Superhelte

Superhelte er i dag fast inventar i vores moderne kultur. Et glimt af Supermans flagrende kappe eller Batmans halvmaske sætter straks gang i en strøm af tanker og associationer. Superheltene og deres evige kampe mod forskellige superskurke er gledet ind i vores fælles bevidsthed som et billede på den klassiske kamp mellem godt og ondt. De første serier så lyset på randen af Anden Verdenskrig, og interessen for heltene har svinget en del siden. Man kan se en stigende interesse for superheltemyterne, når virkelighedens verden tegner truende og uklar - for eksempel var interessen stærk under den Kolde Krig.

En superhelt er ifølge den engelske Merriam-Webster-ordbog (se kilder) ”en fiktiv karakter med utrolige evner”, for eksempel evnen til at flyve.

     Hjemmesiden Wisegeek.com (se kilder) tilbyder en mere udtømmende definition af superheltefiguren. Her står blandt andet, at superheltens evner ofte stammer fra overnaturlige kræfter – eksempelvis Supermans usårlighed – men også kan være særligt udviklede udgaver af normale menneskers evner, for eksempel Batmans evner ud i kampsport eller overlegne videnskabelige forståelse.

Ordet ’superhelt’ er knyttet til den første og vel nok mest berømte superhelt af dem alle, nemlig Superman. Han står som en af de største superhelte overhovedet, og han udgør den målestok, som alle efterfølgende superhelte måles ud fra. Mange af superheltenes træk kan dog også genkendes hos tidligere tiders fiktionshelte. Her kan man eksempelvis nævne Sherlock Holmes-figuren, der stammer fra det 19. århundredes England, eller Achilleus fra Antikkens Grækenland.

Den typiske superhelt besidder en række særlige karaktertræk. Hjemmesiden www.wisegeek.com (se kilder) indeholder en detaljeret beskrivelse af superheltens karakteristika. En typisk superhelt er kendetegnet ved:

• En hemmelig identitet 
• Overmenneskelige kræfter og evner, beherskelse af relevante færdigheder eller avanceret udstyr 
• En maske og et kostume (typisk for at skjule den hemmelige identitet) 
• En ensom kamp mod kriminalitet (selvom forlagene har slået nogle af superheltene sammen i konstellationer som for eksempel Justice League) 
• Et stærkt moralkodeks, en stor portion idealisme 
• En ærkefjende og/eller en række tilbagevendende fjender, som superhelten kæmper mod igen og igen 
• En iboende angst, som superhelten må bekæmpe i sit privatliv sideløbende med bekæmpelsen af kriminalitet og ondskab

Med udviklingen af superhelteikonerne Superman og Batman i slutningen af 1930'erne blev genren grundlagt. Det amerikanske tegneserieforlag D. C. (Detective Comics), der oprindeligt gik under navnet National Periodical Publications, stod bag lanceringen af disse figurer, der gjorde forlaget til markedets største i den efterfølgende periode. I løbet af godt 60 år har D. C. introduceret et hav af forskellige superhelte.

     I 1960'erne blev D. C.'s førende position på tegneseriemarkedet sat under pres fra tegneserieforlaget Marvel Comics. I denne periode skabte Marvel et helt univers beboet af et utal af superskurke og -helte (eksempelvis Spider-Man og Hulk, der er beskrevet nedenfor).

     I de senere år har disse to tegneserieimperier stort set brugt de samme kreative folk til de bedste serier. Med jævne mellemrum skifter folk fra det ene forlag til det andet - som professionelle fodboldspillere - for efter nogle år at skifte tilbage igen.

Superhelte lever en omtumlet tilværelse. De kan blive slået ihjel, lagt i koma og derefter blive genoplivet eller måske skifte identitet. Siden den første moderne superhelteserie har superheltenes tilværelse været næsten lige så turbulent inden som uden for bladenes tegnede univers.

Forlaget National Periodical Publications præsenterede i hæftet "Action Comics" en hel ny form for tegneseriehelt, helten med de overmenneskelige egenskaber, superhelten. Dette skete med serien "Superman" fra 1938, der havde manuskript af Jerry Siegel og tegninger af Joe Shuster.

