Ellie Jokar
Rapperen Ellie Jokar var konferencier ved markeringen af FN's internationale dag mod racisme den 16. marts 2019 på Rådhuspladsen i København.
Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix

Racisme i Danmark

journalist Sofie Tholl, iBureauet/Dagbladet Information. Januar 2013.
Top image group
Ellie Jokar
Rapperen Ellie Jokar var konferencier ved markeringen af FN's internationale dag mod racisme den 16. marts 2019 på Rådhuspladsen i København.
Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix
Main image
Jores Okore(th) og Patrick Mtiliga på Lyngholm skolen i forbindelse med "Giv det røde kort". December 2012.
Jores Okore(th) og Patrick Mtiliga på Lyngholm skolen i forbindelse med "Giv det røde kort". December 2012.
Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix

Indledning

En gruppe højreekstremister, der overfalder en ung far med anden etnisk baggrund end dansk, fordi de ikke kan lide hans udseende. Hadefulde skældsord mod en mørk fodboldspiller på stadion. Dørmanden, der afviser en sort fyr ved indgangen til diskoteket. Grove generaliseringer om fremmede og deres levemåder fra repræsentanter for forskellige politiske partier i Folketinget. Racisme kan komme til udtryk på mange forskellige måder, men fælles for er de racistiske ytringer og handlinger er, at de er udtryk for en overbevisning om, at man kan opdele mennesker i forskellige racer, og at nogle racer er mere værd end andre.

Racistiske ytringer og diskriminerende adfærd baseret på racisme er forbudt i de fleste europæiske lande, og det har blandt andet baggrund i erfaringerne fra første halvdel af 20. århundrede, hvor den nazistiske ideologi, der var tæt knyttet til racismen, fik stor tilslutning og medførte udryddelsen af millioner af jøder og andre, der af nazisterne blev anset for mindreværdige. Den racistiske lovgivning, som nazisterne gennemførte, findes ikke tilsvarende i Europa i dag. Men det betyder ikke at racismen er væk i dag, heller ikke i Danmark.

Artikel type
faktalink

Baggrund og historie

Hvad er racisme?

Man bruger overordnet begrebet racisme om den diskrimination, der foregår over for folk af anden farve, religion, kultur og race. Oprindeligt var racisme forestillingen om, at mennesker kan inddeles i forskellige grupper afhængigt af, hvilken biologisk race de tilhører. I denne oprindelige form for racisme herskede en forestilling om, at der er et hierarkisk forhold imellem disse racer, sådan at nogle racer er andre racer overlegne.

Racisme giver sig ofte til udtryk igennem nedværdigende handlinger, diskrimination, undertrykkelse og fremmedhad. Siden har racismen givet sig til udtryk i andre forhold end blot mellem racer. Den omhandler nu også kulturelle forskelle – etnicitet og religiøse forhold. 

Hvilke forskellige former for racisme findes der?

Man kan inddele racismen i forskellige underkategorier for at få et bedre overblik over, hvad det store begreb dækker over. Underkategorierne kan overordnet set deles i to kategorier: Isoleret diskrimination og strukturel diskrimination. 

Hvilke former for isoleret racisme/diskrimination findes der?

· Direkte isoleret racisme/diskrimination:
 Enkeltpersoners racistisk motiverede adfærd og handlinger, f.eks. overfald mod en person med etnisk minoritetsbaggrund, hvilket ofte forekommer i nattelivet.

· Politisk organiseret racisme/diskrimination:
 Racistisk motiverede handlinger med et klart politisk budskab. Det er bevidste handlinger, og grupperne, der står bag har ofte et netværk, som kan organisere aktioner.

· Indirekte isoleret racisme/diskrimination:
 Enkeltpersoners handlinger over for etniske minoriteter, der ikke udspringer af et bevidst diskriminerende motiv. Her er diskriminationen ofte udløst af fordomme over for en person med anden etnisk baggrund end dansk. Et eksempel på denne form for racisme kan være et tilfælde, hvor en ingeniør med minoritetsbaggrund skal inspicere en byggeplads, men bliver standset af vagten med henvisning til, at der ikke er bestilt nogen taxa. Her antager vagten på grund af sine fordomme, at ingeniøren må være taxachauffør og være dukket op ved en fejltagelse. 

