Hvordan var de industrielle forhold i tiden op til den naturalistiske periode?
Den første halvdel af 1800-tallet var på det industrielle område fuldstændigt domineret af England. England havde i starten af århundredet gennemløbet en rivende industriel udvikling, der blev betegnet som ‘Den Industrielle Revolution’. Denne revolution betød frem for alt, at varer nu blev massefremstillet i den engelske industris fabrikker. Den industrielle produktion foregik med en hastighed og en effektivitet, der var mangedoblet i forhold til tidligere tiders håndværksmæssige produktion. Kendetegnende for denne første bølge af industrialiseringen var dog, at den nye viden om, hvordan varer produceres efter den industrielle metode, blev holdt inden for det engelske imperiums grænser. Ved 1800-tallets midte fremstod England derfor i økonomisk og politisk forstand som et ideal, som verdens andre stormagter stræbte efter. Først efter 1850 begyndte viden og kapital for alvor at strømme ind over det europæiske fastland og til USA. Dermed blev industrialiseringens anden bølge sat i gang.
For mere om ‘Den Industrielle Revolution’: se Faktalinket om Romantikken.
Hvordan var magtforholdene i Europa op til Naturalismen?
I Romantikken - der var perioden, der var gået forud - havde stærke nationale strømninger skyllet gennem Europa. Disse nationalistiske forestillinger rummede blandt andet idéen om, at et folk - for eksempel danskere - kun kunne være frie i deres egen nationalstat. Nationalismen peger også på, at nationens indbyggere - folket - skulle have indflydelse på nationens politik. Således er første halvdel af 1800-tallet kendetegnet ved et folkeligt pres for øget politisk indflydelse.
Heroverfor stod de traditionelle magthavere - især kongerne og de adelige rundt om i Europa. De huskede med rædsel, hvordan det var gået under Den Franske Revolution i 1789. Her havde folket tiltaget sig magten, og folkets styre var udartet til et yderst blodigt og kaotisk regime, hvor tusindvis af adelige var blevet henrettet. Man ønskede for alt i verden ikke en gentagelse. Det var derfor med største forsigtighed, at magthaverne i Europa gradvist gav efter for det folkelige pres om politisk indflydelse. Disse nænsomme reformer var ifølge undervisningsprogrammet “The Western Tradition” (se kilder) en af hovedårsagerne til, at perioden 1815-1914 er den længste i Europas historie uden en storkrig, der satte hele kontinentet i brand.
For mere om Den Franske Revolution: se FaktaLinket om Den Franske Revolution.
Hvilke naturvidenskabelige idéer dominerede op til Naturalismen?
Den franske ingeniør Auguste Comte (1798-1857) formulerede i 1830’erne en række videnskabelige betragtninger - kaldet positivisme - der fik stor indflydelse på Naturalismen. Kerneidéen for Comte var, at enhver oplyst videnskab bør holde sig til det positivt givne - altså til, hvad der foreligger til observation og på den måde er positivt, empirisk og objektivt til stede i verden. Comte fandt forbilledet for sin filosofi i laboratoriet, hvor den naturvidenskabelige forsker målte, iagttog og drog slutninger på baggrund af dette eksakte grundlag. Han mente, at en positivistisk synsmåde skulle udvides fra at omfatte matematikken og naturvidenskaberne til også at omhandle samfundets økonomiske og sociale aspekter. Således blev positivismen udgangspunkt for en række af 1800-tallets mest betydningsfulde studier og teorier.
Hvilke ideologiske strømninger fandtes der i Europa op til Naturalismen?
Frem mod Naturalismens periode i anden halvdel af 1800-tallet var Europa i ideologisk forstand domineret af tre hovedstrømninger:
- Liberalismen: En økonomisk og politisk ideologi, der hylder den frie handel og den uhindrede konkurrence. I politisk forstand rettes fokus mod det enkelte individ, der gennem en række grundlæggende frihedsrettigheder - eksempelvis ytringsfrihed og forsamlingsfrihed - sikres en demokratisk stemme. Ideologien var dominerende blandt den store bølge af nyrige industriejere, som var blevet skabt med ‘Den Industrielle Revolution’. Liberalismen var meget populær i denne gruppe, blandt andet fordi den forklarede de enorme sociale skævheder, som industrialiseringen skabte i den brede befolkning, som et naturligt fænomen - som noget, man ikke kunne gøre noget ved.
- Konservatismen: Som grundlag er man i konservatismen tilhænger af en rolig, skridtvis udvikling, hvor samfundets kurs ændres lidt efter lidt. Konservatismen ser samfundet som en levende organisme og mennesket som et socialt væsen, der ved sin fødsel anbringes et særligt sted i samfundet. Samfundet skal indeholde stærke institutioner, der skal sikre samfundets fortsatte beståen, mens forskellige generationer af individer fødes og dør.
- Socialismen: Denne ideologi havde i første halvdel af 1800-tallet mange retninger med ret forskelligt indhold. Fælles var, at man nægtede at acceptere den nød og elendighed, som en slavisk overholdelse af liberalismens grundsætninger skabte. Socialismen var heller ikke enig i liberalismens entydige fokusering på individet. I stedet mente man, at mennesket var et socialt væsen, hvilket her vil sige, at det ønskede at udrette noget i fællesskab med sine medmennesker.
For mere om de moderne ideologier: se Faktalinket om Romantikken.
De nævnte hovedstrømninger har alle rødder i tiden omkring Den Franske Revolution, men de fandt deres moderne udformning i den første halvdel af 1800-tallet. Her tog de form som svar på de enorme omvæltninger, som ‘Den Industrielle Revolution’ kastede samfundet - først det engelske - ud i.
Hvilken rolle spillede religion i tiden op til Naturalismen?
Op til Naturalismens periode hvilede kristendommen tungt over mange lag i samfundet. Kristendommens dominerende stilling i den brede befolkning er et faktum trods de heftige angreb, som tidligere perioder havde ført mod den kristne virkelighedsforståelse. Op til den naturalistiske periode udsættes kristendommen for heftig beskydning fra naturvidenskaben, filosofien og fra de politiske ideologier. Der fandtes en række kristendom-kritiske strømninger i tiden op til den naturalistiske periode. Disse strømninger fik gennem en række afgørende nybrud - især lanceringen af Charles Darwins banebrydende teorier om menneskets oprindelse - afgørende vind i sejlene i anden halvdel af 1800-tallet.