erdogan
Den tyrkiske præsident Tayyip Erdogan deltaget ved en ceremoni den 19. marts 2019.
Foto: handout / Ritzau Scanpix

Tyrkiet (Faktalink light)

journalist Malene Fenger-Grøndahl, Bureauet, juni 2019.
Top image group
erdogan
Den tyrkiske præsident Tayyip Erdogan deltaget ved en ceremoni den 19. marts 2019.
Foto: handout / Ritzau Scanpix

Indledning

Tyrkiet er et stort land der strækker sig over to kontinenter, Europa og Asien. Det har omkring 80 millioner indbyggere som næsten alle er muslimer. Tyrkiet har en lang historie, og der er mange ruinbyer. Tyrkiet har også mange strande, og hvert år kommer der millioner af turister til Tyrkiet for at se ruinerne, besøge de store byer og bade og sole sig.

Tyrkiet har søgt om at blive medlem af EU, men en del europæiske lande er imod at Tyrkiet bliver medlem. Desuden er der politiske problemer i Tyrkiet, som skal løses, før landet lever op til de krav EU stiller til nye medlemslande. Tyrkiet har lavet en aftale med EU om at tage imod flygtninge fra Syrien, så de ikke rejser ind i EU. Til gengæld får Tyrkiet penge fra EU. Indtil videre er der kommet over tre millioner flygtninge fra Syrien til Tyrkiet.

 

Videoklip med den tyrkiske nationalsang, İstiklâl Marşı, (Selvstændighedsmarch). Med tyrkisk og engelsk tekst.

Artikel type
faktalinklight

Hvad er Tyrkiet?

Tyrkiet er en republik med det officielle navn Türkiye Cumhuriyeti, republikken Tyrkiet. Tyrkiet er et stort land på 783.560 km2 – næsten 20 gange så stort som Danmark. Tyrkiet har cirka 80 millioner indbyggere.

Hvor ligger Tyrkiet?

Tyrkiet ligger på halvøen Lilleasien (også kaldet Anatolien) og strækker sig ind i en del af Thrakien i det sydøstligste Europa. Cirka 3% af Tyrkiets areal ligger i den europæiske del af landet, 97% ligger i Lilleasien som siges at høre til Mellemøsten eller Asien. De to dele af landet ligger på hver deres side af Bosporusstrædet som man gennem historien har opfattet som grænsen mellem Europa og Asien. Derfor siger man også at Tyrkiet er det eneste land i verden som strækker sig over to kontinenter.

Tyrkiet grænser op til otte lande: Bulgarien mod nordvest, Grækenland mod vest, Georgien mod nordøst, Armenien, Aserbajdsjan og Iran mod øst, Irak og Syrien mod sydøst. Tyrkiet er omgivet af hav på tre sider, det Ægæiske Hav mod vest, Sortehavet mod nord og Middelhavet mod syd.

Hvad hedder Tyrkiets hovedstad?

Tyrkiets hovedstad hedder Ankara. Den blev hovedstad i republikken Tyrkiet som blev grundlagt i 1923. Dengang var Ankara en landsby der havde 30.000 indbyggere. Grundlæggeren af republikken Tyrkiet, Mustafa Kemal (også kaldet Atatürk) ønskede at bygge en ny tyrkisk nationalstat op. Han ville bryde med fortidens traditioner og anlagde derfor en ny hovedstad i Ankara på den anatolske højslette. Ankara skulle erstatte Istanbul som var hovedstad i Det Osmanniske Rige, det store rige, som Tyrkiet blev grundlagt på resterne af. I dag har Ankara med forstæder cirka 5,5 millioner indbyggere. Istanbul er dog stadig landets klart største by med op mod 15 millioner indbyggere. Istanbul er også landets kulturelle, økonomiske og finansielle centrum, og der kommer langt flere turister til Istanbul end til Ankara.

Cirka en fjerdedel af alle Tyrkiets indbyggere bor i Ankara og Istanbul, og over 70% af befolkningen bor i dag i større byer.
 

Hvad har præget Tyrkiets historie?

