Danske Rune Glifberg, der har været professionel i over 20 år, satser på olympisk debut blandt unge modstandere, når skateboard for første gang er med ved OL.
Foto: Sean M. Haffey/AFP/Ritzau Scanpix

Skateboarding

cand.comm. Charlotte Holm Kiesow, Bureauet, juli 2020.
Top image group
Danske Rune Glifberg, der har været professionel i over 20 år, satser på olympisk debut blandt unge modstandere, når skateboard for første gang er med ved OL.
Foto: Sean M. Haffey/AFP/Ritzau Scanpix
Skaterkultur.  Skater fyr med orangerød hue skater med skateboard oppe i luften på Jarmers plads. Foto: Scanpix Danmark
Skaterkultur
Skater fyr med orangerød hue skater med
skateboard oppe i luften på Jarmers plads.
Foto: Scanpix Danmark

Indledning

Street, Cruising, Vert og Freestyle. Det er navnene på nogle af de mest almindelige stilarter inden for skateboarding.

Selvom betegnelsen ’skater’ kan bruges om alle, der skøjter på is, hjul eller rullende bræt, kan skatere også mere snævert defineres som medlemmer af en særlig subkultur. Fortællingen om denne subkultur begyndte med nogle surfere, der manglede bølger, og nogle solbeskinnede, asfaltbelagte gader og veje i Californien, USA, hvor unge pionerer med dødsforagt dyrkede skateboarding. En subkultur som i årtier har været ildeset af mainstream-samfundet, men som med tiden er blevet anerkendt i brede kredse og endda er kommet på programmet som sportsgren ved OL i 2021.

 

Gamle optagelser af skaterkulturen fra 1970’erne. På engelsk.

 

Artikel type
faktalink

Introduktion til skateboarding

Hvad er skateboarding?

Der er tre overordnede sportsgrene, der falder ind under begrebet skating: skateboarding, rollerblading (rulleskøjteløb) og iceskating (skøjteløb på is). Denne artikel handler udelukkende om skateboarding.

Skateboarding kan, afhængig af hvem man spørger, defineres som en sport, en subkultur, en hobby, en transportform eller en livsstil.

Ifølge en rapport fra Technavio anslås sporten at være omkring fem milliarder amerikanske dollars værd i årlige indtægter i 2020, og rapporten anslår, at der findes omkring 11 millioner aktive skateboardere i verden. Det kan man læse i artiklen ”Esports should follow skateboarding’s lead to going mainstream” (se kilder).

Skateboarding er en såkaldt selvorganiserende sportsgren. Sammenlignet med klassiske idrætsgrene, som for eksempel gymnastik, er den afgørende forskel, at disse typisk har et idealbillede, som man indlærer til perfektion ved hjælp af instruktion fra en lærer, mens at være skater handler om at eksperimentere, opbygge og udtrykke sin egen stil, at udforske sine egne fysiske grænser og søge et æstetisk udtryk. Det fremgår af artiklen “Skating – en livsstil mellem sport og leg” (se kilder). Skateboarding handler om hjul og bræt, fart og forhindringer, for eksempel brug af ramper og byrummets arkitektur.

Hvad er et skateboard?

Rullesport Danmark (se kilder) besvarer spørgsmålet helt simpelt: ”Et skateboard er et kort, smalt bræt med to små hjul fastgjort til bunden af hver ende.

Skateboardere kører på dette bræt for at udføre en serie tricks, herunder hop, grinds, flips og spins. Skateboarding er Rullesports Danmarks eneste olympiske disciplin, der gør debut til legene i Tokyo 2021.”

Hvor og hvornår opstod skateboarding?

Der findes ingen historiske kilder, der nøjagtigt fastslår skateboardets oprindelse. Men myten fortæller – ifølge bogen ”Skateboarding” (se kilder) – at skateboardet udsprang af surfboardet. Der herskede en stærk surferkultur på USAs vestkyst i Californien i 1940erne og 1950erne. Surfboardet, brættet, der bruges til at ride på havbølgerne, fik i skateboardet en form for lillebror, som surferne tyede til, når de skulle bevæge sig rundt på landjorden. Det allerførste skateboard blev sat sammen af hjul fra et par gamle rulleskøjter og et lille træbræt formet som et surfbræt, og dermed var asfalt-surfboardet opfundet.