Som en mellemting mellem en superhelteserie og en detektivserie udsendte National Periodical Publications i 1939 tegneserien "Batman", der var skabt af Bob Kane. Serien blev trykt i bladet "Detective Comics", der senere skulle komme til at lægge navn til hele forlaget, som vi i dag kender som D. C. Mens Superman var evigt god og renhjertet, var Batman mere moralsk utilregnelig.

Perioden lige før og under Anden Verdenskrig var præget af en eksplosion i antallet at superhelte. Derfor blev disse år kaldet superheltetegneseriens "Golden Age". Blandt disse var D. C's Wonder Woman og Marvel Comics' Captain America, der begge debuterede i 1941. Disse serier indgik i tidens bølge af såkaldte "beredskabsserier", der blandt andet skulle holde modet oppe hos de amerikanske soldater. Bortset fra de nævnte var det meget få af disse serier, der overlevede i tiden efter krigen.

I  1954 rettede psykologen Frederic Wertham i bogen "The Seduction of the Innocent" (se kilder) et skarpt angreb mod tegneserierne. Han beskyldte dem for at være umoralske og være årsag til al den dårligdom, der florerede i USA. Denne voldsomme kritik sendte chokbølger verden rundt og førte samme år til oprettelsen af censurinstansen The Comics Code Authority. Effekten af denne kritik kunne ses i mange år efter.

     Mange af superheltene havde desuden oplevet dalende interesse og oplagstal i årene efter Anden Verdenskrig. Denne udvikling vendte dog i 1956, da D. C. med succes genoplivede en af de gamle helte fra "The Golden Age". Superhelten hed The Flash, og det var startskuddet til en ny bølge af kreativitet og superhelteeufori, kaldet "The Silver Age".

Superhelteserien Fantastic Four blev grundlaget for den kunstneriske og økonomiske succes, som det lille tegneserieforlag Marvel Comics oplevede i 1960'erne. Serien blev skabt i 1961 af manuskriptforfatteren Stan Lee og tegneren Jack Kirby. Derefter fulgte Spider-Man og og Hulk i 1962. Begge serier var skrevet af Lee, mens Steve Ditko stod for tegningerne. Året efter fulgte en anden af de mest kendte serier fra Marvel Comics, nemlig

     X-Men. I seriens første sæsoner blev historierne skrevet af Lee og tegnet af Kirby, der senere overgav pennen til Werner Roth. Ud over disse nye serier gav Lee og Kirby i 1964 også nyt liv til den klassiske Marvel-superhelt Captain America.

Omkring 1970 forlod Jack Kirby Marvel Comics til fordel for D. C. Hos D. C. blev han promoveret som en stjerne og fik blandt andet sit billede på forsiden af et blad, nemlig D. C.'s udgivelse "Superman's Pal, Jimmy Olsen". I årene 1973 og 1974 producerede Marvel en ny slags helte, de såkaldte 'antihelte'. I denne kategori, der hurtigt blev populær, findes eksempelvis The Punisher og Wolverine. Disse helte var ikke som de klassiske superhelte som for eksempel Superman. Deres motiver og metoder var ikke altid gode og rene, de ville eksempelvis forsøge at dræbe den skurk, som de kæmpede imod.

Perioden var særligt kendetegnet ved, at flere markante superhelteserier tog en drejning mod en mere barsk, kuldslået og realistisk grundtone. Det så man for eksempel i den amerikanske tegner Frank Millers historie om Batman. Serien hed "The Dark Knight Returns" og handler om den aldrende Bruce Wayne (Batmans civile identitet). Han er egentlig gået på superheltepension, men trækker alligevel Batmandragten på en sidste gang.

