erdogan
Den tyrkiske præsident Tayyip Erdogan deltaget ved en ceremoni den 19. marts 2019.
Foto: handout / Ritzau Scanpix

Tyrkiet (Faktalink light)

journalist Malene Fenger-Grøndahl, Bureauet, juni 2019.
Top image group
erdogan
Den tyrkiske præsident Tayyip Erdogan deltaget ved en ceremoni den 19. marts 2019.
Foto: handout / Ritzau Scanpix

Indledning

Tyrkiet er et stort land der strækker sig over to kontinenter, Europa og Asien. Det har omkring 80 millioner indbyggere som næsten alle er muslimer. Tyrkiet har en lang historie, og der er mange ruinbyer. Tyrkiet har også mange strande, og hvert år kommer der millioner af turister til Tyrkiet for at se ruinerne, besøge de store byer og bade og sole sig.

Tyrkiet har søgt om at blive medlem af EU, men en del europæiske lande er imod at Tyrkiet bliver medlem. Desuden er der politiske problemer i Tyrkiet, som skal løses, før landet lever op til de krav EU stiller til nye medlemslande. Tyrkiet har lavet en aftale med EU om at tage imod flygtninge fra Syrien, så de ikke rejser ind i EU. Til gengæld får Tyrkiet penge fra EU. Indtil videre er der kommet over tre millioner flygtninge fra Syrien til Tyrkiet.

 

Videoklip med den tyrkiske nationalsang, İstiklâl Marşı, (Selvstændighedsmarch). Med tyrkisk og engelsk tekst.

Artikel type
faktalinklight

Hvad er Tyrkiet?

Print-venlig version af dette kapitel - Hvad er Tyrkiet?

Tyrkiet er en republik med det officielle navn Türkiye Cumhuriyeti, republikken Tyrkiet. Tyrkiet er et stort land på 783.560 km2 – næsten 20 gange så stort som Danmark. Tyrkiet har cirka 80 millioner indbyggere.

Hvor ligger Tyrkiet?

Tyrkiet ligger på halvøen Lilleasien (også kaldet Anatolien) og strækker sig ind i en del af Thrakien i det sydøstligste Europa. Cirka 3% af Tyrkiets areal ligger i den europæiske del af landet, 97% ligger i Lilleasien som siges at høre til Mellemøsten eller Asien. De to dele af landet ligger på hver deres side af Bosporusstrædet som man gennem historien har opfattet som grænsen mellem Europa og Asien. Derfor siger man også at Tyrkiet er det eneste land i verden som strækker sig over to kontinenter.

Tyrkiet grænser op til otte lande: Bulgarien mod nordvest, Grækenland mod vest, Georgien mod nordøst, Armenien, Aserbajdsjan og Iran mod øst, Irak og Syrien mod sydøst. Tyrkiet er omgivet af hav på tre sider, det Ægæiske Hav mod vest, Sortehavet mod nord og Middelhavet mod syd.

Hvad hedder Tyrkiets hovedstad?

Tyrkiets hovedstad hedder Ankara. Den blev hovedstad i republikken Tyrkiet som blev grundlagt i 1923. Dengang var Ankara en landsby der havde 30.000 indbyggere. Grundlæggeren af republikken Tyrkiet, Mustafa Kemal (også kaldet Atatürk) ønskede at bygge en ny tyrkisk nationalstat op. Han ville bryde med fortidens traditioner og anlagde derfor en ny hovedstad i Ankara på den anatolske højslette. Ankara skulle erstatte Istanbul som var hovedstad i Det Osmanniske Rige, det store rige, som Tyrkiet blev grundlagt på resterne af. I dag har Ankara med forstæder cirka 5,5 millioner indbyggere. Istanbul er dog stadig landets klart største by med op mod 15 millioner indbyggere. Istanbul er også landets kulturelle, økonomiske og finansielle centrum, og der kommer langt flere turister til Istanbul end til Ankara.

Cirka en fjerdedel af alle Tyrkiets indbyggere bor i Ankara og Istanbul, og over 70% af befolkningen bor i dag i større byer.
 