Hvilke former for strukturel racisme/diskrimination findes der?

· Strukturel, direkte racisme/diskrimination:
 Strukturel, direkte racisme består i, at. samfundets institutioner, erhvervslivet og kulturlivet er indrettet på en måde, så de sociale forhold/strukturer holder mennesker, der adskiller sig fra flertallet, hvad angår trosretning, hudfarve, national-, etnisk- eller kulturel oprindelse, udenfor. En afvisning ved et diskotek med henvisning til personens hudfarve er f.eks. at betragte som direkte diskrimination. Et andet eksempel kunne være, hvis et boligformidlingskontor imødekommer diskriminerende krav fra boligudlejere om ikke at udleje deres boliger til personer med en bestemt etnisk, kulturel, religiøs eller national baggrund.

· Strukturel, indirekte racisme/diskrimination:
Strukturel, indirekte diskrimination indebærer, at i udgangspunktet neutrale bestemmelser i praksis stiller personer med en bestemt trosretning, hudfarve, national, kulturel eller etnisk oprindelse i en ufordelagtig situation sammenlignet med andre mennesker. Et eksempel på strukturel indirekte diskrimination – hvor en neutral regel, som ikke har til hensigt at diskriminere, men i praksis får diskriminerende effekt – kunne være visse virksomheders beklædningskrav, som indebærer, at ansatte ikke må bære hovedbeklædning. Beklædningskravet er tilsyneladende neutralt, fordi det gælder alle. Det får imidlertid en utilsigtet virkning for personer, der på grund af religiøse overbevisninger bærer hovedbeklædning, eksempelvis muslimske kvinder eller sikh-mænd.


Hvordan og hvorfor opstod den første bølge af racisme i Vesten?

Historikeren George M. Fredrickson har arbejdet ud fra en teori om, at racismen i den vestlige verden er opstået i forskellige bølger med forskellige udtryk. Disse bølger og baggrunden for dem beskriver han i bogen ”Racism: A Short History” (se kilder).

Ifølge Frederickson opstod der i den sene middelalder et spirende jødehad i Europa. Siden kristendommens opståen og indtil den sene middelalder, havde man ment, at jøderne kunne undgå stigma ved at omvende sig til kristendommen. Men under den sorte død midt i det 14. århundrede, begyndte mange at se jøder som djævlens yngel, som var skyld i de kristnes lidelser. Dette var, ifølge Fredrickson, den første store bølge af racisme i den vestlige verden. 

Hvordan og hvorfor opstod den anden bølge af racisme i Vesten?

Den anden bølge af racisme opstod ifølge Frederickson i forbindelse med den vestlige slavehandel af afrikanere. Oprindeligt begrundede de amerikanske kristne, der var involveret i slavehandlen, deres undertrykkelse af de sorte afrikanere med, at man ved at undlægge sig de sorte kunne gøre dem kristne og dermed gøre dem en tjeneste, idet man ved at omvende dem reddede deres sjæl fra evig fortabelse. Kristendommen spredte sig efterhånden blandt de sorte afrikanere, så argumentet med at gøre dem til slaver for kristne dem, forvandt. Men slavehandlen fortsatte, nu ofte begrundet med et andet populært argument, nemlig at de sorte skulle være slaver, fordi de, som efterkommere af Noahs sønnesøn Kanaan, var ramt af hans forbandelse. De første to bølger af racisme var altså funderet i en religiøs forestilling om forskellighed. 

Hvordan og hvorfor opstod den tredje bølge af racisme i Vesten?

Efter Første Verdenskrig voksede racismen for alvor frembåde i USA’s sydstater og i Tyskland . Jøder og sorte blev gjort til syndebukke for alverdens økonomisk og politisk elendighed. Racismen er nok bedst kendt fra nazismen i Tyskland, men faktisk var begge samfund, ifølge Fredrickson, grundlagt på en racistisk ideologi, og raceadskillelsen var at finde i deres lovgivning. Ofrene for den racistiske lovgivning måtte ikke besidde embeder og blev holdt i fattigdom. Skrækscenarier blev tegnet op af magthaverne: De sorte og jøderne ville voldtage de hvides hustruer og døtre. Disse skræmmebilleder førte til massemord og lynchninger. Da det nazistiske Tyskland faldt i 1945, forsvandt også den racistiske lovgivning, som nazisterne havde indført, og også den såkaldte ”separate but equal”-lovgivning i USA, der segregerede sorte fra hvide, blev officielt afskaffet i 1954. 