I 1959 kom de første masseproducerede skateboards på markedet, og allerede her skete skateboardets første bevægelse fra undergrunden og over mod den kulturelle mainstream. I 1960erne blev skating så populært i USA, at surfboard-firmaerne begyndte at producere skateboards. Mærket Makaha solgte ifølge ”Skateboarding” (se kilder) i perioden 1963-1965 for fire millioner dollars skateboards, og enhver surfer med respekt for sig selv havde efterhånden også et skateboard. Allerede i samme årti fik skateboarding dog en nedgangsperiode.

Hvad er polyurethane og kicktail?

Efter en nedgangsperiode i 1960erne vendte skateboard-trenden stærkt tilbage i 1970erne. Det skyldtes nok især, at ingeniøren Frank Nasworthy i 1972 fandt på at bruge materialet polyurethane, en slags plastik, til skateboardenes hjul. Det kan man læse på Wikipedia (se kilder). Indtil da havde skateboardenes hjul været lavet af ler, hvilket ikke var et særligt godt materiale. De nye polyurethane-hjul gav et kæmpe løft til skateboardets muligheder, kvalitet og bevægelighed.

En anden afgørende teknisk forbedring af skateboardet i 1970’erne, kicktailen, nævnes i artiklen ”En grind og 540 grader McTwist” (se kilder). Kicktailen er den lille opadvendte bue bagest på et skateboard. Kicktailen gjorde skateboards mere manøvredygtige og fremmede mulighederne for at finde på nye tricks.

Hvordan udviklede skateboarding sig i 1970erne og 1980erne?

Skaterne fik endnu en uventet mulighed i 1976. En tørke ramte Californien, og manglen på vand fik myndighederne til at udstede forbud mod at fylde private swimmingpools. Straks øjnede skaterne nye baner, der bare ventede på at blive taget i brug. Dermed var en ny disciplin inden for skateboarding født – senere kendt som ’bowl’.

Samme år poppede de første skaterparker op i USA. De var kommercielle i den forstand, at de blev lavet af folk, der så muligheder for at tjene hurtige penge på trenden. Men efterhånden som skaterne begyndte at udføre mere og mere farlige tricks, blev forsikringspræmierne for parkerne hævet til enorme summer, og i begyndelsen af 1980erne lukkede mange af parkerne, og antallet af skatere faldt drastisk.

Hvad var det første moderne skateboarding-trick?

I 1976 i Florida på USAs østkyst opfandt Alan ’Ollie’ Gelfand det første moderne skateboarding-trick, Ollien, hvor skateren sparker brættet op i luften og hopper, så skateboardet bliver hængende under fødderne. To år senere tog Gelfand ifølge ”Skateboarding” (se kilder) til Californien og rystede de californiske skateres verdensbillede med sit nye trick. Herfra blev tricket via medierne udbredt til resten af verden. I starten mistænkte man Gelfand for på en eller anden måde at have fastgjort skateboardet til sine fødder. Men da man først indså skateboardets store potentiale, satte Gelfands trick gang i en lang række nye tricks.

Hvad var Thrasher og Transworld?

I 1981 kom det legendariske skater-magasin Thrasher på gaden. Magasinet findes endnu, nu også online (se kilder), og mange skateere har en t-shirt eller hættetrøje med magasinets ikoniske logo.

Thrasher, – et andet ord for skateboarder – blev talerør for skaterkulturen med mottoet “Skate and Destroy”. Nu, hvor mange skateparker var lukket, opfordrede magasinet sine læsere til i stedet at udnytte byrummets muligheder. Parkeringspladser, legepladser på skoler, tomme varehuse, alt, hvad der var belagt med asfalt, blev taget i brug.

Et andet blad, Transworld Skateboarding (se kilder), blev lanceret i 1983. Transworlds reaktion på Thrashers lidt rå motto var strategien “Skate and Create” – en opfordring til, at skaterne selv skulle bygge deres forhindringer og skatermiljøer. Ifølge bogen “Skateboarding” (se kilder) fulgte skaterne begge opfordringer, og overalt skød det op med ramper, miniramper i haver, garager og hvor man ellers kunne komme af sted med at bygge forhindringer.

