Racisme i Danmark

Artikel type
faktalink
journalist Sofie Tholl, iBureauet/Dagbladet Information. Januar 2013
Main image
Jores Okore(th) og Patrick Mtiliga på Lyngholm skolen i forbindelse med "Giv det røde kort". December 2012.
Jores Okore(th) og Patrick Mtiliga på Lyngholm skolen i forbindelse med "Giv det røde kort". December 2012.
Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix

En gruppe højreekstremister, der overfalder en ung far med anden etnisk baggrund end dansk, fordi de ikke kan lide hans udseende. Hadefulde skældsord mod en mørk fodboldspiller på stadion. Dørmanden, der afviser en sort fyr ved indgangen til diskoteket. Grove generaliseringer om fremmede og deres levemåder fra repræsentanter for forskellige politiske partier i Folketinget. Racisme kan komme til udtryk på mange forskellige måder, men fælles for er de racistiske ytringer og handlinger er, at de er udtryk for en overbevisning om, at man kan opdele mennesker i forskellige racer, og at nogle racer er mere værd end andre.

Racistiske ytringer og diskriminerende adfærd baseret på racisme er forbudt i de fleste europæiske lande, og det har blandt andet baggrund i erfaringerne fra første halvdel af 20. århundrede, hvor den nazistiske ideologi, der var tæt knyttet til racismen, fik stor tilslutning og medførte udryddelsen af millioner af jøder og andre, der af nazisterne blev anset for mindreværdige. Den racistiske lovgivning, som nazisterne gennemførte, findes ikke tilsvarende i Europa i dag. Men det betyder ikke at racismen er væk i dag, heller ikke i Danmark.

 

Baggrund og historie

Hvad er racisme?

Man bruger overordnet begrebet racisme om den diskrimination, der foregår over for folk af anden farve, religion, kultur og race. Oprindeligt var racisme forestillingen om, at mennesker kan inddeles i forskellige grupper afhængigt af, hvilken biologisk race de tilhører. I denne oprindelige form for racisme herskede en forestilling om, at der er et hierarkisk forhold imellem disse racer, sådan at nogle racer er andre racer overlegne.

Racisme giver sig ofte til udtryk igennem nedværdigende handlinger, diskrimination, undertrykkelse og fremmedhad. Siden har racismen givet sig til udtryk i andre forhold end blot mellem racer. Den omhandler nu også kulturelle forskelle – etnicitet og religiøse forhold. 

Hvilke forskellige former for racisme findes der?

Man kan inddele racismen i forskellige underkategorier for at få et bedre overblik over, hvad det store begreb dækker over. Underkategorierne kan overordnet set deles i to kategorier: Isoleret diskrimination og strukturel diskrimination. 

Hvilke former for isoleret racisme/diskrimination findes der?

· Direkte isoleret racisme/diskrimination:
 Enkeltpersoners racistisk motiverede adfærd og handlinger, f.eks. overfald mod en person med etnisk minoritetsbaggrund, hvilket ofte forekommer i nattelivet.

· Politisk organiseret racisme/diskrimination:
 Racistisk motiverede handlinger med et klart politisk budskab. Det er bevidste handlinger, og grupperne, der står bag har ofte et netværk, som kan organisere aktioner.

· Indirekte isoleret racisme/diskrimination:
 Enkeltpersoners handlinger over for etniske minoriteter, der ikke udspringer af et bevidst diskriminerende motiv. Her er diskriminationen ofte udløst af fordomme over for en person med anden etnisk baggrund end dansk. Et eksempel på denne form for racisme kan være et tilfælde, hvor en ingeniør med minoritetsbaggrund skal inspicere en byggeplads, men bliver standset af vagten med henvisning til, at der ikke er bestilt nogen taxa. Her antager vagten på grund af sine fordomme, at ingeniøren må være taxachauffør og være dukket op ved en fejltagelse. 

Hvilke former for strukturel racisme/diskrimination findes der?