Hvor har der eksisteret statsracisme siden afskaffelse af racelovene i USA?

I 1948 blev der indført statsligt sanktioneret racisme i Sydafrika med det berygtede Apartheidstyre, der delte befolkningen ind i racer og tildelte dem rettigheder herefter. Apartheidstyret ophørte i 1994, og den racistiske lovgivning blev afskaffet. Læse mere i artiklen "Apartheid i Sydafrika"

Mange argumenterer for, at Israel også udfører statsracisme i deres besættelser af de palæstinensiske områder og deres vedvarende godkendelser af nye bosættelser. Det er dog fortsat omdiskuteret, om den israelske politik over for palæstinenserne kan kaldes statsracisme.
Hvilken form for racisme er blevet den dominerende i Danmark?
Kim Su Rasmussen, der er cand.mag. i kultur- og idéhistorie og har udført forskningsprojektet Den europæiske racismes idéhistorie, har udarbejdet et foredrag om den nuværende racisme i Danmark (se kilder). Her påpeger han, at racismen i høj grad har udviklet sig til at være en kulturel racisme.

Denne kulturracisme deler dog en række karakteristika med det tidligere begreb om biologisk racisme. Kim Su Rasmussen beskriver, hvordan kulturer i dag ofte hævdes at være afgrænsede og lukkede størrelser, der er defineret af en grundkerne af værdier. Ligeledes er kultur definerende for individets identitet på en måde, som det enkelte individ hverken kan vælge eller fravælge. Dette kulturbegreb udgør kernen i den moderne racisme, hvor ’fremmede kulturer’ opfattes som en trussel mod den nationale identitet. 

Hvilken placering har den kulturelle racisme i europæisk politik?

Ifølge Kim Su Rasmussen, der har forsket i den europæiske racismes idehistorie, har den nye kulturelle racisme dannet grundlag for en ny politisk højrebølge i Europa. I sit foredrag om den kulturelle racisme beskriver han det således: ”Siden 1983 har den franske politiker Jean-Marie Le Pen gjort den kulturelle racisme til hjørnesten i sit politiske program, og i kølvandet på hans enorme vælgersucces i begyndelsen og midten af 1980’erne har en stribe højreorienterede partier i Europa kopieret opskriften. I en dansk sammenhæng er den kulturelle racisme blevet formuleret og iværksat af det nye højre, heriblandt Søren Krarup, Den Danske Forening og Dansk Folkeparti, og hver enkelt af de karakteristiske træk vil kunne findes udfoldet hos det nye højre i Danmark.” 

Racisme i dagens Danmark

Hvor omfattende er racismen i Danmark i dag?

Racismen er oftest svært definerbar og kan være næsten umulig at dokumentere. Derfor er omfanget af racismen også meget vanskeligt at vurdere. Hvis man som person med anden etnisk baggrund end dansk føler sig afvist på et diskotek på grund af sin hudfarve, eller hvis man tænker, man sikkert havde fået det job man søgte, hvis ikke man havde været muslim, kan det være racisme, men ofte er det umuligt at bevise. Det vurderes, at diskriminationen ofte ikke anmeldes, og derfor er det reelle omfang ikke kortlagt.  

Hvor mange får medhold i deres klage over diskrimination?

Ligebehandlingsnævnet (en statslig instans, man som offer for diskrimination kan klage til) har således kun truffet beslutning i 12 sager om racisme eller diskrimination i 2012. Ud fra iBureauets optælling af disse sager har seks af de klagende ikke fået medhold, to af de klagende har fået medhold, mens fire af de klagendes sager ikke kunne behandles.  

Hvor ofte bliver der begået kriminalitet med racistiske motiver?

