WikiLeaks

Artikel type
faktalink
udarbejdet af cand.mag. Espen Fyhrie, iBureauet/Dagbladet Information. Opdateret af journalist og cand.komm. Anne Anthon Andersen. Juni 2015
Main image
Wikileaks founder Julian Assange.
Wikileaks founder Julian Assange.
Foto: Lewis Whyld/POLFOTO

Før 2010 var der ikke mange, der havde hørt om WikiLeaks, og endnu færre vidste, hvad det drejede sig om. Men det skulle snart ændre sig: En lille, mystisk organisation har sat verden på den anden ende og udfordret både magthavere og medier med en helt ny og spændende cocktail af hemmeligheder, dokumentation og moderne græsrodsarbejde. Men hvad er WikiLeaks, og hvem står bag? Er der tale om det moderne informationssamfunds Robin Hood-klub, eller er det snarere en uansvarlig gruppe selviscenesættende charlataner, der tilsidesætter andres sikkerhed og den offentlige orden for at skabe lidt ballade?

Stifteren af Wikileaks, Julian Assange, har siden 2012 opholdt sig på Ecuadors ambassade i London, hvor han har søgt asyl af frygt for at blive udleveret til Sverige, hvor han er anklaget i en sag om overgreb på to kvinder. Assange frygter, at sexanklagerne kun er et forsøg på at få ham udleveret til Sverige og videre til USA, hvor han risikerer retsforfølgelse for sine omfattende afsløringer af hemmelighedsstemplede dokumenter.

 

 

WikiLeaks

 

Introduktion til WikiLeaks

Hvad er WikiLeaks?

WikiLeaks er en hjemmeside, der publicerer dokumenter og originalt kildemateriale fra myndigheder, ministerier, institutioner og organisationer, som er blevet lækket af medarbejdere, tidligere ansatte eller hackere. Hjemmesiden blev lanceret i december 2006, formodentlig af den australske journalist Julian Assange. WikiLeaks er en sammentrækning af ordene “wiki” og “leaks”. Begrebet “wiki” beskriver en måde at konstruere hjemmesider på med enorme mængder data, som kan redigeres af flere mennesker på samme tid. Ordet “leaks” betyder ganske enkelt “læk” på engelsk.

 

Historie og udvikling

Hvordan startede WikiLeaks?

WikiLeaks-organisationen blev officielt stiftet ved registreringen af hjemmesiden www.WikiLeaks.org i 2006. Sandsynligvis har der inden da eksisteret en eller anden form for uofficiel og til dels hemmelig gruppe af personer, som har udtænkt konceptet og arbejdet på at lække dokumenter til offentligt tilgængelige servere. Hvem der oprindeligt stod bag ideen, og i hvilke kredse konceptet er blevet udviklet, står ikke klart, og den nuværende organisation bag WikiLeaks er heller ikke meget for at oplyse, hvordan hjemmesiden startede op, eller hvordan den drives i dag.

Organisationens egen hjemmeside, www.WikiLeaks.org, nævner dog selv, at kredsen bag organisationen, før den blev officielt stiftet, bestod af både en gruppe kinesiske dissidenter, vestlige journalister og et netværk af matematikere og dataloger fra hele verden. I de første måneder efter lanceringen af websitet verserede der rygter på internettet om, at organisationen havde til hovedformål at spionere på kinesiske hackere, for derigennem blandt andet at få oplysninger frem om for eksempel forbudte tibetanske frihedsorganisationer, hvis offentliggørelse kunne være interessant for Kina. Det blev dog prompte afvist af organisationen selv. Ifølge en pressemeddelelse, som kunne læses på forsiden af hjemmesiden, blev maksimalt en håndfuld dokumenter, der omhandlede emner af interesse for de kinesiske myndigheder, lagt op på en enkelt af WikiLeaks' servere i løbet af hele 2006. Pressemeddelelsen er ikke længere tilgængelig, men er citeret på Wikipedias engelske side om organisationen. Desuden oplyses det i pressemeddelelsen, at de berørte parter alle var blevet informeret af WikiLeaks selv om risikoen for, at visse ømtålelige informationer var endt i de kinesiske myndigheders hænder. Årsagen til, at der verserede rygter om, at der var blevet lækket oplysninger til efterretningsfolk, var ifølge samme udtalelse fra WikiLeaks, at der var personsammenfald mellem en kontakt i Kina og en større spionageundersøgelse, som WikiLeaks ikke havde nogen tilknytning til. Dermed menes, at en af de frivillige, som leverede materiale til nogle af de tidligste læk, samtidigt var mistænkt for at arbejde for en fremmed efterretningstjeneste, og at hans eller hendes færden og aktiviteter viste sig at være overvåget af kineserne.

Hvem er Julian Assange?

Julian Assange er en australsk statsborger, født i 1971, som af mange opfattes som den egentlige stifter af og mand bag WikiLeaks. Han har en baggrund med flere, ufærdige universitetsstudier, heriblandt datalogi, matematik, filosofi og fysik. Assange har aldrig selv villet omtale sig som ”stifter” eller ”leder” af WikiLeaks; han siger derimod, at han tilhører den ni mand store bestyrelse for organisationen, og at hans titel er enten ”talsmand” eller ”chefredaktør”, afhængig af, hvilket emne han udtaler sig om.

