Spiseforstyrrelser

Artikel type
faktalink
journalist cand.mag. Karina Søby Madsen, iBureauet/Dagbladet Information. 2009. Opdateret af stud.mag. Katrine Malthe. April 2013. Opdateret af stud.mag. Katrine Malthe. April 2013.cand.mag. Maria Høher-Larsen. Januar 2016
Main image
Den svenske kronprinsesse, Victoria (th) led som yngre af anoreksi. Her er hun fotograferet ved et selskab i Stockholm i 1997.
Den svenske kronprinsesse, Victoria (th) led som yngre af anoreksi. Her er hun fotograferet ved et selskab i Stockholm i 1997.
Foto: Ulf Palm / Scanpix

Sultekure, provokerede opkastninger og overspisning. Konstant fokus på vægt og dyrkelse af kroppens udseende. En spiseforstyrrelse er en alvor psykisk sygdom. I Danmark lider omkring 75.000 af en spiseforstyrrelse, særligt unge kvinder. Anoreksi er den alvorligste af lidelserne og fører hyppigt til dødsfald, selvom der ifølge Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade ikke findes specifikke tal.

Ud over anoreksi dækker betegnelsen spiseforstyrrelser over bulimi og overspisning. Selvom de ikke nær så ofte som anoreksi har en dødelig udgang, er disse spiseforstyrrelser alvorlige for både de mennesker, der lider af dem, og for de pårørende.

Man er også begyndt at tale om en ny beslægtet lidelse, der hedder ortoreksi, som er en persons tvangsmæssige besættelse af sund mad og motion. Eller megareksi, som især er en tvangstanke hos mænd om at være for små og derfor trænes musklerne til overstørrelse.

Introduktion til spiseforstyrrelser

Hvad er spiseforstyrrelser?

Begrebet spiseforstyrrelser er en samlebetegnelse for flere beslægtede psykiatriske sygdomme, som har det til fælles, at patienterne har et forstyrret forhold til mad, deres vægt og deres krop. Ifølge rapporten "Et liv til forskel" (se kilder) fordeler de omkring 75.000, der lider af en spiseforstyrrelse, sig således:

· Anorexia Nervosa, også kaldet anoreksi eller nervøs spisevægring:  ca. 5.000 personer 

· Bulimia Nervosa, også kaldet bulimi eller nervøs overspisning: ca. 30.000 personer.  

· Binge-Eating Disorder, også kaldet overspisning eller tvangsspisning: ca. 40.000. 

Hvad er årsagen til spiseforstyrrelser?

Ifølge rapporten “Spiseforstyrrelser – anbefalinger for organisation og behandling” (se kilder) er der ikke enighed om årsagerne til, at en person udvikler spiseforstyrrelser, men man kan opdele årsagerne i tre kategorier: 

· De sociokulturelle forhold: Vor kultur har stort fokus på krop, og normerne for en attraktiv krop er snævrere for kvinder end mænd. Det er blandt andet derfor, at der er flest kvinder blandt de spiseforstyrrede. Den slanke kvindekrop ses ikke kun som et skønhedsideal, den opfattes også som et udtryk for selvkontrol og karakterstyrke. Når de unge er usikre og identitetssøgende, kan en overdreven fokus på krop og udseende være en væsentlig faktor for personens værdi, og det kan forstærke usikkerheden og ødelægge selvbilledet. At der er flest kvinder blandt de spiseforstyrrede, kan undersøgelsen “Unges (mis)trivsel” fra 2002(se kilder) desuden forklare. I undersøgelsen giver 40 procent af de unge (15-19 årige) udtryk for, at de inden for det sidste år har haft alvorlige problemer, og at de har haft brug for professionel hjælp. Der er langt flere piger end drenge, som giver udtryk for, at de har problemer, og samtidig angiver mere end dobbelt så mange piger end drenge, at de ikke har søgt hjælp. 

· Familieforhold: Tidligere teorier byggede på, at anoreksi var forårsaget af bestemte mønstre i familien, men det kan ikke bekræftes af undersøgelser. Det har dog vist sig, at fokus på slankekure i familien, forstyrret forhold til mad og krop, spiseforstyrrelser i familien eller kritiske kommentarer fra familien om ens vægt og udseende øger risikoen for udviklingen af bulimi og anoreksi. Desuden øger det risikoen for udvikling af bulimi og overspisning, hvis der i den nærmeste familie er tilfælde af depression eller alkoholmisbrug, eller hvis en person har oplevet psykisk omsorgssvigt og seksuelle eller fysiske overgreb.  