Hvert år laver PET en rapport (se kilder), hvori de forsøger at tegne et billede af, hvor mange kriminelle sager, der er sket på baggrund af et racistisk eller ekstremistisk motiv. Den seneste rapport fra 2010 viser, at der dette år var 456 kriminelle sager med mulig tilknytning til ekstremistiske forhold eller racistiske motiver. PET har dog valgt ikke at registrere sager, som de opfatter som ’drengestreger’, f.eks. episoder. hvor en gruppe unge drenge har råbt ”perker” efter en indvandrerdreng. Ud af de sager, som PET har registreret som havende enten racistisk eller ekstremistisk karakter, har de kategoriseret 62 sager, 18,6 % af alle sager, som racistisk motiveret. Det drejer sig både om forhold, hvor etniske danskere har ageret over for personer af anden etnisk baggrund end dansk, forhold, hvor personer af anden etnisk baggrund end dansk har ageret over for etniske danskere, samt forhold der alene involverer personer med anden etnisk baggrund end dansk. 

Hvor mange voldssager har et racistisk element?

Af Justitsministeriets offerundersøgelse fra 2010 (se kilder) fremgår det, godt hvert 10. offer mener selv, at vedkommende har været udsat for vold på grund af racisme.

Generelt er der gennem de seneste ti år blevet registreret mere og mere racistisk motiveret vold og kriminalitet. Det kan der dog være flere årsager til, blandt andet at Politiet er blevet mere opmærksomme på at rubricere hændelserne som racistisk motiverede. En øget opmærksomhed hos politiet kan dog ikke forklare hele stigningen i antallet af registreringer af racistisk motiveret kriminalitet, mener Dokumentations- og Rådgivningscentret mod Racediskrimination (DRC). Ifølge DRC var der en markant stigning i omfanget af racismekriminalitet efter terrorangrebene den 11. september 2001. Siden faldt den ifølge centret en smule, mens den så atter steg omkring 2007. 

Hvilke grupper er mest udsatte for racisme og diskrimination i Danmark?

Tre befolkningsgrupper er særligt udsatte for racisme og diskrimination i Danmark, ifølge The European Commission Against Racism and Intolerance (ECRI). ECRI besøger hvert fjerde år medlemslandene og udarbejder på baggrund af besøget en statusrapport (se kilder) over omfanget af racisme i de pågældende lande.

I 2012 besøgte ECRI Danmark og konkluderede, at udover arabere/muslimer er især romaer og jøder udsat for racisme og diskrimination i Danmark. Desuden nævnes asylsøgere som en gruppe, der også er særlig udsat i Danmark.  

Hvordan udsættes muslimer og arabere for racisme i Danmark?

Igennem de seneste 10 år, særligt i kølvandet på terroraktionen den 11. september 2001, har personer med oprindelse i Mellemøsten været særlig udsat for racisme. I den offentlige debat sættes der ofte lighedstegn mellem araber og muslim, ligesom der sættes lighedstegn mellem muslim og fundamentalistisk muslim. Den slags sammenblandinger er med til at skabe et unuanceret og generelt negativt billede af en stor befolkningsgruppe, som i realiteten består af både flygtninge, indvandrere og efterkommere fra Mellemøsten, Pakistan, Tyrkiet og en række andre lande, heriblandt ikke kun muslimer, men også kristne og ikke-troende.

ECRI udtrykker i sin rapport bekymring over mediernes fremstilling af muslimer og arabere og undrer sig desuden over, at der kun er meget få sager, hvor en anklage for brud på den såkaldte racismeparagraf (Straffelovens § 266b) fører til domfældelse. ECRI mener, at paragraffen bør bruges mere. Samtidig opfordrer kommissionen til, at de politikere skruer ned for den hadske tone i debatten over for muslimer og arabere og til, at staten sørger for, at der bliver etableret muslimske begravelsespladser og moskeer til brug for den muslimske minoritet i Danmark.

"Jeg er så skide træt af jer muslimer, som ødelægger undervisningen!"

Sådan sagde skoleleder Birgitte Sonsby fra Ejerlykkeskolen i Odense i oktober 2012 til en flok muslimske skoleelever, der var kaldt op på kontoret, fordi drengene havde forstyrret undervisningen.