Starten af 1990'erne var præget af, at Marvel med flere nye udgivelser formåede at sætte voldsomt gang i tegneseriesalget. Titlerne var "Spiderman" (#1), "X-Force" (#1) og "X-Men" (#1). Fælles for disse tre blade var, at hver udgivelse blev udsendt i forskellige udgaver. De mange samlere blandt læserskaren måtte derfor ud og købe flere kopier af hvert blad for af få alle varianterne med og dermed en komplet samling. D. C. mærkede også et stærkt stigende salg, da forlagets første og største helt - Superman - blev slået ihjel i 1992 for at blive genoplivet syv numre senere. Det samlede salg lå i disse år, ifølge artiklen "De moderne superhelte" i Politiken fra 2001 (se kilder), på 150 millioner solgte tegneserier per år, men interessen og købelysten faldt derefter drastisk. Det sendte i 1996 Marvel Comics på fallittens rand. Løsningen på Marvels økonomiske problemer viste sig at være filmindustrien i Hollywood.

I artiklen ”Ground Zero”, der er bragt i tidsskriftet Rackam (se kilder), beskrives det, hvordan terrorangrebet den 11. september sendte chokbølger gennem hele det amerikanske samfund. I tegneserieverdenen var Marvel hurtig til at reagere på det nye verdensbillede og udsendte hæfterne ”Heroes” og derefter ”A Moment of Silence”. Her blev fokus rettet mod angrebets ofre og begivenhedernes virkelige helte: New Yorks politi- og brandmænd. D. C. fulgte efter med dobbeltudgivelsen ”September 11 – Stories to Remember”, hvor det lykkedes at samle mange af branchens bedste kræfter bag et fælles projekt.

     Mens salget af superheltetegneserierne oplevede et fald i disse år, opdagede forlagene en sand guldgrube i filmatiseringen af deres eget bagkatalog. For eksempel Christopher Nolans filmtrilogi om Frank Millers fortællinger om Batman som ”The Dark Knight” og en række film om Superman, Spider-Man og X-Men. Samtidig har flere nyfortolkninger af de klassiske helte set dagens lys. For eksempel Grant Morrison og Frank Quietlys Superman serie fra 2005.

I de senere år er superheltegenren blevet genoplivet, ikke mindst takket være de mange populære filmatiseringer. Ifølge artiklen ”Spider-Man: no longer the US’s favourite comic book hero?” (se kilder) har billetsalget i biograferne haft en stor indflydelse på, hvilke superhelteudgivelser der opnår succes hos forlagene. Således forsøger forlagene sig i stigende grad med stort anlagte filmatiseringer af både kendte og mindre kendte superhelteserier såsom filmene om Avengers og X-Men.

Der udgives i dag en vildtvoksende jungle af superhelteserier i USA med forlagene D. C. og Marvel Comics som de dominerende aktører. I dag udkommer blandt andet følgende udgivelser regelmæssigt på det amerikanske marked, ifølge forlagenes officielle hjemmesider (se kilder):

• Superman: “Superman” (og flere andre titler) 
• Batman: “Batman” (og flere andre titler) 
• Wonder Woman: “Wonder Woman” 
• Spider-Man: ”Amazing Spiderman” (og flere andre titler) 
• Hulk: “The Incredible Hulk” 
• Fantastic Four: “Fantastic Four” 
• X-Men: ”X-Men” (og flere andre titler)

     De enkelte superhelte kan optræde i flere forskellige udgivelser på samme tid, og superheltene kan komme på besøg i forlagets andre superhelteblade. Endelig sker det med mellemrum, at de to amerikanske forlag arbejder sammen om en fælles udgivelse, hvor de lader superheltene krydse grænsen mellem forlagene. Dette kaldes et ’superhero crossover’ og blev med stor succes forsøgt i 1976, hvor Superman (fra D. C.) mødte Spiderman (fra Marvel Comics). Derfor har man flere gange gentaget dette.

