Superhelte i dag

Main image kapitel
Plakat til filmen Fantastic Four der har biografpremiere den 8. august 2015.
Plakat til filmen Fantastic Four der har biografpremiere den 8. august 2015.
Foto: Scanpix

Hvilke superhelteblade findes der på det amerikanske marked i dag?

Der udgives i dag en vildtvoksende jungle af superhelteserier i USA med forlagene D. C. og Marvel Comics som de dominerende aktører. I dag udkommer blandt andet følgende udgivelser regelmæssigt på det amerikanske marked, ifølge forlagenes officielle hjemmesider (se kilder):

· Superman: “Superman” (og flere andre titler)

· Batman: “Batman” (og flere andre titler)

· Wonder Woman: “Wonder Woman”

· Spider-Man: ”Amazing Spiderman” (og flere andre titler)

· Hulk: “The Incredible Hulk”

· Fantastic Four: “Fantastic Four”

· X-Men: ”X-Men” (og flere andre titler)

De enkelte superhelte kan optræde i flere forskellige udgivelser på samme tid, og superheltene kan komme på besøg i forlagets andre superhelteblade. Endelig sker det med mellemrum, at de to amerikanske forlag arbejder sammen om en fælles udgivelse, hvor de lader superheltene krydse grænsen mellem forlagene. Dette kaldes et ’superhero crossover’ og blev med stor succes forsøgt i 1976, hvor Superman (fra D. C.) mødte Spiderman (fra Marvel Comics). Derfor har man flere gange gentaget dette.

Hvem er Superman?

· Civilt navn: Kal-El (hans navn på planeten Krypton), Clark Joseph Kent (hans navn på Jorden)

· Vægt: 102 kilo

· Højde: 196 centimeter

· Hårfarve: Sort

· Beskæftigelse: Journalist for avisen ’The Daily Planet’

· Opererer i: Metropolis

· Skaber: Jerry Siegel og Joe Shuster

· Forlag: National Periodical Publications, senere kendt som D. C.

· Debut: ”Action Comics” #1, der udkom i juni 1938

Som en forældreløs overlevende fra den tilintetgjorte planet Krypton blev den spæde Kal-El sendt mod Jorden i en raket, der slog ned ved byen Smallville i den amerikansk stat Kansas. Her blev han adopteret af parret Jonathan og Martha Kent, der døbte ham Clark. Opvæksten i det lille samfund betød, at den unge Clark udviklede en stærk følelse af moralsk ansvar over for andre i samfundet. På samme tid sørgede Solens stråler for, at cellerne i hans krop blev ladet med uanet styrke og energi.

Hvem er Batman?

· Civilt navn: Bruce Wayne

· Vægt: 95 kilo

· Højde: 194 centimeter

· Hårfarve: Sort

· Beskæftigelse: Industriejer, filantrop

· Opererer i: Gotham City

· Skaber: Bob Kane

· Forlag: D. C.

· Debut: “Detective Comics” #27, der udkom i maj 1939

Der er mange indbyggere i Gotham City, der mener, at historierne om Batman kan regnes for eventyr og opspind. Men Bruce Wayne, der er Batmans ansigt i den virkelige verden, ved kun alt for godt, at der er tale om kolde realiteter. Siden han så sine forældre blive myrdet i byens berygtede ’Crime Alley’, har han stræbt efter fysisk og mental topform i sin evige kamp mod byens kriminelle.

Hvem er Wonder Woman?

· Civilt navn: Prinsesse Diana

· Vægt: 64 kilo

· Højde: 186 centimeter

· Hårfarve: Sort

· Beskæftigelse: Ambassadør, lærer

· Opererer i: New York og Themyscira

· Skaber: William Moulton Marston

· Forlag: D. C.

· Debut: “All Star Comics” #8, der udkom i december 1941

Wonder Woman er kendt som Diana, tidligere prinsesse for amazonkrigerne fra Themyscira. Hun er den reinkarnerede ånd af et barn, der døde i sin mors mave for næsten 30.000 år siden. Hendes særlige evner er en gave, som Diana har fået fra en række græske gudinder.