Faren til en af drengene Shaib Mansoor, har efterfølgende meldt skolelederen til politiet, fordi ordene rummer en henvisning til drengenes religion: "Det her er langt over stregen. Selvfølgelig skal min søn straffes, når han gør noget dumt. Men det her er racistisk, har han udtalt til Fyns.dk (se kilder)

Birgitte Sonsby har været ude og beklage sine udtalelser, men udover politisagen har Birgitte Sonsby også måtte tage en tjenstlig samtale med Odense Kommunes skolechef, Poul Anthoniussen, som har kaldt hendes udtalelse for “helt uacceptabel”. 

Hvordan udsættes romaer for racisme i Danmark?

Der findes ingen opgørelse over, hvor mange romaer der opholder sig i Danmark. Men organisationer, der arbejder med etniske mindretal, indvandrere og flygtninge sætter antallet til mellem 5.000 og 10.000. I 2010 blev 23 romaer anholdt på Amager og senere udvist fra Danmark med henvisning til, at de havde slået lejr et sted, hvor det ikke var tilladt at overnatte, og at de mistænktes for at have begået tyveri. Udvisningen medførte dels en debat om romaernes tilstedeværelse i Europa, dels en debat om den negative retorik og diskriminerende behandling, som romaerne ifølge blandt andre Amnesty International udsættes for både i Danmark og i andre europæiske lande. ECRI udtrykker da også i sin rapport bekymring over den hadefulde og diskriminerende omtale af romaer, der ses i danske medier og i den offentlige debat i det hele taget. Også udvisningen af de 23 romaer i sommeren 2010 kritiseres, og ECRI anbefaler, at Danmark giver romaerne status af officiel minoritet i landet.  

Hvordan udsættes jøder for racisme i Danmark?

ECRI foreslår i sin rapport, at den danske stat fremover er særligt opmærksom på og forsøger at forebygge vandalisme imod jødiske helligdomme og generel chikane af og diskrimination mod jøder.
Diskriminationen af jøder er senest blevet debatteret i de danske medier, efter det kom frem, at både Israels ambassadør og Mosaisk Troessamfund råder jøder i København til at skjule jødiske kendetegn for at undgå chikane.

Der føres ikke statistikker over chikane mod jøder, men Mosaisk Troessamfund angiver at have modtaget 37 anmeldelser af mulig antisemitisme alene i 2012, gående fra jødefjendtlige skældsord til voldelige overfald. En stor del af disse episoder har fundet sted på Nørrebro eller ved synagogen i Indre By.

Det er særligt muslimer og arabere, der anklages for at stå bag den diskriminerende adfærd over for jøderne, og det vurderes, at nogle muslimer og araberes negative indstilling til jøder i Danmark hænger sammen med deres frustration over Israels rolle i Israel/Palæstina-konflikten. 

Hvordan udsættes asylansøgere for racisme i Danmark?

ECRI nævner også asylansøgere som en særlig udsat gruppe. Rapporten kritiserer på det kraftigste Danmarks behandling af asylansøgere, og opfordrer den danske stat til at gøre det lovligt for asylansøgere at have lønnet arbejde, når de har opholdt sig et vist stykke tid i landet, ligesom ECRI opfordrer til, at alle asylansøgere får god mulighed for at gå i skole og studere. Desuden anbefaler ECRI, at det beløb, asylansøgere modtager som lommepenge, hæves.

Bekæmpelse af racisme

Hvad siger den danske lovgivning om racisme?

En række forskellige love og paragraffer har til formål at sikre mod racisme i samfundet. Det gælder både bestemmelser i Grundloven og Straffeloven. 

Hvordan beskytter Grundloven mod racisme og diskrimination?

Grundloven indeholder i § 70 et forbud mod forskelsbehandling uanset trosbekendelse eller afstamning:

“Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.“ 

Hvad handler den såkaldte racismeparagraf i straffeloven om?

’Racismeparagraffen’ i straffeloven m.m.: Den mest omtalte bestemmelse om racisme er den såkaldte racismeparagraf, Straffelovens § 266b. Her står der, at ”den der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved en hvilken gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil to år.”  

Hvad er baggrunden for ’racismeparagraffen?

Paragraffen blev skrevet ind i straffeloven i 1939 som en reaktion på Hitlers naziregime og med det formål at undgå, at Danmark skulle ende i samme situation som Tyskland.

Paragraffen gjorde det strafbart at "udsprede falske rygter eller beskyldninger, forfølge eller ophidse til had mod en gruppe af den danske befolkning pga. dens tro, afstamning eller statsborgerforhold".

