Hvilke andelsvirksomheder og kooperativer findes der i dag?
Hverken kooperativerne eller andelsbevægelsen døde dog helt ud. Selvom økonomien og de politiske forhold har ændret sig meget, siden andelstanken vandt indpas i Danmark i slutningen af 1800-tallet, findes der i dag tre større sammenslutninger af andelsvirksomheder, brugsforeninger og kooperationer:
· Landbrug&Fødevarer, der primært organiserer andelslandbrug, -mejerier og -slagterier.
· Coop (det tidligere Forenede Danske Brugsforeninger, FDB), der omfatter Brugsen, Irma, Fakta og Kvickly.
· Kooperationen (det tidligere Det Kooperative Fællesforbund), der tæller 16.000 medarbejdere fordelt på 110 virksomheder og organisationer.
Blandt de mere kendte medlemmer af Kooperationen – som er den danske arbejdsgiver- og interesseorganisation for kooperative og socialøkonomiske virksomheder i Danmark – er f.eks. ALKA Forsikring, Arbejdernes Landsbank, kantinerne i fagforeningerne FOA og 3F, byggefirmaet Logik og Co., den sociale indsats Settlementet og The Coffee Collective. Dertil kommer Boligselskabernes Landsforeninger, der organiserer de almene boligforeninger med omtrent 560.000 boliger.
Hvilken betydning har andelsbevægelsen på boligmarkedet i dag?
Ifølge Center for Boligforskning er syv procent af den samlede boligmasse i Danmark andelsboliger, og i København udgør de en tredjedel af alle boliger (se kilder). Mens andelsboliger tidligere var et billigt alternativ til ejerboliger, har liberaliseringen af boligmarkedet fra starten af 2000erne fået andelskronen til at stige markant. Det har haft konsekvenser for boligformen. Antropologen Maja Hojer Bruun har undersøgt betydningen af markedsudviklingen for andelsboligen og siger i et interview (se kilder): ”Der er en forventning om, at andelsforeningerne er moralsk forpligtet både udadtil og indadtil og ikke lukker sig om sig selv. Mange mener, at alle har ret til en andelsbolig, f.eks. mens de er unge og læser og har brug for et billigt sted at bo i byen. Derfor har der også været en bred indignation over, at andelsboligerne er blevet så dyre […] Tidligere var det attraktive ved andelsboligen de billige priser og de sociale netværk. Men nu arbejder mange andelsforeninger med at eksplicitere værdierne ved at bo i andelsforening. Der er ved at ske en omlægning af den økonomiske opsparing og sociale investering ved at bo i andelsforeninger.”
Hvordan ser fremtiden for andelstanken ud?
Noget tyder imidlertid på, at andelstanken, måske især i sin arbejderkooporative form, er på vej tilbage. Det sker som reaktion på det opbrud, der i fra især slutningen af det 20. århundrede har været i gang på arbejdsmarkedet. Flere og flere bliver freelancere og små selvstændige, og nogle begynder at slå sig sammen i kooperativformer for at afbøde den sociale og økonomiske usikkerhed. De store udsving på de internationale markeder har også fået flere til at søge tilbage til andelstanken. Peter Westermann skriver i artiklen ”Kooperation – brikker til en demokratisk økonomi” (se kilder): ”Kooperation vinder typisk popularitet i kølvandet på økonomiske kriser. Som beskrevet fødtes arbejderkooperationen herhjemme især af storlockouterne i 1800-tallets allersidste år. Nu står vi i en ny krise, hvor kooperation bevæger sig op i den kollektive bevidsthed igen. […] Efter en generel tilbagegang det sidste halve århundrede mærkes der nu en stille fremgang af kooperativer i Danmark. Små nye kooperative virksomheder og indkøbsforeninger spirer frem, ligesom det stigende fokus på socialøkonomi har en klart kooperativ kerne. ”
Et af de nyeste eksempler går tilbage til andelsbevægelsens landsbrugsoprindelse: Initiativet Andelsgaarde er ifølge artiklen 'At købe jorden tilbage er en ny form for børneopsparing' (se kilder) startet for at forhindre, at al dansk landsbrugsjord bliver opkøbt af forurenende storlandbrug. For et månedligt beløb kan alle – altså ikke kun landmænd – blive medejere af små gårdbrug, der bliver opkøbt efterhånden, som der kommer andelshavere nok.
