Tekstanalyse

Artikel type
faktalink
journalist cand.mag. Morten Jørsum. Opdateret af cand.mag. Anne Vindum. April 2013
Main image
Litteraturanmelder på Politiken, Bo Tao Michaëlis, studerer Dante.
Litteraturanmelder på Politiken, Bo Tao Michaëlis, studerer Dante.
Foto: Jacob Nielsen / Scanpix

Tekstanalyse er at finde ud af, hvad en tekst siger, og hvordan den gør det. Men tekstanalyse er ikke noget, man kan lave en fast opskrift på, fordi alle tekster er forskellige. Der er for eksempel stor forskel på, om man analyserer en roman af Herman Bang eller et digt af Inger Christensen. Derfor må analysen afstemmes til den tekst, man skal analysere, hvad enten det er lyrik, prosa eller drama.

En analyse vil altid være en dialog mellem teksten og læseren. Denne artikel præsenterer derfor en række forskellige metoder og redskaber, der kan hjælpe læseren til at forstå, hvad tekster handler om.  

Introduktion til tekstanalyse

Hvad er tekstanalyse?

Tekstanalyse er at finde ud af, hvad en tekst siger, og hvordan den gør det. Lektor Erik Svendsen definerer i bogen “Hvordan det? – om glæden ved at læse tekster” (se kilder) tekstanalysen således: “En analyse er lig med en findeling af et materiale, hvad enten det er kemisk eller kunstnerisk. Det en tekstanalytiker gør er altså at se på tekstens mange detaljer, dens struktur, komposition, fortælleteknik, dens sprog – hvad enten det er visuelt eller verbalt og tekstens temaer.”  

Hvorfor analysere?

I bekendtgørelsen for danskfaget i gymnasiet hedder det blandt andet at: “I litteraturen har mennesker til alle tider tolket deres livsvilkår og formuleret deres omverdensforståelse og selvforståelse. Studiet af litteratur er derfor et studium i fortidige og samtidige nationale og internationale formuleringer af erfaringer. Et litterært værk besidder en kunstnerisk formet kompleksitet, der åbner for fortolkning, og i mødet med værkerne udvikles elevens sproglige og kunstneriske opmærksomhed og historiske bevidsthed.” Bekendtgørelsen kan læses på Undervisningsministeriets hjemmeside (se kilder).

Som citatet peger på, er det vigtigt at kunne analysere en kunstnerisk tekst. Gennem analysen opnår læseren en bedre forståelse af omverdenen, hvilket er med til at skærpe og udvide ens forståelse, ikke bare af litteratur men også af mange andre fænomener.

Metode

Hvad er metode?

En metode er en bestemt tilgang til en analyse. I bogen “Litteraturens veje” (se kilder) beskrives metode som en “(…) planmæssig fremgangsmåde (…) og betegner altså en generaliseret, videnskabelig praksis (…) en læsepraksis der har forladt den spontane tilegnelse, og som følger regler, procedurer og særlige synsvinkler systematisk.”

Metodebevidsthed handler altså om at analysere tekster systematisk ud fra et bestemt udgangspunkt. Nedenfor følger en kort beskrivelse af de mest almindelige litterære metoder. For mere information om de forskellige metoder henvises til bøgerne “Litteraturens tilgange” og “Metodebogen” (se kilder).

I en konkret tekstanalyse vil man ofte bruge elementer fra flere forskellige metoder. Dette er fuldt legitimt, det vigtige er bare at være bevidst om, hvornår man gør hvad – at være metodebevidst. 

Hvordan var den første tekstanalyse?

Den antikke græske filosof Aristoteles var den første, der lavede et præcist studie af, hvordan litteratur fungerer. Dette studie ligger til grund for hele den moderne litteraturvidenskab i dag. Aristoteles skrev afhandlingen “Poetikken” (se kilder) om den græske teatergenre tragedien. Aristoteles sigte i poetikken er dels at se på, hvordan tragedien er skruet sammen rent formelt og dels at se på, hvad den gør ved tilskueren. Aristoteles indstifter her de helt fundamentale opdelinger, man tager for givet i studiet af litteratur i dag. Han opdeler for eksempel tragedien i strukturen: Begyndelse – midte – slutning. Denne opdeling er stadig grundlaget for, hvordan man analyserer kompositionen i et litterært værk i dag.  