· Strukturel, direkte racisme/diskrimination:
 Strukturel, direkte racisme består i, at. samfundets institutioner, erhvervslivet og kulturlivet er indrettet på en måde, så de sociale forhold/strukturer holder mennesker, der adskiller sig fra flertallet, hvad angår trosretning, hudfarve, national-, etnisk- eller kulturel oprindelse, udenfor. En afvisning ved et diskotek med henvisning til personens hudfarve er f.eks. at betragte som direkte diskrimination. Et andet eksempel kunne være, hvis et boligformidlingskontor imødekommer diskriminerende krav fra boligudlejere om ikke at udleje deres boliger til personer med en bestemt etnisk, kulturel, religiøs eller national baggrund.

· Strukturel, indirekte racisme/diskrimination:
Strukturel, indirekte diskrimination indebærer, at i udgangspunktet neutrale bestemmelser i praksis stiller personer med en bestemt trosretning, hudfarve, national, kulturel eller etnisk oprindelse i en ufordelagtig situation sammenlignet med andre mennesker. Et eksempel på strukturel indirekte diskrimination – hvor en neutral regel, som ikke har til hensigt at diskriminere, men i praksis får diskriminerende effekt – kunne være visse virksomheders beklædningskrav, som indebærer, at ansatte ikke må bære hovedbeklædning. Beklædningskravet er tilsyneladende neutralt, fordi det gælder alle. Det får imidlertid en utilsigtet virkning for personer, der på grund af religiøse overbevisninger bærer hovedbeklædning, eksempelvis muslimske kvinder eller sikh-mænd.


Hvordan og hvorfor opstod den første bølge af racisme i Vesten?

Historikeren George M. Fredrickson har arbejdet ud fra en teori om, at racismen i den vestlige verden er opstået i forskellige bølger med forskellige udtryk. Disse bølger og baggrunden for dem beskriver han i bogen ”Racism: A Short History” (se kilder).

Ifølge Frederickson opstod der i den sene middelalder et spirende jødehad i Europa. Siden kristendommens opståen og indtil den sene middelalder, havde man ment, at jøderne kunne undgå stigma ved at omvende sig til kristendommen. Men under den sorte død midt i det 14. århundrede, begyndte mange at se jøder som djævlens yngel, som var skyld i de kristnes lidelser. Dette var, ifølge Fredrickson, den første store bølge af racisme i den vestlige verden. 

Hvordan og hvorfor opstod den anden bølge af racisme i Vesten?

Den anden bølge af racisme opstod ifølge Frederickson i forbindelse med den vestlige slavehandel af afrikanere. Oprindeligt begrundede de amerikanske kristne, der var involveret i slavehandlen, deres undertrykkelse af de sorte afrikanere med, at man ved at undlægge sig de sorte kunne gøre dem kristne og dermed gøre dem en tjeneste, idet man ved at omvende dem reddede deres sjæl fra evig fortabelse. Kristendommen spredte sig efterhånden blandt de sorte afrikanere, så argumentet med at gøre dem til slaver for kristne dem, forvandt. Men slavehandlen fortsatte, nu ofte begrundet med et andet populært argument, nemlig at de sorte skulle være slaver, fordi de, som efterkommere af Noahs sønnesøn Kanaan, var ramt af hans forbandelse. De første to bølger af racisme var altså funderet i en religiøs forestilling om forskellighed. 

Hvordan og hvorfor opstod den tredje bølge af racisme i Vesten?