I 1971 blev den ændret til også at omfatte udenlandske danskere, der befandt sig på dansk jord, og fik tilnavnet racismeparagraffen.  

Hvilken betydning har ’racismeparagraffen’?

Det diskuteres, hvorvidt paragraffen har en forebyggende effekt, og om den sender et vigtigt og korrekt signal om, hvor grænserne går for ytringer i det offentlige rum.

Paragraffen var meget brugt lige efter 2. Verdenskrig, men de seneste årtier er der ikke faldet ret mange domme efter denne paragraf – i gennemsnit kun lidt over en om året. Der skete dog en lille stigning fra 1995 og fremefter.

Tal fra Danmarks Statistik (se kilder) viser, at der blev truffet 12 afgørelser i anmeldelser om racisme i 2006, mens antallet lå på 20 afgørelser i 2011. Der har dog ikke været tale om en entydig stigning: I 2009 var der tre afgørelser, i 2007 var der 10. Ud af de 20 afgørelser i 2011 endte tre med, at den anklagede blev idømt bødestraf.  

Hvilke andre straffelovsbestemmelser beskytter mod racisme?

Straffelovens § 267 skal sikre mod udtalelser, der kan krænke æren hos den, der er mål for udtalelsen, eller ”udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgerens agtelse”. Overtrædelser af denne § kan straffes med bøde eller hæfte. 

Hvilke andre love beskytter mod diskrimination og racisme?

· ’Lov nr. 289 om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.m., der påbyder, at ”den, som inden for erhvervsmæssig eller almennyttig virksomhed på grund af en persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering nægter at betjene den pågældende på samme vilkår som andre, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder.”
· Lov nr. 374 om etnisk ligebehandling, der som navnet antyder, har til formål at forhindre forskelsbehandling og at fremme ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse. Den siger blandt andet: ”Loven har til formål at forhindre forskelsbehandling og at fremme ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed, for så vidt angår social beskyttelse, herunder social sikring og sundhedspleje, sociale goder, uddannelse samt adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, herunder bolig, der er tilgængelige for offentligheden. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder endvidere for medlemskab af og deltagelse i en organisation, hvis medlemmer udøver et bestemt erhverv, samt de fordele, sådanne organisationer giver medlemmerne.”
Man kan læse mere om lovenes oprindelse på det juridiske internetopslagsværk retsinformation.dk (se kilder).

Hvilke internationale love beskytter mod racisme i Danmark?

Det er ikke kun igennem dansk lov, at Danmark er forpligtet til at forebygge og bekæmpe racisme. Også en række internationale konventioner har betydning for den danske stats forpligtelse til at forebygge og bekæmpe racediskrimination: FN’s racediskriminationskonvention. Konventionen er ganske vist ikke indskrevet i dansk lov, og derfor ikke gør sig direkte gældende i dansk ret, men den danske stat har principielt forpligtet sig til at følge konventionen, som forbyder ”enhver forskel, udelukkelse, begrænsning eller fortrinsstilling på grundlag af race, hudfarve, afstamning, eller national eller etnisk oprindelse, hvis formål eller virkning er at ophæve eller svække den ligelige anerkendelse, nydelse eller udøvelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på det politiske, økonomiske, sociale, kulturelle eller et hvilket som helst andet område af samfundslivet.”
Den europæiske menneskerettighedskonvention, som blev udarbejdet i 1950, altså ganske kort efter 2. Verdenskrigs ophør. Konventionen slår fast, at ”nydelsen af de i denne konvention anerkendte rettigheder og friheder skal sikres uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold.” 

Hvilke EU-direktiver sikrer imod ulige behandling af EU’s borgere?

· EU’s Beskæftigelsesdirektiv: generel rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv.

· EU’s Ligebehandlingsdirektiv: om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse.

EU-direktiverne er implementeret i dansk ret ved vedtagelse af forskellige love. 

Hvilke kampagner er gennemført for at bekæmpe racisme?

Det er ikke kun på lovgivningsniveau, at der er forsøg på at bremse racismen. Der har i årenes løb været specifikke kampagner rettet mod racisme i forskellige sektorer og brancher, herunder i fodboldverdenen.

