Pussy Riot

Artikel type
faktalink
journalist Lisbeth Svalgaard, iBureauet/Dagbladet Information. Opdateret af journalist Ane Nordentoft. Januar 2014
Main image
Medlemmer af punkbandet Pussy Riot, Nadezhda Tolokonnikova (i midten) og Maria Alyokhina (til højre) taler med pressen ved en event i Singapore hvor gruppen er nomineret for deres show, inkl. 'Punk Prayer'. !8. januar 2014.
Medlemmer af punkbandet Pussy Riot, Nadezhda Tolokonnikova (i midten) og Maria Alyokhina (til højre) taler med pressen ved en event i Singapore hvor gruppen er nomineret for deres show, inkl. 'Punk Prayer'. !8. januar 2014.
Foto: Edgar Su / Scanpix

I februar 2012 afbrød fem medlemmer af den russiske aktivistgruppe Pussy Riot en gudstjeneste i Moskvas største kirke, Frelserkirken. Fire af gruppens medlemmer løb op til alteret, hvor de sang og dansede og påbegyndte en ”punkbøn”, hvor de blandt andet bad jomfru Maria om at befri Rusland for Vladimir Putin. Hele aktionen tog under to minutter. Efterfølgende blev tre af gruppens medlemmer fængslet, mens to andre flygtede til udlandet. Under stor bevågenhed fra resten af verden blev de tre medlemmer af punkgruppen fremstillet i retten og anklaget for hooliganisme motiveret af religiøst had. Under retssagen sørgede Putin for, at den lov, de tre kvinder var anklaget efter, blev strammet. Denne stramning var medvirkende til, at de tre medlemmer hver blev idømt to års fængsel. Sagen var ifølge eksperter og menneskeretsgrupper et eksempel på præsident Putins foragt for systemkritikerne, og den har været benzin på bålet i den internationale debat om forholdene for demokrati og menneskerettigheder i Rusland. De tre fængslede kvinder blev i december 2013 benådet og løsladt før tid, men fortsætter ufortrødent kampen mod Putins styre.

Baggrund om Pussy Riot

Hvem er Pussy Riot?

Pussy Riot er en russisk aktivistgruppe, der består af omkring 12 kvinder, som så vidt muligt optræder anonymt og under pseudonymer. Man kender kun navnene på de tre kvinder, der var på anklagebænken under retssagen efter Pussy Riots happening i Frelserkirken i Moskva. Det er Nadesjda Tolokonnikova, Maria Aljokhina og Jekaterina Samutsevitj. Pussy Riot står bag en række Putin- og systemkritiske sange og happenings, hvor de forsøger at råbe både regering og befolkning op. Punkbandets sange er politisk funderede og handler ikke kun om Putin, men også om LGBT-rettigheder, feminisme og kvinderettigheder.

Hvordan opstod Pussy Riot?

Pussy Riot udsprang af kunstnerkollektivet Voina (”Krig”) og bestod af kvinder, der ønskede at skabe en gruppe, som var mere feministisk. Inspirationen kom blandt andet fra 1990'ernes Riot Grrrl-bevægelse og fra punkrockens provokerende form. Pussy Riot opstod i efteråret 2011 samtidig med, at den daværende premierminister, Vladimir Putin, havde meddelt, at han igen ville gå efter præsidentposten ved valget den 4. marts 2012. I første omgang gennemførte Pussy Riot et par happenings i protest mod det russiske parlamentsvalg den 4. december 2011, som ifølge oppositionen var præget af valgfusk til fordel for Putins parti, Forenet Rusland. Pussy Riot blev for alvor kendt i Rusland efter en ulovlig happening på Den Røde Plads i januar 2012, hvor de sang en sang, der hånede Putin.

Hvad er karakteristisk for Pussy Riot?

Pussy Riot bruger støjende punkmusik og politiske tekster til at fremføre kritik af styret i Rusland. Kvinderne bag Pussy Riot er desuden altid iført farvestrålende balaclavas, en slags elefanthuer, og spraglede kjoler. Netop deres påklædning blev i retten fremhævet som uanstændig og krænkende, fordi de viste bar hud under demonstrationen i Frelserkirken. Pussy Riot har før aktionen i Frelserkirken også optrådt på taget af et fængsel, i Moskvas metro og på Den Røde Plads ved Kreml, men de optræder aldrig ved demonstrationer, da de gerne vil sikre sig en vis chokeffekt af deres happenings. Chokeffekten var tydelig, da de optrådte i Frelserkirken, hvor både sikkerhedsvagter og rengøringsdamer sprang til for at standse aktionen, som ingen af dem havde nogen fornemmelse af var undervejs. Se ”Pussy Riot gig at Christ the Savior Cathedral” på YouTube (se kilder).