Efter Første Verdenskrig voksede racismen for alvor frembåde i USA’s sydstater og i Tyskland . Jøder og sorte blev gjort til syndebukke for alverdens økonomisk og politisk elendighed. Racismen er nok bedst kendt fra nazismen i Tyskland, men faktisk var begge samfund, ifølge Fredrickson, grundlagt på en racistisk ideologi, og raceadskillelsen var at finde i deres lovgivning. Ofrene for den racistiske lovgivning måtte ikke besidde embeder og blev holdt i fattigdom. Skrækscenarier blev tegnet op af magthaverne: De sorte og jøderne ville voldtage de hvides hustruer og døtre. Disse skræmmebilleder førte til massemord og lynchninger. Da det nazistiske Tyskland faldt i 1945, forsvandt også den racistiske lovgivning, som nazisterne havde indført, og også den såkaldte ”separate but equal”-lovgivning i USA, der segregerede sorte fra hvide, blev officielt afskaffet i 1954. 

Hvor har der eksisteret statsracisme siden afskaffelse af racelovene i USA?

I 1948 blev der indført statsligt sanktioneret racisme i Sydafrika med det berygtede Apartheidstyre, der delte befolkningen ind i racer og tildelte dem rettigheder herefter. Apartheidstyret ophørte i 1994, og den racistiske lovgivning blev afskaffet. Læse mere i artiklen "Apartheid i Sydafrika"

Mange argumenterer for, at Israel også udfører statsracisme i deres besættelser af de palæstinensiske områder og deres vedvarende godkendelser af nye bosættelser. Det er dog fortsat omdiskuteret, om den israelske politik over for palæstinenserne kan kaldes statsracisme.
Hvilken form for racisme er blevet den dominerende i Danmark?
Kim Su Rasmussen, der er cand.mag. i kultur- og idéhistorie og har udført forskningsprojektet Den europæiske racismes idéhistorie, har udarbejdet et foredrag om den nuværende racisme i Danmark (se kilder). Her påpeger han, at racismen i høj grad har udviklet sig til at være en kulturel racisme.

Denne kulturracisme deler dog en række karakteristika med det tidligere begreb om biologisk racisme. Kim Su Rasmussen beskriver, hvordan kulturer i dag ofte hævdes at være afgrænsede og lukkede størrelser, der er defineret af en grundkerne af værdier. Ligeledes er kultur definerende for individets identitet på en måde, som det enkelte individ hverken kan vælge eller fravælge. Dette kulturbegreb udgør kernen i den moderne racisme, hvor ’fremmede kulturer’ opfattes som en trussel mod den nationale identitet. 

Hvilken placering har den kulturelle racisme i europæisk politik?

Ifølge Kim Su Rasmussen, der har forsket i den europæiske racismes idehistorie, har den nye kulturelle racisme dannet grundlag for en ny politisk højrebølge i Europa. I sit foredrag om den kulturelle racisme beskriver han det således: ”Siden 1983 har den franske politiker Jean-Marie Le Pen gjort den kulturelle racisme til hjørnesten i sit politiske program, og i kølvandet på hans enorme vælgersucces i begyndelsen og midten af 1980’erne har en stribe højreorienterede partier i Europa kopieret opskriften. I en dansk sammenhæng er den kulturelle racisme blevet formuleret og iværksat af det nye højre, heriblandt Søren Krarup, Den Danske Forening og Dansk Folkeparti, og hver enkelt af de karakteristiske træk vil kunne findes udfoldet hos det nye højre i Danmark.” 

Racisme i dagens Danmark

Hvor omfattende er racismen i Danmark i dag?

Racismen er oftest svært definerbar og kan være næsten umulig at dokumentere. Derfor er omfanget af racismen også meget vanskeligt at vurdere. Hvis man som person med anden etnisk baggrund end dansk føler sig afvist på et diskotek på grund af sin hudfarve, eller hvis man tænker, man sikkert havde fået det job man søgte, hvis ikke man havde været muslim, kan det være racisme, men ofte er det umuligt at bevise. Det vurderes, at diskriminationen ofte ikke anmeldes, og derfor er det reelle omfang ikke kortlagt.  

Hvor mange får medhold i deres klage over diskrimination?

Ligebehandlingsnævnet (en statslig instans, man som offer for diskrimination kan klage til) har således kun truffet beslutning i 12 sager om racisme eller diskrimination i 2012. Ud fra iBureauets optælling af disse sager har seks af de klagende ikke fået medhold, to af de klagende har fået medhold, mens fire af de klagendes sager ikke kunne behandles.  

