Det område, der i dag udgør Tyrkiet, er præget af en meget lang historie. Arkæologer har fundet spor af nogle af de ældste bysamfund, der har eksisteret, i Anatolien. Dem kan man se rester af i stenalderbyerne Catal Höyük og Hacilar som er over 8.000 år gamle.
Senere slog forskellige folkegrupper fra vest sig ned i dele af Anatolien, bl.a. grækere og hittitter. Siden blev Anatolien en del af perserriget og derefter af Romerriget. I 330 e.Kr. grundlagde den romerske kejser Konstantin den 1. Konstantinopel ved Bosporusstrædet. Konstantinopel var fra 400-tallet til omkring år 1000 den største by i den kristne verden og centrum for Det Byzantinske Rige. Omkring år 1000 erobrede muslimske nomader, seljukkerne, fra Centralasien til Anatolien og dannede et samlet rige. Det var første gang det meste af det område, der i dag udgør Tyrkiet, var samlet i et land. Seljukkernes rige blev dog snart hærget af mongolske stammer og smuldrede. I 1300-tallet kom et nyt muslimsk dynasti, osmannerne Anatolien, og i 1453 indtog de Konstantinopel og omdøbte byen til Istanbul. De næste 500 år var Istanbul hovedby i Det Osmanniske Rige. I Det Osmanniske Riges storhedstid i 1500- og 1600-tallet strakte det sig fra omegnen af Wien (i det nuværende Østrig) over Mellemøsten til Iran og den Arabiske Halvø og det meste af Nordafrika.
Efterhånden løsrev flere og flere områder sig, og efter 1. Verdenskrig var der næsten intet tilbage af det store rige. I en krig, som varede tre år, erobrede tyrkiske nationalister en del land tilbage, og den tyrkiske nationalstat opstod i 1923 da republikken Tyrkiet blev udråbt. Det var Mustafa Kemal, som fik tilnavnet Atatürk (Tyrkernes far), der var hovedkraften bag den nye republik. Han blev landets første præsident og regerede frem til sin død i 1938.
History of Turkey documentary. På engelsk.
10 Fascinating Historical Sites in Turkey (engelsk)
Hvordan regeres Tyrkiet?
Mustafa Kemal (Atatürk), der grundlagde republikken Tyrkiet i 1923, ville gøre Tyrkiet til en moderne vestlig stat. Han adskilte religion og politik, indførte det latinske alfabet i stedet for det arabiske og forbød kvinderne at gå med tørklæde i offentlige bygninger. Han sørgede også for at mange flere kom i skole.
Atatürk tillod ikke andre partier end sit eget at stille op til valg. Først i 1950 blev der afholdt et valg med flere partier.
I mange år har Tyrkiet haft et parlamentarisk demokrati. Men i 2018 blev forfatningen (grundloven) ændret, så Tyrkiet nu har et styre hvor præsidenten har meget stor magt.
Parlamentet har 600 medlemmer som vælges hvert femte år. Kun partier, der får over 10% af stemmerne, får plads i parlamentet. Det har gjort det svært for det kurdiske mindretal at få valgt repræsentanter ind i parlamentet. Men ved valget i 2018 fik et kurdisk parti valgt nogle medlemmer ind i parlamentet.
Præsidenten vælges også direkte af vælgerne hvert femte år og kan vælges to gange.
Tyrkiets nuværende præsident, Recep Tayyip Erdogan, har tidligere været ministerpræsident i mange år. Hans parti har siddet på magten siden 2002. Både i og uden for Tyrkiet er der bekymring for om han vil gøre Tyrkiet til en form for diktatur hvor han og hans parti kan bestemme det hele. Kritikken går blandet andet på at domstolene ligger under for pres fra politikerne, og at mange journalister, kunstnere og forfattere bliver fængslet. Nogle af fangerne i fængslerne bliver også udsat for tortur.