Konsulenten Claus Skytte har desuden argumenteret for, at den danske tradition for andelsvirksomheder kan give et forspring i den såkaldte 'deleøkonomi' (se kilder).
Interview med Claus Skytte på DR2 om bogen ”Den nye andelsbevægelse”
Hvad er kritikken af andelsbevægelsen
Nogle mener, at andelstanken ikke passer til nutidens økonomi, og at andelsvirksomheder har vanskeligt ved at klare sig på markedsvilkår. Men selvom andelsbevægelsen indtil for nylig var gået kraftigt tilbage, har fortællingen om den altid været stærk i Danmark. Så stærk, at den nærmest har været hævet over kritik, og at tidligere andelsvirksomheder, der siden er blevet almindelige virksomheder, har haft vanskeligt ved at vriste sig fra af historien, vurderer forskeren Mads Mordhorst i artiklen ”Arla indhentet af vellykket historiefortælling” (se kilder).
Også fagbevægelsen kom i modvind, da en række fagforeningsformænd i slutningen af 2017 valgte at sælge det kooperative forsikringsselskab Alka. Ifølge artiklen ”Med salget af Alka dropper fagbevægelsen en af sine bærende visioner” (se kilder) svarede formand for HK Danmark og bestyrelsesformand i Alka, Kim Simonsen, følgende til kritikken: ”Man skal lige huske på, at der er mange ting, der ikke er gået så godt i dansk kooperativ fagbevægelse. Meget er gået ned med et brag og kæmpe underskud.”
Hvordan har andelsbevægelsen udviklet sig i udlandet?
Andelstanken har haft mange forskellige udtryk verden over, og haft sin storhedstid fra slutningen af det 19. til midten af det 20. århundrede, både i Europa og USA. En lang række udviklingslande begyndte også at eksperimentere med andelsvirksomhed i løbet af det 20. århundrede. I nyere tid har principperne fået en renæssance verden over som et svar på et stadigt mere usikkert marked og arbejdsmarked. FN's generalsekretær fra 1997-2006, Kofi Annan, har ifølge bloggen Re:Imagining Democracy (se kilder) sagt: ”Grundlagt på principper om privat initiativ, entreprenørskab og selvstændig virksomhed, og gennemsyret af værdier som demokrati, lighed og solidaritet, kan andelsbevægelsen bidrage til at føre os frem mod en mere retfærdig og inkluderende økonomisk orden.”
Et forskningsprojekt på det amerikanske universitet MIT's Community Innovators Lab (se kilder) undersøgte i 2010 også perspektiverne for andelsbevægelse i det 21. århundrede, blandt andet ved at se nærmere på den spanske by Mondragon, der er bygget op som andelsby, hvor alle store virksomheder er kollektivt ejet.
Med udgangspunkt i bl.a. et kooperativt cykelværksted drevet af tidligere depressionsramte, slår forfatteren Johann Hari (se kilder) også et slag for kooperationen som en mere psykologisk sund måde at indrette arbejdslivet på:
”Det var ikke slik at de individuelle arbeidsoppgavene hadde forandret sig så voldsomt (…) Men de hadde foretatt seg noe med de utilfredsstilte psykologiske behovene som gjorde at de følte seg så elendige – ved å skaffe sig autonomi over arbeidet (…) det er ikke noen grunn til å drive forretninger på den gamle, ydmykende, deprimerende måte lenger – vi kan bevege oss sammen, som kultur, i retning av at arbeiderne skal kontrollere sine egne arbeidsplasser.”