Hvor ofte bliver der begået kriminalitet med racistiske motiver?

Hvert år laver PET en rapport (se kilder), hvori de forsøger at tegne et billede af, hvor mange kriminelle sager, der er sket på baggrund af et racistisk eller ekstremistisk motiv. Den seneste rapport fra 2010 viser, at der dette år var 456 kriminelle sager med mulig tilknytning til ekstremistiske forhold eller racistiske motiver. PET har dog valgt ikke at registrere sager, som de opfatter som ’drengestreger’, f.eks. episoder. hvor en gruppe unge drenge har råbt ”perker” efter en indvandrerdreng. Ud af de sager, som PET har registreret som havende enten racistisk eller ekstremistisk karakter, har de kategoriseret 62 sager, 18,6 % af alle sager, som racistisk motiveret. Det drejer sig både om forhold, hvor etniske danskere har ageret over for personer af anden etnisk baggrund end dansk, forhold, hvor personer af anden etnisk baggrund end dansk har ageret over for etniske danskere, samt forhold der alene involverer personer med anden etnisk baggrund end dansk. 

Hvor mange voldssager har et racistisk element?

Af Justitsministeriets offerundersøgelse fra 2010 (se kilder) fremgår det, godt hvert 10. offer mener selv, at vedkommende har været udsat for vold på grund af racisme.

Generelt er der gennem de seneste ti år blevet registreret mere og mere racistisk motiveret vold og kriminalitet. Det kan der dog være flere årsager til, blandt andet at Politiet er blevet mere opmærksomme på at rubricere hændelserne som racistisk motiverede. En øget opmærksomhed hos politiet kan dog ikke forklare hele stigningen i antallet af registreringer af racistisk motiveret kriminalitet, mener Dokumentations- og Rådgivningscentret mod Racediskrimination (DRC). Ifølge DRC var der en markant stigning i omfanget af racismekriminalitet efter terrorangrebene den 11. september 2001. Siden faldt den ifølge centret en smule, mens den så atter steg omkring 2007. 

Hvilke grupper er mest udsatte for racisme og diskrimination i Danmark?

Tre befolkningsgrupper er særligt udsatte for racisme og diskrimination i Danmark, ifølge The European Commission Against Racism and Intolerance (ECRI). ECRI besøger hvert fjerde år medlemslandene og udarbejder på baggrund af besøget en statusrapport (se kilder) over omfanget af racisme i de pågældende lande.

I 2012 besøgte ECRI Danmark og konkluderede, at udover arabere/muslimer er især romaer og jøder udsat for racisme og diskrimination i Danmark. Desuden nævnes asylsøgere som en gruppe, der også er særlig udsat i Danmark.  

Hvordan udsættes muslimer og arabere for racisme i Danmark?

Igennem de seneste 10 år, særligt i kølvandet på terroraktionen den 11. september 2001, har personer med oprindelse i Mellemøsten været særlig udsat for racisme. I den offentlige debat sættes der ofte lighedstegn mellem araber og muslim, ligesom der sættes lighedstegn mellem muslim og fundamentalistisk muslim. Den slags sammenblandinger er med til at skabe et unuanceret og generelt negativt billede af en stor befolkningsgruppe, som i realiteten består af både flygtninge, indvandrere og efterkommere fra Mellemøsten, Pakistan, Tyrkiet og en række andre lande, heriblandt ikke kun muslimer, men også kristne og ikke-troende.

ECRI udtrykker i sin rapport bekymring over mediernes fremstilling af muslimer og arabere og undrer sig desuden over, at der kun er meget få sager, hvor en anklage for brud på den såkaldte racismeparagraf (Straffelovens § 266b) fører til domfældelse. ECRI mener, at paragraffen bør bruges mere. Samtidig opfordrer kommissionen til, at de politikere skruer ned for den hadske tone i debatten over for muslimer og arabere og til, at staten sørger for, at der bliver etableret muslimske begravelsespladser og moskeer til brug for den muslimske minoritet i Danmark.