• Civilt navn: Kal-El (hans navn på planeten Krypton), Clark Joseph Kent (hans navn på Jorden) 
• Vægt: 102 kilo 
• Højde: 196 centimeter 
• Hårfarve: Sort 
• Beskæftigelse: Journalist for avisen ’The Daily Planet’ 
• Opererer i: Metropolis 
• Skaber: Jerry Siegel og Joe Shuster 
• Forlag: National Periodical Publications, senere kendt som D. C. 
• Debut: ”Action Comics” #1, der udkom i juni 1938

     Som en forældreløs overlevende fra den tilintetgjorte planet Krypton blev den spæde Kal-El sendt mod Jorden i en raket, der slog ned ved byen Smallville i den amerikansk stat Kansas. Her blev han adopteret af parret Jonathan og Martha Kent, der døbte ham Clark. Opvæksten i det lille samfund betød, at den unge Clark udviklede en stærk følelse af moralsk ansvar over for andre i samfundet. På samme tid sørgede Solens stråler for, at cellerne i hans krop blev ladet med uanet styrke og energi.

• Civilt navn: Bruce Wayne 
• Vægt: 95 kilo 
• Højde: 194 centimeter 
• Hårfarve: Sort 
• Beskæftigelse: Industriejer, filantrop 
• Opererer i: Gotham City 
• Skaber: Bob Kane 
• Forlag: D. C. 
• Debut: “Detective Comics” #27, der udkom i maj 1939

     Der er mange indbyggere i Gotham City, der mener, at historierne om Batman kan regnes for eventyr og opspind. Men Bruce Wayne, der er Batmans ansigt i den virkelige verden, ved kun alt for godt, at der er tale om kolde realiteter. Siden han så sine forældre blive myrdet i byens berygtede ’Crime Alley’, har han stræbt efter fysisk og mental topform i sin evige kamp mod byens kriminelle.

• Civilt navn: Prinsesse Diana 
• Vægt: 64 kilo 
• Højde: 186 centimeter 
• Hårfarve: Sort 
• Beskæftigelse: Ambassadør, lærer 
• Opererer i: New York og Themyscira 
• Skaber: William Moulton Marston 
• Forlag: D. C. 
• Debut: “All Star Comics” #8, der udkom i december 1941

     Wonder Woman er kendt som Diana, tidligere prinsesse for amazonkrigerne fra Themyscira. Hun er den reinkarnerede ånd af et barn, der døde i sin mors mave for næsten 30.000 år siden. Hendes særlige evner er en gave, som Diana har fået fra en række græske gudinder.

• Civilt navn: Peter Parker 
• Vægt: 75 kilo 
• Højde: 183 centimeter 
• Hårfarve: Brun 
• Civil Beskæftigelse: Lærer 
• Opererer i: New York 
• Skaber: Stan Lee og Jack Kirby 
• Forlag: Marvel Comics 
• Debut: ’”Amazing Fantasy” #15, der udkom i august 1962

     Et bid fra en edderkop, der havde været udsat for radioaktiv stråling, gav den unge universitetsstuderende Peter Parker en håndfuld fantastiske kræfter. Da en indbrudstyv dræbte hans elskede onkel Ben, svor Peter at ville bruge sine evner i kampen for at beskytte sine medmennesker mod verdens kriminelle.

• Civilt navn: Robert Bruce Banner 
• Vægt: 58 kilo som Banner / 472 kilo som Hulk 
• Højde: 180 centimeter som Banner / varierende som Hulk 
• Hårfarve: Brun som Banner / grøn som Hulk 
• Civil beskæftigelse: Arbejdsløs, tidlige atomfysiker 
• Opererer i: Mobil 
• Skaber: Stan Lee og Jack Kirby 
• Forlag: Marvel Comics 
• Debut: ”Incredible Hulk”, der udkom i maj 1962

     Doktor Robert Bruce Banner blev ved et uheld fanget midt i et atomsprængningsforsøg og udsat for en enorm dosis gammastråling. Det medførte store forandringer i kroppens cellestrukturer. Under stort fysisk eller mentalt pres bliver han forvandlet til den fysiske udgave af doktorens undertrykte raseri: Hulk – det stærkeste menneskelignende væsen, der nogensinde har gået på Jordens overflade.

