en udvikling i retning af færre, men større landbrug, der har større kapital til at investere i omlægning. Krav om klima- og miljøhensyn kan også skabe nye udviklingsmuligheder, og offentlige tilskud til grøn teknologi, forskning og innovation kan styrke dansk landbrug, hvis der udvikles løsninger, der reducerer klima- og miljøbelastningen og skaber grønne løsninger, der kan eksporteres til andre lande.

Hvordan påvirker gæld, investeringer og globale markedspriser den enkelte landmands økonomiske råderum og sikkerhed i hverdagen?

Moderne landbrug kræver store investeringer i jord, bygninger, maskiner, stalde og ny teknologi. Mange landmænd finansierer investeringerne gennem lån og er derfor afhængige af både udviklingen af renter (altså hvor dyrt det bliver at betale lånet tilbage) og af de indtægter, de kan få for deres afgrøder og husdyrproduktion. Samtidig er danske landmænd ret afhængige af udviklingen på de globale markeder, fordi de eksporterer en stor del af produktionen til udlandet. Priserne på deres varer fastsættes af den internationale konkurrence og efterspørgsel. Derfor er danske landmænd også sårbare overfor geopolitiske spændinger og handelsrestriktioner, sygdomsudbrud mm., som det kan være svært at forudsige og påvirke. Det gør økonomien i landbruget usikker, særligt for nye unge landmænd, som ønsker at investere i at drive landbrug, som man kan læse i kommentarartiklen ”Hvad er en liter mælk eller et kilo kartofler egentlig værd?” på Altinget.dk [9].

Hvordan oplever landmænd krydspresset mellem krav om økonomisk rentabilitet og forventninger om at mindske klima- og miljøpåvirkningen?

Konkurrencen i landbruget er hård, og den enkelte landmand er ofte nødt til at investere betragteligt i effektivisering og specialisering for at kunne opnå en økonomisk gevinst. Samtidig stiller politiske krav og aftaler som den grønne trepart krav om, at landbruget reducerer udledningen af drivhusgasser, mindsker udledningen af kvælstof og beskytter natur, grundvand og biodiversitet. Den grønne trepart stiller også krav om, at en del af landbrugsjorden tages ud af produktion og omlægges til natur, en udtagning som den enkelte landmand bliver kompenseret for af staten, som man kan læse i ”Aftale om Implementering af et Grønt Danmark” [10].

Mens miljøforskere og grønne organisationer står fast på, at landbruget er nødt til at omstille sig, advarer landbrugets organisationer og den nye organisation Fødevarealliancen, der arbejder på at sikre, at dansk fødevareproduktion er konkurrencedygtig, om, at nye miljøkrav til landbruget vil skade konkurrenceevnen for dansk landbrugs- og fødevareproduktion. Landmændene bliver sat i et krydspres, som kan gøre, at produktionen må flytte til lande med mindre strenge krav om grøn omstilling, advarer Fødevarealliancen, som man kan læse i artiklen ”Samler 5.000 virksomheder: Ny fødevarealliance vil advare mod politisk pres på landbruget” [11]. Det placerer dansk landbrug i en større samfundsmæssig diskussion om, hvilken rolle landbruget skal spille i fremtiden.

Dansk landbrug og den grønne omstilling

Hvordan balancerer politiske beslutninger om landbrug mellem hensynet til økonomisk konkurrenceevne, klima og miljø samt forskellige interesser i befolkningen?

Politiske beslutninger om landbruget handler i høj grad om at finde en balance mellem at stille krav til landbruget om at passe på natur og miljø og bidrage til den grønne omstilling uden at skade landbrugets konkurrenceevne og mulighed for at producere fødevarer og andre produkter, der bidrager til dansk økonomi og beskæftigelse. Hvis reglerne for landbruget bliver væsentlige strengere end i andre lande, kan det som nævnt, føre til højere omkostninger og risiko for, at produktionen flytter til andre lande. Omvendt er de danske politikere forpligtet til at overholde de internationale klimaaftaler og sikre, at Danmark nedbringer landets samlede CO2-udledning, hermed også landbrugets. De danske politikere er også nødt til at tage højde for befolkningens interesser – f.eks. i at danske fødevarer ikke bliver for dyre, da mere end halvdelen af danskerne er bekymrede over de seneste års stigende fødevarepriser, som man kan læse i pressemeddelelsen ”FH analyse: 6 u af 10 er bekymrede over fødevareprisers himmelflugt”, som beskriver en befolkningsmåling fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), der viser, at 81 % af de adspurgte danskere mener, at politikerne skal gøre mere for at begrænse prisstigningerne på fødevarer [12].