"Jeg er så skide træt af jer muslimer, som ødelægger undervisningen!"

Sådan sagde skoleleder Birgitte Sonsby fra Ejerlykkeskolen i Odense i oktober 2012 til en flok muslimske skoleelever, der var kaldt op på kontoret, fordi drengene havde forstyrret undervisningen.

Faren til en af drengene Shaib Mansoor, har efterfølgende meldt skolelederen til politiet, fordi ordene rummer en henvisning til drengenes religion: "Det her er langt over stregen. Selvfølgelig skal min søn straffes, når han gør noget dumt. Men det her er racistisk, har han udtalt til Fyns.dk (se kilder)

Birgitte Sonsby har været ude og beklage sine udtalelser, men udover politisagen har Birgitte Sonsby også måtte tage en tjenstlig samtale med Odense Kommunes skolechef, Poul Anthoniussen, som har kaldt hendes udtalelse for “helt uacceptabel”. 

Hvordan udsættes romaer for racisme i Danmark?

Der findes ingen opgørelse over, hvor mange romaer der opholder sig i Danmark. Men organisationer, der arbejder med etniske mindretal, indvandrere og flygtninge sætter antallet til mellem 5.000 og 10.000. I 2010 blev 23 romaer anholdt på Amager og senere udvist fra Danmark med henvisning til, at de havde slået lejr et sted, hvor det ikke var tilladt at overnatte, og at de mistænktes for at have begået tyveri. Udvisningen medførte dels en debat om romaernes tilstedeværelse i Europa, dels en debat om den negative retorik og diskriminerende behandling, som romaerne ifølge blandt andre Amnesty International udsættes for både i Danmark og i andre europæiske lande. ECRI udtrykker da også i sin rapport bekymring over den hadefulde og diskriminerende omtale af romaer, der ses i danske medier og i den offentlige debat i det hele taget. Også udvisningen af de 23 romaer i sommeren 2010 kritiseres, og ECRI anbefaler, at Danmark giver romaerne status af officiel minoritet i landet.  

Hvordan udsættes jøder for racisme i Danmark?

ECRI foreslår i sin rapport, at den danske stat fremover er særligt opmærksom på og forsøger at forebygge vandalisme imod jødiske helligdomme og generel chikane af og diskrimination mod jøder.
Diskriminationen af jøder er senest blevet debatteret i de danske medier, efter det kom frem, at både Israels ambassadør og Mosaisk Troessamfund råder jøder i København til at skjule jødiske kendetegn for at undgå chikane.

Der føres ikke statistikker over chikane mod jøder, men Mosaisk Troessamfund angiver at have modtaget 37 anmeldelser af mulig antisemitisme alene i 2012, gående fra jødefjendtlige skældsord til voldelige overfald. En stor del af disse episoder har fundet sted på Nørrebro eller ved synagogen i Indre By.

Det er særligt muslimer og arabere, der anklages for at stå bag den diskriminerende adfærd over for jøderne, og det vurderes, at nogle muslimer og araberes negative indstilling til jøder i Danmark hænger sammen med deres frustration over Israels rolle i Israel/Palæstina-konflikten. 

Hvordan udsættes asylansøgere for racisme i Danmark?

ECRI nævner også asylansøgere som en særlig udsat gruppe. Rapporten kritiserer på det kraftigste Danmarks behandling af asylansøgere, og opfordrer den danske stat til at gøre det lovligt for asylansøgere at have lønnet arbejde, når de har opholdt sig et vist stykke tid i landet, ligesom ECRI opfordrer til, at alle asylansøgere får god mulighed for at gå i skole og studere. Desuden anbefaler ECRI, at det beløb, asylansøgere modtager som lommepenge, hæves.