• Civilt navn: Steven Grant Rogers 
• Vægt: 109 kilo 
• Højde: 194 centimeter 
• Hårfarve: Blond 
• Civil beskæftigelse: Ingen 
• Opererer i: New York 
• Skaber: Joe Simon og Jack Kirby 
• Forlag: Marvel Comics 
• Debut: ”Captain America Comics” #1, der udkom i marts 1941

     I 1940, mens USA forberedte sig til krig, meldte en ung, skrøbelig mand ved navn Steve Rogers sig til et videnskabeligt eksperiment. Eksperimentet omskabte Rogers til et fysisk pragteksemplar: den amerikanske supersoldat. Captain America kæmpede mod nazister, indtil en mystisk ulykke sendte ham i en form for koma, der varede i årtier. Da han endelig kommer til sig selv, har han meget svært ved at finde sig til rette i den nye tid, men er stadig meget fokuseret på at bekæmpe verdens ondskab.

Til rækken af superhelte kommer adskillige superheltegrupper. Blandt de mest kendte grupper er Fantastic Four. Gruppens medlemmer er:

• Franklin Richard (alias Mr. Fantastic) 
• Jonathan Storm (alias The Human Torch) 
• Sue Storm Richards (alias Invisible Woman) 
• Benjamin Grimm (alias The Thing) 
• Skaber: Stan Lee og Jack Kirby 
• Forlag: Marvel Comics 
• Debut: ” Fantastic Four” #1, der udkom i november 1961

Denne gruppes nøjagtige sammensætning varierer. Centrale medlemmer af gruppen er:

• Charles Xavier (alias Professor X) 
• James Howlett (alias Wolverine) 
• Scott Summers (alias Cyclops) 
• Ororo Munroe (alias Storm) 
• Jean Grey (alias Phoenix) 
• Kurt Wagner (alias Nightcrawler) 
• Skaber: Sten Lee og Jack Kirby 
• Forlag: Marvel Comics 
• Debut: ”The X-Men” #1, der udkom i november 1963

Det var barske tider for superheltene i slutningen af 1990'erne, og det fik forlagene til at spejde i nye retninger. Løsningen på de økonomiske problemer, som både D. C. og især Marvel Comics befandt sig i, lå gemt i filmens verden.

     Tv og film var ikke fremmed for superheltene og deres bagmænd. Allerede i 1966 var D. C. på banen med "Batman: The Movie", hvor skuespilleren Adam West spillede rollen som den kappeklædte hævner. Ifølge artiklen "Superhelte - den nye eskapisme" i Politiken fra 2004 (se kilder) regnes filmen "Superman" fra 1978 stadig for en af de bedste filmatiseringer af superhelteuniverset. I 1989 havde Tim Burtons film "Batman" premiere, og den blev et stort hit. Den var med til at øge interessen for superhelteserierne, der ellers havde oplevet en ret mager periode. "Batman" fik derfor tre fortsættelser gennem 90'erne - dog af varierende kvalitet. 90'erne betød også et filmgensyn med tegneseriefigurerne The Flash, Judge Dredd og Fantomet.

     I 1998 kom en film med vampyrdræberen Blade, der stammer fra Marvel Comics' superhelteunivers..

Marvel stod også bag superheltene i Bryan Singers film ”X-Men” fra 2000, som fik stor succes. Ifølge artiklen ”De moderne superhelte” i Politiken fra 2001 (se kilder) endte indtjeningen på godt 4 milliarder kroner. Dette betød, at der i 2003 blev indspillet en ”X-Men 2” og en biografversion af The Incredible Hulk (instrueret af Ang Lee). Sam Raimis første film om ”Spiderman” fra 2002 havde også stor publikumssucces. Ifølge artiklen ”Superhelte – den nye eskapisme” i Politiken fra 2004 (se kilder) solgte filmen 433.000 billetter i Danmark. ”Spiderman 2” havde premiere i 2004, og ifølge samme artikel indtjente filmen 277 millioner dollar (knapt 1,7 milliarder kroner) i løbet af de første fjorten dage, den blev vist i biograferne. I Danmark lokkede filmen 256.000 mennesker i biografen i løbet af de første to uger. Siden 2005 er de tre uhyre populære film om Batman som ”The Dark Knight” udkommet. Ifølge det amerikanske finansmagasin Forbes indtjente filmene ”The Dark Knight” og ”The Dark Knight Rises” mere end 2 milliarder dollars tilsammen på verdensplan (se kilder). Marvel Comics er sprunget med på filmbølgen i stor stil med flere film om Iron Man, Thor, Captain America og The Avengers.