Hvad har præget Tyrkiets historie?

Print-venlig version af dette kapitel - Hvad har præget Tyrkiets historie?

Det område, der i dag udgør Tyrkiet, er præget af en meget lang historie. Arkæologer har fundet spor af nogle af de ældste bysamfund, der har eksisteret, i Anatolien. Dem kan man se rester af i stenalderbyerne Catal Höyük og Hacilar som er over 8.000 år gamle.  

Senere slog forskellige folkegrupper fra vest sig ned i dele af Anatolien, bl.a. grækere og hittitter. Siden blev Anatolien en del af perserriget og derefter af Romerriget. I 330 e.Kr. grundlagde den romerske kejser Konstantin den 1. Konstantinopel ved Bosporusstrædet. Konstantinopel var fra 400-tallet til omkring år 1000 den største by i den kristne verden og centrum for Det Byzantinske Rige. Omkring år 1000 erobrede muslimske nomader, seljukkerne, fra Centralasien til Anatolien og dannede et samlet rige. Det var første gang det meste af det område, der i dag udgør Tyrkiet, var samlet i et land. Seljukkernes rige blev dog snart hærget af mongolske stammer og smuldrede. I 1300-tallet kom et nyt muslimsk dynasti, osmannerne Anatolien, og i 1453 indtog de Konstantinopel og omdøbte byen til Istanbul. De næste 500 år var Istanbul hovedby i Det Osmanniske Rige. I Det Osmanniske Riges storhedstid i 1500- og 1600-tallet strakte det sig fra omegnen af Wien (i det nuværende Østrig) over Mellemøsten til Iran og den Arabiske Halvø og det meste af Nordafrika.

Efterhånden løsrev flere og flere områder sig, og efter 1. Verdenskrig var der næsten intet tilbage af det store rige. I en krig, som varede tre år, erobrede tyrkiske nationalister en del land tilbage, og den tyrkiske nationalstat opstod i 1923 da republikken Tyrkiet blev udråbt. Det var Mustafa Kemal, som fik tilnavnet Atatürk (Tyrkernes far), der var hovedkraften bag den nye republik. Han blev landets første præsident og regerede frem til sin død i 1938.

 

History of Turkey documentary. På engelsk.

 

10 Fascinating Historical Sites in Turkey (engelsk)

 

Hvordan regeres Tyrkiet?

Mustafa Kemal (Atatürk), der grundlagde republikken Tyrkiet i 1923, ville gøre Tyrkiet til en moderne vestlig stat. Han adskilte religion og politik, indførte det latinske alfabet i stedet for det arabiske og forbød kvinderne at gå med tørklæde i offentlige bygninger. Han sørgede også for at mange flere kom i skole.

Atatürk tillod ikke andre partier end sit eget at stille op til valg. Først i 1950 blev der afholdt et valg med flere partier.

I mange år har Tyrkiet haft et parlamentarisk demokrati. Men i 2018 blev forfatningen (grundloven) ændret, så Tyrkiet nu har et styre hvor præsidenten har meget stor magt.

Parlamentet har 600 medlemmer som vælges hvert femte år. Kun partier, der får over 10% af stemmerne, får plads i parlamentet. Det har gjort det svært for det kurdiske mindretal at få valgt repræsentanter ind i parlamentet. Men ved valget i 2018 fik et kurdisk parti valgt nogle medlemmer ind i parlamentet.

Præsidenten vælges også direkte af vælgerne hvert femte år og kan vælges to gange.

Tyrkiets nuværende præsident, Recep Tayyip Erdogan, har tidligere været ministerpræsident i mange år. Hans parti har siddet på magten siden 2002. Både i og uden for Tyrkiet er der bekymring for om han vil gøre Tyrkiet til en form for diktatur hvor han og hans parti kan bestemme det hele. Kritikken går blandet andet på at domstolene ligger under for pres fra politikerne, og at mange journalister, kunstnere og forfattere bliver fængslet. Nogle af fangerne i fængslerne bliver også udsat for tortur.