Hvad siger loven?

Miljøbeskyttelsesloven regulerer blandt andet udledning af næringsstoffer, ammoniak, spildevand, lugt m.m. fra landbruget

Husdyrloven regulerer store husdyrbrug (fx svine- og kvægbrug og stiller krav om miljøgodkendelser, gylle, lugt og udledning

Naturbeskyttelsesloven beskytter naturtyper, søer, vandløb, strandenge og såkaldte §3-områder, som landbruget ikke må ændre uden tilladelse.

EU’s vandrammedirektiv regulerer udledning af kvælstof og fosfor for at beskytte vandmiljøet

Dyrevelfærdsloven fastlægger krav til pasning, pladsforhold, transport og behandling af dyr i landbruget

Bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen regulerer og godkender brug af pesticider og sprøjtemidler

Gødskningsloven regulerer brug af gødning og kvælstof

Fødevareloven regulerer fødevareproduktion og fastsætter krav om fødevaresikkerhed

Hvordan kan Danmark omstille landbruget, så der bliver plads til både fødevareproduktion, natur, klimaindsatser og grøn energi?

Danmarks grønne tænketank CONCITO vurderer, at en omlægning af landbruget, så en større del overgår fra animalsk til plantebaseret produktion, kan spille en afgørende rolle i den grønne omstilling, fordi dyrkning af planter kræver mindre plads end animalsk produktion. De frigivne arealer kan så bruges til at skabe mere sammenhængende naturområder, skovrejsning, som ifølge CONCITO bør spille en hovedrolle, fordi skove både binder CO2, er med til at sikre både drikkevandet og biodiversitet og reducerer mængden af næringsstoffer fra landbruget, der siver ud i havet. Det kan man læse i pressemeddelelsen ”Ny rapport: Danske landbrug kan producere betydeligt mere mad på et meget mindre areal til gavn for klima og natur” på concito.dk [13]. Her fremhæver CONCITO, at det ikke er en omstilling, der kan overlades til de enkelte landmænd, men at politiske rammer som f.eks. støtteordninger er nødvendigt for at bevare konkurrenceevnen og sikre fødevareproduktionen.

Hvordan vurderes dansk landbrugs klimaeffektivitet, og hvorfor er der uenighed om, hvor klimavenligt det danske landbrug er?

Dansk landbrug er flere gange, blandt andre af politikere, blevet beskrevet som klimaeffektivt. Flere eksperter fra henholdsvis tænketanken Kraka, Danmarks grønne tænketank CONCITO og fra Aarhus Universitet vurderer dog ikke, at der er belæg for at sige, at Danmarks landbrugsproduktion er særligt klimaeffektivt sammenlignet med andre lande, kan man læse i artiklen ”Faktatjek: Der er ikke belæg for påstand om, at dansk landbrug er særligt klimaeffektivt” på Information.dk [14]. I artiklen forklarer forskerne, at der snarere er tale om, at dansk landbrug ligger på niveau med andre lande i Nordeuropa og Nordamerika. De tre studier, politikere og andre henviser til, når dansk landbrug bliver beskrevet som særligt klimaeffektivt, måler ikke landenes samlede klimaaftryk, men hvor stor udledningen er pr. kilo produceret fødevare. Det gør, at dansk landbrug kan komme til at fremstå effektivt, selvom klimabelastningen er betydelig, og det gør det svært at nå til enighed om, hvor klimavenligt dansk landbrug reelt er, og hvordan det bør måles, som det fremgår af artiklen.

Hvilken rolle spiller dansk svineproduktion i debatten om omstillingen af landbruget?

Den danske svineproduktion spiller en central rolle i debatten om omstillingen af landbruget og kom også til at fylde en del i valgkampen forud for Folketingsvalget 2026. Svineproduktionen udgør som nævnt tidligere i artiklen en tredjedel af den danske landbrugsproduktion, og eksporten af dansk svinekød er således en indbringende forretning, der bidrager til dansk økonomi. Samtidig står svineproduktionen for en stor del af landbrugets udledning af drivhusgasser, ligesom svineproduktion kræver store arealer, foderproduktion og udledning af næringsstoffer i naturen.

