Skateboarding som kulturelt fænomen og industri

Hvad kendetegner skate-industrien?

Skateboarding er blevet en stor industri med enorm omsætning, hvor professionelle skatere kan leve af at skate. Men det er vanskeligt at komme med et præcist bud på, hvor mange skatere der findes på verdensplan. På hjemmesiden skateboardershq.com (se kilder) anslås det, at 85 millioner mennesker skater på verdensplan. Ifølge artiklen “Esports should follow skateboarding’s lead to going mainstream“ (se kilder) har et andet markedsanalysebureau, Technavio anslået, at der er omkring 11 millioner skatere i verden. Måske det reel tal befinder sig et sted i mellem.

Hvad er proskatere?

Skatere, der virkelig stikker af fra mængden på grund af teknisk snilde, kreativitet og skubben til grænserne, kan blive proskatere, altså professionelle skatere. De forskellige brands forsyner de professionelle skatere med boards og tøj og betaler dem for at bruge tøjet og grejet ved så mange lejligheder som muligt.

De fleste professionelle skatere har et såkaldt signaturbræt – et skateboard med deres autograf og et grafisk design på, som den professionelle har valgt.

Listen af kendte skatere er lang, og hvem de kendteste er, afhænger af, hvem man spørger. Men nedenfor er en håndfuld eksempler af meget berømte skateboardere gennem tiderne:

  • Tony Hawk, også kendt fra spillet THPS
  • Rodney Mullen fra den legendariske Bones Brigade
  • Bam Margera, også kendt fra tv-serien Jackass
  • Leticia Bufoni, en brasiliansk kvinde
  • Elissa Steamer, kendt som den første kvindelige pro-skater
  • Danske Rune Glifberg, der vandt guld ved X-Games i 2008 og 2009.

Hvad er skate-videoer?

Et andet træk ved skateboardindustrien er, at skateboardfirmaer producerer film med deres respektive teams og lægger dem på nettet. Teamene består af professionelle skatere, og filmene kan ifølge hjemmesiden da.wikipedia.org (se kilder) have store budgetter. At øve, udvikle nye tricks og optage trickene på film er grundlæggende træk ved skaterkulturen. For mange unge talenter kan dette være et led i forsøget på at blive opdaget, få sig en sponsor og blive proskater.

Det er ifølge Wikipedia ofte skateboard-firmaer, men også uafhængige skateboard-butikker, skater-blade, hjemmesider og individuelle skatere, der laver skate-videoer. Der er ofte et soundtrack bestående af punk, alternativ rock og hiphop lagt ind.

Hvad kendetegner skater-subkulturen?

Ifølge artiklen “Flying-through-the-air Magic: Skateboarders, Fashion and Social Identity” (se kilder) kan man definere skaterkulturen som en subkultur.

Subkulturer fungerer indenfor en større kultur, men skiller sig ud i høj nok grad, til at man kan sætte grænser op mellem subkulturen og det omgivende samfund.

Fordi skating kan defineres på mange måder – en kunstform, en hobby, en sport, en transportform, en livsstil – er det en stående diskussion, hvad der udgør skaterkulturens essens.

Ifølge artiklen “Skating – en livsstil mellem sport og leg” (se kilder) kan skating ses som en kropslig fortælling om en særlig livsstil. Via valg af skate-stilarter og skateboardmærker, bestemte tøjstile, musiksmag, attitude og terminologi (altså teknisk sprog og/eller slang) kan skateren opbygge en fortælling og en unik og individuel social identitet, der afgrænser denne fra det omgivende samfund samtidig med, at der markeres et tilhørsforhold til skaterkulturen.

Skaterkultur er meget lokal og global på samme tid. Global, fordi trends fra andre lande, navnlig USA, flyder globalt via magasiner og internettet. På den måde får skatermiljøer i mange lande og storbyer adgang til de samme trends, så snart de opstår. Lokal, fordi alle steder har deres egne specifikke skaterhistorier i form af steder, lokale skaterhelte og stile.

Man kan kalde skater-subkulturen en mandsdomineret subkultur, idet analysebureauet Grandview Reserach ifølge skateboardershq (se kilder) anslår, at 23,9% af skatere er piger eller kvinder, mens 76,1% er drenge eller mænd.

Hvordan hænger skaterkultur sammen med punk og hiphop?

Dele af skateboardkulturen har tætte bånd til punkscenen. Skatepunk er en musikgenre, der har meget til fælles med punk, men alligevel er distinkt nok til at have løsrevet sig fra punk-overstrømmen. Ifølge Ranker (se kilder) opstod skate punk i de tidlige 1980ere i det sydlige Californien, Arizona og Texas, USA, og er siden blevet en af de mest populære former for punkrock. Ranker beskriver skate punk som højenergisk og melodisk punk, der giver tydelige associationer til skateboardere og sex. Store bands som NOFX, Bad Religion og Pennywise hører til genren. I slutningen af 1990erne blev genren opdaget af og indoptaget i mainstream-musikken.

En anden subkulturel bevægelse, der har flere fællestræk med skaterkulturen, er hiphop, som stammer fra USAs østkyst. Ifølge Complex (se kilde) kan de to kulturers forhold dog karakteriseres som omstridt. Store navne som Beastie Boys, Pharrell (med kælenavnet skateboard P), Odd Future Wolf Gang og Lil Wayne har alle bekendt deres kærlighed til skateboarding.

Har skatere en særlig tøjstil?

Logoer, tøjmærker og fabrikanter kan ifølge artiklen “Flying-through-the-air Magic: Skateboarders, Fashion and Social Identity” (se kilder) være en måde at markere ens specielle skatestil eller yndlings-proskater. Nogle skatere vælger for eksempel skateboards eller bestemte logoer og tøjmærker, fordi netop det mærke sponsorerer deres yndlingsproskater.

Den tøjstil, man kalder streetwear, er slået igennem i store dele af modeindustrien i de seneste årtier. Stilen for længst blevet mainstream, og det er langt fra kun hardcore skatere, som trækker i posede bukser eller stramme busker med hængerøv. De grupperinger, der er tydeligst markeret, er hiphop og punk, og tilhørsforholdet til de to subkulturer afspejler sig ofte i måden at gå klædt på. Men en holdning, der går igen i mange bøger om skateboarding er, at det ikke er klæderne, der skaber skateren. Det eneste, der er vigtigt, er at komme ud på brættet.

Hvor står skateboarding i dag?

De seneste 20 år er den type sportsgrene, der kaldes streetsport eller gadeidræt, vokset hastigt. Men skateboarding er ikke bare en gadesport, der dyrkes i en lukket og ukendt subkultur. Store, vidt eksponerede konkurrencer har banet vejen for, at skateboarding i både internationalt og herhjemme i den brede befolkning er blevet anerkendt som en ”rigtig” sportsgren på linje med fodbold, tennis og svømning. Skateboarding er blevet optaget i Danmarks Idrætsforbund, og på verdensplan har skateboarding fået en markant anerkendelse ved at komme med ved de Olympiske Lege i 2021 i Tokyo med disciplinerne street og park.