Hvordan udviklede skateboarding sig i 1990erne?

Fra midten af 1990erne steg skateboarding atter i popularitet, og sporten fik blandt andet et skub fremad af Mega-eventet ”X Games”, som blev lanceret i 1995 i USA. Ifølge National Geographic (se kilder) er X Games en årligt tilbagevendende ekstremsports-konkurrence, der fungerer som en slags ekstremsportens OL. Til X Games dyster blandt andre BMXere, snowboardere, surfere og skateboardere om store pengepræmier samt guld-, sølv- og bronzemedaljer.

En af de mest berømte begivenheder ved X Games fandt sted i 1999, da den professionelle skater Tony Hawk gennemførte tricket ’900’ på rampe. ’900’ går ud på, at man flyver op i luften på sit skateboard, drejer to en halv gange rundt om sig selv (900 grader), lander på rampen og kører videre.

Andre events og konkurrencer indenfor skateboarding er siden kommet til, blandt andet Street League, hvor 25 af de største professionelle skatere siden 2010 har dystet om æren og 200.000 dollars.

Hvad er THPS?

Tony Hawk’s Pro Skate (med forkortelsen THPS) var et kritikerrost og populært konsolspil til Playstation, der udkom i 1999. Spillet har haft og har fortsat enorm betydning for skaterkulturens udbredelse og popularitet. En af årsagerne til spillets popularitet er, at det lykkes spillet at formidle følelsen af at skate, både i forhold til de forskellige kombinationer af tricks, stemning og musik. Man kunne vælge en avatar mellem ti professionelle skatere, heriblandt Tony Hawk, der har lagt navn til spillet og er en af verdens mest kendte skatere. Spillet har siden første udgivelse udviklet sig til en spilserie, findes nu på flere platforme og er solgt i over 100 millioner eksemplarer. Det fremgår af artiklen ”'It inspired a generation': Tony Hawk on how the Pro Skater video games changed lives” (se kilder).

Dansk skateboardinghistorie

Hvornår kom skateboardkulturen til Danmark?

Som mange andre amerikanske subkulturer har skaterkulturen også vundet indpas hos danske ungdomsgenerationer.

De første skateboards ramte den danske asfalt i 1960erne, og i 1970erne blev der etableret enkelte skateboardklubber, men kulturen blomstrede primært som undergrundsfænomen og modkultur. I slutningen af 1970erne var skateboardkulturen dog blevet mere synlig, og i 1978 fremsatte den socialdemokratiske folketingsgruppe ifølge “Den ultimative skateboardbog” (se kilder) et lovforslag om forbud mod skateboardkørsel på offentlige veje, som blev vedtaget. I 1980erne begyndte trenden at gå i sig selv af mangel på baner og klubber, og kun få klubber overlevede, heriblandt Herlev Skateboardklub og Valby Skatepark. Skating levede i stedet videre i forskellige undergrundsmiljøer.

Hvordan vandt skateboarding frem igen?

Mellem 1980 og 1985 var skateboardkulturen på vågeblus herhjemme, men alligevel afholdt skaterne det første officielle DM i skateboarding i Odense Skatecenter i 1983. Året efter afholdt man Scandinavia Open Skateboarding, der tiltrak skatere fra hele Europa og siden er blevet afholdt med jævne mellemrum. Måske fordi skateboarding endnu var et undergrundsfænomen, var sporten et stedbarn indenfor den danske sportsverden og i medierne. DR ville for eksempel ikke dække Scandinavia Open med henvisning til, at Dansk Skateboard Union ikke var medlem af Dansk Idræts Forbund, hvilket der skulle gå omtrent 30 år mere, før den blev.