Ifølge Wikipedia begyndte Julian Assange som teenager i 1987 at hacke sig ind på forskellige centrale computere rundt om i verden og benyttede tilnavnet ”Mendax”. Han blev i 1992 i Melbourne, Australien, dømt for 24 hackerangreb, men fordi der ikke var nogen mistanke om, at han havde foretaget sig andet end nysgerrig snusen rundt – og altså ikke havde haft til motiv at skade nogen med sine aktiviteter – blev han kun idømt en bødestraf. Året efter stiftede han i samarbejde med nogle venner fra hacking-miljøet en af de første australske internetudbydere, og i 1997 var han med til at designe noget, som skulle blive vigtigt for hans kommende arbejde; kodemetoden Rubberhose. Navnet er en henvisning til et vigtigt træk ved kodning af data, såkaldt kryptering. Metoden sikrer, at de, som har adgang til de krypterede data, troværdigt skal kunne nægte kendskab til, hvordan man åbner krypteringen. De skal så at sige ikke kunne tvinges til at oplyse koden ved at blive slået med en gummislange – rubberhose Metoden er altså et redskab til at beskytte personer, der ligger inde med fortrolige data, mod tortur. Hvis de, som ønsker adgang til dataene, ved, at tortur ikke vil have nogen effekt, vil torturen jo være nytteløs. Dette redskab var udviklet særligt for at beskytte hjælpearbejdere, som skulle bruge sikre arbejdsforhold i farlige områder som f.eks. borgerkrigszoner.

Hvem arbejder på WikiLeaks?

WikiLeaks er en såkaldt “non-profit”-organisation. Det vil sige, at WikiLeaks i modsætning til et firma eller en koncern, er en sammenslutning, der ikke har til formål at lave overskud til ejere eller aktionærer. Det betyder også, at meget af det arbejde, som bliver udført for organisationen, bliver lavet af frivillige. De gør det altså af idealistiske årsager, for eksempel fordi de mener, at organisationen gør et vigtigt stykke arbejde. Der er dog også nogle, som mener, at WikiLeaks-projektet tiltrækker personer, som har andre typer af motiver, for eksempel personlige hævnmotiver eller ønsket om hurtig berømmelse eller simpel spænding. Ifølge en dokumentarfilm, som den svenske nationale tv-kanal SVT sendte i november 2010, arbejdede der i oktober 2010 omkring 40 mennesker på fuld tid på verdensplan for WikiLeaks. Disse mennesker udførte ikke lønarbejde, men var engageret i frivilligt arbejde for organisationen og måtte altså tjene til at overleve på anden vis. Desuden er en masse journalister på verdensplan i større eller mindre grad med til at redigere artikler og informationer til WikiLeaks, som de samtidig kan bruge i deres respektive medier. Det gælder for eksempel aviser som britiske The Guardian og danske Dagbladet Information samt tv-stationer som britiske BBC og NRK i Norge.

Hvordan definerer WikiLeaks selv deres målsætning og mission?

Siden lanceringen i december 2006 har der på hjemmesiden www.WikiLeaks.org været en beskrivelse af WikiLeaks. Første afsnit af denne beskrivelse kan karakteriseres som en form for formålsparagraf: “Vores mål er at viderebringe vigtige nyheder og informationer til offentligheden. Vi tilbyder en nytænkt, sikker og anonym metode til at lække hemmelige informationer for vore journalister; den elektroniske drop-box. En af vore vigtigste opgaver er at offentliggøre det originale kildemateriale til vore nyhedshistorier, så læsere og historikere kan få bevidnet sandheden. [..] WikiLeaks arbejder på at rapportere og udgive skjulte informationer, og vi udvikler også nye teknologier, som kan støtte vore aktiviteter i fremtiden.”

Hvad var WikiLeaks første afsløring?

Det første dokument, som blev offentliggjort på WikiLeaks.org i december 2006, var en ordre til at dræbe et antal somaliske embedsmænd, underskrevet af den magtfulde sheik Hassan Dahir Aweys. Aweys er en religiøs leder af en af de såkaldte “sharia-domstole”, som i en årrække havde underlagt sig dele af Somalia – blandt andet hovedstaden Mogadishu – som de regerede under et strengt religiøst diktatur. Der var dog næsten ingen dækning af dette i Vesten, og historien blev for eksempel ikke bragt i nogle af de danske dagblade. At offentliggørelsen af et sådant dokument ikke skabte voldsomt røre, skal nok ses i lyset af, at Somalia i de seneste tre årtier har ligget i en næsten uafbrudt, blodig borgerkrig og borgerkrigslignende konflikter, og at drab som en del af det politiske magtspil i landet er blevet en del af hverdagen. På den måde er den somaliske virkelighed så at sige allerede så grotesk, at det ikke i sig selv tiltrækker opmærksomhed at kunne dokumentere likvideringer, selv når det sker på højeste politiske plan.

Hvilken WikiLeaks-afsløring fik som den første mediernes bevågenhed?

Den første afsløring fra WikiLeaks, som for alvor skabte international opmærksomhed og fik politiske konsekvenser, var også fra Afrika, nemlig Kenya. Oplysningerne kom imidlertid ikke frem i lyset gennem distribution på organisationens hjemmeside. I stedet benyttede journalister fra den britiske avis The Guardian sig af rapporter fra siden til at opsøge flere kilder og informationer, som i sidste ende førte til, at avisen kunne afsløre massive korruptionsanklager mod Kenyas præsident gennem 24 år, Daniel arap Moi. Disse historier blev bragt i The Guardian hen over sommeren 2007, og et år senere kunne WikiLeaks.org så offentliggøre en rapport fra den kenyanske menneskerettighedsgruppe National Commission on Human Rights (NCHR), der dokumenterede sager om politivold og drab på civile i landet. Denne rapport gav WikiLeaks Amnesty Internationals mediepris i Storbritannien. Under kilderne er der link til NCHRs hjemmeside, hvor der er henvisninger til andre rapporter – linket til rapporten om valget i 2007 er desværre ikke brugbart længere.