
Folk jubler på Gidselpladsen i Tel Aviv efter frigivelsen af de sidste overlevende israelske gidsler den 13. oktober 2025.
Foto: Shir Torem/Reuters/Ritzau Scanpix
Folk jubler på Gidselpladsen i Tel Aviv efter frigivelsen af de sidste overlevende israelske gidsler den 13. oktober 2025. Foto: Shir Torem/Reuters/Ritzau Scanpix
Gidsler og fanger udvekslet mellem Israel og Hamas
Indhold
Læsetid: 1 min
Sidste israelske gidsler frigivet – næsten 2.000 palæstinensiske fanger løsladt
Mandag den 13. oktober blev de sidste overlevende israelske gidsler frigivet af Hamas i Gaza og overdraget til Røde Kors. I alt 48 gidsler – heraf 28 afdøde – udveksles med 1.950 palæstinensiske fanger fra israelske fængsler. Gidslerne blev oprindeligt taget til fange under Hamas’ terrorangreb den 7. oktober 2023, hvor militante grupper trængte ind i Israel og bortførte civile fra blandt andet kibbutzen Be’eri og musikfestivalen Nova.
Frigivelsen sker som led i en omfattende fredsplan, udarbejdet af USA’s præsident Donald Trump. Planens indeholder 20 punkter, herunder våbenhvile, genopbygning af Gaza og oprettelsen af en midlertidig teknokratregering under international overvågning. Planen indebærer også amnesti til Hamas-medlemmer, der nedlægger våbnene og forpligter sig til fredelig sameksistens. TV2 har en oversigt over planens tyve punkter.

Fredskonference starter i Egypten
Samtidig samles flere verdensledere i Sharm el-Sheikh i Egypten til et fredskonference, hvor næste fase af planen skal drøftes. Mødet er indkaldt af Egyptens præsident Abdel Fatah al-Sisi og Donald Trump, og deltagere fra over 20 lande – herunder Frankrig, Storbritannien og Italien – ventes at være til stede.
Man kan følge begivenhederne på bl.a. TV2’s og Politikens liveblogs.
Læs mere om konflikten her på Faktalink.