Hvad kendetegnede 00’ernes børne- og familieliv?
I 00’erne styrkedes det fokus på tidlig læring og udvikling af børns kompetencer, som blev toneangivende i 90’erne. Der indførtes såkaldte pædagogiske læreplaner i de danske daginstitutioner, som skulle medvirke til at bryde den sociale arv, og det skoleforberedende arbejde med børnene kom til at fylde mere i daginstitutionerne, kan man læse i artiklen ”Historisk tema; 2000’erne” på boernogunge.dk (se kilder). I 2004 vedtog Folketinget således en lov, der gjorde det obligatorisk for alle daginstitutioner at udarbejde læreplaner, som skal beskrive og dokumentere, hvordan man i institutionen arbejder med børns læring og udvikling. Travlhed pressede børnefamilierne, skabte frustrationer og stress, som gjorde, at mange familier brød sammen i skilsmisse. ”Vi vil både blæse og have mel i munden. I vores generation har vi lært at vælge til og planlægge, så vi kan nå det hele – og vi vil det hele. Problemet bliver så bare, at jagten på det gode liv ender med at true lykken,” som fremtidsforsker Liselotte Lyngsø forklarer i førnævnte artikel (se kilder).
Samtidig blev det stadigt mere moralsk acceptabelt at danne familie på alternative måder, og hos Danmarks Statistik opererede man nu med 37 mulige familietyper. Som familieforsker Per Schultz Jørgensen siger i artiklen ”Kernefamilien under pres” på Berlingske.dk (se kilder): ”Familiebegrebet er under voldsom forandring. Engang var familien en fasttømret enhed, defineret ved to generationer og både en far og en mor. Det familiebegreb er udhulet, ændret og nuanceret, så næsten alt i dag kan være en familie”.
Hvilke tendenser prægede ungdomskulturen?
Nogle af de træk, der karakteriserede 00’ernes unge, var, at de var mere målrettede, disciplinerede og egennyttige end de foregående generationer. De havde i årevis hørt politikerne tale om, hvor vigtigt det er ikke at spilde tiden med såkaldte ”fjumreår”, var vokset op med et skolesystem, der havde prædiket Ansvar For Egen Læring og karriereplanlægning med en rød tråd gennem hele studiet. I artiklen ”Ungdommen, som gemte sig i klædeskabet” på Information.dk (se kilder), beskriver fremtidsforsker Thomas Fürth nullernes unge ”Generation Orden”: ”De unge er målrettede og tænker praktisk. De studerer, fordi de skal bruge deres uddannelse til at få et job, ikke af lyst,” siger han og karakteriserer 00’ernes unge som stærkt individualistiske individer, der prioriterer selvrealisering over forpligtelser og familie. 00’ernes ungdomskultur er ifølge lektor i statskundskab ved Aalborg Universitet Johannes Andersen præget af en frit valg på alle hylder tankegang. ”Både i 90’erne og i 00’erne har vi en ungdom, som helt frit kan vælge en bred vifte af uddannelser. Men hvor 90’ernes unge er ubeslutsomme, er ungdommen i 00’erne dem, som har lært at vælge. De har lært at påtage sig den nye ungdomsidentitet, som handler om at vælge, og her er uddannelsesvalget særligt centralt”, siger han i artiklen (se kilder).
Hvordan ændredes den generelle holdning til klimaspørgsmålet?
Efter et årti med styrket politisk og folkelig opmærksomhed omkring klimaet, hvor den socialdemokratiske miljø- og energiminister Svend Auken blandt andet havde indført en politik for bæredygtig vækst og grønne afgifter, gled klimaet i 00’erne i baggrunden på den politiske dagsorden. Da Anders Fogh Rasmussen (V) trådte til som statsminister i 2001, var det som ’miljøskeptiker’. Han startede for eksempel med at udnævne klimaforskeren Bjørn Lomborg til leder af et nyoprettet Institut for Miljøvurdering, efter at Lomborg havde udgivet en række kronikker i Politiken, som såede tvivl om, hvorvidt klimaforandringerne var menneskeskabte og alvoren af dem. Det såede en tvivl om alvoren af klimaforandringerne i befolkningen, kan man læse i DJØF’s temaudgivelse ”Miljø-, energi- og klimapolitiske holdninger gennem 40 år” (se kilder).
”Nullerne vil blive set som ikkehandlingens årti, fordi der ikke rigtig blev gjort meget ved klimaet, selv om vi talte intenst om det,” vurderer professor i international politik, Ole Wæver fra Københavns Universitet i artiklen ”Hvad kunne årtiet, vi lærte at kalde nullerne?” på Information.dk (se kilder).