Bandekrig i Danmark

Politi og bandemedlemmer i København.

Foto: Scanpix

Link er kopieret.

Journalist Lasse Skytt, september 2023.

Emneord

kriminelle

indvandrerbander

rockere

bandekrige

Top image group

Politi og bandemedlemmer i København.

Foto: Scanpix

I efterhånden mange årtier har forskellige bander i Danmark bekriget hinanden. Bandekrigen har slæbt et blodigt spor af vold, narkohandel og drab med sig, og politikere, forskere, politifolk m.fl. har diskuteret, hvilke løsninger der skal til for at stoppe bandernes organiserede kriminalitet. Efter en konflikt mellem rockergrupper i 1980’erne kom Den Store Nordiske Rockerkrig i 1990’erne, og i 2000’erne tog den såkaldte bandekrig over. Nu var det ikke kun rockere, der sloges, men rockere mod indvandrerbander. Ulovlighederne blev grovere og modangrebene flere. Den tredje optrapning kom mod slutningen af 2010’erne og endte med, at banden Loyal To Familia blev erklæret ulovlig. Det holdt dog ikke bandens medlemmer fra at fortsætte kriminaliteten, og heller ikke de såkaldte bandepakker, der har omfattet redskaber som hårdere straffe og visitationszoner, har kunnet gøre en ende på bandekrigen. I 2023 er bandekonflikten optrappet igen, efter at en ung mand blev skudt ved Christiania. Bag ved al volden ligger også en masse personlige skæbner – historier om unge mennesker, som tidligt blev en del af bande- eller rockermiljøet, og som siden forsøgte at slippe ud igen. For nogle lykkedes det, for andre endte det med hævndrab.

Sådan indtog rockere og bander Pusher Street. Indslag fra TV 2 Kosmopol, 2023.

Artikel type

faktalink

Definition af bandekrig

Hvad er bandekrigen i Danmark?

Bandekrigen er en igangværende konflikt mellem forskellige bander og rockergrupper i det kriminelle miljø i Danmark. Det er ikke som en krig mellem lande, men i årtier har en række danske byer dannet ramme om voldsepisoder, skuddrab og knivstikkerier, fordi grupperne bekriger hinanden. En aktion fører ofte til en hævnaktion og så videre, og på den måde fortsætter konflikten i en tilsyneladende endeløs spiral af vold og drab.

I medierne og den offentlige debat skelnes der ofte mellem rockergrupper og bander. I et videointerview lavet af Fængselsmuseet i Horsens (se kilde 1) sætter tidligere formand for Fængselsforbundet, Kim Østerbye, ord på forskellen mellem de to: ”Rockere er dem, der går med meget tydelige rygmærker, har en stærkt opbygget organisation med militærtitler,” forklarer han og tilføjer: ”Banderne er i virkeligheden noget, der opstået i de udsatte boligområder som grupperinger af unge mennesker, som har haft behov for at slutte sig sammen. Både ved hjælp af pressen og politiet er vi begyndt at kalde dem bander, og så har de taget navne. Sådan har bandemiljøet – i hvert fald fra det etniske mindretal – bredt sig i Danmark”. Selv om der er forskel på, hvordan banderne og rockergrupperne organiserer sig og ser ud, er det overordnet de samme former for kriminalitet, de tjener penge på: narkotikahandel, pengeafpresning, prostitution og lignende. Flere gange er bandekrigen blusset op, så der i perioder foregår ekstra mange voldsepisoder og drab. Det gjaldt bl.a. under rockerkrigen i 1990’erne, den første bandekrig i 2008-2009 samt tiden siden 2017, hvor der igen har været hævnaktioner, skud på åben gade og andre hændelser med tilknytning til rocker- og bandemiljøet i byer som København, Skovlunde, Hillerød, Køge og Kokkedal.

Fakta om bandekrigen i Danmark

Hvilke bander og rockergrupper findes der i Danmark?

Det er vanskeligt præcist at sige, hvor mange rocker- og bandemedlemmer der findes i Danmark i dag. Grupperingerne har ikke et medlemskartotek, som offentligheden kan få adgang til. Men ifølge Politiets seneste rapport om miljøet, ”Rocker- og bandesituationen i Danmark”, fra 2023 (se kilde 2) havde politiet pr. juni 2023 registreret i alt 1.322 personer med tilknytning til forskellige rocker- og bandegrupperinger. Af dem sad 349 personer i fængsel i første halvdel af 2023. Her følger en alfabetisk liste med nogle af de mest kendte bander og rockergrupper i Danmark:

AK81 (støttegruppe til rockergruppen Hells Angels)
Bandidos (rockergruppe)
Black Army (bande)
Black Cobra (bande)
Brothas (bande)
Gremium MC (rockergruppe)
Hells Angels (rockergruppe)
Loyal to Familia (bande)
Satudarah (bande)

Hvorfor søger nogle unge mænd ind i bandemiljøet?