Hvad handler Pussy Riots sange om?

Punkbønnen, som gruppen opførte i Frelserkirken, indeholder elementer af alle deres mærkesager. Udover den gentagne linje i sangen: ”Jomfru Maria, Guds Moder, fordriv Putin, fordriv Putin,” sang de – ifølge artiklen ”Pussy Riot's Punk Prayer is pure protest poetry” i The Guardian (se kilder) – blandt andet om undertrykkelsen af homoseksuelle og den manglende ligestilling i det russiske samfund med linjerne: ”Frihedens fantom er faret til himmels, Gay Pride er lænket og fængslet” og ”I må ikke gøre Hans Hellighed vred, de damer, hold jer til at elske og føde børn”. Mens de tre medlemmer stadig sad på anklagebænken i retssagen efter deres happening i Frelserkirken, udgav de resterende medlemmer af Pussy Riot en ny sang, der oversat til engelsk har titlen Putin Lights Up the Fires. Sangen handler om anholdelsen af Pussy Riot-medlemmerne og den forventede fængselsdom, og teksten lyder blandt andet: ”Men I kan ikke sømme os inde i kisten (…) Syv år er ikke nok, giv os 18!”.

Retssagen mod Pussy Riot

Hvordan forløb retssagen?

Nadesjda Tolokonnikova, Maria Aljokhina og Jekaterina Samutsevitj blev anholdt en måned efter aktionen i Frelserkirken i februar 2012, og de sad alle tre varetægtsfængslet op til og under retssagen, der begyndte i juli samme år. Anklageskriftet mod Pussy Riot var på over 2.500 sider og indeholdt lange passager om religion og moral, men ikke et ord om politik. Selve anklagen lød på ”hooliganisme motiveret af religiøst had”. Anklagemyndigheden krævede først den højst mulige straf på syv år, men satte det senere ned til et krav på tre år. Anklageskriftet lagde stor vægt på den religiøse foragt, som punkkollektivet ifølge anklageren havde udvist i den græsk-ortodokse kirke. Til trods for de tre anklagede kvinders udsagn om, at de ikke ville krænke nogen, og at aktionen udelukkende var politisk, kunne en af forsvarerne – ifølge artiklen ”Pussy Riot er blevet et russisk protestsymbol” i Politiken (se kilder) – i løbet af retssagen fortælle, at dommeren havde nedlagt forbud mod spørgsmål om det politiske aspekt i sagen.

Hvilken kritik blev rettet mod retssagens forløb?

Flere medier beskrev retssagen som spil for galleriet og absurd teater: Dommeren afviste langt over halvdelen af forsvarets spørgsmål, en af sikkerhedsvagterne sagde under sit vidneudsagn, at han havde været uarbejdsdygtig i to måneder på grund af chokket over aktionen, flere af anklagernes vidner læste op fra biblen, og forsvaret påviste, at to af kirkevagternes vidneudsagn var totalt identiske i den skriftlige form – helt ned til stavefejlene, ifølge artiklen ”Pussy Riot er blevet et russisk protestsymbol” i Politiken (se kilder). Samtidig blev det kritiseret, at de tre kvinder måtte sidde i et glasbur uden mad og drikke i op til 12 timer ad gangen under retssagen. Til sammenligning ville en lignende aktion i Danmark have udløst en bøde på cirka 200 kroner for hærværk.

Hvordan omtalte verdenspressen retssagen?

Pussy Riots video gik hele verden rundt, og det, der skulle have været en rutineretssag mod systemkritikere, blev et tilløbsstykke for hele verdenspressen, som mødte talstærkt op ved distriktsdomstolen Khamovnitjeskij i Moskva. I de internationale medier blev præsident Putin og regeringen af internationale ngo'er såvel som toppolitikere i Europa og USA især kritiseret for at overreagere og bryde basale borger- og menneskerettigheder. Sagen fik endnu større opmærksomhed, da en række superstjerner som Madonna, Sting, U2, Paul McCartney, Yoko Ono og Red Hot Chili Peppers gav deres opbakning til de fængslede russiske aktivister. Pussy Riot nåede langt bredere ud med deres kritik af styret både nationalt og internationalt, end andre havde gjort med de mange demonstrationer mod korruption og svindel, der fandt sted forud for happeningen i Frelserkirken. Pussy Riot formåede med deres aktion i kirken og deres måde at tackle den efterfølgende retssag på at genoplive den internationale opmærksomhed og debat om borgeres rettigheder i Rusland og den massive censur af kritiske røster, der finder sted under Putins styre.