Svineproduktionen har også mange gange rejst debat om dyrevelfærd, efter at dokumentarer og artikler har påvist ulovlige forhold og dehydrerede, syge og ubehandlede smågrise hos flere grisebesætninger, som man kan læse under overskriften ”Dyrenes Beskyttelse: TV2-dokumentar viser behovet for øjeblikkeligt opgør med svineproduktionen” på dyrenesbeskyttelse.dk [15].

Hvordan påvirker de stigende krav til klima, miljø og effektivitet landmændenes selvforståelse og identitet som erhvervsgruppe?

De stigende krav til klima, miljø og naturbeskyttelse og den voksende forståelse af, at det er nødvendigt at passe på natur og klima har bragt landmændenes rolle under forandring. Forskning viser, at mange landmænd oplever sig som forvaltere af jord og natur, og at nye krav fra samfund og myndigheder derfor påvirker deres selvforståelse og identitet. Forskningsartiklen ”Når forandringens vinde blæser over det åbne land: Fortællinger og landmandsfrihed i den grønne omstilling” beskriver f.eks., hvordan landmænd også ser sig selv som mennesker med en særlig viden om jorden og med en rolle som forvaltere af landskabet. Artiklen forklarer også, hvordan de nye krav af landmændene kan opleves som en udfordring i forhold til deres oplevelse af frihed og selvbestemmelse [16]. Forskningsartiklen ”Beyond compensation: Understanding land manager resistance to nature restoration schemes in Denmark” beskriver, hvordan og hvorfor nogle danske jordejere og landmænd kan være skeptiske overfor naturgenopretningsprojekter, selv når de tilbydes økonomisk kompensation. Artiklen viser, at landmændenes beslutninger om at afgive jord ikke kun handler om penge, men også om identitet, tilknytning til jorden, traditioner og om opfattelsen af at være en god landmand [17].

Skal landbruget være et effektivt eksporterhverv, eller skal det tilpasses natur, klima og nationale hensyn?

Hvad siger de, der taler for, at landbruget skal være et effektivt eksporterhverv?

De, der argumenterer for, at landbruget fortsat bør støttes i at være et effektivt eksporterhverv, argumenterer med, at landbruget bidrager væsentligt til Danmarks økonomi med eksportindtægter, arbejdspladser og aktivitet i en række erhverv inden for fødevareklyngen. Et andet ofte anvendt argument er, at dansk landbrug har en høj produktivitet og producerer mange fødevarer med et såkaldt lavt klimaaftryk (hvad der dog er uenighed om, som denne artikel tidligere har nævnt).

Dernæst argumenterer fortalerne for at støtte dansk landbrugseksport med, at det at indføre CO2-afgifter for dansk landbrug vil kunne skade klimaet globalt, fordi det vil medføre at lande med mere lempelige miljøkrav overtager produktionen. Danmarks konkurrenceevne bliver dermed svækket, og det vil hermed være mere rentabelt at rykke landbrugsproduktion til udlandet, som man kan læse i artiklen ”Høj klimaafgift kan sende stor del af landbrugets CO2-udledninger til udlandet” på DR.dk [18].

 Endnu et argument er, at ny teknologi, innovation og effektivisering vil kunne bidrage til at gøre landbruget grønnere uden at gå på kompromis med omfanget af produktionen.

Hvad siger de, der taler for, at landbruget i langt højere grad skal tilpasses natur, klima og nationale hensyn?

Fortalerne for at landbruget i højere grad bør tilpasses klima, natur og miljø argumenterer med, at landbruget optager omkring 60 % af Danmarks areal og er en væsentlig kilde til udledning af drivhusgasser og kvælstof, der skader vandmiljøet. En del forskere og grønne organisationer mener, at en del af den animalske produktion bør omlægges dyrkning af planter og til natur, skov og klimatilpasning. Samtidig peger de på, at de samfundsøkonomiske gevinster ved eksporten skal vejes op imod de omkostninger, der er forbundet med tab af biodiversitet, forurening af miljø og drikkevand og de klimaforandringer, udledningerne fra landbruget forårsager. Den grønne tænketank CONCITO argumenterer for, at det er en god investering for samfundet, også økonomisk set, at investere i natur og biodiversitet - f.eks. har beregninger vist, at hver krone, der bliver investeret i genopretning af vandløb og fiskebestande, giver mellem 15 og 37 kroner tilbage til samfundet, kan man læse i debatartiklen ”Biodiversitet er en investering, der kan give høje afkast for samfundet” på Concito.dk [19]. Fortalerne for en grundlæggende omlægning af landbruget peger også på, at en større satsning på planebaserede fødevarer kan reducere klimaaftrykketot skabe nye muligheder for erhverv.