Hvad er den nykritiske metode?

Omkring 1920 opstod der på de amerikanske universiteter en ny måde at analysere litteratur på, som kaldes nykritik. Nykritikkens grundlæggende antagelse er, at det litterære værk er en autonom størrelse. Med autonom menes der, at værket ikke refererer til andet end sig selv. For at forstå værket behøver man ikke kendskab til noget andet så som forfatterens liv eller den periode, det er skrevet i.

En anden central ting for den nykritiske metode er, at man skal lave tekstnære analyser. Dette betyder, i tråd med tekstens autonomi, at alt hvad man vil sige om teksten, skal kunne findes direkte i den. Den nykritiske analyse vil bestå af en nærlæsning af tekstens mindste dele, dens ord og billeder og disses forhold til tekstens overordnede tema. Nykritikken har udviklet mange af de grundlæggende grundbegreber, man bruger i tekstanalyse i dag. 

Hvad er den strukturalistiske metode?

Den strukturalistiske metode opstod i 1960’erne og udspringer af sprogfilosofien. I strukturalismen opfatter man sproget som et system, og en strukturalistisk tekstanalyse sigter efter at forstå de sproglige funktioner i teksten. En strukturalistisk tekstanalyse vil ofte se på fortællingen (narratologien) og lede efter generelle modsætningspar i teksten, for eksempel natur/kultur og liv/død.

Mange elementer fra den strukturalistiske metode er i dag alment udbredte i tekstanalyse.  

Hvad er den ideologikritiske metode?

I den ideologikritiske metode læser man tekster som udtryk for bestemte værdier eller holdninger, der kan findes i en bestemt gruppe eller klasse af samfundet. Denne metode var meget fremherskende i 1960’erne og 70’erne, hvor man ofte havde et marxistisk udgangspunkt.

Ideologikritikken er en indholdskritik, det vil sige den er optaget af, hvad der sker i tekstens historie. Tekstens udtryk eller dens form er mindre interessant, det er historien, der siger noget om det samfund, vi lever i. Eksempelvis ville man i en analyse af Henrik Ibsens drama “Et dukkehjem” være mere optaget af, hvordan det borgerlige samfund undertrykker kvinder generelt, end hvordan dramaet er bygget op rent strukturelt, eller hvordan sproget er organiseret.

Med den ideologikritiske metode vil man afdække nogle holdninger og værdier, der rækker ud over selve værket, og som er kollektive. 

Hvad er den biografiske metode?

I den biografiske metode kigger man på forfatterens personlige liv for at forstå værket og omvendt. Man ser forfatterens liv og værk i en helhed. Man vil således se på, om forfatteren var i en speciel situation, da værket blev skrevet – var han/hun deprimeret eller lignende. Denne metode er blevet kritiseret af de metoder, der arbejder med et autonomt tekstbegreb, som for eksempel nykritikken. 

Hvad er den psykoanalytiske metode?

Psykoanalyse er en psykologisk teori og praksis, som blev grundlagt af Sigmund Freud (1856-1936). Men psykoanalyse kan også bruges til at analysere tekster med. I den psykoanalytiske metode overfører man Freuds grundlæggende begrebsapparat (det ubevidste, drømmen, ødipuskomplekset og så videre) til analysen af tekster. Den psykoanalytiske metode kan bruges til at forklare grundlæggende psykologiske processer i det fiktive værk. 

Hvad er den receptionsteoretiske metode?

Receptionsanalysen ser på, hvordan læseren modtager (reception betyder modtagelse) og fortolker et værk. Man vil ofte arbejde ud fra en kommunikationsmodel, og man opfatter ikke værket som fuldendt, før det er blevet læst og fortolket af en læser. Teksten er i sig selv meningsløs – det er først i mødet med læseren og dennes viden og erfaring, at mening opstår. Læseren og teksten indeholder så at sige halvdelen af tekstens mening hver. Først når de to smelter sammen, er teksten komplet.