Rigspolitiets rapport ”Rockere og bander” (se kilde 3) viser, at rocker- og bandemedlemmer ofte har haft en svær opvækst præget af alvorlige problemer i hjemmet og adfærdsproblemer i skolen. Samtidig er de vokset op tæt på kriminelle miljøer. Interviews med tidligere og nuværende rockere og bandemedlemmer viser, at de ofte er blevet medlem af grupperingerne ved selv at henvende sig, og at personlige relationer og en følelse af at kunne bidrage til fællesskabet i banden spiller en rolle – om end der er nyere eksempler på at børn og unge bliver rekrutteret af banderne, uden at de selv aktivt har opsøgt dem. De personer, der ender i rocker- og bandegrupperinger, er i særlig grad draget af den tryghed og det fællesskab, de oplever, at de kan få i grupperingen. De er også ofte tiltrukket af den respekt, de kan opnå i nærmiljøet. En rapport fra Det Kriminalpræventive Råd viser (se kilde 4), at bandemedlemmer typisk er yngre – gennemsnitligt 23 år – mens rockerne i gennemsnit er omkring 30 år og generelt forbliver medlemmer i længere tid end dem, der er tilknyttet bander.

Hvor meget og hvilken kriminalitet begås i bandemiljøet?

I de første to kvartaler af 2023 blev de 1.322 personer, der var tilknyttet rocker- og bandegrupper, sigtet 1.822 gange for kriminalitet. Det viser Politiets rapport ”Rocker- og bandesituationen i Danmark” (se kilde 2). I coronaåret 2020 registrerede politiet det højeste antal drab relateret til rocker- og bandekonflikter i nyere dansk kriminalhistorie. Fra januar til december 2020 var der 49 skudepisoder i det offentlige rum, som involverede rockere og bandemedlemmer. 16 personer døde som resultat af skyderierne, 49 blev såret. Herefter fulgte et par år med færre hændelser, men i 2023 er antallet af banderelaterede sager atter steget. Den kriminalitet, som begås i bandemiljøet, omfatter bl.a. vold, skyderier, pengeafpresning, våbenbesiddelse, narkotikahandel og økonomisk svindel.

Hvilke store bandekonflikter har der været i Danmark?

Efter rockerkrigen i 1980’erne, hvor Hells Angels sloges med rockergruppen Bullshit, blev den første store bandekonflikt i Danmark kendt som Den Store Nordiske Rockerkrig. Det var en væbnet konflikt på tværs af Norden, som varede fra 1994 til 1997 og hovedsageligt involverede rockergrupperne Hells Angels og Bandidos. I den periode var der mindst 75 mordforsøg, og ni personer blev dræbt. Som følge af Rockerkrigen blev 138 personer idømt tilsammen 240 års fængsel. Flere af de dømte fik livsvarigt fængsel for drab og drabsforsøg under opgøret. I sommeren 1997 indgik de to parter en fredsaftale.

Den næste bandekonflikt – kendt som Bandekrigen – brød ud i august 2008 med drabet på et 19-årigt bandemedlem. Det førte til hævnaktioner og skyderier mod bl.a. spillecaféer og restauranter, hvor bandemedlemmer eller rockere opholdt sig. På den ene side stod Hells Angels og støttegruppen AK81. På den anden side stod indvandrerbander med tilknytning til Blågårds Plads på Nørrebro. I 2011 blev personer med tilknytning til de to sider i bandekrigen idømt i alt 206 års fængsel. Det fremgår af politiets rapport om rockere og bander fra 2011 (se kilde 5).

Efter nogle år med færre sager blussede en ny bandekonflikt op i 2017-18, hvor banden Loyal To Familia kæmpede med rivaliserende bander om at få kontrol med det lukrative hashmarked i København, og det førte til en række drab og voldsepisoder. I 2021 gjorde Højesteret Loyal To Familia ulovlig.

BOKS: Tal og grafer

I Politiets rapport ”Rocker- og bandesituationen i Danmark” fra juni 2023 (se kilde 2) oplistes forskellige fakta om antal skudepisoder, antal registrerede bandemedlemmer og antal konfiskerede våben. Statistikken viser også, at der i sommeren 2023 sad 349 personer i fængsel med tilknytning til bander og rockergrupper.

En rapport fra Justitsministeriet fra august 2023 (se kilde 6) viser, at bandernes økonomiske kriminalitet udgør en stadig større del af deres aktiviteter. I 2022 rejste politiet næsten 1.000 sigtelser i banderelaterede sager om økonomisk kriminalitet. Alene i første halvår af 2023 rejste politiet 636 sigtelser mod rockere og bandemedlemmer for økonomisk kriminalitet. Sigtelserne spænder over forskellige sagstyper, men størstedelen angår hvidvask (274 sigtelser), databedrageri (173 sigtelser) og bedrageri (84 sigtelser). Myndighederne vurderer ifølge rapporten, at den økonomiske kriminalitet i bandemiljøet er stigende i omfang og kompleksitet.