“Giv Racismen Det Røde Kort” blev oprettet I et samarbejde mellem MIXeurope og Spillerforeningen (fagforeningen for danske elitefodboldspillere) i 2005 for at sætte fokus på racisme og diskrimination. Kampagnen var til at begynde med kun synlig på de danske fodboldbaner, men har udvidet sit sigte, så kampagnen nu også er til stede i det brede kulturliv.
Kampagneaktiviteterne har til formål at synliggøre racismebekæmpelse i sporten, kulturlivet og samfundet generelt. Det er målet, at kampagnen spreder information om det positive ved mangfoldighed, mens myter, fordomme og racisme bekæmpes. I Storbritannien har man forsøgt sig med en lignende kampagne under navnet ”Kick it out”.

På FN-niveau har man forsøgt sig med kampagnen ”Let’s fight racism” (se kilde).

Debat om racisme

Hvad kan man gøre for at mindske racismen?

I den seneste rapport om Danmark fra The European Commission Against Racism and Intolerance (ECRI) opstilles en række forslag til, hvordan racismen ifølge ECRI kan begrænses og bekæmpes i Danmark:

· Først og fremmest ønsker kommissionen, at Danmark skal ændre reglerne for familiesammenføring, sådan at reglerne er uden for fare for at diskriminere visse grupper af mennesker.

· Dernæst ønsker kommissionen, at Danmark sikrer mere finansiel støtte til NGO’er, der arbejder med at forbedre forholdene for borgere med anden etniske baggrund end dansk. Samtidig ønsker kommissionen, at den danske stat skal arbejde bedre sammen med de disse NGO’er.

· Desuden opfordrer ECRI den danske stat til at sikre, at der kommer flere elever med anden etnisk baggrund end dansk ind på Politiskolen. 

Hvad handler debatten om den såkaldte racismeparagraf om?

Den såkaldte racismeparagraf, Straffelovens §266b (se ovenfor) er omdiskuteret. Nogle mener, at paragraffen bør skærpes, og/eller at den bør anvendes i større omfang, end tilfældet er nu. Andre mener, at paragraffen bør afskaffes, fordi den i alt for høj grad indskrænker ytringsfriheden. Nogle debattører hævder, at den frie debat bliver voldsomt begrænset af racismeparagraffens eksistens. Til denne gruppe hører professor Ole Hasselbach, der i et indlæg i Jyllands-Posten (4.9.2012) skrev, at visse sandheder er forbudt at ytre på grund af 266b, og at paragraffen gør det kriminelt at komme med racistiske ytringer ”i selv de mest afsides beliggende ølstuer”.

På den anden side i debatten befinder formand for Dansk PEN, Klaus Slavensky, sig: I kronikken ”Kampen om racismeparagraffen er i gang” skriver han, at ”for mange islamofober er paragraf 266b en irriterende sten i den sko, som de vil bruge til at sparke muslimer ud af landet med … politiske højrekræfter er søgt sammen i uskøn forening for at misbruge fortaleri for ytringsfrihed til at bekæmpe værn mod racisme. Det er, at der er splid i regeringen og omegn om, hvorvidt Danmark skal leve op til sine internationale forpligtelser. Det er, at et ganske lille antal dømte efter paragraf 266b ikke på nogen måde har mindsket det frie ord eller begrænset hadefulde ytringer”. 

Hvem står på hvilken side i debatten om racismeparagraffen?

Nogle mener altså, at racismeparagraffen forhindrer en fri og åben debat om reelle samfundsproblemer, mens andre mener, at den er nødvendig for at forhindre, at en bestemt befolkningsgruppe bliver lagt for had.

Det har især været Dansk Folkeparti, Trykkefrihedsselskabet af 2004 og andre højreorienterede grupper, der har været ude efter racismeparagraffen, som de mener, indskrænker ytringsfriheden og er med til at lægge en dæmper på debatten og gøre kritik af især islam og danske muslimer umulig.
Det mener flere eksperter imidlertid ikke. Professor i strafferet Jørn Vestergaard sagde det således i artiklen ”Færre anmeldes for at overtræde racismeparagraf” i Kristeligt Dagblad i 2010 (se kilder): “Praksis viser med stor tydelighed, at anklagemyndigheden er yderst tilbageholdende med at rejse tiltale for overtrædelse af racismeparagraffen, og domstolene strækker sig til det yderste for at undgå krænkelser af ytringsfriheden. Der skal virkelig meget til for domfældelse, for eksempel at man sammenligner bestemte grupper med grove forbrydere, laverestående dyr eller dødelige og ubehagelige sygdomme. Der kan også være tilfælde, hvor man ønsker bestemte grupper udryddet.” 