Det område, der i dag udgør Tyrkiet, er præget af en meget lang historie. Arkæologer har fundet spor af nogle af de ældste bysamfund, der har eksisteret, i Anatolien. Dem kan man se rester af i stenalderbyerne Catal Höyük og Hacilar som er over 8.000 år gamle.  

Senere slog forskellige folkegrupper fra vest sig ned i dele af Anatolien, bl.a. grækere og hittitter. Siden blev Anatolien en del af perserriget og derefter af Romerriget. I 330 e.Kr. grundlagde den romerske kejser Konstantin den 1. Konstantinopel ved Bosporusstrædet. Konstantinopel var fra 400-tallet til omkring år 1000 den største by i den kristne verden og centrum for Det Byzantinske Rige. Omkring år 1000 erobrede muslimske nomader, seljukkerne, fra Centralasien til Anatolien og dannede et samlet rige. Det var første gang det meste af det område, der i dag udgør Tyrkiet, var samlet i et land. Seljukkernes rige blev dog snart hærget af mongolske stammer og smuldrede. I 1300-tallet kom et nyt muslimsk dynasti, osmannerne Anatolien, og i 1453 indtog de Konstantinopel og omdøbte byen til Istanbul. De næste 500 år var Istanbul hovedby i Det Osmanniske Rige. I Det Osmanniske Riges storhedstid i 1500- og 1600-tallet strakte det sig fra omegnen af Wien (i det nuværende Østrig) over Mellemøsten til Iran og den Arabiske Halvø og det meste af Nordafrika.

Efterhånden løsrev flere og flere områder sig, og efter 1. Verdenskrig var der næsten intet tilbage af det store rige. I en krig, som varede tre år, erobrede tyrkiske nationalister en del land tilbage, og den tyrkiske nationalstat opstod i 1923 da republikken Tyrkiet blev udråbt. Det var Mustafa Kemal, som fik tilnavnet Atatürk (Tyrkernes far), der var hovedkraften bag den nye republik. Han blev landets første præsident og regerede frem til sin død i 1938.

 

History of Turkey documentary. På engelsk.

 

10 Fascinating Historical Sites in Turkey (engelsk)

 

Hvordan regeres Tyrkiet?

Mustafa Kemal (Atatürk), der grundlagde republikken Tyrkiet i 1923, ville gøre Tyrkiet til en moderne vestlig stat. Han adskilte religion og politik, indførte det latinske alfabet i stedet for det arabiske og forbød kvinderne at gå med tørklæde i offentlige bygninger. Han sørgede også for at mange flere kom i skole.

Atatürk tillod ikke andre partier end sit eget at stille op til valg. Først i 1950 blev der afholdt et valg med flere partier.

I mange år har Tyrkiet haft et parlamentarisk demokrati. Men i 2018 blev forfatningen (grundloven) ændret, så Tyrkiet nu har et styre hvor præsidenten har meget stor magt.

Parlamentet har 600 medlemmer som vælges hvert femte år. Kun partier, der får over 10% af stemmerne, får plads i parlamentet. Det har gjort det svært for det kurdiske mindretal at få valgt repræsentanter ind i parlamentet. Men ved valget i 2018 fik et kurdisk parti valgt nogle medlemmer ind i parlamentet.

Præsidenten vælges også direkte af vælgerne hvert femte år og kan vælges to gange.

Tyrkiets nuværende præsident, Recep Tayyip Erdogan, har tidligere været ministerpræsident i mange år. Hans parti har siddet på magten siden 2002. Både i og uden for Tyrkiet er der bekymring for om han vil gøre Tyrkiet til en form for diktatur hvor han og hans parti kan bestemme det hele. Kritikken går blandet andet på at domstolene ligger under for pres fra politikerne, og at mange journalister, kunstnere og forfattere bliver fængslet. Nogle af fangerne i fængslerne bliver også udsat for tortur.

Hvad er særligt for Tyrkiets geografi og landskab?

Tyrkiet er et stort land med mange forskellige landskabstyper. Det er mere end 1600 km langt og 800 km bredt. En stor del af landet består af Den Anatolske Højslette. Nord for højsletten ligger De Pontiske Bjerge og nord for dem ligger Sortehavet. Mod syd ligger Taurusbjergene og syd for dem Middelhavet. I den østlige del af landet mødes de to bjergkæder og danner et dramatisk bjergrigt landskab.