· Individuelle forhold: Undersøgelser viser, at perfektionisme ofte er forbundet med anoreksi og til en vis grad også med bulimi, mens usikkerhed, negativt selvbillede og få nære venner øger risikoen for alle tre spiseforstyrrelser. Ifølge bogen “Spiseforstyrrelser” (se kilder) er der øget risiko for, at en person udvikler en spiseforstyrrelse, hvis han eller hun føler sig anderledes, kommer tidligt i puberteten, bliver mobbet, mister et familiemedlem eller oplever stress.
Desuden er der ifølge pjecen ”Information om spiseforstyrrelse hos børn, unge og voksne”, udgivet af Region Midtjylland Psykiatri 2014 (se kilder), en arvelig tendens blandt patienterne til en særlig sårbarhed. Sårbarheden kan medføre, at personerne reagerer stærkere på utrygge situationer, som for eksempel forældres skilsmisse eller mobning i skolen, og en spiseforstyrrelse kan være et udslag af en sådan reaktion.

Anoreksi

Hvad er anoreksi?

Anorexia Nervosa er den fulde latinske betegnelse for nervøs spisevægring. Navnet refererer til, at anorektikeren er sygeligt angst for at være for tyk, og at vedkommende har et helt urealistisk syn på sin egen krop. Det er en del af anoreksien, at patienten mangler selverkendelse i forhold til sygdommen, og derfor ikke mener, at den lave vægt er et urealistisk mål. Det fremgår af ”Information om spiseforstyrrelser hos børn, unge og voksne (se kilder). Uanset, hvor tynde anorektikerne bliver, så føler de sig alligevel for tykke. Det er desuden kendetegnende for anorektikere, at de er voldsomt optagede af mad, så deres tanker konstant kredser om det. I rapporten “Spiseforstyrrelser – anbefalinger for organisation og behandling” (se kilder) hedder det: “De centrale problemer med anoreksi er en intens optagethed af vægt og udseende, en stærk vægring mod almindelig fødeindtagelse, angst for at stige i vægt og hårdnakket benægten af tilstandens alvor og den lave vægts indflydelse på almentilstanden.”

I samme rapport hedder det, at diagnosen anoreksi kan stilles, når følgende er opfyldt:

· Vægttab på mindst 15 procent af normalvægten, eller et BMI på mindre end eller lig med 17,5 kilo per kvadratmeter

· Intens frygt for at opretholde selv en normal kropsvægt, der giver sig udslag i selvinduceret vægttab ved at undgå ‘fedende mad’ eller ved at tvinge sig til at kaste op, misbrug af laksantia, umådeholden motion, anvendelse af appetithæmmende midler og diuretika

· Forstyrret kropsopfattelse og -billede. Den unge føler sig tyk på trods af undervægt

· Forsinket pubertetsudvikling. Efter puberteten, ophør af menstruation 

Hvor længe har man kendt til anoreksi?

Anoreksi er ikke et nyt fænomen. Historien kan give flere eksempler på kvinder, der har lidt af anoreksi. Blandt andet den portugisiske kongedatter Wilgefortis (o. 1000 f.Kr.) og den hellige Catherina af Siena (1347-1380). I middelalderen havde den selvvalgte faste ud fra religiøse motiver et sådant omfang, at man ligefrem taler om anorexia mirabilis – altså hellig anoreksi.

I 1694 omtaltes anoreksi for første gang som en sygdom af den engelske læge Richard Morton, men først i 1874 blev den navngivet af hans kollega William Gull.

Man kan læse mere om anoreksi historisk set i bøgerne “Kroppens tyranni. Om anoreksi, bulimi og andre spiseforstyrrelser” og “Anorexia og Bulimia nervosa og hypnose fødselstraume korttids analytisk hypnoterapi. Teori, praksis og opgørelse” (se kilder). 

Hvem får anoreksi?