Tegneserieeksperten Morten Søndergård ser tre hovedårsager til, at superheltefilmene går som varmt brød i disse år. I artiklen "Superhelte - den nye eskapisme" i Politiken 2004 (se kilder) siger Søndergård:

• I dag har filmmagerne nået et så højt teknologisk niveau, at eventyrene kan skildres på en overbevisende måde. Det kunne man ikke gøre for 30 år siden. 
• Populært sagt har man formået at få verdens bedste skuespillere til at medvirke i noget, der på sin vis ofte er en slags B-film. 
• Folkene, der tager beslutningerne i de store filmselskaber, og instruktørerne bag superheltefilmene er en generation, der er vokset op med disse tegneserier. De ser nu chancen for at realisere deres ungdoms heltedrømme på det store lærred.

Lige siden den første superhelteserie så dagens lys, har man fra mange sider betegnet dem som et flygtigt fænomen, der inden længe ville gå i sig selv igen. Det fortæller forfatteren og kulturjournalisten Bo Green Jensen i radioindslaget "Fra Pippi til Stephen King" (se kilder). Men i dag er superheltene meget populære - ikke mindst som biografstjerner.

     Green Jensen peger på en mulig forklaring på superheltenes vedholdende succes: Serierne rummer nemlig mulighed for en stor portion læseridentifikation. Drenge i alle aldre har i superheltenes univers mulighed for at identificere sig med en stærk og retfærdig mand, der tager sagen i egen hånd og retter op på samfundets uretfærdigheder.

     Superheltene bliver ved med at holde interessen fanget. Forstærket af superskurkenes mellemkomst rummer superheltens figur og aktivitet, ifølge Green Jensen, kimen til en moderne mytologi. Deres tilbagevendende konfrontationer med de faste superskurke bliver til kampe med et nærmest episk tilsnit. I seriernes skildring af det rigtig godes kamp mod det rigtige onde findes det stof, som moderne myter er gjort af.

Ifølge artiklen ”Superhelte – den nye eskapisme” i Politiken fra 2004 (se kilder) har de senere års ændring fra seriehæfternes små firkanter til det store lærred været en kommerciel kæmpesucces for superheltene. Filmens mere traditionelle actionhelte som Bruce Willis, Arnold Schwarzenegger, og Vin Diesel, har fået hård konkurrence.

     I samme artikel giver filmforskeren og superheltefilmelskeren Rikke Schubart sit syn på dagens tilsyneladende umættelige appetit på superhelte på celluloid. Schubart peger på, at ovenpå en tid med meget grumset realisme, eksempelvis i form af Dogmefilmene, søger biografpublikummet i dag tilbage mod en verden, der domineres af det eventyrlige og har klare og ukomplicerede skillelinjer mellem godt og ondt:

     ”Der er ingen tvivl. Det hele er meget enkelt og udtryk for en tryghedssøgen tilbage mod barndommens oprigtighed og en flugt fra voksenlivet. Det er et teenageunivers. Men det er en verden, som også folk, der har forladt barneværelset, sagtens kan identificere sig med. Moderne mennesker lever i en tid, hvor verdens problemer rykker tættere og tættere på. Tv bringer konflikterne ind i vores dagligstuer, og det udløser et behov for at trække sig tilbage til et mere simpelt liv, hvor man kan lade sig underholde uden at skulle tage stilling til komplicerede problemer”.

     Samtidig mener Schubart, at tidens superheltefilm står i stærk kontrast til 1980’ernes actionfilm. Denne periodes ”Rambo”- og ”Rocky”-film tog nemlig afsæt i virkelighedens verden, nemlig i Vietnamkrigen og i konflikten mellem USA og Sovjetunionen:

     ”De var på en måde lige så banale som nutidens superheltefilm, men de skabte trods alt debat og blev endog forbudt i visse lande. Superheltefilmene er langt mere uforpligtende og skaber ikke samfundsdebat”.

