Hvilke spørgsmål har WikiLeaks rejst?
Et af de emner, der har været diskuteret meget i forbindelse med WikiLeaks og særligt efter Cable Gate-affæren, er spørgsmålet om privatlivets fred over for befolkningens interesse i at kigge magthaverne over skuldrene. Formålet med at offentliggøre dokumenter, som nogle gerne vil hemmeligholde, er ifølge WikiLeaks’ egne udmeldinger at styrke det internationale demokrati og sikre verden bedre mod overgreb og misbrug. Men hvem bedømmer, hvornår risikoen for at skade privatpersoner eller endog skabe internationale konflikter bliver større end gevinsten ved at offentliggøre disse data?
Dagbladet Information havde som det eneste danske medie privilegeret adgang til WikiLeaks' dokumenter om Irak-krigen, før disse blev offentliggjort. Avisens daværende chefredaktør Christian Jensen udtalte i artiklen ”Hvor går grænsen, når WikiLeaks lægger dit liv på nettet” (se kilder) følgende om mediernes opgave: “Det handler også om ytringsfrihed, men det handler først og fremmest om, at verdens magthavere har tabt deres monopol på oplysninger, fordi man i dag kan distribuere enorme mængder af information uden at kunne spores, og det kunne man ikke tidligere. Uanset hvordan sagen om WikiLeaks’ nuværende lækager ender, så står det tilbage, at monopolet på oplysninger er tabt.”
En anden markant dansk journalist, der tidligere har markeret sig i diskussionen om ytringsfrihed, er Jyllands-Postens tidligere kulturredaktør Flemming Rose. Rose, der stod bag beslutningen om at offentliggøre de 12 Muhammed-tegninger i 2005, har et andet syn på ansvaret. I samme artikel i Politiken, siger han: “Det interessante er, at vi lever i en tidsalder, hvor vi alle i princippet kan være whistleblowers, og hvor intet kan holdes hemmeligt, og hvordan kan man håndtere den situation, samtidig med at man sikrer og opretholder et åbent demokrati? Vi må erkende, at vi bevæger os ind i en ny verden, og at vi ikke kan overskue konsekvenserne af det. Lad os i den første fase identificere de dilemmaer, der opstår, så vi kan få beskrevet den nye virkelighed uden at være for hurtige til at drage konklusioner.”
Dette dilemma beskrev Christian Jensen lederen ”Splinter af et spejl” i Dagbladet Information (se kilder), hvor han bemærkede, hvor vigtige de etablerede medier er i formidlingen af alle disse hemmelige data: “Journalisters opgave er selvfølgelig også at tænke sig om og sikre, at hastighed og sensationslysten publicering ikke suspenderer en grundig bearbejdning af materialet.”
Hvilke lignende initiativer har WikiLeaks inspireret til?
WikiLeaks har ikke blot sat gang i en ofte ophedet debat, men har også inspireret andre aktører og aktivistgrupper til at lancere nye internetbaserede kampagner og mekanismer. Det gælder blandt andet Openleaks, som blev stiftet i december 2010. Formålet er overordnet set det samme som WikiLeaks, at give forskellige whistleblowers mulighed for at dele hemmeligholdte dokumenter, som de mener, at offentligheden har en legitim interesse i at få kendskab til. Organisationen er stiftet af tidligere centrale personer bag WikiLeaks, centreret omkring tyskeren Daniel Domscheit-Berg, der tidligere under aliaset Daniel Schmidt var den eneste anden offentlige talsmand for WikiLeaks end Julian Assange. De to har haft store offentlige uenigheder om, hvilke metoder organisationer som WikiLeaks bør anvende, når de ønsker at gøre hemmelige dokumenter tilgængelige for en større kreds. Ifølge udtalelser fra både Domscheit-Berg og Assange i SVTs dokumentar er det særligt uenighed om WikiLeaks egen centralistiske og hemmelighedsfulde metode, der har været årsag til uenighederne. Disse førte til, at Domscheit-Berg i løbet af efteråret 2010 forlod samarbejdet i WikiLeaks sammen med en gruppe andre centrale personer i organisationen.
Ideen med Openleaks var ifølge Daniel Domscheit-Berg at minimere risici for repressalier eller angreb for både udbyderen af lækage-servicen og de enkelte whistleblowers ved at undgå at stille samarbejdet til rådighed som udgiver af materialet. Planen med Openleaks var kun at fungere som mellemled mellem kilderne, hvis anonymitet stadig vil blive opretholdt, på den ene side og en gruppe af betroede medier på den anden side. Openleaks ville desuden ifølge grundlæggerne blive drevet langt mere demokratisk, end det har været tilfældet med WikiLeaks, så ansvar og magt ikke bliver placeret hos en lille, central gruppe personer, men spredes ud på en langt større kreds af personer. Openleaks skulle have startet publicering af dokumenter januar 2011. Men den 23. december 2010 annoncerede Domscheit-Berg, at Openleaks ikke ville komme til at fungere som en hjemmeside som WikiLeaks. I stedet ville Openleaks udelukkende fokusere på at sprede viden og ekspertise i, hvordan man skaber og driver en hjemmeside, som lækker information frem for selv at lække informationer (se kilder).