I den centrale del af Tyrkiet ligger et klippelandskab som er skabt af stivnet vulkansk materiale efter vulkanudbrud for mange år siden. Der er ret ofte jordskælv i Tyrkiet.

Der er stor forskel på den vestlige og østlige del af Tyrkiet. Mod vest er der store industribyer og god landbrugsjord. I den østlige del af landet er landskabet bjergrigt og øde. Ud mod Sortehavet ligger der en kystslette. Her er der frodigt, og der dyrkes citrusfrugter, nødder og te. Mod syd langs Middelhavskysten er der store områder hvor der dyrkes bananer, bomuld og citrusfrugter. I det centrale Tyrkiet er der tørt. Der dyrkes hvede, og store flokke af får og geder græsser.

De største søer er saltsøen Tuz Gölü sydøst for hovedstaden Ankara og Van Gölü langt østpå. Det højeste bjerg, Ararat (5.165 m.o.h.) ligger på grænsen mellem Tyrkiet og Iran.

I den vestlige del af Tyrkiet er der varme, tørre somre og milde vintre. Ved Sortehavet mod nord falder der meget regn, over 2500 mm om året. I det centrale og østlige Anatolien er der fastlandsklima – varme somre med op til 40 grader og vintre med ned til 45 grader. I de højeste områder ligger der sne i 4-5 måneder om året.

Hvilke sprog, religioner og etniske grupper er der i Tyrkiet?

Det eneste officielle sprog i Tyrkiet er tyrkisk. Men der er grupper i landet som taler andre sprog, bl.a. kurdisk, arabisk, aserbajdsjansk og georgisk. I den europæiske del af landet er der mindre grupper der taler bulgarsk, bosnisk, albansk, græsk og romani. Cirka en femtedel af landets indbyggere er kurdere. De bor især i den sydøstlige del af landet og i de store byer i det vestlige Tyrkiet. Indtil 2002 var det forbudt at undervise på kurdisk eller spille kurdisk musik. Men da Tyrkiet begyndte at forhandle med EU om at blive kandidatland, fik kurderne flere rettigheder. I 2004 blev der for første gang lavet tv-udsendelser på kurdisk.

De eneste anerkendte mindretal i Tyrkiet er armeniere, grækere og jøder. Der er kun meget få af disse tre grupper tilbage. Før Tyrkiet blev etableret som republik, boede der mange armeniere i Anatolien. Men under 1. Verdenskrig fandt der er et folkedrab på armenierne sted.

Næsten alle indbyggere i Tyrkiet er muslimer, og de fleste er sunnimuslimer. 10-15% er alevier, en gruppe, som er udsprunget af shiaislam. Kristne og jøder udgør omkring 1%.

Hvad kendetegner Tyrkiets økonomi og samfundsforhold?

Tyrkiet har orienteret sig meget mod Vesten. Tyrkiet handler især med EU-lande, USA og Rusland, men også med lande omkring Sortehavet som tidligere var en del af Sovjetunionen.
Tyrkiet er et af verdens største landbrugslande og er blandt de ti største producenter i verden af bl.a. hvede, byg, sukkerroer, tomater, æbler, te, tobak og bomuld. Der bliver også bygget mange skibe i Tyrkiet. Tyrkiet sælger især bomuld, tobak, frugt, nødder, tøj, biler, maskiner, jern og stål til udlandet. Landet tjener også mange penge på turisme.

Over 3,5 millioner tyrkere lever uden for Tyrkiet, de fleste i Europa og især i Tyskland. Mange af dem sender penge hjem til familien i Tyrkiet. I Tyrkiet er det især familien der tager sig af ældre og syge.

Tyrkiet er med i OECD, Europarådet og Nato. I 1987 søgte Tyrkiet om at blive medlem af EF, nu EU. I 1999 blev Tyrkiet kandidatland, og i 2005 begyndte der forhandlinger om optagelse mellem Tyrkiet og EU. Der er dog stadig ikke udsigt til at Tyrkiet kan blive medlem af EU. Det skyldes især at Tyrkiet ikke respekterer menneskerettighederne. I 2015 lavede EU og Tyrkiet en aftale om at Tyrkiet skulle tage imod flygtninge fra krigen i Syrien og sørge for at de ikke rejste ind i EU. Til gengæld får Tyrkiet penge fra EU. Der er kommet 3,5 millioner syriske flygtninge til Tyrkiet.