Anoreksi kan ramme alle mennesker, men rammer særligt piger og unge kvinder i alderen 12-24 år. Det fremgår af Region Midtjyllands pjece ”Information om spiseforstyrrelser hos børn, unge og voksne” (se kilder). Psykiatrifonden skriver i deres månedsblad fra februar 2012 (se kilder, artikel skrevet af Susanne Lunn), at mindst 3 % af unge kvinder får eller har haft bulimi, mens tallet for anoreksiramte er ca. 1 %. Artiklen fastslår desuden, at mellem 85-90 % af Danmarks 5000 anorektikere og 30.000 bulimikere er unge kvinder mellem 14-25 år.

Der er ingen aktuelle danske tal om mænd og anoreksi, men en norsk undersøgelse fra 2008 angiver ifølge artiklen “Flere mænd har et sygt forhold til mad” (se kilder), at der er en stigende tendens til, at både helt unge drenge og voksne mænd får anoreksi. Ph.d. Simon Sjørup siger i samme artikel, at årsagen er, at det ikke længere er nok for mænd at sørge for indtægten til familien, men at de nu skal være attraktive på mange forskellige fronter.
Af en artikel i Jyllands-Posten fra 10. januar 2013 under overskriften ”Ny kampagne sætter fokus på drengene” (se kilder) fremgår det, at Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade lancerer en ny kampagne, der fremhæver drenge, som lider af spiseforstyrrelser. Drenge og mænd med denne lidelse er hidtil ofte blevet overset, da det statistisk oftest er kvinder, der rammes af anoreksi og bulimi. ”Vi ved at drengene er derude, men de henvender sig ikke. Nu skal der fokus på dem, så deres lidelser bliver lige så accepterede.” Jyllands-Posten citerer her Steen Andersen, som er generalsekretær i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade. Eksperter vurderer desuden, ifølge Jyllands-Posten, at flere tusind drenge i Danmark lider af en spiseforstyrrelse. 

Hvordan udvikler anoreksi sig?

Ifølge rapporten “Spiseforstyrrelser – anbefalinger for organisation og behandling” (se kilder) starter anoreksi typisk med en slankekur. Men når det første mål er nået, sætter anorektikeren et nyt og lavere mål for sin vægt. I stedet for at begynde at spise almindeligt, fortsætter anorektikeren altså med at tabe sig i vægt. Ved siden af, at anorektikeren kontrollerer sin mad, så er vedkommende ofte også overdrevent fysisk aktiv, og desuden anvender hun eller han også afføringsmidler, vanddrivende medicin eller selvgenererede opkastninger med det formål at tabe sig. Et andet kendetegn er, at anorektikeren helst spiser alene, kun indtager få mængder, men til gengæld bruger lang tid ved bordet og ofte ’roder’ med maden.  

Hvad er anorektikerens kropslige symptomer?

Hvis en person bliver anorektisk, inden puberteten er afsluttet, bliver vedkommende hæmmet i sin vækst og udvikler en række symptomer:

· Hormonelle forstyrrelser med nedsat eller manglende produktion af kønshormoner

· Nedsat kønsdrift og udebleven menstruation hos piger

· Nedsat kønsdrift og impotens hos drenge

· Nedsat knoglemineralisering med efterfølgende knoglesmerter

· Lavt stofskifte, hvilket igen medfører:

· Lav kropstemperatur

· Tør hud

· Forstoppelse

· Lav puls

· Lavt blodtryk

· For at kompensere for den lave kropstemperatur får anorektikeren ofte vækst af dunhår i ansigtet og på ryggen.

· Langvarig sult kan endvidere medføre skader på en række organer, for eksempel hjerte, muskler og hjerne.

Informationerne er hentet fra rapporten “Spiseforstyrrelser – anbefalinger for organisation og behandling” (se kilder). 

Hvad er anorektikerens psykiske symptomer?

Ifølge rapporten “Spiseforstyrrelser – anbefalinger for organisation og behandling” (se kilder) er det mest udtalte psykiske symptom, at anorektikeren har en forvrænget kropsopfattelse og en manglende erkendelse af at være syg og have behov for behandling. Anorektikeren har høje præstationskrav til sig selv og et behov for kontrol, som øges i takt med vægttabet, således at anorektikeren med tiden vil kontrollere alt – for eksempel kalorieindtag, skolearbejde og motion. Udsultningen medfører ofte koncentrationsbesvær, indlæringsvanskeligheder, irritabilitet og tristhed. Hun/han er uglad, har ringe selvtillid og kan udvikle egentlig depression med medfølgende selvmordstanker.  