Landbruget mellem kulturarv, samfund og fremtid

Hvordan har dansk kultur været med til at tegne et romantiseret billede af landbruget som dansk natur?

Dansk kultur har været med til at skabe et romantiseret billede af landbruget som en naturlig del af det danske landskab. Særligt siden 1800-tallet er det dyrkede landskab blevet fremstillet som symbol på det nationale fællesskab og den danske historie i malerkunst, litteratur og højskolesange, som er med til at definere dansk identitet. Marker, gårde, bondegårdsdyr og landsbyer er for mange blevet en del af billedet på den danske natur, selv om de er resultat af menneskers dyrkning og forandring af natur og landskab, som man kan læse i artiklen ”Landbrug har særstatus i vores kulturs billeder og historier og i EU. Det hænger sammen” på Information.dk [20]. Her peger kulturforskere på, at denne måde at forstå landskabet på fortsat præger den offentlige debat om landbrug, natur og miljø. Derfor berører forslag om at omdanne landbrugsjord til skov eller anden natur også spørgsmål om identitet og kulturarv, vurderer de.     

Landbruget har også direkte haft stor kulturel betydning for dansk identitet og kulturliv, forklarer forfatter til bogen ”Jordbunden – En rejse rundt i dansk landbrug”, Rasmus Hage Dalland, og nævner blandt andet andelsbevægelsen, foreningsidræt, forsamlingshusene og højskolebevægelsen, som alle er opstået på landet i samarbejde med landbruget, som man kan læse i artiklen ”Forfatter: ’Billedet af det idylliske landbrug er ved at krakelere’” på Dr.dk [21].

Hvilke konsekvenser kan de politiske beslutninger om landbruget få for landbruget i de kommende år?

De politiske beslutninger om landbruget kan få stor betydning for, hvordan landbruget udvikler sig de kommende år. Den grønne trepart betyder, at en del landbrugsjord skal omlægges til skov, vådområder og natur, samtidig med at landbruget gradvist bliver omfattet af en CO2-afgift. Formålet er at reducere udledningen af drivhusgasser og forbedre natur og vandmiljø. Regeringen har også varslet et forbud mod sprøjtning af markerne i sårbare områder for at beskytte grundvandet, som det fremgår under overskriften ”Nu går forhandlingerne om et nationalt sprøjteforbud i gang” på Miljøministeriets hjemmeside [22], og har desuden fremlagt foreløbige planer, der kan reducere den danske svineproduktion, som man kan læse i artiklen ”’Svinevalget’ er blevet til regeringsgrundlag, og særligt én sætning kan blive skelsættende for landbruget” på DR.dk [23]. De nye krav kan gøre, at nogle landbrug kan være nødt til at omlægge deres produktion, investere i ny teknologi eller ændre deres anvendelse af landbrugsarealer. Samtidig kan de nye politiske beslutninger føre til, at omlægningen skaber nye muligheder for landbrugsproduktion med et lavere miljø- og klimaaftryk og nye indtægter til landbruget for deltagelse i naturprojekter som skovrejsning eller andre klimatiltag.

Citerede kilder

1. Kopier link

   1.

   Dansk landbrug

   Opslagsartikel

   Henning Otte Hansen

   lex.dk, 03-07-2026

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Definition
   2. Fakta
2. Kopier link

   2.

   Landbrugets resultat næsten halveret i 2023

   Pressemeddelelse

   Danmarks Statistik

   dst.dk, 10-07-2024

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Fakta
3. Kopier link

   3.

   Fakta om fødevareklyngen

   Rapport

   Landbrug & Fødevarer

   november 2025

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Fakta
4. Kopier link

   4.

   Professor advarer: Dansk landbrug mister lokal forankring og løber løbsk

   Artikel

   Uffe Bregendahl

   okonu.dk, 16-10-2025

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Fakta
5. Kopier link

   5.

   Se kortet: Sådan bruges Danmarks areal

   Artikel

   Andreas Arp

   altinget.dk, 12-10-2023

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Fakta
6. Kopier link

   6.

   70 pct. færre jordbrugsbedrifter på 40 år

   Pressemeddelelse

   Danmarks Statistik

   26-03-2020

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Fakta
7. Kopier link

   7.