Hvilke typer af ytringer er ulovlige ifølge racismeparagraffen?

Et nyere eksempler på en ytring, som er blevet dømt ulovlige i henholds til racismeparagraffen er følgende passage fra blogger og billedkunstner Firoozeh Bazrafkans blogindlæg på Jyllands-Postens hjemmeside i december 2011: “…jeg er meget overbevist om, at muslimske mænd i meget stort omfang verden over både voldtager, mishandler og slår deres døtre ihjel. Dette skyldes efter min mening som dansk-iraner, at der er tale om en defekt, menneskefjendsk kultur – hvis det overhovedet er kultur? Men man kan sige, jeg mener, at der er tale om en defekt menneskefjendsk religion, hvis lærebog Koranen om muligt er endnu mere umoralsk, forkastelig og vanvittig end de andre 2 verdensreligioners manualer tilsammen.”
Hun blev idømt en bøde på 8.000 kroner, der skulle betales inden for 20 dage.
I januar 2012 blev en tidligere politibetjent ligeledes dømt efter § 266b. Han fik en bøde på 10.000 kroner for at skrive, ”at muslimske mænd i "meget stort omfang" mishandler og dræber deres døtre”.
Fælles for disse – og andre -udtalelser, som er blevet vurderet i strid med § 266b, er, at de sætter lighedstegn mellem islam/muslimsk kultur og voldtægter, incest og vold. Der er altså tale om eksempler på såkaldt ’kulturel racisme’, som er den form for racisme, der ifølge flere forskere er mest udbredt i Danmark i dag i modsætning til tidligere, hvor den biologiske racisme var mere udbredt.

Kilder til baggrund

Officielle kilder

Officiel statistik om Danmark og det danske samfund.
Her kan du finde Grundloven, Straffeloven og alle andre danske love.

Hjemmesider

Det tidligere Integrationsministeriums side om bl.a. asylregler i Danmark.
Dansk og international ngo mod racisme.
Danmarks uafhængige, nationale menneskerettighedsinstitution.

Artikler

Schmidt-Nielsen, Johanne:
Send et smil til mennesket under kalotten og bag tørklædet. Politiken, 2012-12-12.
Broberg, Mads Bonde:
Råd til jøder: Skjul davidsstjernen og gem kalotten. Jyllands-Posten, 2012-11-12.

Bøger

Fredrickson, George M.:
Racism: A Short History. Princeton University Press, 2002.
Hansen, Niels-Erik:
Beskyttelse mod racisme – Konventioner og lovgivning mod racediskrimination. Det Danske Center for Menneskerettigheder, 1993.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Racisme i Danmark

Kilder citeret i artiklen

Rapporter, officielle kilder mm.

Juridisk opslagsværk på nettet, hvor man kan læse om lovpakker, reformer, lovgivningens tilblivelse m.v.
Ngo, der tilbyder gratis anonym rådgivning til og om indvandrere.
Sammenfatning Institut for menneskerettigheder
Institut for Menneskerettigheder, 2011.
PET’s optegnelser af kriminalitet med mulig ekstremistisk baggrund, 2010.
Justitsministeriets offerundersøgelse 2010
ECRI’s (The European Commission Against Racism and Intolerance) rapport om racisme og intolerance i Danmark

Artikler

Ritzau:
Beklager ordvalg: Odense-skoleleder meldt for racisme. Bragt på Fyens.dk, 2012-10-17.
Slavensky, Klaus:
Kampen om racismeparagraffen er i gang. Politiken: 2010-11-07.
Beck Nielsen, Jens:
Færre anmeldes for at overtræde racismeparagraf. Kristeligt Dagblad, 2010-08-07.
Brandt, Preben:
Fordomme og romaer. Dagbladet Information, 2010-07-27.