Naturalismen og Det Moderne Gennembrud

Artikel type
faktalink
journalist Tore Daa Funder, iBureauet/Dagbladet Information. 2006
Main image
Forfatteren, litteraturforsker og kritiker Georg Brandes (1842-1927) der om nogen var eksponent for perioden.
Forfatteren, litteraturforsker og kritiker Georg Brandes (1842-1927) der om nogen var eksponent for perioden.
Foto: Scanpix

Naturalismen er en måde at se verden på, der havde særlig vind i sejlene i den sidste halvdel af 1800-tallet, men som har sat dybe spor i vores forhold til verden omkring os og til os selv. Naturalismens periode var fuld af skelsættende begivenheder, der rystede samtidens mennesker. Naturvidenskabsmanden Charles Darwin forkastede den kristne skabelsesberetning og pegede i stedet på, at hans forskning viste, at mennesket måtte have samme ophav som aberne. Filosoffen Friedrich Nietzsche proklamerede hvæsende, at i den moderne verden var ‘Gud død’! Socialisten Karl Marx pegede på den afgrund af ulighed, som kapitalismen havde skabt mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, og han opfordrede arbejderne til at forene sig og omstyrte det uretfærdige samfund.

Naturalismen er kendetegnet ved en urokkelig tro på videnskaben og på, hvad Fremskridtet vil bringe. Her udvikler de europæiske lande sig bort fra enevælden og hen mod mere demokratiske samfundsformer. Disse strømninger, der satte Europa i brand, ramte også Danmark i 1870’erne. Her trak den unge litteraturmand Georg Brandes landet ud af den tornerosesøvn, som det havde befundet sig i flere årtier, ved at introducere de europæiske idéer til Danmark under overskriften Det Moderne Gennembrud. Dengang - og lige siden - har Gennembruddets tanker været omstridte og Brandes en figur, der har delt vandene.

Læs også om Det moderne gennembrud på  Forfatterweb

 

Introduktion til Naturalismen og Det Moderne Gennembrud

Hvilke rødder har ordet 'naturalisme'?

Begrebet stammer oprindeligt fra latin og er kommet til Danmark via det franske sprog. I Politikens Retskrivnings og Betydningsordbog (se kilder) står der om ‘naturalisme’: “retning fra slutningen af 1800-tallet inden for kunst og litteratur, som tilstræber en nøje gengivelse af virkeligheden”. I filosofisk forstand fortælles det, at man i Naturalismen lægger vægt på: “at det eneste virkelige er naturen, som den studeres inden for moderne naturvidenskab som for eksempel biologien”. 

Hvad er Naturalismen?

Naturalismen opstår i Europa i den anden halvdel af 1800-tallet. Den er en særlig gren af Realismen, der er en vældig strømning, der igennem mange hundrede år flyder igennem verdens kunst. Naturalismen er først og fremmest et grundsyn på mennesket og på dets omgivelser. Her lægges vægt på, at alle fænomener og processer i naturen og i menneskets indre forløber efter determinerende naturlove - det vil for eksempel sige love for arv og overlevelse - som det er umuligt at bryde med. 

Naturalismen er en kulturretning, der har stærke rødder i den generelle samfundsudvikling, som især Frankrig og England gennemløb i hele 1800-tallet. Naturalismens krav om troværdighed og objektivitet, som eksempelvis den naturalistiske billedkunst eller litteratur levede efter, var derfor nært forbundet med den samfundsmæssige udvikling i perioden, særligt med den buldrende industrialisering og den moderne naturvidenskabs etablering.  