Superhelte på film og i blade er typisk ikke kun samfundsrevsende. Ifølge Ekstra Bladets filmanmelder Jonna Gade spiller de en anden væsentlig rolle, idet nutidens bølge af superheltefilm udfylder en vigtig moralsk funktion. I artiklen ”Superhelte – den nye eskapisme” i Politiken fra 2004 (se kilder) fremhæver Gade Spiderman som et eksempel på et smukt idol og udtaler:

     ”Spiderman er jo en god helt, og moralen er i orden […] og især på det moralske område synes jeg nok, det halter gevaldigt i mange andre film”.

     Ifølge Gade rammer superheltefilmene dermed en tone i tiden: ”Jeg tror, filmmagerne er nødt til at søge over i det eventyrlige, når verden omkring os er så brutal”.

     Samtidig er Gade ikke bange for, at bølgen af film om superhelte luller publikum ind i en glansbilledagtig drømmeverden, hvor forholdet mellem godt og ondt er langt mere banalt og ukompliceret end i virkeligheden: ”Jeg har tiltro til, at folk sagtens kan finde vej gennem de eventyrlige overdrivelser og se de gode ting”.

Afgørende for en superhelts vedvarende popularitet og fascinationskraft er tilstedeværelsen af en eller flere superskurke, der kan matche superheltens styrke. I de første år kæmpede superhelte mod miljøsyndere og social uretfærdighed, men da disse ideer var opbrugte, og almindelige mennesker ikke gav nok modstand, opfandt man superskurke. Blandt de mest kendte og interessante superskurke er:

• Lex Luthor (Supermans ærkefjende) 
• Jokeren, Pingvinen, Gækkeren (superskurke fra Batmans verden) 
• Doktor Octopus, Den Grønne Goblin (to af Spider-Mans ærkefjender) 
• Doktor Doom (superskurken fra Fantastic Fours verden)

     Om superskurkenes afgørende betydning for hele superhelteuniverset udtaler Morten Søndergård i radioindslaget ”Den gode superskurk” (se kilder):

     ”Enhver helt har brug for en god skurk. En superhelt er ikke rigtig noget uden en god superskurk. De fleste superskurke er betydeligt mere interessante end heltene”.

     Søndergård peger på Batman, der har et farvestrålende galleri af superskurke. Især er det Jokeren, der tiltrækker sig opmærksomhed. Jokeren er rablende psykopat og derfor indlagt på et sindssygehospital, hvorfra han indimellem flygter for at begå sine bestialske forbrydelser. Denne figur er fascinerende for læseren, da han rummer mange sider, som man tilsvarende kan genfinde i Batman. De er med deres mørke, forpinte og hævngerrige personligheder så at sige to sider af samme mønt. Tilfældet har betydet, at Batman befinder sig på det godes side, mens Jokeren er havnet på det ondes. Men måske kunne det ligeså godt være omvendt.

     En anden dragende superskurk er, efter Søndergårds mening, Doktor Doom fra Fantastic Fours serie. Doktor Doom er diktator i det lille, østeuropæiske land Latveria, som han styrer med jernhånd. Ifølge Søndergård er han noget nær den ultimative superskurk: En livsfarlig, psykopatisk idealist, som vil tilrane sig verdensherredømmet – for verdens egen skyld! Verden har nemlig bedst af at blive regeret efter Dooms ubarmhjertige principper. Søndergård påpeger, at Doktor Doom-figuren tydeligvis har tjent som inspiration for instruktøren George Lucas, da han skulle skabe ”Star Wars”-universets egen superskurk, Darth Vader.

     Journalisten Jakob Lisbjerg, der har produceret en række radioindslag om superhelte for DR P1 (se kilder), opsummerer superskurkenes vitale betydning for sammenhængen og fremdriften i superheltenes verden:

     ”De virker som det modstykke til superhelte, der dels giver historien action, dels giver den et skær af myte. De gode kræfter mod de onde kræfter”.