Der har i mange år været en konflikt mellem den tyrkiske stat og PKK som er en kurdisk bevægelse der er på EU’s terrorliste. PKK ønsker at etablere en uafhængig kurdisk stat. Der blev indgået våbenhvile mellem PKK og den tyrkiske regering i 2015, men den er blevet brudt flere gange. PKK angriber stadig tyrkiske sikkerhedsstyrker i den sydøstlige del af landet, og tyrkisk militær laver gengældelsesangreb.

Tyrkisk militær har haft stor magt og har flere gange i historien taget magten i landet.

I juli 2016 var der et kupforsøg i Tyrkiet. Det blev hurtigt nedkæmpet, men over 240 mennesker blev dræbt og over 2.000 såret. Den tyrkiske regering har beskyldt en religiøs bevægelse, Gülen-bevægelsen, for at stå bag kuppet. Siden kuppet har de tyrkiske myndigheder slået hårdt ned på personer som de mener er knyttet til Gülenbevægelsen. Mere end 100.000 offentligt ansatte er blevet fyret. 

Hvilke vigtige nationale symboler har Tyrkiet?

Republikken Tyrkiets grundlægger, Mustafa Kemal, kaldet Atatürk, er et vigtigt nationalt symbol. Der er billeder af ham mange steder. Tyrkiet er også kendt for sine mange moskeer med ’blyantformede’ minareter (tårne, hvorfra der kaldes til bøn) og for sin største by Istanbul, sine ruinbyer og sandstrande.

Tyrkiets kultur er præget af at ligge mellem øst og vest. Den tyrkiske musik er opstået ved en vekselvirkning mellem musikformer fra Centralasien, Mellemøsten og Europa. Tyrkisk mad er på samme måde præget af traditioner fra både Mellemøsten og Europa.

Også litteraturen er præget af både europæisk, arabisk og persisk tradition. En af de mest kendte tyrkiske forfattere er Orhan Pamuk. I 2006 fik kan Nobelprisen i litteratur.

Filminstruktøren Fatih Akin, der bor i Tyskland men har tyrkiske rødder, har også vundet mange priser for sine film, bl.a. Guldbjørnen ved Berlin Filmfestival i 2004. Hans film handler både om Tyrkiet og om tyrkere i Tyskland.

Den tyrkiske nationalsport har i mange år været oliebrydning. Der har været holdt konkurrencer i oliebrydning i byen Edirne hvert år siden 1361. Bryderne er smurt ind i olivenolie, når de kæmper mod hinanden.

Tyrkiske sportsfolk har vundet mange internationale medaljer i internationale brydeformer og sat verdensrekorder i vægtløftning.

Den mest populære sport i Tyrkiet er fodbold. I 2000 vandt Istanbul-klubben Galatasaray UEFA Cuppen. I 2002 blev det tyrkiske landshold nummer tre ved VM i fodbold.

Video med Sezen Aksu, en af Tyrkiets mest populære popsangerinder.

Kilder og klip

Hjemmesider og opslagsværker

Globalis.dk er et interaktivt verdenskort og digitalt opslagsværk med fakta om en række lande.
Med info og nyheder om kurdere i Danmark, Tyrkiet, Iran og Irak.

Filmstriben

I en tyrkisk by ved Sortehavets kyst bor fem forældreløse teenagesøstre sammen med to ældre slægtninge. Skoleåret er netop slut og pigerne glæder sig til den kommende sommerferie.
Osman bor i en lille landsby, hvor faderen kæmper for at få bygget et hus. Han er på kant med sin far og mangler altid penge. Gæld og naturkatastrofer bevirker, at faderen til sidst kaster håndklædet i ringen og tager til Danmark for at søge lykken.
I byen Istanbul er der mere end menneskelige indbyggere. Der er også alle byens hjemløse katte, der har komplicerede relationer til befolkningen.