   Danish Crown

   Opslagsartikel

   Flemming Just

   lex.dk, 06-05-2026

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Analyse
8. Kopier link

   8.

   Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug

   Politisk aftale

   Finansministeriet og Ministeriet for Fødevarer

   Regeringen.dk, 04-10-2021

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Analyse
9. Kopier link

   9.

   Hvad er en liter mælk eller et kilo kartofler egentlig værd?

   Kommentarartikel

   Christian Orthmann Andersen

   altinget.dk, 01-09-2025

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Analyse
10. Kopier link

    10.

    Aftale om Implementering af et grønt Danmark

    Politisk aftale

    Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd

    mgtp.dk, 18-11-2024

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Analyse
11. Kopier link

    11.

    Samler 5.000 virksomheder: Ny fødevarealliance vil advare mod politisk pres på landbruget

    Artikel

    Daniel Barber

    effektivtlandbrug.landbrugnet.dk, 03-06-2026

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Analyse
12. Kopier link

    12.

    FH analyse: 6 ud af 10 er bekymrede over fødevareprisers himmelflugt

    Pressemeddelelse

    FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation

    viaritzau.dk, 27-08-2025

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
13. Kopier link

    13.

    Ny rapport: Danske landbrug kan producere betydeligt mere mad på et meget mindre areal til gavn for natur og klima

    Pressemeddelelse

    CONCITO

    maj 2024

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
14. Kopier link

    14.

    Faktatjek: Der er ikke belæg for påstand om, at dansk landbrug er særligt klimaeffektivt

    Artikel

    Lasse Skou Andersen, Bo Elkjær

    information.dk, 10-10-2022

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
15. Kopier link

    15.

    Dyrenes Beskyttelse: TV2-dokumentar viser behovet for øjeblikkeligt opgør med svineproduktionen

    Artikel

    Christian Emil Holm

    dyrenesbeskyttelse.dk, 26-11-2025

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
16. Kopier link

    16.

    Når forandringens vinde blæser over det åbne land – Fortællinger og landmandsfrihed i den grønne omstilling

    Forskningsartikel

    Freja Marie Hegelund, Katrine Vintov, Inge-Merete Hougaard

    Tidsskriftet Antropologi nr. 87, 17-10-2023

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
17. Kopier link

    17.

    Beyond compensation: understanding land managers resistance to nature restoration schemes in Denmark

    Forskningsartikel

    Kasper Krabbe, Martin Hvarregaard Thorsøe, Tiffanie F. Stone, Michael Friis Pedersen, Jakob Vesterlund Olsen

    Agriculture and Human Values, springer.com, 23-04-2026

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
18. Kopier link

    18.

    Høj klimaafgift kan sende stor del af landbrugets CO2-udledninger til udlandet

    Artikel

    Anders Byskov Svendsen

    DR.dk, 23-02-2024

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Debat
19. Kopier link

    19.

    Biodiversitet er en investering, der kan give høje afkast for samfundet

    Debatartikel

    Tage Duer

    Concito.dk, 22-10-2025

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Debat
20. Kopier link

    20.

    Landbrug har særstatus i vores kulturs billeder og historier og i EU. Det hænger sammen

    Artikel

    Rasmus Elmelund

    information.dk, 22-03-2024

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Perspektiv
21. Kopier link

    21.

    Forfatter: ’Billedet af det idylliske landbrug er ved at krakelere’

    Artikel

    Julie Würtz

    Dr.dk, 22-02-2024

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Perspektiv
22. Kopier link

    22.

    Nu går forhandlingerne om et nationalt sprøjteforbud i gang

    Pressemeddelelse

    Miljøministeriet

    mim.dk, 18-06-2026

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Perspektiv
23. Kopier link

    23.

    ’Svinevalget’ er blevet til regeringsgrundlag, og særligt én sætning kan blive skelsættende for landbruget

    Artikel

    Agnete Finnemann Scheel

    Dr.dk, 02-06-2026

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Perspektiv
24. Kopier link

    24.

    Stor bekymring I branchen: Svineproducenter samles til krisemøde

    Artikel

    Alexander Dornwirth

    effektivtlandbrug.landbrugnet.dk, 10-06-2026
25. Kopier link

    25.

    Tidligere landmand: Jeg nyder at skabe natur

    Nyhed

    Klimaskovfonden

    klimaskovfonden.dk, 03-03-2026