Hvilken dom modtog kvinderne bag aktionen i Frelserkirken?

Dommen faldt i august, og alle tre kvinder blev fundet skyldige i anklagen om hooliganisme motiveret af religiøst had. De blev idømt hver to års fængsel – en dom, de straks appellerede. Inden appelsagen i oktober 2012 nåede Putins regering at komme med et lovforslag, der gør det ulovligt at fornærme andres religiøse følelser – nøjagtig det samme, som anklageskriftet mod Pussy Riot lød på. Strafferammen er på op til tre år. I appelsagen blev Nadesjda Tolokonnikova og Maria Aljokhina endnu en gang idømt to års fængsel, mens det sidste medlem, Jekaterina Samutsevitj, slap billigere med en betinget dom, som betød, at hun ganske overraskende blev løsladt. Domstolens begrundelse var, at Samutsevitj ikke havde deltaget lige så længe i aktionen som de to andre. Tolokonnikova afsonede sin straf i den russiske delrepublik Mordovien, som er kendt og berygtet for sine arbejdslejre, der blev oprettet under Sovjettiden, mens Aljokhina afsonede i Uralbjergenes Perm-region.

Hvad skete der efter domsafsigelsen?

Ifølge artiklen ”Pussy Riot går til menneskeretsdomstol” i Dagbladet Information (se kilder) appellerede de to kvinder i 2012 dommen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, fordi de ikke fandt retssagen retfærdig og på grund af umenneskelige forhold under både varetægtsfængslingen, retssagen og afsoningen af deres fængselsdomme.

I maj 2013 indledte Maria Aljokhina en 11 dage lang sultestrejke i protest mod forholdene i fængslet, og i september 2013 gjorde Nadesjda Tolokonnikova det samme. I et åbent brev med titlen ”Derfor går jeg i sultestrejke” (se kilder) beskriver Tolokonnikova de barske forhold i Mordovien-lejren. Hun blev i oktober 2013 overflyttet til straffelejr i Sibirien, tilsyneladende som straf for at have kritiseret forholdene i fængslet. Transporten til denne straffelejr varede tre uger, og i mellemtiden vidste ingen, hvor hun var, sagde hendes mand, Pjotr Versilov, ifølge artiklen ”Advokater og familie leder forgæves efter Pussy Riot” (se kilder). I november 2013 blev Tolokonnikova indlagt på et fængselshospital for at få behandling for følgevirkningerne af sultestrejken.

Hvad skete der efter løsladelsen?

Den 23. december 2013, knap fire måneder inden de havde afsonet deres domme, blev Aljokhina og Tolokonnikova sammen med over 20.000 andre indsatte benådet i den største amnesti i Ruslands post-kommunistiske historie.

Da Aljokhina blev løsladt, sagde hun ifølge artiklen ”Pussy Riot's Nadezhda Tolokonnikova freed from prison” (se kilder), at hun var chokeret over at blive løsladt før tid, og at hun ville være blevet bag tremmer, hvis hun havde haft et valg. ”Det er ikke amnesti. Det er fup og et PR-trick”, sagde hun.Aljokhina rejste ikke direkte hjem til sin familie i Moskva men til Krasnojarsk i Sibirien, hvor Tolokonnikova befandt sig.

På en pressekonference få dage efter løsladelsen affejede de begge amnestien som et ”PR-stunt” fra Putins side og sagde, at den havde til formål at forbedre Ruslands image forud for vinter-OL i februar 2014 og G8-topmødet i sommeren 2014. Begge dele finder sted i den russiske by Sotji. En lignende analyse kommer fra seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Karsten Jakob Møller. ”Det er ikke noget tilfælde, at den amnestilov kommer nu”, siger han til Politiken i artiklen ”Ekspert: Putin løslader Pussy Riot for at pleje Ruslands image” (se kilder).

Tolokonnikova og Aljokhina bebudede lige efter deres løsladelse, at de ville danne organisationen Sona Prava, som på dansk betyder Retfærdighedszonen, og at de blandt andet vil kæmpe for bedre forhold for indsatte i russiske fængsler og fangelejre.

I modsætning til Aljokhina og Tolokonnikova har Jekaterina Samutsevitj holdt lav profil siden sin løsladelse i oktober 2012.