Skaterkulturen blomstrede, ifølge artiklen “Skating – en livsstil mellem sport og leg” (se kilder), op i Danmark i løbet af 1980erne, hvor antallet af skatere lå på 50.000-60.000, og fik for alvor fodfæste i 1990erne med opførelsen af kommunalt støttede skateranlæg i København og omegn. På Rullesport Danmarks hjemmeside (se kilder) kan man læse, at: ”I 1980’erne og 90’erne voksende skateboarding med enorm popularitet. Siden slutningen af 1990’erne er skateboarding blevet en væsentlig del af gadekulturen.”

Hvilke konkurrencer har der været i Danmark?

Scandinavia Open var i 1980erne og 1990erne en stor og prestigefuld konkurrence i europæisk sammenhæng og den fortsatte op i 00erne.

Der har været flere lokale konkurrencer op igennem 80erne og 90erne, ofte stablet på benene af forskellige skater-relaterede butikker. Blandt andet kan nævnes Game of Skate i Aarhus, Prygl i Parken samt Kongeflippet i Fælledparken i København.

Desuden findes der Copenhagen Skateboard Marathon, der så dagens lys i 2014 – et familievenligt maraton, hvor alle generationer, der har et forhold til skateboards, kan være med. Danmarksmesterskab i Park Skateboarding er et nyere event, der debuterede i Helsingør i 2019. Her opfordres alle uanset alder, niveau og køn til at deltage.

Hvad er CPH Open?

CPH Open er en årligt tilbagevendende skateboarding-begivenhed siden 2007. Københavns overborgmester, Frank Jensen, udtalte ifølge CPH Opens hjemmeside (se kilder): ”København har en ambition om at være den førende hovedstad i Europa, når det kommer til bykultur. CPH Open er et godt eksempel på, hvordan man indarbejder og udvider byrummet med henblik på at skabe en unik oplevelse, som bruger København på nye måder.”

CPH Open har da også taget verdenseliten indenfor skateboarding med storm og samtidig markeret sig som en underholdende begivenhed i den internationale skater-verden. Som det australske website Boardworld forklarer i artiklen ”Scandinavia: Skate Paradise?” (se kilder): ”I de senere år har lokale skatere etableret CPH Open, en ukonventionel skatekonkurrence, der finder sted over 5 dage i det centrale København, og som er vært for skatere fra hele verden, når de skater fra sted til sted i byens gader. Arrangementet handler mere om at fejre skateboarding og byen end enhver konkurrence, når store skarer af skaterentusiaster samles rundt omkring på byens pladser og offentlige rum for at danne et hav af skateboarding, musik, sprut, latter og positivitet.”

Hvem er Rune Glifberg?

Rune Glifberg (født 1974) er en dansk professionel skater, som har været berømt i flere årtier i USA, men ikke er bredt kendt i Danmark. Han har deltaget mange gange i X Games i disciplinen vert, hvor han har vundet guld to gange.

Glifberg blev opdaget i 1990 og flyttede fra Rødovre til England og dernæst videre til Californien, USA. Han har været professionel siden 1992, fik sit gennembrud i 1996 og har siden vundet talrige priser. Man kan vælge ham som sin avatar i computerspillet THPS.

Selv om Glifberg er 45 år, er han i gang med at kvalificere sig til OL i Tokyo 2021, ifølge artiklen ”Dansk veteran drømmer om at debutere til OL som 45-årig (se kilder).

Hvad er ALIS, Skate House og Streetmachine?

ALIS er et dansk brand, der blandt andet laver skateboards og tøj, som sælges i 13 forskellige lande. Mærket, der blev grundlagt i 1996, er meget involveret i skatermiljøet. ALIS byggede for eksempel i 1998 ALIS Wonderland Bowl, en indendørsrampe på Christiania i København. Wonderland har altid åbent, og når der ikke skates, afholdes der fester, hvis overskud går til at involvere sig på frivillig basis i byggeriet af skateboard spots i lande som Indien, Bolivia, Jordan og Myanmar. Det kan man læse om på alis.dk (se kilder).

Streetmachine er en skateboard-butik, der åbnede i København i 1989. Danmarks ældste skate-butik er Skate House, der åbnede i 1986 i Aarhus og siden har åbnet filial i Odense.

Hvilke danske steder kan man skate?