Hvordan behandles anorektikere?

Ifølge rapporten “Spiseforstyrrelser – anbefalinger for organisation og behandling” (se kilder) benyttes følgende behandlingstilbud: 

· Psykoterapi benyttes på forskellig vis til behandling af anoreksipatienter, men der er ikke foretaget nogen fyldestgørende undersøgelse af effekten. I Danmark benyttes især individuel terapi og gruppeterapi. Sidstnævnte skal man dog passe på med i den akutte fase, idet man risikerer, at patienterne konkurrerer med hinanden om at være den tyndeste. Familieterapi har vist sig effektiv overfor børn og unge. 

· Psykofarmakologisk behandling har ikke vist sig effektivt på anorektikere. Det anbefales dog, at den benyttes, hvis patienten stadig lider af depression, angst eller OCD, når reernæring er opnået. 

· Reernæring kan forebygge varige organskader, hvis behandlingen starter i tide og gennemføres. Det er vigtigt at få anorektikeren til at opnå en normal vægt. Vægtøgningen sker typisk hurtigere ved indlæggelse, men det er ikke bevist, at behandling er bedre under indlæggelse end ved kontinuerlige besøg på behandlingsklinikker.  

I rapporten anbefales det desuden, at anoreksipatienter har mulighed for at blive behandlet både ambulant, i dagshospital og under indlæggelse, og at det lavest mulige niveau, der har effekt, bør vælges. Det anbefales desuden, at der indgås en behandlingskontrakt med patienten. Især hos de unge patienter er familieforholdene en vigtig del af behandlingen på lige fod med spisemønstret, og forældrene gøres ofte til en stor del af behandlingsprocessen, der i forhold til måltiderne typisk foregår i hjemme. 
I en ny rapport fra 2012 ”Et liv til forskel” (se kilder) fra Danske Regioner anbefales en specialisering inden for området som en del af den vigtige behandling. Det er vigtigere, at en patient får den rigtige behandling af uddannede specialister, end at patienten sendes til et behandlingssted i sit nærområde, skrives der under overskriften ”Specialisering – et nyt tankesæt i specialpsykiatrien”.  

Senest er der kommet nye tiltag til behandling af spiseforstyrrelser fra Sundhedsstyrelsen, der bevilger 40 mio. kr. til projektet at styrke indsatsen overfor personer med spiseforstyrrelser. Projektet forløber i perioden 2012-2015 og skal dels indhente erfaringer omkring sygdommen Binge Eating Disorder (overspisning) og dels udvide kapaciteten overfor patienterne, der behøver behandling for spiseforstyrrelser. Se uddybende på Sundhedsstyrelsens hjemmeside under ”Styrkelsen af indsatsen over for personer med spiseforstyrrelser” (se kilder).  

I en rapport – ”Kommunernes tilbud til personer med spiseforstyrrelser eller selvskade” – udarbejdet af Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade i februar 2013 (se kilder), konstateres det, at mindre end hver fjerde kommune har tilbud om specialbehandling for personer, der bliver behandlet for spiseforstyrrelse.  

Hvad er effekten af behandling på anorektikere?

Patienthåndbogen (se kilder) kan pr. 31-03-2011 oplyse, at ca. halvdelen af de anoreksiramte bliver raske, men ca. 2/3 vil forsat bekymre sig om mad og vægt. 40 % vil senere hen udvikle bulimi, hvor de overspiser og dernæst kaster op. En femtedel af anorektikerne får det slet ikke bedre, skriver Lars Vedel Kessing i Patienthåndbogen.

Den gennemsnitlige sygdomsvarighed er på 3-6 år. I rapporten “Ten-year follow-up of anorexia nervosa: clinical course and outcome” (se kilder) refereres en undersøgelse af anoreksipatienters helbredelse, der viser, at:

· en fjerdedel af patienterne vil være raske efter 10 år,

· en fjerdedel vil være normalvægtige og menstruerende trods fortsat unormale spisevaner,

· 43 procent vil have betydelige vægt- og menstruationsforstyrrelser,

· 7 procent vil være døde.

Efter 20-30 år er dødeligheden på 15-18 procent. Dødsårsagen er hovedsageligt underernæring og selvmord.