Videnskaben spillede en afgørende rolle i Naturalismen, og især de teorier, som den engelske biolog Charles Darwin fremsatte om menneskets oprindelse, vendte op og ned på, hvad mennesker i mange århundreder havde betragtet som urokkelige sandheder. Darwins teorier - der rystede den kristne kirke i dens grundvold - konkluderede, at mennesket ikke var skabt af Gud, men blot var et særligt højtudviklet led i naturens evige kamp om overlevelse og formering. Darwins teorier var del af det nye videnskabsideal, der dominerede perioden. Det kaldes ‘positivistisk’ og er kendetegnet ved, at alt skulle kunne måles og vejes for at være interessant for videnskaben. På den anden side var Naturalismen også kraftigt farvet af idealer, der kunne føres over 100 år tilbage i tiden til Oplysningstiden. I begge perioder var der nemlig en stærk tro på, at naturvidenskabens glasklare principper ville brede sig til alle dele af menneskets tilværelse og derved civilisere hele menneskeheden.

I Danmark blev Naturalismen kendt som Det Moderne Gennembrud, der dominerede det danske samfund fra 1870-90. Georg Brandes, der var en nybagt doktor i æstetik, skød bevægelsen i gang ved en række forelæsninger ved Københavns Universitet. Her talte han varmt for en kunst og litteratur, der turde gøre op med den romantiske periodes klæge Biedermeier-idyl med alle dens fortielser, fortrængninger og tyngende, kristne normer. I stedet ønskede Brandes en stærk og ubundet litteratur, der intet stak under stolen, men i stedet trak samfundets problemer frem i lyset og turde sætte dem under debat. Alt for længe havde litteraturen ifølge Brandes handlet om kærlighed, længsler og drømme om tiden, der var engang. Nu skulle den handle om noget vigtigt - den nye tids idéer og spørgsmål, eksempelvis spørgsmål angående religionen, det enkelte menneskes frihed og kvindens stilling i ægteskabet og i samfundet.

 

Baggrunden for Naturalismen

Hvordan var de industrielle forhold i tiden op til den naturalistiske periode?

Den første halvdel af 1800-tallet var på det industrielle område fuldstændigt domineret af England. England havde i starten af århundredet gennemløbet en rivende industriel udvikling, der blev betegnet som ‘Den Industrielle Revolution’. Denne revolution betød frem for alt, at varer nu blev massefremstillet i den engelske industris fabrikker. Den industrielle produktion foregik med en hastighed og en effektivitet, der var mangedoblet i forhold til tidligere tiders håndværksmæssige produktion. Kendetegnende for denne første bølge af industrialiseringen var dog, at den nye viden om, hvordan varer produceres efter den industrielle metode, blev holdt inden for det engelske imperiums grænser. Ved 1800-tallets midte fremstod England derfor i økonomisk og politisk forstand som et ideal, som verdens andre stormagter stræbte efter. Først efter 1850 begyndte viden og kapital for alvor at strømme ind over det europæiske fastland og til USA. Dermed blev industrialiseringens anden bølge sat i gang. 

For mere om ‘Den Industrielle Revolution’: se Faktalinket om Romantikken.

Hvordan var magtforholdene i Europa op til Naturalismen?

I Romantikken - der var perioden, der var gået forud - havde stærke nationale strømninger skyllet gennem Europa. Disse nationalistiske forestillinger rummede blandt andet idéen om, at et folk - for eksempel danskere - kun kunne være frie i deres egen nationalstat. Nationalismen peger også på, at nationens indbyggere - folket - skulle have indflydelse på nationens politik. Således er første halvdel af 1800-tallet kendetegnet ved et folkeligt pres for øget politisk indflydelse. 

Heroverfor stod de traditionelle magthavere - især kongerne og de adelige rundt om i Europa. De huskede med rædsel, hvordan det var gået under Den Franske Revolution i 1789. Her havde folket tiltaget sig magten, og folkets styre var udartet til et yderst blodigt og kaotisk regime, hvor tusindvis af adelige var blevet henrettet. Man ønskede for alt i verden ikke en gentagelse. Det var derfor med største forsigtighed, at magthaverne i Europa gradvist gav efter for det folkelige pres om politisk indflydelse. Disse nænsomme reformer var ifølge undervisningsprogrammet “The Western Tradition” (se kilder) en af hovedårsagerne til, at perioden 1815-1914 er den længste i Europas historie uden en storkrig, der satte hele kontinentet i brand.  