Der findes mange skateparker, for eksempel Roskilde Skatepark og Copenhagen Skatepark. Fælledparkens Skatepark åbnede i sommeren 2011, og selv om der i mange år op til åbningen har eksisteret et skate-territorium i Fælledparken, var parken en stor nyhed på skaterscenen. Som en del af en generel renovering af Fælledparken besluttede Københavns Kommune nemlig at bruge 20 millioner kroner i at skabe en stort anlagt skatepark, ifølge artiklen ”Store og små i duel om ny skatepark” (se kilder). Hjemmesiden skateparks.dk (se kilder) giver overblik over de nu i alt 240 danske skateparker.

Hvornår og hvorfor blev skateboarding optaget i Danmarks Idrætsforbund?

Selv om Danmark har haft en skaterkultur i en håndfuld årtier, blev skateboarding først i 2017 en del af Danmarks Idrætsforbund – via Rullesport Danmark. Det skete som konsekvens af, at sportsgrenen er en af fem midlertidige sportsgrene, der repræsenteres ved OL 2021. På Danmarks Idrætsforbunds hjemmeside (se kilder) finder man nærmere forklaring: ”Den internationale olympiske komité kræver, at olympiske idrætter – også de midlertidige – skal være medlemmer af de nationale olympiske komitéer. I Danmark er DIF national olympisk komité.”

Hvilken lov kom der i 2018?

Indtil 1. januar 2018 var det ifølge Færdselsloven ulovligt at køre på ”rullebræt” – undtagen i dertil indrettede parker og pladser. Men det ændrede sig med det vedtagne "Forslag til Lov om ændring af færdselsloven"(se kilder): ”Det er Transport-, Bygnings- og Boligministeriets vurdering, at kørsel på almindeligt skateboard i vidt omfang kan sidestilles med kørsel på rulleskøjter. Det foreslås, at skateboards indføjes i § 11, 1. pkt., således, at personer, som kører på skateboards, vil være at betragte som gående på samme måde som den, der kører på rulleskøjter. Betegnelsen ’skateboard’ er anvendt fremfor ’rullebræt’, da det førstnævnte er en mere nutidig betegnelse for dette køretøj.”

Baggrunden for lovændringen var, at den daværende regering gerne ville fremme befolkningens brug af mindre, motoriserede køretøjer, herunder eldrevne skateboards. Med lovændringen bevægede skaterkulturen sig endnu et stykke i retning af samfundets accept.

Hvordan har skaterkulturen det i dagens Danmark?

Det er svært at sætte præcise tal på skateboarding i Danmark. Langt de fleste skatere i Danmark (som i resten af verden) dyrker skateboarding som street sport, gadeidræt, og siden 00’erne har netop gadeidræt taget fart herhjemme. Ifølge artiklen ”Street Sport indtager gaderne” (se kilder) skete der fra begyndelsen af 00’erne en stor omvæltning i dansk sportskultur, hvor sporten for alvor begyndte at rykke ud af sportshallerne til gaden. Det gav fokus på udendørsrum tilegnet idræt, og antallet af skateranlæg eksploderede.

Foreningen National Platform for Gadeidræt forklarer mentaliteten hos blandt andet de danske skatere således (se kilder): ”Gadeidræt er idræt, som oftest dyrkes på gadeplan. Nogle gadeidrætter som for eksempel skateboarding, løbehjul, hacky sack, breakdance og parkour oprinder fra gaden, mens andre udspringer fra klassiske idrætsgrene, der er blevet tilpasset byrummet. Det er for eksempel street basket, street handball og street soccer. Gadeidræt dyrkes som regel i selvorganiserede, uformelle, sociale og fleksible praksisfællesskaber. Bestyrelsen er ofte skiftet ud med en uformel gruppe af initiativtagere, og trænerne med frivillige inspiratorer, som hænger ud på skateboard-banen og giver deres viden og erfaring videre til de næste generationer. Gadeidræt er kendetegnet ved en høj grad af initiativ, kreativitet og gør det selv-mentalitet blandt udøverne. Gadeidrætten vil derfor blive ved med at udvikle nye former og aktiviteter med de unge på gadeplan som drivkræft.”

Skaterkulturen har altså de seneste årtier fået fremdrift takket være en ny tilgang til idræt.