Hvem er Spiderman?

· Civilt navn: Peter Parker

· Vægt: 75 kilo

· Højde: 183 centimeter

· Hårfarve: Brun

· Civil Beskæftigelse: Lærer

· Opererer i: New York

· Skaber: Stan Lee og Jack Kirby

· Forlag: Marvel Comics

· Debut: ’”Amazing Fantasy” #15, der udkom i august 1962

Et bid fra en edderkop, der havde været udsat for radioaktiv stråling, gav den unge universitetsstuderende Peter Parker en håndfuld fantastiske kræfter. Da en indbrudstyv dræbte hans elskede onkel Ben, svor Peter at ville bruge sine evner i kampen for at beskytte sine medmennesker mod verdens kriminelle.

Hvem er Hulk?

· Civilt navn: Robert Bruce Banner

· Vægt: 58 kilo som Banner / 472 kilo som Hulk

· Højde: 180 centimeter som Banner / varierende som Hulk

· Hårfarve: Brun som Banner / grøn som Hulk

· Civil beskæftigelse: Arbejdsløs, tidlige atomfysiker

· Opererer i: Mobil

· Skaber: Stan Lee og Jack Kirby

· Forlag: Marvel Comics

· Debut: ”Incredible Hulk”, der udkom i maj 1962

Doktor Robert Bruce Banner blev ved et uheld fanget midt i et atomsprængningsforsøg og udsat for en enorm dosis gammastråling. Det medførte store forandringer i kroppens cellestrukturer. Under stort fysisk eller mentalt pres bliver han forvandlet til den fysiske udgave af doktorens undertrykte raseri: Hulk – det stærkeste menneskelignende væsen, der nogensinde har gået på Jordens overflade.

Hvem er Captain America?

· Civilt navn: Steven Grant Rogers

· Vægt: 109 kilo

· Højde: 194 centimeter

· Hårfarve: Blond

· Civil beskæftigelse: Ingen

· Opererer i: New York

· Skaber: Joe Simon og Jack Kirby

· Forlag: Marvel Comics

· Debut: ”Captain America Comics” #1, der udkom i marts 1941

I 1940, mens USA forberedte sig til krig, meldte en ung, skrøbelig mand ved navn Steve Rogers sig til et videnskabeligt eksperiment. Eksperimentet omskabte Rogers til et fysisk pragteksemplar: den amerikanske supersoldat. Captain America kæmpede mod nazister, indtil en mystisk ulykke sendte ham i en form for koma, der varede i årtier. Da han endelig kommer til sig selv, har han meget svært ved at finde sig til rette i den nye tid, men er stadig meget fokuseret på at bekæmpe verdens ondskab.

Hvem er Fantastic Four?

Til rækken af superhelte kommer adskillige superheltegrupper. Blandt de mest kendte grupper er Fantastic Four. Gruppens medlemmer er:

· Franklin Richard (alias Mr. Fantastic)

· Jonathan Storm (alias The Human Torch)

· Sue Storm Richards (alias Invisible Woman)

· Benjamin Grimm (alias The Thing)

· Skaber: Stan Lee og Jack Kirby

· Forlag: Marvel Comics

· Debut: ” Fantastic Four” #1, der udkom i november 1961

Hvem er X-Men?

Denne gruppes nøjagtige sammensætning varierer. Centrale medlemmer af gruppen er:

· Charles Xavier (alias Professor X)

· James Howlett (alias Wolverine)

· Scott Summers (alias Cyclops)

· Ororo Munroe (alias Storm)

· Jean Grey (alias Phoenix)

· Kurt Wagner (alias Nightcrawler)

· Skaber: Sten Lee og Jack Kirby

· Forlag: Marvel Comics

· Debut: ”The X-Men” #1, der udkom i november 1963