For mere om Den Franske Revolution: se FaktaLinket om Den Franske Revolution.

Hvilke naturvidenskabelige idéer dominerede op til Naturalismen?

Den franske ingeniør Auguste Comte (1798-1857) formulerede i 1830’erne en række videnskabelige betragtninger - kaldet positivisme - der fik stor indflydelse på Naturalismen. Kerneidéen for Comte var, at enhver oplyst videnskab bør holde sig til det positivt givne - altså til, hvad der foreligger til observation og på den måde er positivt, empirisk og objektivt til stede i verden. Comte fandt forbilledet for sin filosofi i laboratoriet, hvor den naturvidenskabelige forsker målte, iagttog og drog slutninger på baggrund af dette eksakte grundlag. Han mente, at en positivistisk synsmåde skulle udvides fra at omfatte matematikken og naturvidenskaberne til også at omhandle samfundets økonomiske og sociale aspekter. Således blev positivismen udgangspunkt for en række af 1800-tallets mest betydningsfulde studier og teorier. 

Hvilke ideologiske strømninger fandtes der i Europa op til Naturalismen?

Frem mod Naturalismens periode i anden halvdel af 1800-tallet var Europa i ideologisk forstand domineret af tre hovedstrømninger:

  • Liberalismen: En økonomisk og politisk ideologi, der hylder den frie handel og den uhindrede konkurrence. I politisk forstand rettes fokus mod det enkelte individ, der gennem en række grundlæggende frihedsrettigheder - eksempelvis ytringsfrihed og forsamlingsfrihed - sikres en demokratisk stemme. Ideologien var dominerende blandt den store bølge af nyrige industriejere, som var blevet skabt med ‘Den Industrielle Revolution’. Liberalismen var meget populær i denne gruppe, blandt andet fordi den forklarede de enorme sociale skævheder, som industrialiseringen skabte i den brede befolkning, som et naturligt fænomen - som noget, man ikke kunne gøre noget ved.
  • Konservatismen: Som grundlag er man i konservatismen tilhænger af en rolig, skridtvis udvikling, hvor samfundets kurs ændres lidt efter lidt. Konservatismen ser samfundet som en levende organisme og mennesket som et socialt væsen, der ved sin fødsel anbringes et særligt sted i samfundet. Samfundet skal indeholde stærke institutioner, der skal sikre samfundets fortsatte beståen, mens forskellige generationer af individer fødes og dør.
  • Socialismen: Denne ideologi havde i første halvdel af 1800-tallet mange retninger med ret forskelligt indhold. Fælles var, at man nægtede at acceptere den nød og elendighed, som en slavisk overholdelse af liberalismens grundsætninger skabte. Socialismen var heller ikke enig i liberalismens entydige fokusering på individet. I stedet mente man, at mennesket var et socialt væsen, hvilket her vil sige, at det ønskede at udrette noget i fællesskab med sine medmennesker. 
    For mere om de moderne ideologier: se Faktalinket om Romantikken.

De nævnte hovedstrømninger har alle rødder i tiden omkring Den Franske Revolution, men de fandt deres moderne udformning i den første halvdel af 1800-tallet. Her tog de form som svar på de enorme omvæltninger, som ‘Den Industrielle Revolution’ kastede samfundet - først det engelske - ud i.

Hvilken rolle spillede religion i tiden op til Naturalismen?

Op til Naturalismens periode hvilede kristendommen tungt over mange lag i samfundet. Kristendommens dominerende stilling i den brede befolkning er et faktum trods de heftige angreb, som tidligere perioder havde ført mod den kristne virkelighedsforståelse. Op til den naturalistiske periode udsættes kristendommen for heftig beskydning fra naturvidenskaben, filosofien og fra de politiske ideologier. Der fandtes en række kristendom-kritiske strømninger i tiden op til den naturalistiske periode. Disse strømninger fik gennem en række afgørende nybrud - især lanceringen af Charles Darwins banebrydende teorier om menneskets oprindelse - afgørende vind i sejlene i anden halvdel af 1800-tallet.